Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium
Foredrag på Hørsholm Skole d. 13/5 – 2009 Tema : Sundhed, bevægelse og kost Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Dagens fokuspunkter Hvad er sundhed – def. Hvordan kan bevægelse - bevægelsesfremme være med til at skabe sundhedsfremme ? Hvordan kan kostændringer være med til at skabe sundhedsfremme ? Forslag til strategi og fokusparametre for Hørsholm Skole Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Sundhed Definitioner WHO (world health organisation): ”Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svaghed” Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Sundhed Positiv helhedsopfattelse Trivslen- det at have et alment velbefindende, glæde ved tilværelsen, selvtillid og følelsen af et godt liv. Den sociale dimension, det sociale netværk er centralt. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Det brede og positive sundhedsbegreb (UVMs vejledning, 2005)
Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Mange faktorer spiller ifølge børn og unge ind på sundheden

Sundhedsfremme kontra sundhedsforebyggelse
Centralt er her at den enkelte spiller en aktiv rolle / deltager aktivt i processen og udviklingen af den sundhedsmæssige adfærdsændring, i udvælgelsen og igangsættelsen af de konkrete handlinger. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Sundhedsforebyggelse
Handlingsperspektivet ikke er så centralt. De fleste projekter, sundhedskampagner tager udg. i sundhedsforebyggelse. Jeg er fortaler for at sætte fokus på sundhedsfremme Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Skolen kan og skal være med til at etablere støttende miljøer for sundhedsfremmende indsatser. Målet er : At skabe forandring At handle for at fremme egen og andres sundhed At styrke elevernes livskvalitet Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

2 forskellige kropssyn Det dualistiske Det fænomenologiske Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Kropssyn Krop på tysk : Körper : der betyder den fysiske krop, kroppen som objekt ( legeme ) Leib : der betyder den levende, sansende organisme, der er i dialog med omverdenen ( krop, den levede krop ) Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Dualistiske kropssyn :
Krop og psyke er adskilte størrelser, jeg har en krop. Dette kropssyn var fremherskende bl.a. hos Platon ( kroppen er sjælens fængsel ), de græske filosoffer ( Dionysos overfor Apollon / fornuftens gud ) Dette kropssyn gennemsyrer på mange måder både den måde, vi har konstrueret skole på og den måde, der”overvejende bliver tænkt sundhed på i vores samfund Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Dualistiske kropssyn Vi træner for at styrke og fremme kroppens funktioner på sigt Vi træner for at udskyde kroppens aldringsproces. Kroppen er her et objekt. Hver objektdel kan repareres, udskiftes, trænes. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Fænomenologiske kropssyn
Jeg er min krop. Person, krop og omverden skal betragtes som en enhed. Personen sanser, opdager og forstår sin omverden via handling. Det sansende er fundamentet i alle lære og erkendelsesprocesser Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Fysisk aktivitet og bevægelse
Taler jeg ud fra Det brede positive sundhedssyn Det fænomenologiske kropssyn Bevægelse kan foregå på mange forskellige niveauer Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Bevægelse Vi er skabt til bevægelse, hver celle, hver en nerve, hver en muskelfiber er skabt til bevægelse. Mennesket har altid bevæget sig, fordi kroppen er velegnet til det. Bevægelse er et naturligt behov, der giver glæde, styrke, energi og mestring. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Stillesiddende aktiviteter strider mod kroppens rolle og funktion. ( Hans Henrik Knoop , DPU ). Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Unge i bevægelse Alene eller sammen med andre

Unge i bevægelse Inde eller ude Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Fysisk aktivitet/ bevægelse blandt unge
Faktuelle oplysninger : Det daglige aktivitetsniveau i forbindelse med cykling, gang, leg og deltagelse i sport falder med alderen ( Sundhedsstyrelsen 2006 ) For de 6-10 årige er der sket et fald i antallet af gåture på omkring 40% og en fordobling af bilture fra 1978 – De årige har i samme periode tredoblet deres bilture Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Fra 1978 til 2000 er andelen af børn, der køres til skole steget i størrelsesordenen 150 – 200%. ( Danmarks Transportforskning 2002) Tendensen fortsætter blandt de årige, og flere bliver decideret inaktivite. 23% af drenge og 19% af piger er ikke fysisk aktive ved hverken transport, fritidsaktiviteter eller skoleidræt (Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 2005 ) Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Børn og unge skal bl.a.cykle mere Vi skal ikke understøtte et ”Rulletrappesamfund ” Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Større polarisering af det fysiske aktivitetsniveau hos henholdsvis 9-10-årige og årige. D.v.s. større forskel mellem børn med den bedste kondition og børn med den dårligste kondition. Polariseringen antages at stige med alderen (Andersen & Froberg 2005 ) Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Socialklasseforskel slår igennem blandt de større børn. Inden børnene når 10 års alderen, er det fysiske aktivitetsniveau umiddelbart ikke relateret til forældrenes sociale klasse, herefter slår den sociale gradient igennem. Det daglige fjernsynsforbrug er endvidere større blandt disse unge. ( Holstein & Due 2003 ) Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Det begynder tidligt. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Blandt de årige sidder henholdsvis 72% af drengene og 51% af pigerne i gennemsnit tre timer eller mere foran fjernsynet og/eller computeren dagligt i deres fritid. (Sundhedsstyrelsen 2006 ) Amerikanske undersøgelser viser, at børn der ser TV mere end fire timer om dagen har et højere BMI end dem, der ser mindre end to timer om dagen Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Mange, der sidder foran computeren
Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium 27

Forskellen mellem aktive og inaktive er særlig tydelig efter skoletid og om aftenen. De mest inaktive børn er især inaktive i fritiden - Riddoch 2006 Børn og unges deltagelse i motions-og idrætsaktiviteter kulminerer allerede i års alderen. 7 – 15 årige er der 83 %, der deltager i den organiserede idræt, 89%, hvis den uorganiserede del tælles med - Socialforskningsinstituttet 2005 Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Børns sportsdeltagelse

Der er mange forskellige sportsgrene
Organiseret Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Parkour Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Konsekvenser Fysiske : Gammelmandssukkersyge. Når man ikke træner, dannes, der ikke så mange”insulinreceptorer ” Insulinreceptorerne har den virkning, at musklerne bedre kan optage og udnytte den energi, som man får tilført via næringsstofferne. Næringsstofferne omdannes derfor i højere grad til fedt, der oplagres. Risiko for højt blodtryk Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Manglende belastning medfører ringere udvikling af knogler og muskler Lavt konditionstal i børne-og ungdommen, giver risiko for dårlig kondition i voksenalderen Manglende koordinationstræning har betydning for den motoriske udvikling Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Psykiske : Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og psykisk velvære. Mange inaktive opfatter sig selv som mindre glade, mere trætte, mere ensomme, mere hjælpeløse end børn, der er fysisk aktive. ( Andersen og Froberg, 2005 ) 16-20 årige, som har problemer i dagligdagen og unge , som er ensomme er i højere grad inaktive set i forhold til de unge, som slet ikke har problemer og som aldrig er ensomme ( Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 2004 ) Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Fysisk inaktivitet kan stimulere børn og unges selvværd negativt og dermed give lavere grad af trivsel Børn og unge med mindre kropsbevidsthed har mindre kontakt til egen krop og dennes handle – og reaktionsmønstre Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Sociale : Det sociale aspekt – det at blive set, anerkendt ved sit fysiske funktions- og mestringsniveau har afgørende betydning for elevens personlige og sociale udvikling. Børn og unge, der halter bagud motorisk har ofte en lav social status og bliver marginaliseret hos andre børn og unge ( Mia Herskind 1999 ) Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Kropslige og idrætslige miljøer kan fungere som katalysatorer for etablering af sociale netværk og gruppetilhørsforhold blandt børn og unge. Manglende tilhørsforhold kan betyde mindre socialt netværk Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Læring : Positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitive processer, som forudsætning for læring. ( Sibley & Etnier 2003 ) Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Det gælder om at finde bevægelser og fysisk aktivitet, der passer til en. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Det gælder om at bevæge sig hele tiden

Konklusion Vi skal skabe en skole, der understøtter bevægelse Mere bevægelse i timerne Flere idrætstimer Mere bevægelse i frikvartererne Kroppen skal være en integreret del af alle undervisningsfag Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Den fysiske sundhed Sundhedsstyrelsens anbefalinger Voksne skal være aktive min. 30 min. om dagen. Børn skal være aktive min. 60 min. om dagen. Derudover anbefales det, at man to gange om ugen er aktiv med højere intensitet Fysisk aktivitet skal gøres til en del af dagliglivet Forandringer i livsstil, man skal huske, at lidt aktivitet er bedre end ingenting Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Bevægelse i timerne Alle bevægelser tæller

Hvordan skabe en bevægelseskultur på skolen? Hvordan kan der tænkes mere plads til bevægelse ind i skolen I timerne I frikvartererne I andre sammenhænge Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Udgangspunkt Der bruges energi og skabes energi, hver gang man bevæger sig Fokus på: Ændring af stillinger. Små bevægelser. Nye vaner Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Undersøgelse Levin 2005 viser : Overvægtige er mindre urolige. Sad gennemsnitlig 164 min. mere ned end de slanke. De slanke stod 152 min. længere dagligt end de overvægtige. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Forslag til indsatser og implementeringer
Fokus på bevægelser i timerne : Erfaringer fra udviklingsarbejde på: Ny Hollænder skole. Frederiksberg Seminarium Etableringsfasen Afprøvningsfasen Vedligeholdelsesfasen Videreformidlingsfasen Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

For at en aktivitet kan defineres som en sundhedsmæssig handling kræves Eleverne skal være med til at beslutte iværksættelsen af handlingen Aktiviteten skal rette sig mod at forandre tingenes tilstand i en sundhedsfremmende tilstand. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Aktiviter i klassen Strække sig Skifte stilling Skifte stilling og strække sig på bestemt angivne tidspunkter eller i forbindelse med aktivitetsskift. Mund, fod og fingergymnastikgymnastik med eller uden redskab Hente ting i kasserne Gå op til tavlen Dagens bevægelse Brug af balancebræt , balanceøvelser Ligge og læse Pause, hvor læreren giver lov til, at I går ud og løber eller går en tur Spænding/afspændingsøvelser Løbe en tur rundt om huset Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Forslag til rammer, rekvisitter, der fordrer bevægelse i klasserne
Balancebrædt i alle klasser 1-2 store gymnastikbolde til at sidde på 1-2 måtter til at ligge på Stole og borde, der kan anvendes på flere måder, der fordrer skift i stillinger Etc. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Læring i forhold til det fænomenologiske kropssyn
Det gælder om at udvikle læringsmetoder der inkluderer kropsoplevelses og handlingsaspektet. Eks. i matematik, dansk etc. Vægt eksperimentering, samspil med omgivelserne. Vægt x-uger hvor det kropslige aspekt prioriteres højt Eleverne skal udvikle viden på 3 niveauer: Kvalifikationsniveauet, kompetenceniveauet og kreativitetsniveauet Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Bevægelse i frikvartererne
Legepatruljen Etablering af bevægelsesbaner, bevægelsesrum Samtale-stier Hver klasse har deres rekvisitkasse Klasserne står skiftevis for at etablere bevægelseskonkurrencer : dans, parkour, bold, stafetter etc. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Andre tiltag Til fællesmøder er der et fast punkt på dagsordenen, der inkluderer bevægelse : Dagens bevægelse, fysisk teater, dans, video med bevægelsesideer til inspiration Start dagen med 15. min – 45 min. fysisk aktivitet ( evt. midt på dagen ) : S-linjen på Frederiksberg Seminarium, Forsøgsordning på Vallensbæk Skole Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Etablering af aktivitetsdage med fokus på oplevelser , erfaringer med kroppen, fysisk aktivitet og bevægelse. Etablering af et tæt samarbejde med kommunes idrætsforeninger. Flere idrætstimer Etablering af en bevægelsespolitik på skolen med fokus på det sundhedsfremmende aspekt. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Bemærkninger og citater til refleksion
”Bedre at gøre de inaktive en anelse mere aktive end tabe dem fuldstændigt…” ”Både fysisk aktivitet med høj og lav intensitet forebygger tilsyneladende forekomsten af overvægt” Overlæge dr.med. Michael Kjær Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Pause Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Kost / mad/ drikke kultur
Hvad man spiser og drikker Hvornår og hvor længe man spiser og drikker Hvem man spiser med Hvor man spiser Den betydning maden og måltidet tillægges Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Skolen skal være positiv medspiller i at sikre sunde spise og drikkevaner Vand : 60-70% af kroppen består af vand. Hvad betyder væsketab? Et væsketab på 1% nedsætter nervesystemets ydeevne med 10% Forhøjet blodtryk, forstoppelse Slidgigt, ledegigt, rygsmerter etc. Nedsat koncentration og svimmelhed Råd: Drik minimum kropsvægt i kg x 0,033 = antal liter vand daglig! (Ref.: Your body Many Cries for Water, af Batmanghelidj, F. M.D.) Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen vedr. væskeindtagelse
9 ud af 10 skoler har mælkeordning Cirka hver 10. skole har automat med varme drikkevarer En ud af 100 skoler har automat med isvand Ofte er vandet i hanerne for varmt Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Forslag til implementering af tiltag i forbindelse med vand
Alle klasser har vandkande og krus i klasserne. Der må drikkes vand i timerne. Etablering af isvandsautomat i tilknytning til hver afdeling Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Hvad man spiser Robert McCarrison’s rotteforsøg 2 grupper rotter a Ene gruppe fik Honza indiansk fuldkost. Anden gruppe fik traditionel Engelsk middelklassekost (lyst brød, kogte grøntsager, te og sukker) i 2 år = 55 menneskeår. Motivet: Finde ud af hvilken kost der var sundest at give til Britiske soldater. Resultat (medicinske obduktioner på alle rotterne): Rotterne på Honza-kosten blev større og sundere. Rotterne på traditionel engelsk kost led af sygdomme som hver 3 middelklasseenglænder på det tidspunkt led af. Og blev aggressive. Konklusion: kost, der gør Honza-indianerne stærke og sunde gør rotter stærke og sunde. Kost der gør Englænderne syge gør rotter syge. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium 61

Børn og unges kostvaner vækker bekymring
De får for meget sukker : slik, sodavand, sportsdrikke etc. De spiser for lidt frugt og grønt De springer ofte morgenmaden over Konsekvenser :manglende energiressourcer til såvel skolens virksomhed som hverdagens Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

6 kostråd Spis mere frugt og grønt - 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - her dag Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager Spis mindre fedt - især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret - og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

6 kostråd Mad skal se lækker ud Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Hvornår og hvor længe eleverne spiser
Voksenmarkedet har typisk en spisepause på 30 min. Skolerne har fra min. tid til spisning. Mest tid i børnehaveklasserne og mindst fra 3-7 klasse. 2/3 af folkeskolerne har en spisepause, 1/3 har flere. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Der er flest B-mennesker i folkeskolen, heraf flest drenge. Antallet af B-mennesker stiger fra 7-9 klasse. På 7. klassetrin er 13% A-mennesker og 34 % B. På 9. klassetrin er 7% A- mennesker og 45 % B-mennesker Døgnrytmen ændres ved indtrædelse i puberteten. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Forslag til ændringer Flere måltider- mellemmåltider Frugt og grøntordninger eks. dagens frugt og grønt leveret af enten eleverne, skolen… Forskudte spisepauser, de små elever spiser først, senere de større elever. Længere spisepauser Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Hvem man spiser med Hvor man spiser
Det er af stor betydning at få etableret fællesskabskonstiuerende og betydningsbærende spisemiljøer og rammer Rummets signaler har betydning, der skal være rart, hyggeligt og god luft. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Skolekantine / skolebod
Sundhedsstyrelsen skelner mellem 3 prototyper / idealmodeller Mad og måltider som et serviceprojekt ( Skolen står alene for ordningen ) Mad og måltider som et pædagogisk projekt (Et sundhedspædagogisk og læringsmæssigt formål ) Mad og måltider som et socialt projekt ( Et socialt formål ) Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Konklusion Fleksible spisepauser alt efter klassetrin. Flere spisepauser Mere tid til spisning Mere fokus på det sociale fællesskabsskabende moment i forbindelse med måltiderne Udluftning før og efter spisepause Frugt og grøntordninger. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Konklusion Isvandsmaskiner, karafler og glas Adgang til køleskabe Inddrage eleverne, så der udvikles kompetencer i stedet for kun kvalifikationer. Tænk kreativt, nytænkende, innovativt. Tag altid eleverne med i processen. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Strategi Hvordan : Følgende aspekter er efter min erfaring afgørende forudsætninger for at projektet kan lykkes : Der er vigtigt, at der skabes en positiv interesse for projektet på skolen som helhed for at projektet bliver en succes. Centralt er det således at: Igangsætterne er engagerede, initiativrige, ikke moraliserende, positive, åbne for forandringsprocessen. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Der er en positiv opbakning fra ledelsen og lærerne, der signalerer interesse opbakning, værdsættelse og villighed til at implementere adfærdsændringer inden for mulige fysiske og kostmæssige tiltag. Der bliver givet en fyldestgørende information vedr. projektet via forskellige eksisterende kommunikationskanaler eks. elevrådet, på morgensamlinger, besøg i klasserne, på en etableret hjemmeside etc. til såvel elever som forældre. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Tilpasset alderstrinstilpasset m.h.t. niveau og udfordringsniveau. Fokus på at ændringsprocessen overvejende tager udgangspunkt i elevernes egne forslag. Medtænke det sociale aspekt herunder den sociale anerkendelse og accept i børn og unges udvikling spiller en stor rolle. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Konkrete forslag til handlingsrækkefølge :
Eleverne registrerer deres daglige aktivitetsniveau og kost og drikkeindtag evt. ved en ”bevægelsesdagbog” gennem en hel måned. Ud fra de nedskrevne data vurderer den enkelte sit fysiske aktivitetsniveau og niveau i forbindelse med kost – sætter ord på personlig oplevelse i relation til disse. Informations-anbefalingsniveau med konkrete råd/anbefalinger til daglig fysisk aktivitet og kost gives af en ”ekspert”.(fundament for etablering af vaner og livsstil ) Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Ud fra de angivne informationer og anbefalinger kommer eleverne med konkrete forslag til ændringer i det fysiske aktivitetsniveau og kosttiltag på såvel det individuelle som det kollektive plan. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Handlings-implementeringsplanet. Den konkrete adfærdsændring effektueres på det individuelle og sociale plan. Eleverne udveksler ideer og erfaringer indbyrdes, går i dialog og diskuterer ”livsstils spørgsmål” med en kompetent sparringspartner. Eleverne og lærerne vurderer sammen, hvordan de små adfærdsændringer identificeres og nedskrives. Klasserne nedskriver og registrerer samlet ideer og tiltag. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Klasserne udveksler og ”konkurrerer” om klassernes indbyrdes mestringsniveau. Fælles idrætsdag med gensidig ide-udveksling. Resultaterne med forslagene til adfærdsændringer og tiltag offentliggøres evt. i dagspressen, på intranettet etc. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Det langsigtede mål med projektet er, at skolen permanent fremtræder som en ”bevægende ” og sundhedsfremmende skole, der prioriterer elevernes fysiske aktivitetsniveau ageren , samt indtag af kost og drikke højt. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Hvornår – Tidsplan : Uge Aktivitet Information Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Held og Lykke !!!! Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback