Fremtidens biblioteksbetjening af studerende

Fremtidens biblioteksbetjening af studerende
Professionshøjskolernes Biblioteksledernetværk, Odense-konference 2010, 10.marts 2010 forfatter

Hvad jeg vil tale om: Formål med biblioteket Bibliotekets opgaver: forskning, undervisning, formidling Biblioteksrummet Hvorfor kommer de studerende? Hvad vil de have / hvilke services skal vi tilbyde? Hvad skal vi huske? Eksempler på særlige e-services Eksempler på fysiske services Farer – hvorfor er det svært?

Formål med biblioteket: Informationsadgang: at understøtte undervisning og forskning ved at give adgang til den information og de informationsbærende materialer, som er nødvendig for undervisning og forskning på højeste niveau Vidensorganisering: at sikre effektiv navigering i informationsressourcer ved bl.a. at udvikle og vejlede i brug af systemer og teknik til lokalisering og levering Bidrage til læringsprocessen: understøtte uddannelsesstedets (universitetets) læringsproces ved at rådgive og undervise studerende, undervisere og forskere, og ved at stille læringsfaciliteter til rådighed i form af fx studiepladser, grupperum, undervisningslokaler, rekreative områder og avancerede it-værktøjer Formidling: at sikre information om og adgang til uddannelsesinstitutionens (universitetets) lærer- og studenterforskning, fx ved forskningsregistrering, opgaveregistrering, publiceringsanalyser, digitalisering og konferenceadministration Som offentligt bibliotek: at stille sine samlinger og sin ekspertise til rådighed for eksterne brugere, herunder såvel regionale som nationale forsknings- og undervisningsinstitutioner, erhvervsliv og borgere og ligeledes at indgå i det samlede nationale og internationale bibliotekssamarbejde

Bibliotekets opgaver (grænseflader): Forskning: Forskningsregistrering Forskningsanalyse Referenceservice Forskerskoler Konferenceservice Publiceringsservice Ophavsret Liaisonservice Forskningsassistance Forskerservice Digitalisering og arkivering E-science?

Bibliotekets opgaver (grænseflader): Undervisning E-læring: integration i platforme Digitale objekter LMS Liaisonservice Undervisningsassistance Ophavsret Målrettede tilbud til studerende i samspil med studierne og de studerende Studentersupport Understøttelse udviklingen af de metodiske kompetencer og den faglighed, som skal/bør udvikles hos den studerende Kompendier – herunder digitalisering E-adgang til pensumlitteratur. Integration mellem bibliotek og e-læringsplatform og -samarbejdsværktøjer Digitalisering og arkivering Antiplagiering? Undervisningsbibliotekarer – til støtte i undervisningssammenhænge ude på universitetet, integreret i universitetsundervisningen, som en del af formelle og obligatoriske undervisningsforløb og med særlig fokus på informationshåndtering og –kompetence. Et af de vigtigste elementer i universitetets uddannelser bør være, at de studerende kan bedømme kvaliteten af den information, som de skal bruge og som de finder – der bør derfor være fokus på undervisning i videnskabelig metode og i dette bør biblioteket være et anker og en afgørende den af undervisningsforløb. Vejledningsbibliotekarer – til støtte for vejledning/rådgivning, såvel virtuelt som fysisk: skrankebetjening skal flyttes til differentieret brugerbetjening med chat, mail, sms, undervisning, book-en-bibliotekar, ressourceguiding, e-læring, referencehandling, artikelskrivningsbistand, plagieringskontrol og -vejledning etc. E-læring: basale kundskaber – regneark, ppp, grafiske værktøjer, websider m.v. – biblioteket bør tage denne opgave på sig

Bibliotekets opgaver (grænseflader): Formidling Publiceringsservice Digitalisering og arkivering Podcast Danskernes Akademi RUCTube Studenterproduktion Facebook, Twitter, Flickr, YouTube, RSS (Aalborg Universitetsbibliotek:

