Læsevejledning i praksis

Læsevejledning i praksis
Program Den kommunale læsepolitik og understøttelse til handlingsplan et bud med inspiration fra København og Greve Kommune tre spørgsmål til drøftelse Skolens læsepolitik og handlingsplan Min baggrund Hvilket afsæt og hvad er problemfelterne? Hvis problemfeltetet ser sådan ud, hvad er så vores svar? Et bud på syv refleksionsspørgsmål til læsevejlederens rolle Læsevejlederen i praksis Et bud på nogle vigtige nedslag! Læsning i alle fag en udfordring for alle lærere – hvordan i praksis?

Den kommunale læsepolitik
Læse- og sprogpolitik 0 – 18 år Udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra de forskellige forvaltninger. Kommunale læsemål Centralt formulerede læsemål Handlingsplan på skoleområdet Et bud på understøttelse til en handlingsplan. Alle skoler udarbejder en lokal handlingsplan Kommunalt tiltag læsevejleder netværk Læsevejleder efteruddannelse Uddannelse af vejledere Kommunalt tiltag Kommunallæseundersøgelse pixieudgave Opfølgning og evaluering Kommunalt tiltag Læs-Lær-Læs Læseføl ”Faglighed for alle”

Læsekonsulentens arbejder i et krydsfelt Det politiske niveau Læsekonsulenten Læsevejleder & lærer Det er vigtigt, at læsekonsulenten har en tæt kontakt med skoleniveau!

Læsevejlederne på skolerne
Greve Kommune Det politiske niveau PPR Center for Skoler Specialkonsulent Læsekonsulent Læsevejlederne på skolerne

Læseundersøgelsen

Hvad kan vi bruge læseundersøgelsen til?
Med hvilket blik skal vi kigge på læseundersøgelsen? vurderende Fortolkende Kommunalt Overblik over kommunens samlede læseresultat Argument og dokumentation for økonomisk bevilling Nye tiltag læsevejlederuddannelse LUS og læseløft Faglig læsning Kurser Lokalt Overblik over skolens samlede læseresultat Argument og dokumentation for lokal satsning Nye tiltag Flere læsevejledere Læsebånd etc. Faglærerne på banen! Efteruddannelse

Skoleåret 09/10 Følgende er aftalt med skolelederne:
15 timer til læsevejledernetværk (6 x 2,5 timer) Følgende håber jeg på Centralt: 2,5 time til tovholderrollen pr. klasse (5. – 7.kl.) Følgende skal i forhandle lokalt på skolen: ca. 16 – 18 timer til læsevejlederkursus

Læseforståelse i alle fag 5. – 7.kl.
Læs – Lær - Læs Læseforståelse i alle fag 5. – 7.kl. Kurset har sit afsæt i den kommunale læseundersøgelse Læsevejlederne har en central rolle i indsatsen Tre lærere pr. klasse (dansk – matematik – N/T) Efter kursus en opfølgningseftermiddag på egen skole med konsulent tænk årsplaner læsevejlederen som tovholder (2,5 timer pr. kl.) journalistisk bearbejdet ”rapport” Før kursus læsevejlederne på et endagskursus på Tune Kursuscenter 26. maj 2009 alle kursister modtager et skriftligt oplæg til kurset Under kursus 5. – 7. maj 5. og 6. maj i Portalen (2 x 6 timer) 7. maj på egen skole med læsevejleder og skoleleder som sparring (4 timer)

Læseføl er et pilotprojekt på 3 skoler i Greve Kommune 09/10 Målet er: at samtænke de kommunale indsatser ”LUS” og ”læseløft” med læseundervisningen i 1.klasse at sætte fokus på undervisningsdifferentiering i dansk at styrke læseudviklingen for alle børn Hvordan i praksis? Center for skoler bidrager med konsulentsparring til opstart og undervejs i samarbejde med lærerne på skolen. Center for skoler indkøber i samarbejde med lærerne materialer til projektet (6000 kr. pr. klasse) Pilotskolerne skal i perioden efterårsferien – påskeferien have skemalagt 4 ugentlige dansktimer parallelt med klasserne. Pilotskolerne skal sørge for et til to ekstra lokaler (læseløft + ekstra læseindsatshold) Pilotskolerne skal indtænke en ekstra læseressourceperson i perioden (evt. specialcenter, sprogcenter) Ellers bør det være udgiftsneutralt i forhold til lærertimer!

Turbo-dansk En ekstra læseindsats Intensivt og motiverende læseforløb for 6. og 7. klasse Pilotprojekt i NORD-området 20 ugers intensiv undervisning 2 undervisningslektioner pr. dag 2 hold a 6 piger og 6 drenge fra 6. og 7. kl. 1 lærer pr. hold Læsevejleder er tovholder og sparringspartner Turbodansk arbejder med to indsatser: Læsecamp og Faglig læsning og faglig skrivning Pigelæsehold og drengelæsehold arbejder på skift med 1 uge med hver indsats Læsecamp Faglig læsning og faglig skrivning læsetræning læseforståelsesstrategier litteratursamtaler Genreundervisning Sikker faglig læser gennem skrivning Faglige register ordforråd begrebskort Arbejdsstruktur før – under – efter notatteknik, VØL-diagram etc.

Læsevejledernetværk 6 årlige møder a 2,5 timer Formål - videndeling August Oktober November Januar Marts Maj Fokus på sprog & begrebsforståelse Hvordan kan vi arbejde målrettet i praksis? Obligatorisk sprogvurdering i bh.kl. Status på Læs-Lær-Læs (bordet rundt) Litteraturkuffert & litteratursamtaler Litteraturrunde Læseundersøgelsen Oplæg fra skolerne (Læseføl/Kuffert) Turbodansk

Den kommunale læsepolitik Læsevejlederefteruddannelse
4 gange årligt Faglig opdatering Gang Oplæg af Trine May / litteratur og litteratursamtaler Oplæg Marianne Gjelstrup / funktionel stavning Konference ”Når koden er knækket” Oplæg Bo Kampmann og Trine May / Computerspil og litteratur

Hvordan arbejder vi med dem i praksis?
Litteraturkuffert Litteraturkufferter: Tre kufferter med børne- og ungdomslitteratur En til hvert skoleområde Kufferterne er delvis forskellige og skal gå på skift Det er blandede bøger (billedbøger, ungdomsbøger etc.) Faglitteratur om litteraturundervisning Hvordan arbejder vi med dem i praksis?

Det er en almindelig antagelse at;
Læseundersøgelsen Det er en almindelig antagelse at; 60 % lærer at læse uanset eller på trods af undervisningen 40 % er afhængig af god og kompetent læseundervisning Hvorfor er det vigtigt at holde sig for øje, når vi taler om læseundersøgelsen? Hvilket skoleområde i Greve får det størst betydning for?

Mit afsæt er normal undervisningen – det har betydning for min måde at tænke læsevejledning på! Hvad ved vi fra PISA? Hvad ved vi fra læseundersøgelserne? PISA Vi må konstatere, at det forøgede fokus på den første læseundervisning ikke manifesterer sig i forbedrede læsekompetencer blandt eleverne i grundskolens ældste klasser. og de fremhæver endvidere at der er behov for en fokuseret undervisning i tekstforståelse gennem hele grundskoleforløbet. (Jan Meiding og Elisabeth Arnbak) Læseundersøgelserne Læseundersøgelserne viser blandt andet: at overgangen til mellemtrinnet og de styrkede krav til indholdslæsning er kompliceret at 18 % forlader folkeskolen uden de fornødne læsekompetencer at de tosprogede elever klarer sig væsentligt ringere end de etsprogede elever

Læseundersøgelsen Hvad er en god og kompetent læseundervisning?
Ved jeres lærere nok om læseudvikling og læsemodeller? Hvordan vil I som læsevejledere ”klæde” lærerne på?

Undervisning Ifølge Per Fibæk viser 100 års forskning, at der er 10 tiltag, der virker på ”den gode undervisningssituation”: Klar struktur Tiden bruges på læringsorienteret aktiviteter Positivt læringsorienteret klima Forståelsesorienteret kommunikation Variation af metoder og former Individualiserede krav Hensigtsmæssige øvelser eller træning Gennemskuelige forventninger Gennemtænkte omgivelser Indholdsmæssig klarhed

Læsevejleder – hva`er der på spil?
Hvad er en ”kan” opgave? Hvad er en ”skal” opgave? Hmm hvad er strategien? Hvad er målet? Er der en facitliste?

Vi kender problemfelterne – men hvad er vores bud på et svar eller en indsats? Kender vi ham?

Hvilken vej skal jeg vælge?
Læsevejleder – hva`nu ? Hvilken vej skal jeg vælge?

Skoleledelse L Æ S E V J D R Lærere og pædagoger

Konteksten er afgørende Sæt fingeren systematisk i jorden

Hver gang læsevejlederen inspirerer, vejleder og coacher en kollega, rammer vi 24 børn i klassen! Vi skal strukturere vores indsats! Der skal være tid til begejstring! Hvordan i praksis?

Syv refleksionsspørgsmål til læsevejlederen Hvad er ledelsens forventninger og rolle? Hvem skal jeg samarbejde med? Hvilke forventninger har kollegaerne til mig? Hvordan skaber jeg overblik over skolens læseprofil? Hvordan skaber jeg en platform på skolen? Hvordan gør jeg opmærksom på min rolle? Vejen til succes – hvad er der på spil?

Ledelsen og læsevejlederen
ledelsens forventninger til læsevejlederen arbejdsbeskrivelse fastlagte mødedatoer fokuspunkter styrker indsatsen satsningen skal afstemmes med ressourceudmeldingen læsevejledning kræver teoretisk og faglig indsigt

Hvem samarbejder læsevejlederen med?
ressourcepersoner på skolen lokale netværk overordnet årsplan struktureret indsats og pejlemærker Pejlemærker Forbedres læseresultaterne? Oplever skolen og lærerne en fremgang i videndeling på læsefeltet?

Kollegaernes forventninger
afklar først forventningerne med ledelsen danskfagteam: præsenter din funktion! vi er ressourcepersoner – det skal være tydeligt! opkvalificering af normal undervisningen vi skal i samarbejde coache og inspirere vores kollegaer struktur er vigtig afgræns indsatsen og udgiv en læsevejlederfolder!

Hvordan skaber jeg en platform?
bring din viden og erfaring i spil! vær synlig! vær tydelig i din rolle! sæt spor og sats på succeshistorier!

Opmærksomhed på læsevejlederrollen
danskfagteam andre fagteams / faglig læsning skolens hjemmeside forældremøder foldere inspirere med artikler, fagbøger, kurser etc.

