Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Made with Web 2.0 Logo-creator: Cand. mag, Ph.d., Lektor

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Made with Web 2.0 Logo-creator: Cand. mag, Ph.d., Lektor"— Præsentationens transcript:

1 Fremtidens læring – muligheder og udfordring Læring som patchworking og håndtering af strømme
Made with Web 2.0 Logo-creator: Cand. mag, Ph.d., Lektor E-Learning Lab – Center for User Driven Innovation Learning and Design Institut for kommunikation Aalborg Universitet

2 Kort om mig Lektor ved institut for kommunikation (AAU)
Tilknyttet e-Learning Lab – Center for Brugerdrevet Innovation, læring og design Cand. mag 2003 fra Informationsvidenskab – speciale om IKT i gymnasiet Har arbejdet med unge, it og læring (PhD afhandling) Interesserer mig for nye teknologier, deres betydning og nye muligheder ifht. design af ikt og læring – mobile learning, web 2.0, social networking og sociale medier Vil i dag fokusere på to ideer om/metaforer for læring Læring som ’Patchworking’ Læring som tilkobling til og håndtering af strømme Blot små, små ideer i et stort læringslandskab

3 Kort om jer Hvor mange: Er ikke på Facebook? Besøger ofte YouTube?
Har uploadet til youtube? Besøger ofte Wikipedia Har redigeret på wikipedia? Abonnerer på RSS-feeds? Bruger ’social bookmarking’ Bruger Twitter?

4 Program Problematisering af myter om teknologier, ungdom og læring – digital literacy / digital kompetence Digital kompetence Positive eksempler på unge med Digital Kompetence og begrebet om ’Patchworking’ som metafor for læring Nye medier og teknologier – læring som håndtering af strømme og Personlige Læringsmiljøer Et kig i krystal-kuglen – Horizon Report 2010 (og Ryberg report 2020) Sociale medier og web 2.0 Læring som tilkobling til og produktion af strømme – nye sociale konstellationer Mobilitet, (g)lokalitet og overlay realities - Trails of interest – når væggene kan tale Udfordringer og muligheder for undervisning og læring Bestemte perspektiver og aspekter af læring – fokus på patchworking, aktivitiets-flows, tilkobling til ”strømme”, puls og sammensyning af flows

5 Myten om de digitale indfødte
Problematisering af myten: De unge er digitale indfødte som automatisk ved, hvordan de skal bruge it ifht egen læring

6 Digital natives vs. Digital immigrants - Prensky
Digitale indfødte - født midt i 80’erne - har det digitale sprog og praksisformer fra computere, computerspil og internettet som modersmål og habitus Tænker og behandler information helt anderledes - deres hjerner har fysisk forandret sig De digitale indfødte parallel-processerer og multitasker Foretrækker det visuelle frem for det tekstuelle Fungerer bedst i netværk, Kræver hurtig feedback samt belønning, Foretrækker leg og spil frem for ’seriøst arbejde’

7 De digitale immigranter
Digitale immigranter er ikke opvokset med teknologiens sprog som modersmål - har erhvervet det som andetsprog. Kan erhverve sig det digitale sprog og væremåder, men ’taler med accent’ De printer deres mails Kalder folk ind på kontoret for at vise dem en webside (frem for at sende et link) Ringer for at høre om folk har modtaget deres

8 Problemet med uddannelse
“- the single biggest problem facing education today is that our Digital Immigrant instructors, who speak an outdated language (that of the pre-digital age), are struggling to teach a population that speaks an entirely new language.”(Prensky, 2001, p. 2) Skolen keder de unge Udfordrer dem ikke og de er fremmedgjorte fra ’traditionel’ uddannelse Lærerne og institutionerne må forandre sig for at tilpasse pædagogik og læring til mind-settet hos de ’digitale indfødte’ Godt med positivt ungdomssyn og at se børn og unge som ressourcer – men også en række problematikker… Men Prenskys bud er pædagogisk set et digital immigrant svar, der mest handler om smartere måder at lære det samme på…og hvem er Prensky?

9 Hvem er Prensky? 2001-present: AUTHOR, SPEAKER (see ―publications‖ and ―speeches and presentations‖ below) 1999-present GAMES2TRAIN / CORPORATE GAMEWARE LLC NEW YORK, NY Founder, President and CEO Spun out e-learning division of Bankers Trust as an independent company in February Customers include American Express, Avon, Bank of America, IBM, Nokia, Nortel, Pfizer, and the U.S. Department of Defense (DARPA). Products include multi-team, multi-player web-based training games, web-based compliance training systems using popular game interfaces, videogame tutorials, PDA games and cell phone-based learning games. Designed and created over 50 learning games, including the world's first videogame- based learning for a complex software product, based on a first-person ―shooter‖ style engine. Over 1 million copies in print in multiple languages. Named a ―Visionary‖ in the training field by Training magazine, November, 2000. BANKERS TRUST COMPANY NEW YORK, NY Founder and Principal, Corporate Gameware Conceived and created ―Corporate Gameware,‖ a Bankers Trust-owned e-learning software business that designed and sold game-based products for corporate training. Personally launched the business from the ground up, creating organization, sales strategy and deigning all products. Generated over $1 million in outside sales. Created world‘s first video game for derivatives policies, a series of trading games for financial derivatives, and a line of business games for the Internet and Intranets.

10 Meeeeen  Mange unge kompetente og kreative i forhold til IT og medier
Men store forskelle internt i denne generation (digital divide) Teknologibrug ikke så kreativt og omvæltende som metaforen antyder – mest socialt og underholdning Unges kritisk-refleksive og analytiske kompetencer kunne være bedre Ikke alle unge tilegner sig automatisk de kompetencer (nogle gør – og dem kan vi lære meget af, som vi skal se!) – eller kan se, nytten af det ifht læring Uddannelsessektoren bør sikre, at alle unge tilegner sig kritisk-refleksive og analytiske medie og it-kompetencer Det kræver en blanding af ’klassiske kritiske kompetencer’, men også en vanthed med at arbejde med, forstå og analysere nye medier – hvilket også kræver nyere ’digital literacies’ (David Buckingham) – besidder lærerne og institutionerne disse? Vi skal absolut ikke undervurdere, at I unge faktisk kan noget og vil noget – og kommer med andre erfaringer, samt mere medialiserede tilgange til materialer og hvordan man finder viden! Og spørgsmålet er: Hvor dygtige er lærerne – for de er vigtige ”rammer”!

11 Alders-quizzen Og selvom vi i dag skriver år 2010 i vores kalender, og det altså er 14 år siden internettet blev tilgængelig for alle, så har de ”ældre” altså aldersgruppen fra år stadig svært ved at sætte sig ind i vi unges hjerner. Når vi så ser på nutidens unge, som har fået det ind med modermælken kan man da også tydeligt se hvordan de i stigende grad bruger nettet og bliver afhængig af det.  Jeg tror det i en stor grad afhænger af hvem man er. Jeg er af den generation som nærmest er opvokset i medieverdenen. Forstået på den måde at en kæmpe del af den kommunikation jeg er udsat for i hverdagen går igennem Internettet. Da jeg var barn havde vi en naturlig trang til at lege og det gjorde vi, både ude og inde. Idag har mange børn stor tendens til at bruge mange timer foran computeren - og deres forældre lader dem gøre det. Børns adgang til internettet er til tider alt for nem, og da de stadig ikke har lært at være kritiske overfor nye ting, så forvolder det dem sommetider problemer

12 Positivt eksempel på unge med digital kompetence
‘Power Users of Technology’

13 Digital Kompetence Informationssøgning og –indsamling
Produktion og formidling Analyse Kommunikation, vidensdeling og samarbejde Kilde: It- og mediekompetencer i folkeskolen - Fælles Mål 2009

14 Baggrund Et studie udført forbindelse med projektet “Power Users of technology” Projektets hypotese: at unge ’power users’ lærer, arbejder og løser problemer på nye og innovative måder på grund af deres øgede brug af teknologi Unge ‘power users’ bragt til Costa Rica til et ‘symposium’, der udspandt sig d August 2005 Vi fulgte ‘the Nordic Team’…som alle var danske teenagere mellem 13 og 16 år Opgaven: Arbejde i tre dage med den åbne problemstilling “How to reduce poverty in the world through the use of technology” På tredjedagen skulle de præsentere deres resultat til ca. 150 voksne Projekt som et problem-orienteret gruppearbejde dvs. de skulle selv vælge (til en vis udstrækning) problem, undersøgelsesmetode og styre hele arbejdsprocessen For yderligere om metode etc. Henvises til Ryberg, 2007

15 Video Lad os se en video, der sammenfatter deres arbejde – 4 minutter
“Here comes two”

16 Presentation

17 Presentation

18 Presentation

19 Deres præsentation som et patchwork eller remix
Præsentationen var I høj grad multi-modal og kombinerede mange forskellige modaliteter, ressourcer og ‘mediational means’ Animation, video, grafer, billeder, tekst, sprog, lyd, computere, papirnoter, projektorer, stole, scene, krop, bevægelse, intonation and much more. Men rent konceptuelt var præsentationen også et patchwork af forskellige informationer, diskussioner, tanker, facts fra mange forskellige steder. Den trak ligeledes på mange forskellige ‘knowledgeabilities’ (måder at vide på) – statistik, personlige narrativer, ekspertviden

20 The track back process of the Remix analysis
Hvor kom alle disse ‘patches and pieces’ fra og hvordan de udviklede sig og blev transformeret. Patches fra mange forskellige kilder, formidlet gennem forskellige medier/modaliteter og samlet for at præsentere deres konceptualisering og argument for fattigdomsbekæmpelse Grafer kom fra slideshow som forelæser gav dem (de fik et halv times oplæg om fattigdom på engelsk) – han havde nogle af dem fra FN’s sider Facts og informationer kom fra forskellige websider (f.eks. Unicef) og bøger De lavede 4 interview – 2 med ‘eksperter’ (hver 1 time ca.) 2 med manager og bruger af Intel Clubhouses (20 min hver) – alle på engelsk eller spansk Ideer kom fra interviewene, men også en uformel snak med en studerende/guide på en bustur De fire interviews blev videooptaget, redigeret, tekstet (nogle af dem) og blev lavet til en del af præsentationen. Musik havde de med på computer eller hentede på Itunes Billeder af fattige folk blev fundet på Google image search Billeder i animationen tegnede de selv i paint og animerede i powerpoint Deres show koreograferede de aftenen før

21 Studiets fokus Følge udvikling af ideer – (tråde)
Hvordan udviklede deres konceptuelle forståelse sig? Hvordan udviklede særlig ideer sig eller forsvandt? Hvordan udviklede og hvordan mestrede de hele arbejdsprocessen? Hvordan forskellige ‘stumper og stykker’ blev samlet, forhandlet, kritisk reviewet og gjort til en del af overordnede argument/narrativ Kritiske spørgsmål: Var det copy-paste eller kreative, innovative og udfordrende læreproces? Proces med viden-skabelse / konstruktion, snarere end videns-reproduktion?

22 Patches and Pieces FACT NARRATIVE PICTURE MUSIC GRAPH INTERVIEW BACK
”Less than one percent of the money spend on weapons each year can give every children in world access to school” FACT NARRATIVE PICTURE MUSIC Club House has changed the trajectory of my life – from crime to education Clapton – tears in heaven Corruption is a problem – we also need to make people trust the government GRAPH How about tourism or property tax? UNICEF.ORG WIKIPEDIA.ORG LEKSIKON.ORG Brain-Drain Trade agreements INTERVIEW BACK IDEA WEB-TEXT ARGUMENT

23 Plagiariasm or Creative reappropriation
Copy-catting and plagiarism or creative reappropriation? We need to pay close analytic attention to how and why patches and pieces are woven into the patchworks

24 Slides Foraging and gathering – no no – we want it NOW! – won’t do!!! ’Cycle of stabilisation work and production’ – re-ordering and selecting slides Cycle of ’patchworking and remixing’ – negotiating the use of the slide – constructing the ’conceptual blueprint’ – overall argument Cycle of stabilisation work and production – Working it into the final slideshow Negotiating the meaning of the slides – Success or Problem

25 Interview Finding focus/problem – agreeing on interview guide – create and translate Preparing questions, brainstorming in small groups Carry out four interviews Making sense of interviews – how can they be used Reviewing, understanding, choosing, editing, subtitling Performing

26 Flows of activity – Lærings-flows
Hvordan ‘patches and pieces’ (ressourcer, personer) bliver inkorporeret i et flow : Hvordan forhandles mening? Hvordan transformeres ressourcer? Hvordan forstyrrer eller forstærker de nuværende ideer? Hvordan ændrer de nuværende ideer og former det overordnede argument el. Narrativ? Disse processer er hvad der menes med Flows of Actvity – i disse flows bliver forbindelse og ressourcer inkorporeret, transformeret og en del af læreprocessen samt videnskonstruktionen Studere indgående hvordan stumper og stykker inkorporeres i sådanne flows Konceptuelt Blueprint under Kontinuerlig forandring

27 Patchworking som en metafor for læring
Overordnet beskrivelse af metaforen Something old, something new Something borrowed, something blue Læring som processer af sammen-syning og vævning af forskellige ‘stumper og stykker’ til noget nyt Forskelligt fra at se læring som tilegnelse eller transfer af facts Viden og læring som aktive, kreative, konstruktive og produktive processer Kreativt re-appropriere, genbruge, remixe forskellige ressourcer, medier og ideer til nye ‘patchworks’ Nogle unge mestrer sådanne produktive læreprocesser - men mere end tekniske skills Evne til at kommunikere, samarbejde, lave narrativer og konstruere argumenter I særdeleshed interessant ifht sociale medier – så lad os kigge i krystal-kuglen

28 Et kig i krystalkuglen

29 Horizon Report 2010 Trends og fremtidsudsigter
Time-to-Adoption: 1 år eller mindre Mobile teknologier Open content – åbne læringsressourcer Time-to-adoption: To til tre år Elektroniske bøger (WTF ?! ) Simpel augmenteret virkelighed (overlay realities)

30 Ryberg report 2020 Time-to-adoption: Omkring 10 år – måske mere:
Alle i en gruppe bruger korrektur-redskaberne i Word Online fora bruges til faglig diskussion og ikke kun meddelelser fra studie til studerende Mere end 30% af underviserne synes IT er en naturlig del af det at undervise Elektroniske bøger er liiiige om hjørnet 

31 Sociale medier, web 2.0 Mobilitet, (g)lokation og overlays

32 Web 2.0, Social software, sociale medier
Paraply-betegnelse for en række ‘nye’ teknologier og praksisformer (begyndelse 2004) Tim Berners-Lee: Web 2.0 meningsløs jargon - nogle af nøgleordene: samarbejde, deling og kommunikation – har internettet altid handlet om Popularitet som term er ved at ebbe lidt ud – måske både godt og skidt

33 Transformation på web: web 2.0, social software, sociale medier
Alt skal tages lidt med et gran salt – evolution eller revolution? (web has always been about sharing and collaborating – Tim Berners Lee) Skift i fokus og brugerens rolle Personalisering/individualisering samtidig med at dette fundamentalt er socialt/kollektivt – individet i isolation giver ikke mening Synliggørelse af egne netværk, relationer, interesser (identitet) Fra konsument til producent – bruger genereret indhold Skift i indhold: ‘information’ fra center til mere distribuerede ‘strømme’, konversationer, interaktioner og ‘samarbejde’/deling Skift i teknologi: ‘Lettere’ teknologi gør indholdsproduktion, spredning og customisering – import/eksport er nemmere

34 Rich internet apps, Web-office/desktops
Livewriter, writely, reader, Flockr IM-integration, Calendars Google Earth, Yahoo Maps etc. Folksonomies, Architecture of participation, bottom-up User driven innovation & design, citizen journalism Collective intelligence, sharing, exchanging Aggregation, distribution Hackability, Widgetality Copy-left Conceptual “Software” RIA Web 2.0 and SoSo Technologies Del.icio.us, furl, Bibsonomy, CiteULike Youtube, Revver, Flickr, Riya Digg, technorati, craigslist Plazes, Myspace, arto, dodgeball, hi5 Live, Yahoo360, Google Podcasting, Wikis, Blogs “Standards” Open Source, OpenAPI RSS, CSS, XML, FOAF, XFN AJAX Mash-ups Services Web 2.0/Sociale medier en paraply ting, der dækker over den her rode-kasse

35 Nogle nøgle og buzz-ord
Technologisk dimension: Blogs, podcast, wikis, tags, RSS-feeds (m.m.) Rich Internet Applications (RIA) – Google docs, web-office “web as platform” (Ajax, Java-script) Mashups, widgets, hackability, åbenhed, syndikering/aggregering Konceptuel dimension: Bruger Genereret Indhold - Deling – I mange former (lyd, billede etc.) Bruger Genereret Relevans (ratings/reviews/sortering) Folksonomier Bottom-up – architecture of participation Brugeren i centrum - det forbundne individ i centrum Lettere udveksling af indhold (RSS feeds, Widgets) Blanding mellem ‘det produktive og underholdningen’ Populære services Social networking sites (myspace, facebook, del.icio.us, arto) Personaliserede ressource centre (Igoogle, Live, NetVibes, Yahoo 360) Import og samling af medier, ressourcer og nyheder fra forskellige kilder

36 Ikke kun en teknologisk forandring
Netværksindividualisme (Castells) – Individulisering af livsbane (individualisation of trajectories of identity (Wenger)) Individet tilrettelægger og bestemmer mere selv – uafhængig af tradition, familie (modernitet - Giddens, Beck, Baumann…the whole lot) – helt tilbage fra tidligt internet / BBS Wellman / Rheingold Horisontalisering af “viden” - fra eksperter/autoriteter til gensidig forhandling af mening – fra top-down til mere horisontaliserede mønstre Wikipedia vs. Britannica Netdoktor som udfordring for læger (mere kommunikation og meningsforhandling) Nye sociale medier og netværkstjenester en synliggørelse, radikalisering og materialisering af dette! Masse-populariseringen af internettet og de nemmere værktøjer også forstærkende faktorer

37 Sociale konstellationer – nye arkitekturer for læring
Gruppen Medlemskab, stærke bånd, tæt samarbejde Team, projektgruppe Netværket Flydende medlemskab, mere løse bånd, inspiration og udveksling Vidensnetværk, interessegrupper Kollektiver Eks. Tag-clouds, Google Search Rank - Ikke bevidst medlemskab – ingen bånd, aggregering af ukoordinerede individuelle handlinger, twitter-tags? Lærende i centrum: Skabelse af transparens ml. niveauerne Picture taken from: (Andersson, 2008)

38 Individ i centrum af strømme
Styrke af bånd Hjemmebase Limet sammen af RSS, Widgets, ‘open standards’, open APIs – stømme der hele tiden udvikler sig Eget indhold Venners indhold Gruppers indhold Interessefællesskabers indhold ‘kollektivets’ indhold

39 Netværksblik på læring
Nye sociale arkitekturer for læring og videndeling Fra ”Social bounded” spaces til flydende netværk og relationer mellem aktører i netværket Grupper/netværk/hubs bliver fortolkningsrammer eller fortolkningsfællesskaber for appropriering af ’viden’ ’Videns-repræsentationer’ emergerer fra kollektiver Skift i fokus fra interne processer til boundary work

40 Personaliserede ressource centre
Web-desktop Individualisering, privatisering Individuel tilrettelæggelse af strømme og applikationer

41 Brugergenereret relevans – user ratings & reviews
På mange sider bestemmes forsiden af kollektivet af brugere Youtube, Digg, delicious, Flickr Usynligt kollektiv - aggregering af individuelle ikke-koordinerede handlinger skaber siderne: Tag-clouds Populære videoer Skaber orden i kaos (clusters) Skaber nye relationer og forbindelser (eller genskaber eksisterende) Relaterede nøgleord, relaterede videoer, relaterede personer (FB), relaterede køb (Amazon)

42 Individet i centrum – af netværket
Individet er i centrum: Profiler med varierende grader af oplysninger Men individet uden det sociale netværk giver ikke mening!...facebook, arto etc. Vennelister Strømme af indhold og aktiviteter Statusopdateringer - Tweets News-feeds (awareness) – strømme Åben og privat kommunikation Dele Billeder, sende applikationer, spil Forbindelser og relationer synliggøres Grupper, venner, netværk, indhold

43 Delicious.com Online repræsentation af bookmarks
Del, forbind og udforsk andres bogmærker Følg med i hvad dit netværk bookmarker eller se hvad der er populært (tags) Brug: del med verden, en gruppe, måske et semester – det udvidede klasserum – trække på et kollektiv Generere strømme af potentielt relevant materiale

44 Lifestreaming – microblogging - Twitter.com
Microblogging værktøj til 140 chars tweets (status updates) Følge folk (ikke nødv. gensidigt) – Lance Armstrong, Howard Rheingold etc. Lave fokuserede strømme (e.g. #huminf #iranelection) Brug: Holde sig opdateret gennem skabelse af professionelt netværk – udvidet klasserum der spænder over – klasse, semester mellem uddannelser Fokuserede strømme til events #ThisorThatEvent?

45 Strømme knyttes til lokation– online maps

46 Lokation, tid og aktivitet
Data og information kobles til specifikke steder via geodata (længde/bredde-grader) – gps i flere mobile devices Billeder, video, tweets etc. kobles automatisk med tid og sted – repræsenteres på f.eks. google maps Eller kobles til f.eks. egen lokation: Sms ved stoppesteder SNS – hvem af dine venner er i nærheden Information i relation til lokation Museer Geo-caching Info-standere med bluetooth etc.

47 Strømme knyttes til MIN unikke lokation – overlay realities

48 Overlay realities Mobilitet, lokation og kameraer
Kan vise indhold i ‘nærheden’ (tweets, billeder, forklaringer fra Wikipedia) som overlay Væggene kan tale – trails of interest Gamle twitter-konversationer i konference-salen – tidligere besøgende Kobling af indhold og lokation - skema, litteratur, forelæsninger ved lokalet (lidt kedeligt)

49 Betydning for læring og læringssystemer
Eksempel: Mahara på 1.semester Humanistisk Informatik

50 Løsere tanker om læringslandskaber
Fra pakker og forløb til strømme Strømme består af alt (ressourcer, personer) Fra grupper til sfærer, skyer, knudepunkter eller fortolkningsfællesskaber Unikke individuelle sociale netværk Udfordring: Skabe transparens ml forskellige netværk og strømme En type af læring: koblen sig til forskellige strømme og knudepunkter Organisationers og individers ‘værdi’, sociale/kulturelle kapital bliver evnen til at kunne tilslutte sig og bidrage til strømmene koble sig på dem – blive knudepunkter, der nipper og udvælger fra strømmene  Kreere værdifulde slipstrømme (delicious) Undervisning – læring – sætte folk I stand til at koble til de rigtige strømme – bidrage til strømmene

51 Det personaliserede kollektiv – person-plus (++++)
Styrke af bånd Hjemmebase Limet sammen af RSS, Widgets, ‘open standards’, open APIs – stømme der hele tiden udvikler sig Eget indhold Venners indhold Gruppers indhold Interessefællesskabers indhold ‘kollektivets’ indhold

52 Hvordan passer dette med vores læringssystemer?
LMS’erne er ofte upersonlige, hierarkisk strukturerede og ‘walled gardens’ – mere Non-Personal Learning Environments end PLE’er Person, identitet og ressourcer over tid ikke repræsenteret – organiseret omkring semestre og ikke-forbundne projektgrupper – ikke noget personligt miljø, der over tid ‘limer’ de studerendes interesser og interaktioner sammen Ingen overlap med andre aspekter af livet – social book-marking, abonnement på blogs, nyheder, jobs udenfor universitetet, ingen synlige forbindelser til andre fakulteter, uddannelser – eller andre studerende No PLE Wider World

53 Fra LMS til PLEs Adskille management og læring
Fokus på læringsaktiviteter Individuelle og kollaborative værktøjer Fra klumpede mastodonter til lette, interoperable systemer og services (LMS har dog stadig berettigelse og flere er blevet mere åbne) Dashboard systemer, hvor den lærende samler det relevante (Dalsgaard, 2006):

54 Networked Individualism – deltagerbaner, grænsekrydsning
Bibsonomy Bloglines Flickr MySpace YouTube Furl Dodgeball Librarything PLE – Personal learning Environments - Systemer der limer services sammen

55 Personlige Læringsmiljøer
Design og brug af systemer, der understøtter forskellige typer af samarbejde og forskellige typer af forbundethed Individuel konstruktion af identitet over tid (portfolio - cv) Tilkobling til, deling og produktion af strømme – på tværs af og mellem forskellige niveauer (gruppe, netværk, kollektiv) Gensidigt samarbejde og forhandling Design af flows, hvor der trækkes på og veksles ml. forskellige samarbejdsformer og typer af forbundethed – hvor vi kritisk designer og analyserer hvorledes ressourcer og forbindelser inkorporeres i læringsflowet

56 Et eksempel Mahara på 1.semester Humanistisk Informatik
Understøtte traditionelt projekt- og gruppearbejde Skabe transparens ml. grupper, ml. studerende og ml. studerende og undervisere Vil noget emergere ud af dette kollektiv: Deling og synliggørelse af den enkeltes ressoucer: Bookmarks, præsentationer, produktioner, faglige forbindelser

57 I Mahara kan man…. Danne sociale relationer (venne-lister, wall-beskeder, privat messaging) Skrive blogs Lave en profil-side som andre kan se (med selvvalgt indhold) Uploade og dele filer (billeder, dokumenter) Lave grupperum (fora, fælles filer) Kreere views (portfolio) Views er selvtilrettelagte præsentationer af indhold (en profil er én type af view, det samme er en login-skærm) Views kan deles med hvem man vil – eller være private

58 Opbygning af portfolio og huminf identitet
I kurset Medieteknologi, Kommunikation og Samfund (MiKS) Afløsning af eksamen gennem aktiv deltagelse - 5 små refleksionsopgaver i Mahara-blog – samlet som ’portfolio-bid’ Nogle indlæg kan indgå i videnskabsteori-portfolio I relation til Videnskabsteoretiske forelæsninger Blog-indlæg, der forklarer/diskuterer forskellige forståelser af viden Blog-indlæg, dokumenter, billeder og andre ressourcer samles over tid og kan præsenteres i forskellige portfolier (’views’) – (re)præsentationer af indhold Opbygning af faglig identitet og portfolio Har givet meget løbende refleksion og spændende indblik i studerendes forståelser!!!!

59 Skabelse af transparens og social awareness
I profiler kan Mahara-indhold samt eksternt indhold hentes ind (RSS) Ekstern blog Spændende blog Social bookmarks Publikationer fra VBN Videoer Dokumenter etc Grupper har også ’profiler’ Ønske om at skabe transparens og vidensudveksling (ambient awareness) – 200 mennesker finder og deler huminf relevante ressourcer Skabe større transparens ml hvad grupper arbejder med

60 Nogle problemstillinger…
Fastholdelse af aktivitet i Mahara over de næste semestre? Inddragelse af flere undervisere (lyst, engagement) Meningsfuld feed-back og interaktion med 150 studerende – alternative modeller? Peer-review, vejledere – hvad gør man? Intern motivation vs. ekstern motivation – bliver det et refleksivt læringsrum og ’eget’ sted eller ’opgave og eksamen’? ideen med portfolier? Forsvinder ’lyst’ hvis ikke det er påkrævet, og hvis ikke der er feedback fra undervisere – tyder ekademia erfaringer på Skabelse af transparens og – ikke helt gode mekanismer for at overskue hvad der sker Lille udveksling og ambient awareness? Skal dette måske understøttes/forceres mere? Social glue, profiler og CV – i ’konkurrence’ med facebook og linkedin Hvad synes de studerende? MiKS kursus portfolier vil blive brugt til forskning (m. samtykke) også spørgsmål om deres oplevelse af studieteknologier – 10 Jan.

61 Pædagogisk brug af medierne
Positionere brugeren/eleverne som (med)producenter af viden – fra konsumenter til producenter eleverne som med-ressourcer til indsamling og fastholdelse af viden Pædagogisk set ikke helt nyt – projekt-pædagogik, problem baseret læring, elev-centreret læring Fra strengt fokus på tekster til multimodal produktion Ikke kun indoptage, men producere (podcasts, blogs eller wikis) Elever og lærere kan skabe forbindelser mellem hinanden (på tværs af klasser), men også kobling til eksterne ressourcer-personer og netværk Boganbefalinger, bookmarks, videoer Kan et institution eller en klasse blive et lærende kollektiv (hub), der aggregerer, skaber, diskuterer og fastholder viden Opbygge fælles ressource- og debat sider på tværs af fag og klasse om f.eks. Klima – bookmarks, videoer, tekster, debat

62 Håndtering af strømme Fra ’mindre’ fællesskaber til mere flydende netværk og kollektiver Strukturer og forbindelser skabes gennem aggregering af ukoordinerede handlinger Deling af eget og andres indhold (musik, billeder, video, bookmarks, tweets) Medejerskab ifht. relevans – kollektivet som redaktør (folksonomi) Både enormt individuelt og kollektivt Social filtrering gennem ens netværk (gode bookmarks, bog-anbefalinger, videoer) Direkte og automatiserede anbefalinger fra kollektivet Mulighed for opbygning af stærke fortolkningsfællesskaber, der formår at suge det relevante fra kollektivet

63 “Web 2.0”s kompetence begreb
Måske nærmere vidensamfundet kompetence-begreb, men web 2.0 afspejler og radikaliserer måske disse. Kræver evnen til at kritisk bedømme, syntesisere, kreativt stykke sammen, overskue, se nye forbindelser, forbinde patches and pieces på nye måder, se modsætninger – at “patchworke” og producere ‘nyt’ Arbejde med åbne, udefinerede eller vagt formulerede problemer, hvor der ikke er nogen løsning eller hvor problemet i sig selv skal identificeres Evnen til at bevæge sig igennem, navigere i multiple, modsætningsfyldte praksisser, krydse grænser, forhandle mening og appropriere det nye ind i det eksisterende – væve sammen og skabe transformation og udvikling Tilkoble sig til, dele og producere nye strømme Bevæge sig mellem forskellige typer af samarbejde – forskellige ‘interaktionelle interdependenser’

64 Kritiske spørgsmål Hvordan kan vi støtte og kvalificere ‘patchwork-processer’ Er der farer ved at ‘individualisere’ læringen ved at fokusere på ‘uforpligtende’ individuel kapitalisering af egne netværk og ‘self-paced learning’? Hvordan skal vi designe lærings-flow og skabe rytme eller puls mellem individualiseret “samarbejde” og forpligtet samarbejde Skabe miljøer der understøtter forskellige typer af samarbejde og forbundethed, samt giver mulighed for kreative patchwork-processer

65 Men forsvinder læreren så ikke?
Nej! læreren forbliver central – men som strukturerende ressource og som den der fastlægger rammerne for arbejdet Fra ’Sage on the stage to guide on the side’– formidler til facilitator af aktviteter Faglig garant og bedømmer Rammesættende – hvad er en faglig relevant problemstilling? Dog med-struktureret af rammer, som enkelte lærere ikke er herre over (pensum, krav udefra)! Pædagogisk omtænkning og ændring af eksisterende praksis kræver ro, rum, tid og økonomi til faglig udvikling Dannelse af rum til kollegial sparring, fælles inspiration og udveksling – folk ’indefra’ – der eksperimenterer og udfordrer grænserne Ledelsesmæssig støtte til netværk af lead users

66 Referencer Dalsgaard, C. (2006). Social software: E-learning beyond learning management systems. European Journal of Open, Distance and E-Learning. Retrieved from   Dalsgaard, C. (2009). From transmission to dialogue: Personalised and social knowledge media. MedieKultur, 46. Retrieved from   Dalsgaard, C., & Flate Paulsen, M. (2009). Transparency in Cooperative Online Education. The International Review of Research in Open and Distance Learning, 10(3),   Dirckinck-Holmfeld, L., Jones, C., & Lindström, B. (Eds.). (2009). Analysing networked learning practices in higher education and continuing professional development. Technology Enhanced Learning Series. Rotterdam;Boston: Sense. Dron, J., & Anderson, T. (2007). Collectives, Networks and Groups in Social Software for E-Learning. In G. Richards (Ed.), World Conference on E-Learning in Corporate, Government, Healthcare, and Higher Education 2007 (pp ). Quebec City, Canada: AACE.   Ryberg, T. (2007). Patchworking as a Metaphor for Learning – Understanding youth, learning and technology (PhD-thesis). Department of Communication and Psychology Aalborg University. Retrieved from Ryberg, T., & Dirckinck-Holmfeld, L. (2010). Analysing young people’s skills and experiences in using technology for learning. In Rethinking Learning for a Digital Age. Routledge.   Ryberg, T., Dirckinck-Holmfeld, L., & Jones, C. (2010). Catering to the Needs of the "Digital Natives" or Educating the "Net Generation"? In M. J.W Lee & C. McLoughlin (Eds.), Web 2.0-Based E-Learning: Applying Social Informatics for Tertiary Teaching (pp ). Hershey, PA: IGI Global. Retrieved from   Ryberg, T. (2010). Digitale indfødte: Hvis teknologien er i blodet, hvad så med skolen. Ungdomsforskning, 8(3&4),  

67 Ressourcer til lærerne

68 Didaktik modellen Den høje grad af autonomi for lærere er både – en velsignelse og en pest Sikrer stor indflydelse til læreren, men efterlader også meget den enkelte alene ifht komptenceudvikling, inddragelse af IT i undervisningen Ressourcer til støtte for undervisere Metoder, værktøjer, indhold

69 Andre ressourcer Connexions http://cnx.org E-læring på web 2.0
af Nina Bonderup Dohn Lars Johnsen

70 Methopedia.eu Vi arbejder på, at opbygge en ressource hvor trænere og undervisere kan dele læringsaktiviteter og læringsideer – et wikipedia for læringsmetoder – i er meget velkomne til at besøge og specielt at bidrage! Learning Design Editor

71 LAMS Lamsfoundation.org Learning Activity Management System
Alternativ til objects


Download ppt "Made with Web 2.0 Logo-creator: Cand. mag, Ph.d., Lektor"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google