Biblioteksrummet Aktuel udvikling fra primært at være et sted for opsøgning af potentiel viden til at være en arbejdsplads for studerende, hvor det i højere grad er overførsel af informationer til viden, der er i fokus. Udviklingen fra potentiel viden til den faktiske viden giver biblioteksrummet nye udfordringer i skabelsen af aktive læringsmiljøer. Der er behov for studieområder Med ro Med livlighed (tryghedsskabende lydniveau) Rummets betydning: bevægemuligheder, café, Koncentration, energi, motivation Beliggenhed: CBS – KKB – andre biblioteker i nærheden Undersøgelse på KB i 2006 (Learning Lab Denmark: Bibliotek i bevægelse): Brugerne er meget delt på behovet for henholdsvis fuldstændig ro eller et lidt højere, tilsyneladende tryghedsskabende, lydniveau. Der er derfor behov for både studieområder med ro og studieområder med mere livlighed. Disse områder vælges ikke af den studerende udelukkende på grundlag af faglighed eller specifik opgave, men ofte af andre hensyn. Hvad vil man foretrække – svært at lave undersøgelser på – situationsbestemt og ofte uvidenhed om mulighederne. Faciliteterne for studerende kan forbedres gennem en ændret indretningspraksis. Men det står samtidig klart at dette kræver både viden og eksperimenter. Det er ikke muligt på forhånd at designe optimale miljøer. Det må ske i iterative processer, som løbende undersøger resultaterne af ændret indretning.

Bibliotekets indretning: • Stille rum (”arge biblioteksrum”) (helt tys tys rum) • Bibliotekshave – ude og inde – miljø, inkl. luft • Grupperum • Slapperrum (spillerum) • Film- og medierum • Musikrum • Tekøkken med køleskab til madpakken • Muldvarperum til at krybe ned i og store rum til at være fælles i, behov for forskellige stisystemer, som guider i forhold til dagens behov Café eller åbent lounge område, kildevandsautomater Sofarum med eller uden samtalemulighed Gymnastik / foredrag / udstillinger Biblioteket skal bruges som værested for primært universitetets studerende, men også for andre brugergrupper (forskere, undervisere, ”almenheden”). Rummet skal være åbent for alle og kunne imødekomme alles behov og fordringer, både hvad angår fred til studium, mulighed for gruppearbejde og samtale, hygge, udstillingsaktivitet, koncerter og … Der skal være lænestole med ”lyttebøffer” og afspilningsudstyr (lounge), Tekøkken med køleskab til madpakken, Lounge med diverse faciliteter (Playstation, Nintendo-Wee, fjernsynsskærme til information og underholdning), De fysiske faciliteter skal tilsammen danne et læringsrum med fokus på støtte for stuidier, læring, forskning og informationssøgnig, Der bør indføres daglige/ugentlige 5 minutters foredrag/orientering om forskellige videnskabelige emner af universitetets forskere – evt. suppleret af kulturpersonligheders udsagn m.v. (podcastet og dagligt fremført på nyhedsskærm etc.), Pausefaciliteter (bordtennis …)

Hvorfor kommer de studerende: Søgning af litteratur Læse i materiale, som ikke udlånes Læse og studere i bibliotekets læsearealer All round orientering Mødes med studiegruppe eller andre studerende Afhentning af materiale Undervisning og vejledning – hjælp (trods alt) Hygge Vi gør alt, hvad vi kan for at gøre vores brugere selvhjulpne. Vi gør alt, hvad vi kan for at udvikle self-service(s). Men vi gør også alt, hvad vi kan for at sikre, at vores bibliotek er en gevinst for brugerne – også fysisk. Folkebibliotekernes tanke om biblioteket som ”Det tredje sted”!!!!

