Nye krav og kompetencer i naturfag

Nye krav og kompetencer i naturfag
FÆLLES MÅL 2009 Nye krav og kompetencer i naturfag Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Henrik Nørregaard og Anette Gjervig
It-kompetencer It skal integreres effektivt i alle fag, hvor det er relevant. Ajourføring af de faglige mål- og indholdsbeskrivelser. Det er planen, at der kommer en samlet vejledende tekst, der beskriver målene for it- og mediekompetencer i Fælles Mål Ifølge Kommissoriet skal Skolestyrelsen i gang med at udvikle test eller andre evalueringsformer for at måle elevernes it-kompetencer Udvalg: Ekspertpanel om it- og mediekompetencer Skolestyrelsens arbejde med it – bl.a. en konsekvens af, at det gamle it-kørekort er forældet Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Den internationale dimension Undervisningen skal have et globalt perspektiv. Viden om andre lande, sprogfærdigheder og international kultur- og samfundsforståelse. Ved gennemgang af trin- og slutmål for fagene vil den internationale dimension blive præciseret, hvor der er behov for det. Engelskundervisningen skal styrkes. Alle børn skal i deres skoletid deltage i mindst ét internationalt projekt. Flere elev- og lærerudvekslinger og mere samarbejde med skoler i andre lande. Udvalg: Rådet for internationalisering (CIRIUS) Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Faglig læsning På kan læses: ”Som noget nyt er fortrolighed med faglig læsning nu et mål i dansk.” Men faglig læsning er for alle fag. Naturfag er sproglige fag Der skal sættes ord på - uden sprog ingen begreber - ingen refleksion - ingen læring. Faglig læsning er også faglærerens ansvar! Regeringens ønske om fokus på det faglige, er udtrykt i dette mål: ”Verdens bedste folkeskole” Folkeskolen skal give alle børn de grundlæggende færdigheder, som er afgørende for at få en uddannelse og klare sig godt i samfundet. Og skolen skal medvirke til, at børnene lærer at være kreative, selvstændige og ansvarlige borgere. På et tidligere slide blev nævnt, at fagligheden skal højnes – dette understreges af citatet fra Regeringens ønske Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Bæredygtig udvikling Undervisningsministeriet har sat en række initiativer i gang. Der planlægges afholdt en række klimatopmøder, hvor unge er målgruppen. Bæredygtig udvikling skrives ind i målbeskrivelser, læreplaner og vejledninger for grund- og ungdomsuddannelser. Der er besluttet at oprette et Nationalt center for natur, teknik og sundhed. Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) er oprettet som et tilbud til gymnasieelever om intellektuelle udfordringer sideløbende med den almindelige undervisning. Opførelsen af et nationalt science-center til talentudvikling og talentpleje ved Sorø Akademi er i gang. Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Natur/teknik - formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv. natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, Stk. 2. Elevernes iagttagelser og eksperimenter skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser. Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at Beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Fra fagets formål er en del af teksten nu kommet ned i stk 2: ”gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik” ”Både inde og ude” er en understregning af, at eleverne også skal ud af klasselokalet som en del af undervisningen Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Natur/teknik – trin- og slutmål
Ændringer i trin- og slutmål: Der er tilstræbt en klarere progression hen mod naturfagene biologi, geografi og fysik/kemi Der er kommet flere trinmål, der udfolder de områder, der indgår i natur/teknik Ved at bruge ordet ”herunder” er der fremhævet en række områder, man som minimum skal have med i undervisningen Eksempel: kende til, at alt stof i verden består af et begrænset antal grundstoffer og kende få grundstoffers navne, herunder kulstof, oxygen, hydrogen og jern På dette slide er der tale om trin- og slutmål – her kommer vi ind på brugen af ordet ”herunder” Man bruger nu ordet ”herunder” i stedet for ordet ”evt” for at understrege den øgede faglighed Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Biologi - formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi – og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Lægger her vægt på at arbejdsmåder og –former Samspil med andre: bidrager til deres forståelse af verden – kommet med for at højne det faglige niveau – en forståelse af biologifagets rolle i verdenen er vigtig for at forstå naturvidenskabens betydning for verdenen Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Undervisningen skal udvikleelevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. ”ved laboratorie- og feltarbejde”: en understregning af det praktiske element og at eleverne skal ud af klasselokalet og give dem en forståelse for fagets sammenhæng med verdenen omkring dem Vores kultur var slet ikke blevet, hvad den er i dag, hvis vi ikke havde haft naturvidenskaben – eksempel Darwins evolutionsteori – teknologi: udvindelse af råstoffer eller vand (eksempel om vandsøgning i Afrika) Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Biologi – formål - foldet ud
Naturvidenskabelige arbejdsformer - indsamling af data, formulering af problemstillinger, opstilling af hypoteser som forklaring, eksperimentel afprøvning (det naturvidenskabelige eksperiment har kun én variabel, at det skal kunne gentages med samme resultat + kontrolforsøg og evt. referenceforsøg), forkastelse eller verifikation. Naturvidenskabelige betragtningsmåder - dvs. her bruges ikke filosofiske eller moralske måder at "angribe" problemstillinger på (selvom den biologiske indsigt rejser mange moralske og filosofiske spørgsmål..). Denne forklaring af ord kan bruges i såvel geografi og fysik/kemi Naturvidenskabelige eksperiment: kun én variabel og med samme resultat – er en opfattelse af naturvidenskabelige eksperimenter – denne diskussion kan man have på lærerværelset – den har intet med eleverne at gøre Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Geografi - formål Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi - og geografisk forskning - i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Naturvidenskabelige arbejdsformer - indsamling af data, formulering af problemstillinger, opstilling af hypoteser som forklaring, eksperimentel afprøvning (det naturvidenskabelige eksperiment har kun én variabel, at det skal kunne gentages med samme resultat + Kontrolforsøg og evt. referenceforsøg), forkastelse eller verifikation. Naturvidenskabelige betragtningsmåder - dvs. her bruges ikke filosofiske eller moralske måder at "angribe" problemstillinger på (selvom den biologiske indsigt rejser mange moralske og filosofiske spørgsmål..). Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. ”naturvidenskab og teknik” – endnu et eksempel på, hvordan vi kan forstå verdenen omkring os Ønsket om bæredygtig udvikling er blevet fremhævet i slutningen af stk. 3 Regionale og globalt er en udbygning af CKF’erne – eleverne skal kende til både det lokale og det globale Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Geografi – formål - foldet ud
Faget geografi er karakteristisk ved at tematisere samspil mellem natur og kultur. Natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder – indsamling af data – nedbør, vand- og vindstrømme, temperatur etc. formulering af problemstillinger – grundlag for levevilkår, dyrkningsmønstre etc. opstilling af hypoteser – passer det vi kan indsamle oplysninger til med den virkelighed der ligger uden for skolen Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Fysik/kemi - formål Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi - og forskning i fagene - i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Før skulle eleverne have viden og indsigt – nu skal eleverne have en forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber – en opstramning af fagligheden i faget Kursiv: er fælles med biologi og geografi - en understregning af sammenhængen i de naturvidenskabelige fag Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Stk. 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Fysik/kemi – formål - foldet ud
Naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder – indsamling af data, formuleringer af problemstillinger, opstilling af hypoteser, eksperimentel afprøvning. Varierede arbejdsformer – eleverne skal så vidt muligt arbejde med både åbne og lukkede forsøgsvejledninger – de skal så vidt muligt prøve selv at formulere forsøgsvejledninger – undervisningen skal veksle mellem teori og praktisk arbejde/laboratoriearbejde Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Fælles trinmål for de 3 fag
Fælles trinmål for biologi og fysik/kemi 8. klasse beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers betydning i økosystemer 9. klasse beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landbrugsformer forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer kende til biologiske virkninger og anvendelser af ioniserende stråling. Søen/vandløbet som økosystem biologi kommer ind på det naturlige kredsløb fysik/kemi beskæftiger sig med kvælstof (N2) - den form nitrogen optræder på i fri form – sætter det ind i den virkelige verden som f.eks. ved landbrugsgødskning Strålingsrisiko fysik/kemi forklarer de forskellige former for ioniserende stråling - alfastråling, betastråling og gammastråling – og sætter det ind i den praktiske verden som f.eks. ved røntgenstråling. biologi gennemgår risikoen ved ioniserende stråling, som afsættes i vævet. Ekstremt reaktionsivrige stoffer, der ødelægger eller ændrer cellernes funktion er giftige for cellen eller kan beskadige DNA-molekylerne i cellerne Læse dem igennem og komme med et par eksempler på nogle tværfaglige forløb, hvor trinmålene indgår Henrik Nørregaard og Anette Gjervig 18

Fælles trinmål for biologi og geografi 8. klasse beskrive og forklare Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter og give eksempler på arters tilpasning til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser give eksempler og forklaringer på at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene. En biotop et sted i verden geografi står for at forklare de forskellige klimazoner på baggrund af solindstråling biologi viser hvordan livet i en biotop (en rumligt afgrænset, mindre enhed af et økosystem, hvor de ydre vilkår (klima. jordbund osv.) sætter grænserne) udvikler sig Læse dem igennem og komme med et par eksempler på nogle tværfaglige forløb, hvor trinmålene indgår Henrik Nørregaard og Anette Gjervig 19

Fælles trinmål for fysik/kemi og geografi 8. klasse anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen af fænomener, der knytter sig til vejr og klima, herunder vands tilstandsformer, temperatur, tryk, luftfugtighed, gnidningselektricitet og vindhastighed 9. klasse beskrive vigtige fysiske forhold med indflydelse på vejr og klima, herunder menneskelige aktiviteter, der kan påvirke vejr og klima give eksempler og forklaringer på hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden Vejr og energiudladning geografi gennemgår vandets kredsløb m.h.t. fordampning og nedbør, men især fronterne, høj- og lavtryk og tordenvejr fysik/kemi forklarer de forskellige energimængder, der er i de enorme energiudladninger, der kan finde sted ved lyn efterfulgt af torden Bæredygtig energiproduktion geografi tager udgangspunkt i forklaringer om vejr og vands kredsløb, og ser på hvordan menneskelige aktiviteter påvirker det kredsløb fysik/kemi bidrager med de fysiske forklaringer på energioverførsler ved forskellige energiproduktioner Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Fælles trinmål for geografi, biologi og fysik/kemi 8. klasse beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling. 9. klasse vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Kulstof – en livsvigtig del af naturen Kulstofkredsløbet er et naturligt kredsløb, hvori der indgår både atmosfærisk og oceanisk CO2, kulstof i organiske forbindelser samt geologiske forbindelser som fossile brændsler og kalksten. geografi sætter kulstof ind i det store geologiske kredsløb biologi bidrager med indsigt i hvordan kulstof bliver udvekslet i biosfæren fysik/kemi kan f.eks. bidrage med den omsætning, der sker med kulstof ved forbrænding Alle tre fag inddrager it til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling Vand Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse geografi kan bidrage med vandets store kredsløb biologi kommer omkring vands betydning for alt levende fysik/kemi kan forklare vands tilstandsformer Formidling Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Hvor kommer jeg fra? geografi fortæller om Universets og Jordens dannelse, pladetektonik og baggrund for tilpasning biologi beretter om livets udvikling og mangfoldighed fysik/kemi forklarer de kemiske processer, der gennem tiden har haft betydning for Jordens og livets udvikling Alle tre fag inddrager it til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Den internationale dimension
Det internationale Vi lever i en globaliseret verden. En verden, hvor lande bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Når vi handler, er indkøbskurven fyldt med både danske og udenlandske varer. Vi ser fjernsyn fra mange lande, og når vi tager på ferie, er verden åben. Vi søger oplysninger og viden på Internettet. Og vi samarbejder og udveksler viden med stadig større selvfølgelighed med folk fra andre lande og kulturer. For alle tre naturfags vedkommende fremhæves i formålet: ”Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt” Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

It i fagene It og medier i mål, læseplaner og undervisningsvejledninger Natur/teknik It inddrages til måling og styring, simulering og systematisering af data. Computeren bruges som elektronisk bog eller opslagsværk, til datafangst og præsentation, til styring af mekanik, som regneark, skrivebord, tegnebord, værksted til små animationsfilm, til arbejde med simulationsprogrammer, til rejser på internettet eller til fremstilling af små musikalske kompositioner. Fysik/kemi, biologi og geografi Anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling Fysik/kemi Kende enkle principper for transmission af information over store afstande, herunder satellitter, analog og digital transmission. Biologi Videreudvikle og eksperimentere med anvendelsen af it-baserede hjælpemidler i arbejdet med og formidlingen af biologiske emner og problemstillinger i naturen og i laboratoriet. Geografi Indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt fremstille og formidle grafiske afbildninger og præsentationer. Der er skrevet meget i n/t, men det er da n/t er grundlaget for de andre 3 fag – Ekspertpanelet understreget, at it ikke bare er et spørgsmål om informationssøgning, men også skal bruges til dataopsamling, kommunikation og formidling Punkterne under hvert fag er nogle fagspecifikke eksempler på hvert fags brug af it Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Bæredygtig udvikling For UNESCO handler ”Uddannelse for bæredygtig udvikling” om værdier og respekt: respekt for andre, inklusiv denne og fremtidige generationer respekt for forskelle og mangfoldighed respekt for miljø respekt for naturens ressourcer Naturfagene understreger, at eleverne skal opnå en forståelse af samspillet mellem menneske og natur Naturfagene beskæftiger sig på forskellig måde med alle fire perspektiver Fysik/kemi lærer eleverne at sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra blandt andet ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø. Biologiundervisning drejer sig om at sætte eleverne i stand til at forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur. I geografi indgår forestillingen om menneskets ret til naturen som et væsentligt område, og at man kan perspektivere fra det lokale til det globale. Men allerede i natur og teknik-undervisningen understreges det, at eleverne skal opnå ansvar for miljøet som baggrund for engagement og handling. Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Faglig læsning Når fagbøger eller elektroniske medier inddrages i undervisningen, skal man være opmærksom på, at eleverne får den fornødne hjælp og vejledning - før og evt. under læsningen - så de bliver i stand til selvstændigt at læse og forstå de tekster, som skal bruges. Der er bestemte begreber I biologi er det: tilpasning, nervecelle, fødenet, gener etc. I geografi er det: høj-/lavtryk; morænebakker; urbanisering etc., I fysik/kemi er det: syre/base, neutralisering, magnetisme, ioniseret stråling etc. der indgår i den faglige læsning. Disse begreber skal ikke alene forklares, men også kunne anvendes meningsfyldt af eleverne efter gennemgang. Natur/teknik: Der er ofte brug for at tilføre undervisningen faktastof, fascinationsstof og datamateriale, som kan være med til at skabe sammenhæng, rejse nye spørgsmål og føre undervisningen videre. Måske er det bestemte former for oplysninger, fx forløb, skematiske informationer, sammenhænge eller processer, der er fokus på. Eleverne skal lære at fokusere på netop de informationer i fagteksten, der er brug for i den konkrete situation, og som er med til at besvare elevernes faglige spørgsmål. Når eleverne selvstændigt opsøger fagtekster - i fagbøger, på nettet eller fra andre medier - skal de lære at bruge faglige begreber i deres søgning og kunne vurdere og udvælge tekster og andet indhold efter de faglige informationer, de giver. I forbindelse med samtaler om faglig læsning kan eleverne få vejledning om, hvordan man tager noter på hensigtsmæssig måde, fx til deres logbog med bl.a. faglige begreber. Eleverne skal have indarbejdet en række færdigheder og strategier, der kan bruges til at engagere og målrette deres arbejde med fagtekster i de daglige læseprocesser. Færdigheder og strategier drejer sig også om at kunne bruge og udnytte elevernes forforståelse, at kunnne relatere til kendte ting, brainstorme, mindmapping, spørgeteknikker, tydeliggørelse og klargøring af formålet med overhovedet at skulle læse fagteksten samt brug af forskellige notat- og læseteknikker. Henrik Nørregaard og Anette Gjervig

Nye krav og kompetencer i naturfag

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Nye krav og kompetencer i naturfag"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Nye krav og kompetencer i naturfag

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Nye krav og kompetencer i naturfag"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback