Kapitel 8 - Anlægsaktiver Indlæringsmål/emner

Præsentationer af emnet: "Kapitel 8 - Anlægsaktiver Indlæringsmål/emner"— Præsentationens transcript:

1 Kapitel 8 - Anlægsaktiver Indlæringsmål/emner
1. Forstå, hvordan anskaffelsessummen for anlægsaktiver opgøres ved 1) ren handel og 2) bytte 2. Forstå, hvad afskrivninger repræsenterer 3. Forstå forskellen mellem brugstid og økonomisk levetid samt håndtering af ændring i skøn over levetid 4. Forstå, hvad reparation og vedligeholdelse er ift. forbedringer 5. Forstå betydningen af valg af afskrivningsmetode 6. Forstå, hvornår der skal nedskrives/kan opskrives 7. Forstå behandlingen ved salg/skrotning af aktiver 8. Forstå hvordan immaterielle aktiver behandles Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

2 Aktiv(ering) igen, igen
Definition af aktiv: Ressource, under kontrol med forventet fremtidig økonomisk fordel Aktiveres (dvs. optages i balancen), hvis følgende er opfyldt. 1. Virksomheden har retten til at bruge aktivet i fremtiden (kontrol) som følge af en tidligere begivenhed og 2. Aktivets pris eller værdi kan opgøres med med ret høj nøjagtighed. Eksempler: Maskiner, Varelager, Værdipapirer, varemærke, forudbetaling, men ikke godt omdømme Aktiver omtalt i kapitel 8 er aktiver, der forbruges/anvendes over flere perioder. (maskiner, bygninger)

3 Materielle anlægsaktiver
To centrale spørgsmål vedrørende værdiansættelse af materielle anlægsaktiver: 1. Hvordan opgøres anskaffelsesprisen for et materielt anlægsaktiv? 2. Hvordan opgøres forbruget af anlægsaktivet over flere perioder? Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

4 Anskaffelsespris og årsregnskabsloven
§ 27. Værdiansættelsen af anlægsaktiver skal tage udgangspunkt i anskaffelses- eller kostpris. To måder at anskaffe på: Ren handel Byttehandel Forklar forskellen på kostpris og anskaffelsespris. Anskaffelsespris: eksternt køb + omkostninger ved anskaffelse. Inkl. Fragtomk., opstillingsomk. o lign. Kostpris: egenproduceret aktiv. Typisk en kombination. Renter: anvendes ikke så meget i praksis (nok pga. vanskelligheder ved opgørelse smat notekrav, dog relevant ved store investeringer over lang periode). Skal være renter lånt til finansiering af netop det aktiv. Problem 8.1, side 414. Købt en grund med en bygning hvor ny fabrik skal bygges. Indhentede tilbud fra flere entreprenører, men besluttet selv at stå for enterprisen. Alle udgifter er debiteret projektkonto. De skal nu fordeles: Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

5 Anskaffelsespris og årsregnskabsloven
Ren handel: Ved ren handel forstås en handel, hvor modydelsen udelukkende består i betalinger (nu og/eller i fremtiden) Byttehandel: Ved byttehandel forstås en handel, hvor modydelsen består i betalinger (nu og/eller i fremtiden) + (et ofte brugt) ikke-monetært aktiv, fx en brugt maskine Forklar forskellen på kostpris og anskaffelsespris. Anskaffelsespris: eksternt køb + omkostninger ved anskaffelse. Inkl. Fragtomk., opstillingsomk. o lign. Kostpris: egenproduceret aktiv. Typisk en kombination. Renter: anvendes ikke så meget i praksis (nok pga. vanskelligheder ved opgørelse smat notekrav, dog relevant ved store investeringer over lang periode). Skal være renter lånt til finansiering af netop det aktiv. Problem 8.1, side 414. Købt en grund med en bygning hvor ny fabrik skal bygges. Indhentede tilbud fra flere entreprenører, men besluttet selv at stå for enterprisen. Alle udgifter er debiteret projektkonto. De skal nu fordeles: Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

6 Kostpris og årsregnskabsloven
   ÅRL § 40 (gælder for alle virksomheder): Kostprisen for anlægsaktiver skal indeholde alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstillingen, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen. Forklar forskellen på kostpris og anskaffelsespris. Anskaffelsespris: eksternt køb + omkostninger ved anskaffelse. Inkl. Fragtomk., opstillingsomk. o lign. Kostpris: egenproduceret aktiv. Typisk en kombination. Renter: anvendes ikke så meget i praksis (nok pga. vanskelligheder ved opgørelse smat notekrav, dog relevant ved store investeringer over lang periode). Skal være renter lånt til finansiering af netop det aktiv. Problem 8.1, side 414. Købt en grund med en bygning hvor ny fabrik skal bygges. Indhentede tilbud fra flere entreprenører, men besluttet selv at stå for enterprisen. Alle udgifter er debiteret projektkonto. De skal nu fordeles: Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

7 Kostpris og årsregnskabsloven (fortsat)
ÅRL § 82 (mellemstore og store virks.) Virksomheden skal i kostprisen for de anlægs- og omsætningsaktiver, den har fremstillet, jf. §§ 40 og 44, indregne de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende produkt, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden.

8 Anskaffelsespris og årsregnskabsloven
Købs- og andre anskaffelsesomkostninger: Skødestempel og -salær Tilslutningsafgifter Omk. ved spedition og transport Udgifter til told mv. Udgifter til installering Nødvendig afprøvning Honorarer til projekterende arkitekter og ingeniører Bemærk: Kostprisopgørelsestidspunkt er tidspunktet for ibrugtagning ~ det tidspunkt, hvor aktivet er klart til brug Forklar forskellen på kostpris og anskaffelsespris. Anskaffelsespris: eksternt køb + omkostninger ved anskaffelse. Inkl. Fragtomk., opstillingsomk. o lign. Kostpris: egenproduceret aktiv. Typisk en kombination. Renter: anvendes ikke så meget i praksis (nok pga. vanskelligheder ved opgørelse smat notekrav, dog relevant ved store investeringer over lang periode). Skal være renter lånt til finansiering af netop det aktiv. Problem 8.1, side 414. Købt en grund med en bygning hvor ny fabrik skal bygges. Indhentede tilbud fra flere entreprenører, men besluttet selv at stå for enterprisen. Alle udgifter er debiteret projektkonto. De skal nu fordeles: Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

9 Afskrivning og årsregnskabsloven
§ 43. Kostpris, dagsværdi eller genindvindingsværdi for immaterielle og materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid.

10 Forbrug af aktiv over en periode (1)
Afskrivning Formål med afskrivninger Allokering af omkostninger til rette periode (=matching) Afskrivning er som udgangspunkt ikke værdivurdering af rest-aktivets handelsværdi, men allokering (fordeling) af “totalforbruget af aktivet” til “rette” indtjeningsperiode. Baggrunden for afskrivning: Nedgang i de fremtidige økonomiske fordele fra aktivet (nedgang i aktivets servicepotentiale) - ledelsens signalerer sine forventninger indtjeningsfordeling (giver målepunkt for skelnen mellem tilbagebetaling af investering og indtjening på investering) Diskuter reduktion af værdi: ikke muligt at opgøre derfor anvendes afskrivninger som fordeler mellem perioder Baggrund for afskrivning kan være slid, nye metoder.Umuligt at fordele udfra baggrunden, kan ikke måles pålideligt. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

11 Forbrug af aktiv over en periode
Regnskabsmæssige opgaver i relation til afskrivning: 1. Opgøre afskrivningsgrundlaget 2. Opgøre den forventede brugstid 3. Fastlægge mønstret for reduktionen i aktivets servicepot.

12 Afskrivningsgrundlag
Anskaffelses-/kostpris minus scrapværdi (ved saldometoden skal man også ramme dette totale afskrivningsbeløb, men årets afskrivning beregnes af: anskaffelsespris-hidtidige afskrivningsbeløb=restsaldo) Forventet scrapværdi – forventet nettorealisationspris vurderet på anskaffelsestidspunktet. Forventede prisstigninger og inflation kan ikke indregnes i scrapværdien. Scrapværdien kan være negativ, hvis der er store omkostninger ved afhændelse. Straksafskrivning af små-aktiver, hvor hvert selskab vælger sin egen passende grænse. Intern regnskab ? Byttehandel – svært at henføre rabatten – eks. Brugt bil. Scrapværdi: I praksis typisk nul. Eks. Fra 3 –stjernet Salami. Eks. Negativ scrapværdi: miljørensning af grund. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

13 Opgøre den forventede brugstid
Vanskeligt (skøn) Skulle i princippet revurderes løbende, dvs. hvert år Stor effekt af forskellig forventet brugstid Fysisk-/økonomisk levetid I praksis inddeler man aktiver i grupper og anvender samme brugstid for hele gruppen, og man reviderer sjældent levetidsskøn (det anses for ”ufin” ændring af regnskabsmetode) – OG GAMLE AFSKRIVNINGER MÅ ALDRIG TILBAGEFØRES. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

14 Fastlægge mønstret for reduktionen af aktivets værdi.
Ikke nødvendigvis lineær. Husk ÅRL: krav om systematisk metode: Typisk tidsbaserede A. Accelererende afskrivninger S. Lineære afskrivninger D. Deaccelerende (faldende) afskr. E. Udgiftsf. med det samme N. Ingen afskrivning Endelig findes outputbas. afskr.met. I praksis primært lineære afskr. Metode N anvendes primært for grunde. Skattemæssigt anvendes i DK A og S Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

15 Lineære afskrivninger
Mest anvendte metode i praksis Baseres normalt på tid, men kan også baseres på fysisk kapacitetsudnyttelse (producerede enheder/driftstimer). Fysisk kapacitetsudnyttelse ofte vanskeligt/umuligt i praksis Eks.: Anskaffelsespris : kr Forventet scrapværdi: kr. Forventet levetid: 10 år. Forventet produktionskapacitet i alt: 1000 enheder År 1: Produceret 150 enheder:. År 1: Tidsbaseret(lineær afskrivning):1000 kr. År 1: Produktionsbaseret: afskrivning 1500 kr Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

16 Accelererede afskrivninger
Størst økonomisk fordel af nogle maskiner de første år. Mange forskellige metoder, de allerfleste tidsbaserede - flere almindeligt brugte, eventuelt i kombination: a. Saldometoden b. SYD-metoden c. Modified accelerated cost recovery system (US-metode), som ikke ”skal kunnes” Saldometoden: fast afskrivningsrate hvert år (typisk to gange lineære afskr), bliver i princippet aldrig fuldt afskrevet.Evt. eks. Anskaffelsespris 1000 kr. afskrivningssats 20%. År 1: 200 år 2: 20% af ( ): 160 kr osv. Faldende brøks-metode: antal år: 4 år: nævnere= = 10, tælleren: år 1: 4, år 2 3 osv. Ad c) forudsætning om at aktivet anskaffes medio året Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

17 Anlægskartotek Krav ifølge ÅRL. § 57
Følge afskrivninger for de enkelte aktiver Se F.eks. Carlsbergs regnskab Struktur: Anskaffelsespris/kostpris for aktiver primo +tilgang (køb) i året -afgang i året(specificeret på opr. kostpris, afskr. mv) +/-værdireguleringer i året, specificeret Bogført værdi ultimo

18 Reparat., vedligeholdelse, forbedring.
Rep. og vedligeholdelses skal omk.føres i res.opg. Forbedringer skal tillægges aktivets kostpris. Reparationer foretages efter skader eller lignende. Udgiftsføres når de afholdes (ingen værditilvækst). Vedligeholdelse er periodiske udgifter, afholdes for at maskinen kan have den ønskede levetid. Ved fastlæggelse af afskrivningsperiode forudsættes det, at der foretages løbende vedligeholdelse, derfor føres vedligeholdelsesomkostninger som omk., når de afholdes Forbedringer øger nytteværdien af aktiver fx ved at, Forøge aktivets totale brugstid. Forøge aktivets kapacitet Forbedre produktionskvaliteten Reducere fremtidige omkostninger Vanskelligt i praksis at skelne mellem reparation og vedligeholdelse på den ene side og forbedringer på den anden side. Derfor i praksis ’gennemsnitsmetoder’. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

19 Nedskrivning    ÅRL § 42. Anlægsaktiver…. skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi.    Stk. 2. Er det ikke muligt at fastsætte en genindvindingsværdi for det enkelte aktiv, skal aktiverne vurderes samlet i den mindste gruppe af aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan fastsættes en pålidelig genindvindingsværdi. En nedskrivning af en sådan gruppe af aktiver fordeles systematisk på de enkelte aktiver. Genindvindingsværdi: Bedste af Nytteværdi og nettorealisationspris

20 Nytteværdi Def. Nytteværdi/kapitalværdi af et materielt anlægsaktiv er nutidsværdien af den forventede årlige nettoindtjening (indtægter minus forventede omkostninger ekskl. afskrivninger for at opnå indtægterne) ved fremtidig anvendelse af aktivet, endelig tillagt eventuel scrapværdi Vanskelligt i praksis at skelne mellem reparation og vedligeholdelse på den ene side og forbedringer på den anden side. Derfor i praksis ’gennemsnitsmetoder’. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

21 Opskrivning af materielle anlægsaktiver
ÅRL § 41. Virksomheden kan vælge at opskrive materielle anlægsaktiver …… til dagsværdi. Immaterielle anlægsaktiver kan ikke opskrives. Den dagsværdi fortolkes som den højeste af: genanskaffelsesprisen/nytteværdien/nettorelisationsprisen Ikke denne mulighed i USA Typisk grunde og bygninger. Krav om binding af opskrivning.Kan ikke udloddes.

22 Afgang fra anlægskartotek
Afgang kan enten være skrotning eller salg I anlægskartoteket skal både anskaffelsessum og akkumulerede afskrivninger fjernes. Eventuel fortjeneste/tab føres i resultatopgørelsen Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

23 Immaterielle anlægsaktiver
Se balance i skema-/kontoform: Udviklingsomkostninger Koncessioner, patenter, licenser, varemærker og lignende rettigheder. Goodwill Vigtigt: skal opfylde kravene til aktivering for at de kan medtages i balancen. Som udgangspunkt omfattet af samme krav i ÅRL som materielle anlægsaktiver, men dog med flere begrænsninger Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

24 Immaterielle anlægsaktiver (fortsat)
ÅRL § 33. Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt. (Virksomheden kan dog undlade at indregne udviklingsprojekter og internt oparbejdede immaterielle rettigheder såsom patenter, koncessioner, varemærker og lignende rettigheder.)* Virksomheden kan ikke indregne andre internt oparbejdede immaterielle aktiver. *gælder ikke for mellemstore og store virksomheder

25 Udviklingsomkostninger
Regnskabsvejledning nr. 7 Forskningsomkostninger skal udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Udviklingsomkostninger kan udgiftsføres af mindre virksomheder, større virksomheder skal aktivere, hvis aktivdefinitionen anses for opfyldt (tilpas sikkerhed om fremtidige fordele, men alene aktivering af omkostninger, der påløber efter opnåelse af denne sikkerhed) Forskning er karakteriseret ved, at aktiviteten består i grundlæggende undersøgelser med det formål at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og indsigt. Udvikling(sprojekter) er karakteriseret ved, at aktiviteten består i anvendelse af forskningsresultater eller anden viden i forbindelse med gennemførelsen af udviklingsarbejder forud for påbegyndelse af en egentlig erhvervsmæssig udnyttelse. Se Navision og Danisco A/S Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

26 Goodwill Goodwill aktiveres og afskrives (gamle ÅRL gav mulighed for egenkapitalregulering af koncerngoodwill) To typer: køb af aktivitet eller køb af virksomhed (aktier) Aktivitet: Købsprisen for en “direkte købt virksomhed” er større end de summen af overtagne enkeltposters (netto-)værdi Aktier: Købsprisen for aktieposten (indirekte køb af virksomheden) er større end egenkapitalen (korrigeret for for lavt værdiansatte aktiver/gæld) - koncerngoodwill Goodwill er udtryk for en forventning om fremtidigt overnormalt indtjeningspotentiale. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

27 Lovgivning restriktiv for immaterielle aktiver
ÅRL § 43 …..immaterielle anlægsaktiver må ikke afskrives over en periode, der overstiger 20 år - (”absolut” grænse) ÅRL §53 …..Overstiger afskrivningsperioden for immaterielle anlægsaktiver 5 år, skal det oplyses og begrundes konkret og fyldestgørende. (”noteoplysningsgrænse”) ÅRL §41 ….Immaterielle anlægsaktiver kan ikke opskrives. Loven kræver altså mere regnskabsmæssig ”forsigtighed” vedrørende immaterielle aktiver end for andre aktiver – og i praksis er man mere ”forsigtig” vedrørende immaterielle aktiver.