DEFF 2008 Open-access brush-up Oversigt og status februar 2008 Astrofysiker Søren Bertil Fabricius Dorch, ph.d. Sektionsleder, Det Kongelige Bibliotek.

Præsentationer af emnet: "DEFF 2008 Open-access brush-up Oversigt og status februar 2008 Astrofysiker Søren Bertil Fabricius Dorch, ph.d. Sektionsleder, Det Kongelige Bibliotek."— Præsentationens transcript:

1 DEFF 2008 Open-access brush-up Oversigt og status februar 2008 Astrofysiker Søren Bertil Fabricius Dorch, ph.d. Sektionsleder, Det Kongelige Bibliotek / Københavns Universitetsbibliotek (KUB) Adjungeret lektor, Niels Bohr Institutet (KU) openaccess.kb.dk

2 DEFF 20082 MENU ♫ Konklusion ! Introduktion  Teori og praksis © Udvikling og tendenser  Danske eksempler Ø Åbne spørgsmål ?

3 DEFF 20083 KONKLUSION 1.Det er en fordel ! 2.Man må godt !

4 DEFF 20084 INTRODUKTION: Hvad er open-access? •Filosofi-prof. Peter Suber (SPARC/Earlham College m.fl.): “ Open-access (OA) literature is digital, online, free of charge, and free of most copyright and licensing restrictions”  Gratis adgang til elektronisk litteratur Online videnskabelige “værker” kunne også være data for e-Science, audio, video m.m. Én definition…

5 5 BAGGRUND: Hvor tale om OA ? 1.Open-society trend •Beslægtet begreber nyder stigende interesse fra flere sider, bl.a. “Open Science”, “ Open Reviewing”, “Open Source”, ”Open Learning”… 2.Priskrisen •Tendens til stadigt dyrere tidsskrifter ~ 3–4  inflation på 15 år (ARL)  økonomisk problem for abonnenter: Barriere for små og fattige! +offentligheden betaler op til 3 gange for forskningen ! 3.Øget behov for forskningssynlighed •Forskningsformidling •Til befolkningen, politikere, presse er nødvendigt  OA-litteratur er lettere at finde/bruge (f.eks. Google, Wikipedia) •Forskningsevaluering (bibliometri) og -finansiering •Bygget på citationstællinger (OA kan være med til at ændre dette)  Potentielt kan OA-artikler få dobbelt så mange citationer ! 4.Fremtidens virtuelle forskernetværk kan ikke fungere uden DEFF 2008

6 6 TO HISTORISKE HIGHLIGHTS •Budapest, OSI (dec. 2001) “Open access initiative”  Internet giver nye muligheder! Fjern access-barrierer: Open-access. •Bethesda, Maryland (juni 2003) “Statement on Open Access Publishing”  Definition på en OA-publikation: 1.Fri, permanent, global ret til brug og kopiering ved kildeangivelse 2.En fuldstændig version af værket lægges i et online repository. •Berlin, MPS (oktober 2003) “Declaration on Open Access to Knowledge in the Sciences and Humanities” (underskrevet af bl.a. CNRS, CERN, KB og RUC)  Kopi af definitionen + erklæring om at fremme OA DEFF 2008

7 7 TEORI & PRAKSIS •Problemstillinger •Jura: F.eks. ophavsrettighederne •Pt. giver forskerne ofte sine rettigheder ukritisk væk til forlagene! •Kan/vil/må institutionerne overtage retten til forskningen ? •Hvem skal betale for OA-publiceringen? •Publicering er ikke omkostningsfrit: Der er penge i spil !! •Betales af biblioteker, forlag, forskere, universiteter eller fonde ? •Publikationsmøntre •OA-fordele ikke nødvendigvis de samme for alle fag … •… men synligheden er ! •Nogle empiriske modeller… •Selv-arkivering (f.eks. IR og faglige e-printarkiver): Den grønne rute •Open access-publishing (delvis gratis tidsskrift): Den gyldne rute •F.eks. “sponsored papers” (“author fee”, man betaler $1000—$3000) •Delvis eller tilfældig (evt. ulovlig) høstning (Google-modellen) •Begrænset/forsinket adgang til artikler (f.eks. backfiles)

8 DEFF 20088 E-PRINTARKIVER Grøn open-access / selv-arkivering •Status: ~ 1000 repositories p.t. (kilde: ROAR og OpenDOAR) •Indeholder typisk pre- og reprints af forskningsartikler og papers fra konference- proceedings (parallel-publicering) + enkelte originale papers •½ mio. artikler i ArXiv.org (1991-): “Tørre” naturvidenskaber •Cornell University Library hoster (startede på Los Alamos) •Integreret del af publikationsmønstret for flere fag (= man “skal” bruge det) •Nøgleviden om e-printarkiver / selv-arkivering •Citations- og “Early Access”-fordele er veldokumenterede •Forskningssynligheden er markant øget (læsninger og tilgængelighed): Gode historier også i Danmark, a la fx “Udgiv din studieopgave og bliv verdensberømt !” (kilde: Det Kgl. Bibliotek) •Selv-bias: Forfattere lægger kun det bedste op (kollegaerne kigger jo med) •Forlag anbefaler selv-arkivering: 91% af 10.000 tidsskrifter tillader faktisk selv- arkivering (kilde: Sherpa/ROMEO, januar 2008)

9 DEFF 20089 INTERNATIONAL STATUS •Akademiske miljøer •Stødt stigning i andel OA-artikler (fysikfag tæt på 100%) •CERN vil købe publikationer fra forlag (SCOAP 3 ) DK er med •Fx 100 % af Hollandske universiteter har givet OA-mandat •Forskningsfinansiering (kræver OA) •Medicin! Welcome Trust, HHMI og NIH kræver OA af forskere (2005) •England: RCUK-fonde, bl.a. PPARC kræver OA (fra december 2006) •EU: EC, jf. EURAB i FP7 og ERC (statement 2006, guidelines 2007) •Forlag •Mange tilbyder (!) “Open-Choice” og sponserede artikler (>$1000) •Elsevier-aftale med Wellcome Trust (sommer 2006) og APS med CERN •Forlag tillader åbenlyst eller opfordrer til selv-arkivering •3037 open access-tidsskrifter (kilde: DOAJ)

10 DEFF 200810 STATUS I DANMARK •Universiteterne generelt •Repositories med mulighed for fuldtekst-selvarkivering (dog ej KU) •Den Danske Forskningsdatabase (DDF v. 1) har ikke OA-fuldtekst •DTU (november 2005) “Politik for DTUs arkivering og publicering af DTU-forfatteres værker”: “På grundlag af … DTUs strategiplaner og forskningspolitik, skal denne politik sikre DTU retten til at give åben adgang til DTUs forskningsresultater gennem elektronisk publicering i ORBIT [åbent, digitalt arkiv], herunder åben adgang for egne forskere til at anvende det publicerede materiale i undervisning og formidling. Kun i und- tagelsestilfælde kan DTU-forskere afgive eksklusiv ret til forlag efter godkendelse hos institutlederen. Denne politik betyder sikring af en af DTUs vigtigste opgaver: Formidling af viden.” •Open-access er kommet på dagsordenen •I medierne: Artikler fra 2005ff, svagt voksende (næstkommende: Ingeniøren) •Det Kgl. Bibliotek: Årlige seminarer og outreach fra 2006ff •Biblioteksstyrelsen: DEFF og Nordbib (internationalt via Knowledge Exchange) •VTU: FI har kontaktperson fra 2007, DDF-konference har OA på dagsorden

11 • DEFF arbejder på OA Roadmap • Open Journal System initiativer (DTIC m.fl.) • Humaniora: h-prints (KB / Nordbib-projekt) • Astrofysik m.m.: Scholarpedia (KB / KUB / KU / ÅU m.fl.) • Høj-energifysik: SCOAP3 (Biblioteksstyrelsen, CERN mfl.) • Openaccess.kb.dk (KB / KUB / KUBIS) KONKRETE EKSEMPLER FRA DK DEFF 200811

12 12 SUCCESHISTORIE: RASMUS B. “Udgiv din studieopgave og bliv verdensberømt !” •Scenen: Rockefeller Komplekset, Niels Bohr Institutet, 2005 •Forhistorien: En studerende skriver en afløsningsopgave om Fermi’s Paradoks i kurset “Planetfysik 2” (underviser: Dorthe Dahl-Jensen) •Plot: Den studerende opfordres til at skrive en artikel ud fra opgaven. Hans artikel accepteres af tidsskriftet International Journ. of Astrobiology (CUP) d. 28. december 2006 (et par måneder efter at han indsendte den) •Action: Studenten lægger et preprint af artiklen op i astro-ph arkivet i arXiv.org d. 7 januar 2007 (efter at være blev “endorsed” af en lokal på NBI) •En uge senere… (da email og RSS-update har været udsendt): Den studerende interviewes til BBC Radio Five, New Scientist og The Guardian + flere forskellige danske aviser (Ingeniøren, Berlingeren …) •Status: Den studerende har været i Aftenshowet, i P3, og hans preprint der blevet debatteret på forskellige internationale blogs (bl.a. af en Star Trek- skuespiller): Artiklen kom først på tidsskriftets website flere måneder senere •KU-intern: Rektor kunne citere artiklens pointe flere uger senere  DEFF 2008

13 H-PRINTS DEFF 200813 Humaniora har høj kvalitet, men manglende målbarhed, synlighed & tilgængelighed Nordbib-projekt 2007-2008 (NordForsk) •Projektkonsortium: Kgl. Bibliotek, KU, UiO, LU, Museum Tusculanum •Formål: Give humanisterne en infrastruktur svarende til den de eksakte videnskaber har i arXiv.org (som er en del af publikationsmønstret) •Website: www.hprints.org og www.hprints.infowww.hprints.orgwww.hprints.info

14 h-prints Nordbib-projektet (2/2) Nordbib-projekt •Finansieret af Nordbib (maj 2007) i 1 år “An e-print archive for Nordic arts and humanities” start foråret 2008 •Hovedformål 1.Proof-of-concept for et OA-humaniora e-printarkiv 2.En operationel teknisk infrastruktur for OA til nordisk humaniora 3.En policy for et OA forsknings-arkiv 4.Et nordisk vidensnetværk for OA e-printarkiver •Passerede og fremtidige milepæle •Workshop 1 (Juni 2007): Policy og tekniske krav •Workshop 2 (August 2007): Diskussion af alternativerne mht. systemer •Advisory Board-møde (Olkober 2007): Valg af system •Work-in-progress: Kommunikationsstrategi og aftale om system •Valg af system → HAL-portal: Den franske analog til arXiv, siden 2000 (CCSd/CNRS) løser flere problemer – det er et fuldt fungerende fuldtekst arkiv, og det er “befolket” ! Infonetværksmøde d. 29. januar 2008

15 Copenhagen University Library Seminar on Open Access 2007 15 SCHOLARPEDIA: OA + peer-review

16 16 Scholarpedia philosophy Scholarpedia idea •Build on successes of Wikipedia and correct problems •Not only controlled content, but high quality content  high profile authors = leading experts or original authors •Implementing academic standards: Traditional & new •Peer review (by actual peers, rather than e.g. editors) •Invitations and elections of authors earning scholar indices •Short review articles (with outbound references) that are curated Wiki environment •Easy for curators, editors, reviewers (referees) •Semi-automatic •Handling of invitations of authors and referees •Handling of the review process (editing, discussing, approving) Nobel Laureates and Fields Medalists •Leon Cooper contributes BCM Rule •Gerald Edelman contributes Neural Darwinism •Riccardo Giacconi contributes Cosmic X-ray Sources * •Donald A. Glaser contributes Bubble Chamber which he invented •Clive Granger wrote the history part and reviewed Granger Causality •Paul C. Lauterbur contributed MRI •John C. Mather contributes Cosmic Background Explorer * •Rita Levi-Montalcini contributes Nerve Growth Factor •Erwin Neher contributes Patch Clamp •Myron S. Scholes contributes Black-Scholes Formula •Charles Townes contributed Laser which he invented •John Milnor contributed Attractor (Fields Medalist) •Steve Smale contributed Smale Horseshoe (Fields Medalist) •Terence Tao contributed Szemerédi's Theorem (Fields Medalist) + and 45 articles with titles = the name of their author DEFF 2008

17 SCOAP 3 DEFF 200817 Baggrund • Stærk tradition for open-access i fysik • Large Hadron Collider (LHC) åbner snart • HEP-fysikere publicerer det meste i de samme 6 tidsskrifter • Offentlig adgang til CERNs forskningsresultater ønskes (via CERN) SCOAP3 = Sponsoring Consortium for Open Access Publishing in Particle Physics • CERN vil finansierer OA: Kompencere forlagene (købe rettigheder) • Aftaler med Springer, Elsevier og APS • Maksimalt 10 mio. € pr. år Danmark • Undertegnede er fysikernes kontaktperson mht. SCOAP3 • Svarer til 60.000 € pr. år (Biblioteksstyrelsen skrev under på interesse-tilkendegivelse d. 20. december 2007…

18 DEFF 200818 ANBEFALINGER TIL FORSKERE De skal vide at følgende gælder i praksis: 1.“Hvis man leder, og ikke finder det – så findes det ikke !” 2.“Hvis man ikke har adgang – så er det irrelevant !”  læg din fuldtekst-artikel i et online arkiv/repository  Du får flere citationer OG “læsninger” (pga. synligheden) !  giv ikke din ophavsret væk  Der er andre muligheder Fx SPARC Author’s Addendum og KNOWLEDGE EXCHANGE Licens to Publish  Nævn din open access-formidling i din forskningsansøgning  Det bliver nok snart obligatorisk !

19 DEFF 200819 ÅBNE SPØRGSMÅL 1.Bør der være offentlig adgang til offentlig finansieret forskning ? 2.Bør der indføres krav om OA-publicering i Danmark? I givet fald, på hvilket niveau kan dette finde sted (over-statsligt, forskningsråd, fonde, universiteter) ? 3.Skal OA fremmes via FIs bibliometriske forskningsindikator og/eller skal der afsættes midler i forskningsansøgninger til OA-publicering (dvs. til gylden open-access) ? 4.Skal institutioner eller forfattere bibeholde publiceringsrettighederne, således at der blot gives “license to publish” til forlagene ? 5.Ønsker forskningspolitikere og fonde øget selv-arkivering (grøn open- access): Vil man facilitere denne model gennem institutionelle arkiver og fag-arkiver ?