Vejen til succes – hvad er der på spil?
relationerne til lærerne har afgørende betydning! det er vores opgave at ”koble” os på kollegaerne vi skal turde påtage os en ”vejlederrolle” vi skal være opmærksomme på faldgruber! vi skal sørge for at bringe de gode historier i spil! vi er afhængig af ledelsens opbakning!

Læsevejledning i praksis De overordnede Læsemål
En læsepolitik retter sig mod: skolens overordnede læseindsats forældrene teamet og klasserne læreren og den enkelte klasse De overordnede Læsemål Vælg 3 til 4 Læsemål De skal være tydelige!

Et bud på en læsepolitik Klasseprøver Litteraturliste Forside Principper for god læseundervisning af Jørgen Frost Det gode læseforløb af Ingvar Lundberg Læseforståelse af Merete brudholm etc. Navn på skolen Billede eller tegning Bh.klassen Læseevaluering (forklaring) KTI Læse- og skrivemål Skrive- og læsetiltag Læsevejleder opgaver Vi vil have børn, der elsker at læse! Vi vil have børn, der er gode til ”at læse for at lære” Vi vil have børn, der kan skrive en sikker ansøgning! afdække skolens læseprofil skrive- og læsekonferencer på alle klassetrin tidlig skrivning etc. tovholder på skrive- og læsekonferencer inspirere & vejlede dansklærere implementering af skolens læsepolitik i samarbejde med …

Et bud på læsehandleplan Hvad? Hvordan? Skrive- og læsekonferencer Kursusforløb i klassen Læsebånd Startpakke, Faglig læsning etc. læsevejlederen indkalder til mødet i samarbejde med funktionslæreren Ledelsen, AKT, sprogcenter og to lærere fra teamet deltager. Læsevejlederen giver skriftlig feedback på læsetest inden konferencen. Læsevejleder og dansklærer aftaler et formøde. Læsevejlederen sætter kurset i gang i samarbejde med dansklæreren Evaluering – læsevejleder indkalder til et efterfølgende møde.

Skrive- og læsekonferencer ”Viden der forandrer” af EVA 2008 Rapporten konkluderer, at der er brug for at tage stilling til om læsekonferencen først og fremmest er en måde at evaluere og udvikle dansklærerens arbejde på, eller om den også skal skabe fælles engagement og viden om elevernes læsning i klasseteamet. Hypoteser: Klasselæsekonferencen udvider lærerens handlerum i forhold til den enkelte elev fordi individuelle læsebehov afdækkes og mulige løsninger identificeres. Faglærerens deltagelse i læsekonferencen betyder, at der også arbejdes med elevernes læseforståelse i andre fag end dansk. Læsekonferencen skaber udvikling af undervisningen, fordi den giver anledning til til refleksion om undervisningen – kombineret med at læreren får ny viden om materialer og metoder. Det er ønskeligt, at der sker en kobling mellem læsekonferencen og praksis!

Skrive- læsekonference Formålet Formålet er at komme fra indsigt til indsats og i samarbejde med læreren at sætte fokus på at styrke undervisningen i klassen. Det kan være en god ide at tage udgangspunkt i en af læsetestene (OS64, MiniSL, TL etc.) Fokuspunkter Det er vigtigt at stille de ”tilpas forstyrrende spørgsmål” læringsmål – hvordan arbejder læreren med at sætte mål for undervisningen? organisering – hvordan tager læreren eksempelvis højde for undervisningsdifferentiering? materialevalg – hvilke materialer er relevante i forhold til undervisningen? mundtlig – hvordan tilgodeser undervisningen den mundtlige dimension i forhold til alle elever? skriftlig – hvordan arbejder læreren med den skriftlige dimension? evaluering – læringsmålene skal være tydelige, før vi kan evaluere og hvilke metoder bruger læreren? (Portefolio, logbog, evalueringsskemaer etc.) Aftaler Hvordan kan skolen og du som læsevejleder støtte læreren i klasserummet. Det kan eksempelvis være ekstra ressourcer i en periode eller læsevejlederen knyttes tættere sammen med læreren.

Vælg fokusområder Hvilke kurser? Børnehaveklasse 1.klasse 2.klasse
litteratursamtaler tidlig skrivning ord og begreber 1.klasse tidlig skrivning – hvorfor og hvordan? læsekurser + faglig læsning 2.klasse skrivekursus – skriveudvikling læsekursus + litteratursamtaler 3.klasse skrivekursus + sproglære læseforløb + læseforståelsestrategier 4.klasse faglig læsning og faglig skrivning læseforståelsestrategier 5.klasse skriveudvikling + staveudvikling romanlæsning + læseforståelsestrategier 6.klasse morfemkursus

Læsevejlederne – hvad er vores opgave!
Læsevejleder i klassen: tilbyder kursusforløb til alle klassetrin. observationer og sparring i klassen evaluering LÆSEBÅND med læselyst og litteraturoplevelser STARTPAKKE Læsevejleder som sparringspartner og inspirator uden for klasserummet vejledningsmøder læse- og skrivekonferencer udgivelse af faglige kompendier opdatering af nye materialer klæde lederen på til resultatsamtaler samtaler med forældre deltagelse i forældremøder vidensdeling i danskfagteam nyt tiltag – læsning i alle fag Primært fokus på normalundervisningen Vores opgave er todelt

En læsevejlederopgave
Hvad skal der til for at styrke læsevejlederrollen på din skole?

Læsevejlederspørgsmål Hvordan kan vi videreformidle viden om læseforståelse og læseforståelsesstrategier på egen skole? Er der nogen undervisningsmetoder eller arbejdsmåder som i særlig grad udfordrer arbejdet med læseforståelse? Er der materialer, der støtter arbejdet og opmærksomheden på læseforståelse? Arbejdsgang Cooperativ Learning/ ”Bordet rundt” Trin 1 / en opgave som har mange svar Trin 2 / Teammedlemmer skriver efter tur et svar på arket og giver pen og ark videre til den næste

Opgave Hvad er de største udfordringer lige nu i
forhold til læsevejlederrollen på din skole? Hvilke fokuspunkter tænker du i forhold til din indsats på skolen? Teamet arbejder ”bordet rundt”. Alle skriver ca. 3 min. Runde ca. 1½ min. til hver. Kommentarer

Hvilke erfaringer har jeg?
Ehris interaktive læsemodel Læsebånd Interaktiv oplæsning Litteratursamtaler Læseføl og undervisningsdifferentiering Faglig læsning Hvilke svar giver vi? Hvilke spørgsmål stiller vi?

Læseudvikling og afveje
Bag om raketterne af Elsebeth Otzen 5. Afvej Ingen refleksion Refleksiv, strategisk læsning 4. Afvej læseforståelsesvanskeligheder Ortografisk-morfemisk læsning 3. Afvej Overfladisk, omtrentlig læsning Alfabetisk-fonemisk læsning 2. Afvej Overdrevent brug af stavestrategier Tidlig alfabetisk læsning 1. Afvej Gættestrategier Legelæsning

En LÆSEMODEL – Ehris interaktive
Den centrale meningsskabende funktion Viden om verden Metabevidsthed Grafem-fonem kendskab Ordkendskab: ordbilleder ordforråd Hukommelse for tekst Viden om sprog Viden om tekster

Læseforståelse i alle fag
Viden om tekster Kende til forskellige genrer Kende til genretræk Viden om verden Bevidsthed og interesse i verdenen også uden for skolen (natur, dyr, begivenheder, sport etc.) Viden om sprog At være aktiv og bevidst i sprogbrug (at kunne rime, kende synonymer, antonymer, positiv/negativ ord, bindeord etc.) Ordkendskab og Begrebsforståelse At have et aktivt og funktionelt ordforråd. Funktionel læser At læse med forståelse Hukommelse for tekst Bogstav – lyd kendskab Metabevidsthed Bevidsthed om: Hvordan jeg tænker Hvordan jeg lærer Læseforståelse i alle fag

Læsebånd Hvad er spørgsmålet eller målet med indsatsen?
Vi ønsker at arbejde målrettet og fokuseret med læseindsatsen i bh.kl. til 6.klasse Hvordan målretter vi indsatsen? opkvalificering af lærerne udgangspunkt i Ehris interaktive læsemodel målrettede materialer til alle klassetrin forlængelse af skoledagen (20 min. = 100 min. pr. uge)

Læsebånd Ordforråd og viden om tekster
Børnehaveklasserne og 1.kl. har fokus på (oplæsning & ordforråd) Ordforråd og viden om tekster 2.kl. og 3.kl. har fokus på (tidlig skrivning – sikker læser gennem skrivning) grafem – fonem kendskab og metabevidsthed 4.kl – 6.kl. har fokus på (læsning og læseforståelsesstrategier) viden om sprog, viden om verden, viden om tekster, ordkendskab og metabevidsthed

Børnehaveklasse Fokus på: Fokus på: målrettet styrkelse af
ordforråd og sprogforståelse bogstavkendskab sproglyde genrekendskab Fokus på: målrettet og fokuseret oplæsning styrke ordforråd styrke sprogforståelse gode litteratur oplevelser

Der skal finde en pædagogisk vurdering sted, inden en bog kan læses!

At blive god til ”at se med ørene”

Bordteater Fortællinger skal visualiseres!

Fortælling og højtlæsning her sker sprogtilegnelsen med høj motivationsfaktor
Bordteater

Børnehaveklassen Oplæsning & fokusord

1. klasse Fokus på: Fokus på: ordforråd skriveprocessen
litteratursamtaler tegn og skriv Fokus på: skriveprocessen at lave en bog

Litteratursamtaler og fokusord 1.klasse

Fagbøger Tidlig skrivning ”Skal vi lave en bog?”

Vi laver en fagbog

2. og 3. klasse Fokus på: skriveprocessen at danne sætninger
grafem – fonem skriveprocessen at danne sætninger at stille spørgsmål At anvende handlingsbro At udnytte mind-map

4. til 6. klasse Fokus på: styrke eleverne læseforståelse
introducere læseforståelsesstrategier på arbejdsgangen til læring (modellering og bevidstgøre)

Læseforståelse Der er altså 3 hovedstrategier – hvordan spiller det sammen med Ehris læsemodel? 1. FORMÅLET – det handler om metabevidsthed FOKUSERING – det handler om viden om tekster , viden om sprog, og ordkendskab og viden om verden FORSTÅELSEN – det handler om metabevidsthed og evnen til at bringe forskellige strategier i spil. ”Findes der er et materiale, der har fokus på de tre områder?”

Læseforståelsesstrategier
klasse

6.Klasse Bogkufferter

Læseføl Læsehold Hold 1 Hold 2 Hold 3 ”Læseløft” Hold 4
Læsetræne hver dag i 20 minutter Sproglege og ordøvelser Hver dag i 20 minutter Læsehold Hold 1 Hold 2 Hold 3 ”Læseløft” Hold 4 Reading Recovery Hold 5 Hold af sikre Læsere Ca. 16 – 18 elever Hold af sikre læsere Hold af næsten sikre læsere Ca. 10 elever Læseløft indsats Ca. 6 elever Ca. 1 – 2 elever.

Børnehaveklassen God undervisning tager også højde for undervisningens organisering; Hvordan tilrettelægger jeg undervisningen således, at alle børn får mest muligt udbytte. Hver dag i ca. 30 min. Målrettet Sprogundervisning på tværs af klasserne Sprogføl Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Hold 5 Sprogligt stærke elever Ca. 20 elever Mellemgrup-pen Ca. 10 elever Ekstra Sproguv. Ca. 6 elever Ca. 1 – 2 elever.

En slags udvidet brainstorming Cooperativ learning ”Giv en – få en” Spørgsmål: Hvilke gode læsevejledererfaringer har du fra egen skole? Alle ideer og erfaringer kan nævnes Gå fire sammen i et team. Brainstorm i teamet. Alle skriver de bedste ideer ned i ”giv en”-siden Når alle teams er klar cirkulerer I og finder en partner fra et andet team Partnerne præsenterer deres ideer for hinanden, og hver af dem tager en ide fra en anden, som de ikke havde i forvejen. De skriver den nye ide i ”få en”-siden Etc.

Hjælp Jeg skal ha`en 1.kl! Fortvivl ikke! Der er hjælp at hente!
En STARTEPAKKE

Startpakke Tips til overvejelse inden du starter:
Arbejdsvaner – tænk over, hvad du synes er gode arbejdsvaner! Attitude – vis at du har forventninger til dem! Aktivitetsniveau – husk at der er den som gør arbejdet, der lærer! Arbejdsglæde – det er vigtigt, at klassen emmer af god stemning! Klasselokalet – skal afspejle det du arbejder med! Tavlen – skriv ”dagens program” på tavlen! Fokuspunkter – vær tydelig med, hvad de skal lære og hvorfor? Variation – lav flere forskellige aktiviteter i løbet af timen Faglighed – lærerens faglige indsigt har afgørende betydning for den gode undervisning. Arbejdsvaner – tænk over hvad gode arbejdsvaner skal være i din klasse Aktivitetsniveau – husk at det er den som arbejder, der lærer. Klasselokalet – skal afspejle det I arbejder med. Tavlen – skriv dagens punkter på tavlen og væn eleverne til at bruge skriftsproget. Fokuspunkter – vær synlig med, hvad eleverne skal lære og hvorfor. Start – start dagen med højtlæsning og sproglege. Variation – lav flere forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Attitude – vis at du har forventninger til dem Arbejdsglæde – det er afgørende at klassen emmer af god stemning. Faglighed – afhænger først og fremmest af lærerens faglige indsigt. Spørg altid hvis du er i tvivl.

Hvordan kommer jeg i gang?
Startpakke Hvordan kommer jeg i gang? Læs relevant faglitteratur (se litteraturliste) Overvej hvordan tror jeg børn bedst lærer at læse og skrive? Hvad er det fonematiske princip og hvorfor er det vigtigt? Sproglege – lav et lager af gode sproglege Skriveværksted – lav et lager af gode skriveopgaver Læseværksted – sørg for at der et bredt udvalg af frilæsningsbøger

Startpakke Mestringsmål for 1.kl. kunne danne ord med alle bogstaver
kunne genkende, skrive og benævne alle bogstaver kunne danne ord med alle bogstaver kunne skrive enkle lydrette ord kunne læse enkle lette ord kunne genkende de mest almindelige ikke lydrette ord kunne sætte lyde sammen til ukendte ord kunne skrive korte sætninger kunne dele lydrette ord i stavelser kunne opdele ord i stavelser ved hjælp af vokalprikning kunne læse og skrive enkle sætninger

i a ø o u e å æ y S

Lydrette og ikke lydrette ord
Hvad gør ordet svært? Sol kys Y lyder som ø Løbe E lyder som ø

Startpakke Skrivning 3 gode grunde til tidlig skrivning;
I dag understreger læseforskerne vigtigheden af tidlig skrivning. De siger, at udviklingen i virkeligheden burde hedde: Tale – skrive – læse 3 gode grunde til tidlig skrivning; Det er lettere at skrive ordet ”sol” end at læse det. Eleverne kan med det samme arbejde med det fonematiske princip på eget niveau. 3. Eleverne føler ejerskab til deres egne tekster.

Skriv en ønskeseddel ______________________

Ugen der gik Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
Skriv en sætning til hver dag i ugen. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Et bamseforløb Hvad er dens yndlings legetøj? Hvad hedder bamsen?
Hvor gammel er den? Hvad er det sjoveste den har oplevet? Hvad er dens yndling ret? Hvornår har den sidst været ked ad det?

Startpakke Evaluering
Portefolio (mappe hvor der løbende lægges materiale ind) Lundbergs kortlægning / det gode læseforløb Optag elevernes oplæsning på bånd Lad eleverne skrive, tag kopi og læg i portefolio mappen Eleverne bliver testet med OS64 og Læseevaluering Husk man kan kun evaluere, hvis man har et mål!

Gode råd til forældrene
Startpakke Gode råd til forældrene Læsning hvordan? Læs sammen med mig Læs højt for mig Hør mig læse op Når jeg kommer til et ord jeg ikke kan læse - så vent lidt og lad mig prøve selv! Foreslå, at jeg ser på det første bogstav i ordet! Foreslå, at jeg siger lyden! Huske mig på, at jeg kan se på billederne! Lad mig nu gætte! Barnet skal opmuntres til at læse og skrive Husk forskerne siger, at det tager 5000 timer at udvikle en god læsekompetence.

Hvad er der på spil i dag? kravene til en god læsekompetence er steget i alle fag læsning er et redskab i alle fag læseprocessen – hvilke delkomponenter trækker vi på og hvad betyder det for læsning og læring i mit fag? fagtekster – hvordan sikre man, at det er en tekst eleverne kan læse og blive kloge af? Læringsstrategier – hvordan støtter jeg bedst elevernes læring? I alle fag må læreren tænke; hvilken slags sprog og ordforråd behøver eleven for at forstå denne tekst eller dette fag? Eleverne skal udvikle et ”sprog” knyttet til geografi, historie, matematik etc. Får eleverne fat i ”fagenes sprog” kommer forståelsen lettere.

Skønlitterære tekster Fagtekster At læse for at opleve At læse for at lære eventyr fabler digte noveller sagn fantasy drama etc. artikel læserbreve love historiebøger biologibøger leksikonartikler opskrifter Find forfatterens ”plan” Inviter eleverne ind i forfatterens hoved

Ansvarsfordeling Dansklærerens ansvar At sætte eleverne i stand til at udvikle læsefærdigheder og læsestrategier, så de kan blive effektive læsere. Alle faglæreres ansvar Alle lærere har ansvar for at eleverne udvikler god sprog- og læsekompetence i alle fag. Lærerteamets opgave Lærerteamet må tænke: Hvilket slags sprog og ordforråd behøver eleven for at forstå denne tekst, hvilke ”læringsmodeller” vil vi arbejde med på trinnet og hvordan laver vi en handleplan, der styrker læsning i alle fag?

Den centrale meningsskabende funktion Viden om verden Metabevidsthed Grafem-fonem kendskab Ordkendskab: ordbilleder ordforråd Hukommelse for tekst Viden om sprog Viden om tekster

I dansk taler vi om læseforståelsesstrategier – det bør vi tale om I alle fag! Læsning er et redskab, der bruges i alle fag – derfor bør vi undervise direkte i faglige læseforståelsesstrategier! At være en kompetent læser af fagtekster er et ”must” i vores samfund (Arnbak) ”Giv eleven kontrol over fagteksten” (Bülow) At læse for at lære

Læseforståelsesstrategier

Hvad er læseforståelsesstrategier? Læseforståelsesstrategier kan defineres som mentale aktiviteter, læseren vælger at benytte for at tilegne sig, organisere eller uddybe information fra en tekst og for at styre og overvåge sin egen tekstforståelse. (Bråten) Hvilke læseforståelsesstrategier? Hukommelsesstrategier Organiseringsstrategier Elaboreringsstrategier Overvågningsstrategier

Hvilke læseforståelsesstrategier? Hukommelsesstrategier den enkleste og mest overfladiske læse igen, gentage skrive nøgleord, ”strege over”

Hvilke læseforståelsesstrategier? Organiseringsstrategier ordne, gruppere eller forbinde informationer fra teksten begrebskort, mindmap, to-kolonne notat etc.

Hvilke læseforståelsesstrategier? Elaboreringsstrategier at gøre teksten mere meningsfyld informationerne bearbejdes, uddybes eller videreudvikles sammenligning med det man allerede ved, personlige erfaringer inddrages, omformes/omskrives eksempel roman/novelle omsættes til ”dagbog” eller matematikstykker ”oversættes” til elevernes ”dagligdag” Gi din viden en ny ”indpakning”!

Hvilke læseforståelsesstrategier? Overvågningsstrategier eleven tjekker og evaluere sin egen forståelse under læsning eleven ”overvåger” med spørgsmål; forstår jeg, det jeg læser? hvis forståelsen ”svigter” inddrages andre strategier (genlæse, ordbog, kolonnenotat etc.)

Opgave – hvad handler teksten om? En avis er bedre end et ugeblad. Et åbent område er bedre end en gade. I begyndelsen er det bedre at løbe end at gå. Du må sikkert forsøge nogle gange. Det kræver visse færdigheder, men de er nemme at lære. Selv små børn har glæde af det. Når det lykkes for dig, bliver der sjældent væsentlige problemer. Fugle vil sjældent komme for tæt på. Derimod kan regnvejr volde problemer. Det bliver også besværligt, hvis mange mennesker laver det samme. Man har brug for masser af plads. Hvis der ikke er nogen problemer, kan det være en meget morsom aktivitet. En sten kan bruges som anker. Hvis noget løsner sig fra den, får du ikke en ny chance. Læseforståelse af Ivar Bråten s. 32

Læring er ikke en mekanisk proces – Vi må gøre eleverne til aktive deltagere i egen læring

Arbejdsstrukturer Før - Under - Efter

Faglig læsning – læreprocesser, hvordan?
Ruteplan Før læsning at motivere at aktivere forhåndsviden Brainstorm, mindmap, trædiagram, VØL, tilegnelse af fagligt ordkendskab Tip en tekst, ordkendskabskort bevidst om læseformål Under læsning læse for at lære forståelsesstrategier notatteknik, to-kolonnenotater, elevens refleksion over egen læring styrkenotat, streg under Efter læsning integrere ny information til eksisterende viden sætte fokus på de aktiviteter, VØL (fase Ø og L), logbog, portefolie der skal hjælpe dem det fortsatte resume, ”Gi`din viden en ny indpakning” arbejde med teksten

Før – læseaktiviteter VØL – diagram ( H. C. Andersen / indianer/ energi/ styreformer etc.) Hvad ved jeg? V Hvad ønsker jeg at vide? Ø Hvad har jeg lært? L

Før – læseaktiviteter Mindmap

Før – læseaktiviteter Gæt et ord! Dit bud på ordets betydning Ordforklaring fra teksten Mokkasiner Sirup Stamme Snesko Poncho ? Flydende sukker En gruppe Sko man lettere kan gå i sne med Skind støvler Det er ligesom et folk med eget navn, sprog og religion Ligner ketcher man binder på fødderne Noget tøj uden ærmer man tager over hovedet Ordet

Mens du læser Notatteknik To-kolonne-notat Den røde ræv Kendetegn Rødbrun pels Busket hale Hvid halespids Føde Små gnavere Mus Rotter Harer høns Levemåde Hule Nødudgange Skumrings- og natdyr

Mens du læser To-kolonne-notat Tegn en firkant på tavlen. Den deles op i to kolonner; den venstre kolonne er den mindste (ca.1/3); den højre er den største (ca. 2/3) Klassen læser sammen et afsnit af teksten. Eleverne udpeger de vigtige informationer i afsnittet. Du skriver disse informationer på tavlen – i højre kolonne Eleverne vælger nu de informationer fra den højre kolonne de selv vil notere, og skriver dem ind i eget skema Bed eleverne finde en overskrift til stikord. De skrives i venstre kolonne af skemaet 5. Eleverne læser nu næste afsnit og gentager processen

Mens du læser Ordkendskabskort Hvad er det? Liv forudsætter oxygen Liv kan formere sig eller gendanne sig Hvilke egenskaber? En sammenligning Formering Død Liv Vækst Aktivitet Mennesker Dyr Planter (celler) Eksempler

Mens du læser Ordkendskabskort Sætninger med ordet Definition af ordet Humus Hvad ved I om ordet?

Mens du læser Procesnotat Påstand Argument For Imod Det er godt at bo i Danmark

Efter du har læst Gi din viden en ny indpakning lad eleverne læse en tekst og finde de vigtigste informationer i den. De kan skrive stikord eller understrege i teksten Vis nu dine elever et teksteksempel, der er karakteristisk for den teksttype, du ønsker de skal arbejde med (fx en opskrift, et dagbogsblad) Klassen diskuterer genretrækkene – hvad er karakteristisk for genren! Eleverne omskriver original teksten til den ny teksttype

Efter du har læst Hvor meget har hun igen når hun har købt cd`en? Jeg ved At en cd koster 149 kr. Jeg ved også At jeg har 200 kr. Tegning Overslag 200 – 150 = 50 Udregning 200 -149 51 Tekstsvar Hun har 51 kr. tilbage Spørgsmål

Lærerens huskeliste FORMÅL – hvad er formålet med teksten? Hvad skal eleverne kende til emnet før de kan læse teksten? 2. SAMMENHÆNG – hvordan hænger din gennemgang sammen med teksten? 3. FORBEREDELSE – kig på teksten, find de vigtigste informationer (kerneområder) 4. VURDER – ordforklaringer, faktabokse osv. passer de til elevernes niveau? 5. SAMMENSÆT – en liste af nødvendige ord & vendinger eleverne skal kende for at kunne forstå teksten 6. LÆSEVEJLEDNING – lav en læsevejledning til eleverne hvad skal de læse først osv.

Teksttyper

Typiske træk ved forskellige teksttyper
Formålet med teksten Typiske træk ved forskellige teksttyper Beretning At genfortælle begivenheder med det formål at informere eller underholde en indledning (scenen sættes) en beretning om begivenhederne i kronologisk rækkefølge afslutning Rapport At beskrive hvordan noget er (indrettet) en indledning og en klassificering (fx flodheste er et pattedyr) Forklarende tekster At forklare tekster i fx biologi eller sociale fænomener eller forklare, hvordan noget fungerer et indledende udsagn, der introducerer emnet (f sommerfugle udvikler sig gennem en række forskellige stadier) en række logiske trin, der forklarer, hvordan eller hvorfor noget sker Instruerende tekster At beskrive hvordan noget skal udføres gennem en række sekventielle trin et udsagn om, hvad endemålet er (fx opskrift på brød) en liste med materialer en række trin for at nå målet Overtalende tekster At være fortaler for bestemte synspunkter eller argumenter Diskuterende tekster At præsentere nogle argumenter eller synspunkter, før man når til en konklusion baseret på beviser

Eksempler Instruerende tekst Den ene af jer skal holde sig for næsen. Begynd med, at den anden putter et stykke ost ind i munden på dig. Tyg på osten, mens du bliver ved at holde dig for næsen. Derefter skal du give slip og prøve at tygge igen. Hvad er forskellen? Forklarende tekst Denne opgave går ud på at undersøge, hvordan forskelligt mad smager, hvis man ikke tager lugtesansen til hjælp.

Opgave Vælg to fagtekst typer og to skønlitteræretekster og skriv om en: ”Cykel” (brug billedsiden til inspiration) 2. Du skal være tydelig i ”genrekoderne”! 3. Overvej følgende: Kan man skrive sig ”ind i faglig læsning”? Kan man lave en ”skabelon” over, på hvilket klassetrin de forskellige genrer skal introduceres?

Teksten

Hvad gør en tekst svær og utilgængelig? Er teksten egnet til ”at læse for at lære”? Er en tekst svær, er det op til læreren at kompensere for det på enhver tænkelig måde. Abstrakte og komplicerede emner Mange nye informationer, tæt pakket tekst Mange fagudtryk og svære ord Lange komplekse sætningsstrukturer Tekstens layout

Fagudtryk Førfaglige udtryk nedbør Tilstrækkelige mængder filtreres fordampe I gennemsnit grundvandsspejl siver lerlag hulrum Naturlig rensning forurenet Luften kan ikke bære vandmolekylerne molekyler opsuget ledes adskilt vandløbene kloakken afkøles spildevand industrierne Roterer langsomt rensningsanlægget skylag grundvand Tynd atmosfære

Sammensatte ord Grund-vand Karavane-rejserne Spilde-vand Natur-medicin Vejr-satelitter Sukker-rør Vand-overfladen Drikke-bægre Fiske-bassin Hals-kæder Bade-anstalter Planet-bevægelser Kamel-driver Måne-landing Videnskabs-mænd Rum-fartøjer Læge-videnskab Kommunikations-satelitter

Nominalisering = afledning (processer omskrives til et navneord) Nominaliseringer nedbrydning ophobning fordampning tilbageholdelse rensning standsning afstrømning bosættelse Passivformer renses ledes spredes opfindes flyttes smuldres filtreres udnævnes

Sproglige registre Et hvert fag har sit eget sproglige register som bestemmes af fagets genstandsområde og funktion

Skønlitteraturens register Episke tekster: personkarakteristik miljøbeskrivelse handlingsforløb komposition virkemidler fortællerforhold / synsvinkel tema

Det matematiske register: Benytter et særligt sprog til at betegne: genstande, fx vinkelmåler og passer processer, fx addere, multiplicere egenskaber, fx kant, stump, ligesidet funktioner, fx ligninger Sprog og symboler for processer > < = % + x y etc.

Det matematiske register: Bydemåde / imperativer afsæt beregn opgør omregn afmærk angiv etc.

Det matematiske register: Ordforråd i matematik: Nyfortolkning af kendte ord punkt, søjle, angiv, lige, skærer….. Ny vendinger mindste fællesnævner, største fælles faktor etc.

Mange naturfaglige tekster er bygget op over taksonomier, hvori tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. Helle Pia Lauersen ”Faglige register i ..”

Taksonomier Et eksempel ”Atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler protoner, neutroner og elektroner” Atomer Proton Neutron elektron

Taksonomier Søer Grusgrav Lergrav brunkulslejer Kunstige søer Ægte søer Dannet af dødishul

Læseforståelse i alle fag Læseforståelse i alle fag
Indre kendetegn Kohæsion /Tekstbånd – signaler om hvordan teksten hænger sammen. Fortæller teksten en ung læser om forbindelser, årsag og virkning! Og – signalere en tilføjelse Men – signalere en forskel Eller – signalere et alternativ Fordi – signalere en årsag eller en grund til noget Da – signalere tid Digerne bryder sammen, fordi ….. Højspændingsledningerne er ikke pæne at se på, men de er billige.. Digerne brød sammen, da vandet steg … Oskar løftede sparegrisen. Den gav ikke en lyd fra sig. Jens : Telefonen ringer Signe: Jeg er i bad Jens : OK

Læseforståelse i alle fag Hvilken følgeslutning skal jeg drage?
Indre kendetegn Kohæsion /Tekstbånd Tag hensyn til dine medpassagerer Svin ikke sædet med jord og lignende! Banestyrelsen Hvad handler det om? Hvilken følgeslutning skal jeg drage?

Vi trækker vejret Udfordringer i teksten Titlen Illustrationer Vi trækker vejret - er det tydeligt for alle elever, hvad det betyder? Støtter illustrationerne forståelsen? Fagudtryk Ilt, stetoskop, brystkasse Førfaglige begreber Rører dig, ilt er i luften, dunk, forsøg Nominaliseringer indånding Uklare subjekter Nej ( du og I ) Passiver Føles, fyldes Kohæsion Sammenhæng mellem sætninger Dunk - der, ilt – den, vejret - det Type Forklarende - instruerende

Læseteknikker Oversigtslæsning – få overblik over bogen (forside, bagside, billeder, indholdsfortegnelse, faktaboks, tabeller etc.) Punktlæsning – lede efter en bestemt oplysning Indlæringslæsning/nærlæsning – forstå og huske hvad der står (læse med en blyant) Studielæsning – man forholder sig kritisk, er i stand til at diskutere og vurdere tekstens udsagn Er det relevant at undervise i læseteknikker i dit fag?

Opgave til teamet Bliv enige om et fælles emne for klassen
Beskriv læringsmål for hvert fag Læreprocesser – bliv i teamet enige om, hvilke 2 - 3 strategier I vil introducere (VØL, ordkort, mindmap etc.). Kan vi bruge ”læsehuskelisten”? Find fagbøger, artikler etc. Bestem genre og overvej hvordan I vil arbejde med det i klassen. Hvordan sikre I at teksten er egnet og læsbar?

Læsevejledning i praksis

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Læsevejledning i praksis"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Læsevejledning i praksis

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Læsevejledning i praksis"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback