Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Tegn som informations- og kommunikationsmedium

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Tegn som informations- og kommunikationsmedium"— Præsentationens transcript:

1 Tegn som informations- og kommunikationsmedium
1. Møde: fænomenologiens undersøgelse af hvad det betyder at være bevidst om noget. (MENING SOM BEVIDSTHED/FÆNOMEN) 2. Møde: hermeneutikkens undersøgelse af hvad det betyder at forstå det vi har bevidsthed om. (MENING SOM FORHOLD MELLEM BEVIDSTHED OG BEVIDSTHEDSYDTRYK) 3. Møde: tegnteoriens undersøgelse af hvad det betyder at noget virker eller bruges som middel til at overføre information fra en informationskilde til en informationsmodtager. Sådanne midler eller medier kaldes tegn. (MENING FORMIDLET/MEDIERET GENNEM TEGN) Zeller vt04-2.3

2 Informations-, tegn-, sprogteori
Zeller vt04-2.3

3 informationsmiljø tegn er kun forståelige i forbindelse med et informa-tionsmiljø der for nogen gør ting til tegn for andre ting ? bevidsthed Medium/tegn sender modtager Zeller vt04-2.3

4 informationsmiljø Information realiseres gennem vekselvirkning eller interaktion mellem en organisme og et miljø. Et miljø er en organismes fysiske og/eller sociale omgivelse bestående af substanser med egenskaber og relationer som har en betydning for organismens fysiske og sociale eksistens, status og udviklingsmuligheder. Organismer er tilpasset deres omgivelse og omgivelsen forandres gennem organismernes aktiviteter. Som resultat af en organisme-omgivelse tilpasningsproces udvikler organismer bl.a. sanseorganer og neurale strukturer til sansning og bearbejdelse af sanseindtryk. Zeller vt04-2.3

5 Information, meddelelse definition
En (abstrakt) information meddeles (kommunikeres) i form af en (konkret) meddelelse (underretning, oplysning, budskab, eng. message, ty. Nachricht). (jf. Friedrich L. Bauer, Gerhard Goos 1971, Informatik, Berlin/New York: Springer-Verlag, 1) Den samme information kan kommunikeres gennem forskellige meddelelser, fx meddelelser udtrykt i forskellige sprog. Information: ’godt vejr i dag’ Meddelelse: dejligt vejr i dag, schönes Wetter heute, fine weather today Den samme meddelelse kan repræsentere forskellige informationer. Meddelelsen: ’Bombeangrebet i Madrid er den værste terroraktion i Europa siden sprængningen af et passagerfly over Lockerbie i Skotland i 1988.’ repræsenterer nok forskellig information for ofrenes familier og for al-Qaeda-medlemmer. Zeller vt04-2.3

6 Information, mening Et dansk it-leksikon på Internet (http://www.it-leksikon.dk/) definerer begrebet ’information’ som ”data; information; oplysninger”. Et Edb-leksikon siger om ’data’: ”bruges som regel synonymt med information, men egentlig er data rå fakta og tal, som herefter behandles. Resultatet af behandlingen er informationer. Data i sig selv har ingen mening, men får mening, når dataene bliver behandlet af et databehandlingssystem og bliver til informationer. Eksempel: Tallet 5.955,50 er data, men hvis dette tal vises på skærmen som saldoen på din bankkonto, så er dette information.” (Lekanger 2000, 28) Denne udbredte opfattelse – information = behandlede og af den grund meningsfulde data – beror på en misforståelse. Ifølge Dretske (1981) er ’information’ ikke det samme som ’mening’, men dens objektive forudsætning og råstof (jf. næste slide). Zeller vt04-2.3

7 Information som objektiv råstof
Fred I. Dretske 1981 (Knowledge and the Flow of Information): ”In the beginning there was information. The word came later. The transition was achieved by the development of organisms with the capacity for selectively exploiting this information in order to survive and perpetuate their kind” (o.c., vii) Den gængse opfattelse: ”It is common to think of information as a much later arrival on the evolutionary scene, as something that depends on the interpretive efforts – and, hence, prior existence – of intelligent life. According to this view, something only becomes information when it is assigned a significance, interpreted as a sign, by some cognitive agent.” (l.c.) Denne opfattelse beror ifølge Dretske på en forveksling – ”the confusion og information with meaning” (l.c.) Han forstår ved information ”an objective commodity, something whose generation, transmission, and reception do not require or in any way presuppose interpretative processes” (l.c.). Zeller vt04-2.3

8 Information og meningsdannelse: (virkelighed(bevidsthed (sprog)))
Lyd eller skrift Virkelighed = informationsråstof Sansning Tænkning Handling Bevidsthed træ T Sprogviden Tegn Ord Syntaktisk form tekst Det er et træ Bevidsthed = informationsbearbejdelse-meningsdannelse Zeller vt04-2.3

9 tegn Tegn = ”noget der står for noget andet; et fysisk objekt der henviser til noget andet, udtrykker noget, betyder noget” Lübcke 1996, 424) Zeller vt04-2.3

10 Naturlige og konventionelle tegn
Tegn kan opfattes som informationsbærere. Alt der findes i verden, er tegn for sig selv og (måske) for andre ting*. Naturlige tegn = fysiske objekter eller fænomener hvis tilstedeværelse henviser til noget andet. Konventionelle tegn = fysiske objekter eller menneskelige aktiviteter der fastlægges eller accepteres af en gruppe mennesker som repræsentationer for noget andet. * Husk fænomenologi: alt udenfor bevidsthed er givet perspektivisk for en bevidsthed. Forsiden af et hus giver dog anledning til formodninger om hvordan bagsiden ser ud. Forsiden er tegn på husets usynlige sider. Zeller vt04-2.3

11 Ikon, indeks, signal, symbol
ikon (gr. eikon, billede), et objekt, som betegner noget ved ligheden med det (f.eks. en tegning af et ansigt). indeks el. indicium (af lat. indicare, angive, udpege), et naturligt objekt, som betegner noget ved faktisk - især kausalt (årsagsmæssigt) - at være knyttet sammen med det (f.eks. et symptom på en sygdom; røg som t. på ild) (Peirce). signal (lat. signum, mærke, tegn), en handling (gestus) el. et bearbejdet objekt (kunstprodukt), som giver en anvisning i en bestemt situation (f.eks. togkonduktørens fløjt som t. til afgang; lyssignalet i et vejkryds). symbol, noget, som betegner noget ved konvention, dvs. som er et t. ved - med Peirces ord – ’at det bruges og forstås som sådant’ i et samfund (f.eks. lammet i kristen symbolik). Zeller vt04-2.3

12 Tegn, tegnforråd, alfabet
Tegn = element i en endelig mængde af adskillelige ting (jf. Friedrich L. Bauer, Gerhard Goos 1971, Informatik, Berlin/New York: Springer-Verlag) En sådan mængde af tegn hedder et tegnforråd Et tegnforråd hvor der er defineret en rækkefølge (lineær orden) for de enkelte tegn, hedder alfabet. Zeller vt04-2.3

13 Alfabeteksempler Decimaltallenes cifre: {1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9}
Dyrekredstegn:             Græsk alfabet: {Α, Β, Γ, Δ, Ε, Ζ, Η, Θ, Ι, Κ, Λ, Μ, Ν, Ξ, Ο, Π, Ρ, Σ, Τ, Υ, Φ, Χ, Ψ, Ω} Zeller vt04-2.3

14 Ikke-alfabetiske tegnforråd
Tegnforråd af den japanske katakana-skrift Nogle elementer fra Braille-skriftens tegnforråd Zeller vt04-2.3

15 Binærtegn, binær tegnforråd
binært tegnforråd = tegnforråd bestående af to værdier eller tegn Binærtegn (eng. binary digit, fork. Bit) = hvert tegn i et binært tegnforråd. Eksempler på binære tegnforråd: binærcifre {0, 1} mængden af bivalente sandhedsværdier {S(and), F(alsk)} mængden af binære svarmuligheder {ja, nej} eller {nikke på hoved, ryste på hoved} mængden af binær belysningsintensitet {lyst, mørkt} Zeller vt04-2.3

16 binærord Digital information er sammensat af tegn. Af tekniske eller sansefysiologiske grunde inddeles digital information tit i delsekvenser, kaldet ’ord’. Ord = tegnsekvens som i bestemte sammenhænge opfattes som enhed Binærord = ord bestående af en sekvens af binærtegn (Bits) Eksempel: Tegnsekvens: DETERGODTVEJRIDAG Sekvens af ord: DET ER GODT VEJR I DAG Zeller vt04-2.3

17 *Oprindeligt betyder ’kode’ en fortegnelse af lovbestemmelser (”Code civile”, ”Code Napoleon”). Fra midten i det 19. århundrede bruges ordet også som en betegnelse for lister over natursproglige ord sammenknyttet med tal- eller bogstavgrupper. kode Kode* = afbildningsforskrift der knytter elementerne i et tegnforråd sammen med elementerne i et andet tegnforråd. Man kalder også billedmængden af sådan en afbildningsforskrift - dvs. mængden hvori en anden mængde afbildes - en kode. Kodning = afbildning af et tegnforråd i et andet tegnforråd, fx af natursproglige ord i enkelte bogstaver eller tal (kryptering); den omvendte procedure hedder afkodning. (jf. Bauer/Goos 1971, 29) Zeller vt04-2.3

18 Francis Bacons hemmelige kode
Francis Bacon ( ) brugte en 5-Bit-kode bestående af alfabetets første 2 bogstaver sammensat til binærord bestående af 5 Bits. ’Bacon’ staves i denne kode ’AAAAB-AAAAA-AAABA-ABBAB-ABBAA’ Zeller vt04-2.3

19 øvelse Angiv et informationsmiljø med en tilsvarende informationskilde eller sender og modtager, hvor nedenstående animation kommunikerer en information for modtageren. Angiv også et informationsmiljø samt kilde og modtager hvor animationen ikke kommunikerer information til modtageren. Zeller vt04-2.3


Download ppt "Tegn som informations- og kommunikationsmedium"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google