Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

B R I E F i brug i den psykologiske udredning

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "B R I E F i brug i den psykologiske udredning"— Præsentationens transcript:

1 B R I E F i brug i den psykologiske udredning
Forældrerapporteringer som redskab til vurdering af eksekutive funktioner

2 PROGRAM Rammen Forskning Dagens oplæg: metodologiske problemstillinger
Afrunding og perspektivering

3 RAMME: ”Arvelighed af autismespektrumtilstande belyst ud fra en dansk tvillingepopulation” Læge, ph.d.stud. Claudia Nordenbæk, Forskningsenheden, Det Børne- og ungdomspsykiatriske Hus, Odense, Syddansk Universitet

4 FORSKNINGSPROJEKTET Populationsbaseret
77 enkønnede tvillingepar 6-19 år Vanskeligheder omkring kontakt og kommunikation Forældrerapporteringer Vanskelighed: Min. én af tvillingerne Forældrerapporteringer: Husk at sige ASQ og ??

5 UNDERSØGELSE DISCO-interview ADOS Psykologisk testning
Wechslers skalaer Mullen Ravens matricer Delopgaver fra TEA-Ch BRIEF K-sads ikke opført

6 PROBLEMSTILLINGER Metodologiske problemstillinger ved udredning af eksekutivfunktioner Metodologiske problemstillinger ved anvendelse af BRIEF i praksis Teoridel og praksisdel

7 Frontallapssyndrom 1 1. PSEUDOPSYKOPATI=euforisk Karakter:
primært følelsesmæssigt og socialt uden selverkendelse . manglende hæmning og ansvarsløshed sygelig oprømthed, selvoptagethed og manglende hensyntagen -uro og motorisk rastløshed -Knyttet til Orbitalt eller Ventromedialt frontalcortex Eriksson 2001 -Eksekutive funktioner =den kognitionspsyk. Pendant til frontallapssyndromer -med særlig betydning for styring og regulering af adfærd -instinkt for selvkontrol – Barckly ved merland- the How (tilgang) of the task versus the what (produkt -tilgang og regulering i forhold til opgaven snarere end produktudkommet pr.se. Impairmant of the abstract attitude Der findes i voksen 3 syndromer: det orbitale sygdomsbillede, det dorsolaterale, det mediale (rendyrket form) sidstnævnte udeladt her. (præget af bevidsthedsforstyrrelser og desorientering (konfabulationer-korsakoff) Udtryk (ELLIOT): -Normal kognitiv funktion -Ude af stand til at vælge i forhold til personlige og sociale problemstillinger. -Manglende prioritering, detaljer og bagateller prioriteres -Samlermani. -Ved hvad man bør, men mangler fornemmelse for følelsesmæssige ricici ( markører). -Manglende følelse af det man forstår. -Ude af stand til at aktivere følelsesmæssig dybde ved valg, hvilket bl.a. påvirkerevnen til at lære af sine fejl

8 Frontallapssyndrom 2 PSUDODEPRESSION=apatisk Karakter:
alvorlige former for kognitive forstyrrelser med initiativ som central komponent. -nedsat energi -initiativløshed, træge automatiske reaktioner -perseveration -manglende planlægning og kreativitet -(Usystematisk, detaljeorienteret perception) -(situationsafhængighed, imitation/anvenderadf.) -(ekkopraksi og ekkolali) -Knyttet til Dorsolaterale præfrontale region Eriksson 2001 Med vilje at starte med frontallapssyndromerne: Altid en facination at pt. Har kunnet præsentere sig uafficerede i test, men være svært læderede i dagligdagen. Fundet af tilsvarende vanskeligheder i pt.grupper uden påviselig hjerneskade =bredt anvendt frontallapadfærd= frontal metafor Psykologisk begreb= refererer kun til modellerbar adfærd Frontallapsadfærd forældet begreb= fremkommer også ved skader andre steder i hjernen UDTRYK: -generel træghed i tankeprocesser og tab af intellektuel spænstighed -Forstyrrelser i perception og helhedssyn -Forstyrret autonomi, situationsafhængighed -Ekkopraksi og Ekkolali

9 Klassiske test Wisconsin Card Sorting Test The Complex Figures of Rey
Trail Making Test Stroop Colour and Word Test Tower of London Matching Familiar Figures Test Porteus Mazes D2 Antaget eks. Følsomme Henvise til anegens bog for videre om TOVA etc.

10 Denckla 2002 “…..our established ”executive” tasks still suffer from the problem of failure to control for content (the ”what” of the task) when we are purporting to tap approach-to-task or formatting of procedure (the how of the task).”

11 KLASSISK DEFINITION ”…evnen til at opretholde en hensigtsmæssig problemløsningsindstilling med henblik på opnåelse af et fremtidigt mål.” (Welsh & Pennington, 1988, v. Trillingsgaard, 2003) - Planlægning og programmering af fremtidige handlinger - En vedvarende on-line mental repræsentation af sådanne programmer - Hæmning af andre irrelevante/impulsive reaktioner EF begrebet det kognitionspsykologiske frontaladfærdsbegreb uden frontallapper Relativt nyt begreb i børneneuropsyk. 3 centrale kognitive delkomponeneter: arbejdshukommelse, organisering og reaktionshæmning i den klassiske udgave. Uenighed om hvilke kog. Kompetencer det sammenfatter Hvilke kognitive kompetencer? –anskues bedst som et paraplybegreb.

12 Paraply-begreb Consensus > 40% blandt 10 førende forskere:
Selvregulering Sekventering Fleksibilitet Reaktionshæmning Planlægning Elsinger ved Trillingsgaard 2003 Uenighed om hvilke kognitive kompetencer der omfattes af +operationaliseringen af det Søgning efter test der kan associeres med denne adfærd

13 Diskriminante validitetsproblem
Hvordan kan ”deficits” på et område præsentere sig med så mange forskellige kliniske udtryk? Gioia et al, 2002 Da man begynder at anvende begrebet i arbejdet med forskellieg grupper med forskellige former for psykolpatologi_-findes i mange grupper hos både voksne og børn For inklusivt.

14 De eksekutive fingeraftryk…
Autisme ADHD-C Relative deficit: WCST (perseveration) Stroop TOH Reflekterer: -Fleksibilitet -impulshæmning -Planlægningsproblemer (Ozonoff og Jensen 1999) Konkretniveau: Lang række test udviklet for at forsøge at isolere EF-kvaliteter. Testet ind i forskellige diagnostiske grupper for at afdække særkebnde

15 Sensitivitet: sande positive Specificitet: sande negative
Testenes ”lydhørhed” Sensitivitet: sande positive Specificitet: sande negative Det man jagter i relation til testenes validitet: at de reflekterer den kvalitet vi gerne vil måle SENSITIVITET: estimat på sandsynligheden for at testen er følsom overfor EF-dysfunktion givet patienten har sådanne SPECIFICITET: estimat på sandsynligheden for attesten er negativ, givet man ikke har EF-vanskeligheder

16 A. V. Fleicher (inspireret af Lezak)
“…disse funktioner ikke kan afdækkes gennem de standardiserede test.” En sådan test er karakteriseret af formelle procedurer, der ikke lægger op til at testpersonen skal få ideer og tage selvstændigt initiativ endsige gennemføre målrettede sekvensordnede handleforløb over tid.”

17 Udvidet definition initiativ og planlægning
løbende vurdering og justering omgivelsernes krav og forventninger personens egne behov tilgodeses Resultat: opnåelse af et mål A.V. Fleischer 2004 Parallelt med forsøgene på at operationalisere: Teoretisk videreudvikling af begrebet Ad 1: af sammensatte, organiserede sekventielle handleforløb Ad 2: der udføres under Ad 3: under hensyntagen til Ad 4: -således at Ad 5: (proces eller produkt) som ligger i den nærmeste eller i en fjernere fremtid. Illustreres med billede Vægtning af initiativ og kontekstualiteme-trækker begrebet væk fra det rene kognitivistiske teoriunivers (FODOR) nær mere personlighedspsykologiske temaer -personlig integration af fremadrettede planer og bagudrettet erfaring -Problemer med den traditionelle testtænkning Økologisk validitet

18 Model Feed forward og backward -justering af nye planer/ideer
Kontekst = krav og forventninger Evaluering og selvanalyse Metakognition

19 Økologisk validitet …. at et testredskab reflekterer den dagligdag, det forudsættes at måle noget omkring. Metodologisk kan dette efterkommes på to måder: at testredskabernes lighed med omverdenens krav optimeres (Tea-CH) -forøge graden af ens værktøjs evne til at forudsige barnets EF i hverdagen (Gilotty)-BRIEF I temanummer child neuropsychology2002

20 BRIEF SKALA INDEKS (metadomæne) OV. ORD. MÅL Impulshæmning
Fleksibilitet Adfærdsregulering Emotionel kontrol Generel EF Initiering Arbejdshukommelse Planlægning/Organisering Metakognition Organisering af materialer Monitorering 2-18 år -udviklet+ standardiseret 1996 af gererd Gioia og Peter Isquit m.fl. -oversat til dansk for fem år siden 86 spørgsmål stilles til omsorgspersoner-rates og sammenstilles på 8 skaler. EF profil=IQ= Afdække ekskutive fingeraftryk på dagligdagsadfærd To former for udsagn: Udsagn der refererer til specifik adfærd hos barnet -udsagn der afkræver omsorgspersonerne en mere bred overordnet vurdering af naturen ved barnets adfærd #. Personsvurdering der ligger til grund for scoring, der tænkes at reflektere EF Herefter præsentation af 2 projekter fra temanummeret der roses for at bidrage med En større økologisk validitet i den børneneuropsykologiske undersøgelse -et mere differenticeret perspektiv på det diskriminante validitetsproblem

21 Adaption korreleret med EF-færdigheder hos autistiske børn
Gilotty: Gilotty et. al. sammenstiller adaptive færdigheder hos 35 børn med autisme (vurderet ved Vineland-hus præsentation) med EF-færdigheder målt ved BRIEF. Gilotty et al. finder her en stærkere korrelation mellem Metakognitionsindekset (specielt sub-scalerne arbejdshukommelse og initiativ) og adaptiv social og kommunikativ adfærd end mellem nogle af de andre BRIEF-kategorier. Korrelationerne antyder altså, at specielt den sociale og kommunikative kompetence i hverdagslivet er særlig knyttet til disse to domæner eller ”kvaliteter” ved det eksekutive system. Gilotty et al. ser i BRIEF´s feltkvaliteter muligheden for at få øje på nye væsentlige træk ved den autistiske symptomatologi, som den udfolder sig i dagligdagen. De initierings-vanskeligheder (herunder vanskeligheder med at generere ideer) som deres studie afdækker, ser de som en overset EF-vanskelighed i ASD netop fordi ” selvstarter-deficits” let lader sig kamouflere i en testsammenhæng. Samlet peger Gilotty et al. derfor på BRIEF som et redskab, der i den psykologiske undersøgelse kan medvirke mere præcist at forudsige barnets adaptive funktion i dets dagligdags kontekst: * * * * * * * * * Gilotty et al 2002

22 Gilotty et al. 2002 …” these measures afford the ability to investigate relationships between cognitive adaptive skills, as they are demonstrated within the fluid, contextual discourse of daily activities” Mere økologisk kan det ikke blive

23 Diagnostiske grupper og klinisk score
Vender os mod problemet omkring differenticering af de forskellige EF-funktioner. %Chance for klinisk score: BRIEFs mange skalaer giver mulighed for en meget nuanceret vurdering af hvilke problem og ressourceområder barnet udviser i sin adfærd. En naturlig forventning til redskabet, vil være at disse mange variable er med til at gøre BRIEF mere følsom overfor nuancer i EF-funktion diagnosegrupperne imellem. En god sensitivitet og specificitet i forhold til EF-vanskeligheder vil som sådan også i sig selv validere BRIEF som et velegnet instrument. Gioia et al. arbejder i deres 2002 artikel videre med BRIEFS evne til at bidrage til løsning af det diskriminante validitetsproblem i artiklen ”Profiles of Everyday Executive Function in Acquired and Developmental Disorders”. De forsøger her at afdække de ”EF-fingeraftryk”, som adfærdsvurderingerne i BRIEF lægger op til, bla. Ved en præsentation af data , der reflekterer den relative sandsynlighed for at opnå en klinisk forhøjet score på de enkelte BRIEF- scalaer. Efter: Gioia et al.2002

24 Autismespektrum forstyrrelser
>40% signifikant forhøjede scores på alle scalaer undtagen ”organisering af materialer” (35%). 69% havde forhøjede scores på ”fleksibilitet”

25 ADHD ADHD-I: > 40% signifikant forhøjede på 6 delskalaer
> 50% signifikant forhøjede scores på 5 delskalaer. ADHD-C: >40 % signifikant forhøjede på 7 delskalaer >50 % signifikant forhøjede på 5 delskalaer. 89 % på impulshæmning OM 40%: (ingen signifikant forhøjelse på fleksibilitet / 26% på emotionel kontrol) ADHD-C om 40 % (35 % på initiering)

26 Fælles Både ASD og ADHD-C har signifikant forhøjet risiko for at score op i alle kategorier sammenlignet med kontrol. Man genfinder her på adfærdsplanet de mønstre i eksekutivadfærd, som også Ozonoff og Jensen beskrev og som fastsætter fleksibilitet og impulshæmning som centrale komponenter i hhv. ASD/ ADHD. ???) Ud fra et commen-sence synspunkt synes dette forventeligt, men samtidig finder Vriezen og Pigott fra Canada i en gruppe blandt 48 børn med hjerneskade IKKE korrelationer mellem BRIEFs tre meta-scalaer og 4 EF-tests-herunder bla. WCST. Eneste signifikante korrelation i børnegruppen finder de mellem verbal IQ og Metakognitionsindekset. BRIEF afdækker i dette sample til gengæld flere børn med EF-vanskeligheder end testningen, så man samlet ud fra dette studie konkluderer at det må være forskellige aspekter af EF man vurderer via hhv. BRIEF og tests.[1] (skal måske ikke med) BRIEFs skalaer synes at være sensitive overfor mange af de symptomer som ses hos diagnosticerede udviklingsforstyrrede børn. Dette synes ikke i sig selv overraskende, eftersom den bl.a er udarbejdet på baggrund af udsagn fra det kliniske arbejde med disse forstyrrelser. På trods af, at der anes mønstre i BRIEFS profiler synes der stadig lang vej at kunne forvente en afdækning af helt specifikke ”eksekutive fingeraftryk” for de enkelte kategorier af udviklingsforstyrrelser. Dertil synes overlappet af symptomer at være for stort. [1] Her kunne man referere til DEX, som VRIEZEN gør det, hvis det skal med.

27 Samlet ”kategorisering”
ASD: - sign. forhøjede score på alle scalaer i relation til normkontrolgruppen. - sign. forhøjet score på fleksibilitet sml. med nogen anden gruppe. ADHD-I: - Sign. højere score på alle skalaer undtagen fleksibilitet sml. med norm. - Sign. forhøjede skalaer på 5/8 skalaer sammenlignet med børn med læsevh. (ikke på fleksibilitet, kontrol af materialer, emotionel kontrol) - Impulshæm.score < end ADHD-C men altså højere end børn med LVH. ADHD-C: -sign. højere score på alle skalaer sammenlignet med kontrol + læsevh. -sign. højere score på impulshæmning end ADHD-I

28 Dencklas forbehold Opfatter 3. personen spørgsmålet som det er stillet? Negative og positive farvninger af observationer som følge af observatørens følelsesmæssige engagement i barnet. I modsætning til børneneuropsykologiske tests, der scores og vurderes på baggrund af en registrerbar adfærd, så scores BRIEF på baggrund af subjektive vurderinger af, hvor karakteristisk en adfærd er, for det barn, der vurderes. BRIEF har her nogle fællestræk med f.eks. Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse, i at det er personen tættest på barnet, hvis udsagn scores og som så ligger til grund for den aktuelle udviklingsprofil. Dencla har tidligere været en af de fagpersoner, der har påpeget problemstillingen omkring økologisk validitet i relation til psykologisk vurdering af EF-funktioner. I en kommentar til den uforbeholdne ros, som BRIEF generelt modtager i temanummeret som sensitivt overfor ”realworld-problemstillinger” gør hun opmærksom på, at den bredde og horisont som spørgeskemametoden bibringer en, også har metodologiske ulemper. Hendes kritik retter sig mod den metodologiske problemstilling, som klassisk knytter sig til spørgeskemaer, -nemlig om man får svar på det, man forventer man har spurgt om. Denckla adresserer her det problem, som spørgeskema-metoden klassisk præsenterer sig med nemlig at man –qua sin metode- let får problemer med et instrumenst

29 RELIABILITET = et instruments stabilitet og konsistens over tid,
mellem personer med andre instrumenter BRIEF s opbygning specielt med udsagn “der vurderer barnets natur” synes ud fra et commenscence synspunkt at være sart for Dencklas kritik. Med henblik på om det er ADFÆRDSVURDERINGEN, der skal sættes en stor streg under, når man står overfor BRIEFS profiler, eller om det er EKSEKUTIV FUNKTIONS ADFÆRD vil det være vigtigt at opnå estimater for hvor forskellig en BRIEF kan scores i relation til det samme barn.- Hvor meget individuelle forskelle betyder i relation til BRIEF- scoringerne.

30 Metode 25 forældrepar til enkønnede tvillinger
29 probander 19 søskende uafhængige rapporteringer af tvillingernes vanskeligheder ved hjælp af BRIEF ved kontakt og kommunikation

31 HYPOTESE Ingen væsentlige divergens i forældrenes -vurdering af niveau
-karakter af barnets vanskeligheder

32 Eks 1:♀-12 år Det perfekte match

33 Eks. 2: ♂-14 år Uenighed om niveau-reflekteret i tvillingebror

34 Eks 3:♂- 9 år Modsatte profiler-flader ud i de tre overord. faktorer

35 Eks 4:♂-9 år 11 point i forskel-klart autistisk dreng-klinisk store eks. vanskeligheder

36 Eks. 5: ♂-12 år Far ligger næsten konsekvent under mor-miljø
Tvilling 2 : mor på subklinisk niveau- far helt i bund

37 Eks.6: ♂-9 år 28 Svært syg bror-ingen umiddelbar rapportering af EF-vh, men optræder klinisk Råpoint=9 rykker ham fra under 50-0ver 65 19

38 Eks 7: ♂-15 år Far over mor-flere tilfælde modsatrettede
Kogn. Ens drenge+fænotypisk Tv2 kan org af materialer, som tv1 ikke kan

39 Normative husmandsdata 1:
Middelværdi af GEF alle børn: N=48 Mødre: 135, 37 Fædre: 135,97 Middelværdi af GEF probander:N=29 Mødre: 157,37 Fædre: 156,02 Normativt ser det lige ud mellem fædre og mødre

40 Normative husmandsdata 2
Fordeling mellem forældre af GEF-score: Probander: Mor > far: N=13 Far > mor: N=15 Søskende: Mor > far: N=6 Far > mor: N=12

41 Normative husmandsdata 3
Afvigelser: Probander: 0-40 point på GEF-råscore N=12: < 10 point ,5% N=11: point ,9% N=6 : >20 point ,6% Søskende: 1-43 point på GEF-råscore. N=8: < 10 point ,2% N=6: point ,5% N=5: >20 point ,3%

42 Erfaringer på pilotniveau
Præsenteres skemaet for den ene eller begge forældre? Barnet opleves i forskellige strukturer. At skære alle udsagn over en kam. Lagkagefortolkninger.

43 EKS: Initiering versus frontallapssymptomer
61. Tager ikke initiativet til noget 71. Ligger tit og flyder uden at lave noget særligt 3. Går ikke i gang af sig selv 10. Skal sættes i gang med en opgave, selv når han/hun er interesseret i den 66. Beklager sig over, at der ikke er noget at lave 16. Har svært ved at finde på noget at lege eller gøre i sin fritid 48. Har svært ved at organisere aktiviteter med sine venner. 47. Har svært ved at komme i gang med sine lektier eller pligter

44 EKS: Monitorering: Social versus omverdensfeedback
63. Opfatter ikke at bestemte handlinger generer andre 34. Er uvidende om, hvordan hans/hendes adfærd generer eller påvirker andre 42. Bemærker det ikke, når hans/hendes adfærd medfører negative symptomer. 52. Har ringe forståelse af egne styrker og svagheder 60. Sjusker med sit arbejde 14. Checker ikke sit arbejde for fejl 21. Laver sjuskefejl 31. Har en sjusket håndskrift

45 Hvad BRIEF er: -forældrevægtet beskrivelse af adfærd
-analyseret i et neuropsykologisk begrebsunivers -med det vi ved nu om eksekutivfunktioner -uden at data er korreleret med, hvordan EF de facto relaterer sig til neuronale netværk (Dencla)

46 Hvad BRIEF leverer -klinisk overblik -at ”få det hele med”
-status på barnets adfærd i dagligdagen -specielt ved mødet med ”nyt” -struktureret klinisk focus på initiativdelen+ selvmonitoreringsdelen i EF -andre analyseenheder i arbejdet med EF end hæmning (Denckla) -vurderet indtryk af barnets evne til selvregulering i relation til dets kontekst -struktureret beskrivelse fra fagpersoner om barnet (lærerskemaet)

47 Hvor giver BRIEF mening:
-hypoteser før den anamnestiske samtale -udgangspunkt for kvalitativ observation -udgangspunkt for analyse af EF-testresultater. -afsæt for prioritering af pædagogisk intervention Ikke mening hvis det den fanger kun er frustration

48 Hvad har vi brug for at vide mere om:
-fortolkning og specificering af profiler? -hvad betyder 3.personsvurderinger for scoringer, specielt for de svagest fungerende børn? -større integrativ forståelse af de elementer af EF-funktioner, der fanges ved test og de der fanges ved 3. personsrapporteringer. (måske Norgeundersøgelsen)

49 DENCKLA ….the “what” versus the “how”….
(egen redigering) ..” (they) still suffer from the problem of failure to control for content when we are purporting to tap approach-to-task or formatting of procedure. Validiteten af forældre som 3. persons-informanter vurderes generelt i klinisk udredningsarbejde at være høj. (se ref. program). Det er fristende at kombinere denne validitet med de standardiserede spørge-redskaber –hvad enten det er interviews eller ratingskalaer- fordi disse sikrer en større ensartetehed og reproducerbarhed i det kliniske arbejde.. ”Prisen” for en sådan approach kan imidlertid blive et ”lukket” univers af spørgsmål, hvor svaret lægger sig mere op af spørgsmålet, end det egentligt reflekterer den genstand, der skulle fastsættes. BRIEF-data leverer på en systematisk facon oplysninger om adfærd. Det er oplysninger som man i klinikken på anden hånd kunne skaffe via den anamnestiske samtale, om end ikke så struktureret og uden muligheden for at score resultatet. En subjektiv scoring af tilstedeværelse og grader af problemadfærd leverer imidlertid ikke i sig selv en viden om de proceskvaliteter, der karakteriserer EF. Vi står stadig med data, som i sig selv deler skæbne med vores testbatterier: (the “what” versus the “how”)…. Dencla, min redigering Dencla ser som klinisk håndværker stadig den klinisk psykologiske undersøgelse som central i udredningsarbejdet med at afdække dette ”how”, men tilkender gerne BRIEF en værdi som “et additionelt sæt af process-variable”, der på alle niveauer kan være med til at åbne vinduet mellem den kliniske verden og den omverden som fundene i klinikken gerne skulle reflektere. Måske er det netop vigtigt i begejstringen over et nyt redskab at dvæle ved det den smalle klinik/laboratoriet alligevel kan bibringe den brede ”realworld-context”: nemlig focusering og refleksion. Jo bedre vi bliver til at opdage hvilke delelementer vi kan lægge under lup, jo bedre vil vi måske også være til at hjælpe med at præcisere behov for støtte og hjælp i en verden præget af bredde og generalisering. –Det er i hvert tilfælde mange gange det, der sker, når barnet vokser ud af Kuno Beller og ind i en regulær kognitiv testning. En vigtig opgave i det kliniske arbejde bliver at finde ud af hvordan test og kontekstualisme fremover kan supplere hinanden også på eksekutivområdet. Måske er det i lige så høj grad klinikeren, der som en del af sin undersøgelse skal ud i kontekst med egne øjne og hænder, som det er 3.persons realworld-rapporteringer, der skal ind?

50 LITTERATUR Child Neuropsychology 2002, Vol 8, No 4

51 Damm, D (red) et al. (2003) Eksekutive funktioner
Damm, D (red) et al. (2003) Eksekutive funktioner. Testkompendium til psykologisk undersøgelse af børn. Dansk Psykologisk Forlag Denckla, M, B The Behavior Rating Inventory of Executive Function: Commentary Child Neuropsychology 2002, Vol 8, No 4, pp Donders (edt) (2002). The Behavior Rating Inventory of Executive Function: Introduction Child Neuropsychology 2002, Vol 8, No 4, pp Fleischer,, A.V. (2004) Eksekutive funktioner hos børn . Den blå serienr. 25. Forlaget skolepsykologi Fleischer og Merland. (2007) Eksekutive vanskeligheder hos børn.Dansk Psykologisk Forlag Gioia, G.I et. Al (2002) Profiles of Everyday Executive Function in Acquired and Developmental Disorders Child Neuropsychology 2002, Vol 8, No 2, pp Gioia, G.I et. Al (2005). BRIEF- Behavior Rating Inventory of Executive Function- Adfærdsvurdering af eksekutiv function.Vejledning-skolebørn. Dansk psykologisk Forlag Gilotty et al. (2002) Adaptive Skills and Executive Function in Autism Spectrum Disorders. Child Neuropsychology 2002, Vol 8, No 4, pp Ozonoff & Jensen (1999) Brief Report: Specific Executive Function Profiles in Three Neurodevelopmental Disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol 29, No 2, 1999 Pennington &Ozonoff, (1996) Executive functions and Developmental Psychopathology Journal of Child Psychology and Psychiatry 37(1)51-87 Referenceprogrammet omkring ADHD- netudskrift: 3.1.1 Interview vedrørende ADHD-kernesymptomer, differential diagnostic og komorbiditet. Sørensen, Haugland og Lundervold, Bergens Universitet :Profiles of Everyday Executive Function in Children with ADHD symptoms- Poster i Gøteborg 2007 på konferencen : 9th Nordic Meeting in Neuropsychology. Vriezen&Pigott (2002) The Relationship Between Parental Report on the BRIEF and Performance-Based Measures of Executive Function in Children with Moderate to Severe Traumatic Brain Injury. Disorders Child Neuropsychology 2002, Vol 8,no..4, pp


Download ppt "B R I E F i brug i den psykologiske udredning"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google