Hvad vil de have / hvilke services skal vi tilbyde? (1) 24/7 adgang (til e-services som minimum, men også til det fysiske bibliotek) Selvbetjening udenfor normale åbningstider er et ”krav” Adgang til e-services, uanset tid og sted (single-sign-on, adgangsstyring, rettighedsstyring) Helst med online hjælp, uanset tid og sted Alle relevante ressourcer skal findes i ét hug og så nemt som muligt (Google-søgning) og der skal være direkte adgang til dem (ophavsret er ikke eksisterende!) Databrønde? Integrated search? Link-resolvers? E-bøger, e-tidsskrifter, podcasts, tv/radio-udsendelser, læringsobjekter, online aviser Backfiles skal anskaffes – det giver ikke mening kun at have bestemte årgange i e-form, alt skal haves i e-form (fysisk materiale kan kasseres) – udlånt materiale er ikke acceptabelt! E-bøger skal opprioriteres. Referenceværker bør så vidt muligt kun anskaffes i e-form. Studerende er ligeglade med bibliotekets struktur/organisering. Bibliotekshjemmesider afspejler ofte den organisation, som biblioteket mener skal til. Sådan ser studerende ikke på det. De ønsker bare ”all-inclusive”. Avanceret søgning bruges ikke – systemer skal være intuitive og kunne imødekomme søgninger, som de er skrevet (tænkt). Eksplorativ Søgning – Brugerstudier/loganalyser.

Hvad vil de have / hvilke services skal vi tilbyde? (2) Alle medier kan/skal bruges Gerne mobile tjenester – mobil website: Identificere de tjenester, som brugeren gentager mest, når de er ”på biblioteket” og gøre dem til applikationer på mobiltelefoner Trådløst netværk Nærhed Fleksibilitet – regler findes ikke Personificering – ”My …” E- …

Hvad skal vi huske: Brugerne bruger ikke nødvendigvis digitale medier på den måde, som bibliotekaren tror Overvågning og evaluering er nødvendig (hvordan bruger vores brugere ”systemet” Perspektivet er, at fremtidens studerende primært vil bruge biblioteket via fjernadgang til biblioteksbetjening Vi skal gøre opmærksom på al den gode og dyre information, men der skal udvikles interfaces, som er mere brugervenlige og har ”all inclusive” Vi skal opgive troen på, at vi kan være en ”one-stop-shop” – meget indhold vil sjældent eller måske aldrig blive brugt – andet end som mellemstation Informationskyndighed er i endnu højere grad en tidligere et must, for at vi kan drage den fulde nytte af informationssamfundet. Digital kyndighed er ikke det samme som informationskyndighed Selvom bibliotekaren er informationskyndig, kan han/hun som regel ikke formidle denne kyndighed til brugeren

Eksempler på særlige e-services for studerende: RUCs Digitale Projektbibliotek - RUCs Digitale Arkiv - RUCTube (RUCast) - ASBCast - ITunes U – Refworks - EndNote Web - Indholdsfortegnelser og søgeprofiler - Spørg biblioteket - Reference-services - Selvstudier - Videnspredning og videndeling skal have langt større fokus i fremtiden. Biblioteket skal ikke kun skaffe viden til universitetet, men i langt højere grad formidle viden fra universitetet til omverdenen. Bibliotek og Kommunikationsafdeling vil i langt højere grad end tidligere skulle arbejde sammen – her vil områder som forskningsregistrering, forskningsformidling, konferenceadministration, informationskontor, projektformidling, webadministration, a/v-formidling (herunder ikt-service i forhold til optagelser/podcasting m.v.) have fokus. Biblioteket skal i samarbejde med Kommunikationsafdelingen opbygge elektroniske informationssystemer med særlig bidrag indenfor metadatabehandling, struktur og indholdsopbygning. Synliggørelse af hovedopgaver, ph.d.-opgaver og doktorafhandlinger skal optimeres og alle opgaver/afhandlinger skal forefindes/arkiveres digitalt.

Eksempler på særlige ”fysiske” services for studerende: Projektbibliotekar - IT-Services - Projektbiblioteket - Biograf til video, dvd og multimedie til fremvisning og analyse Lyttefaciliteter – til nye cd’ere Studiesamlinger ”Den Runde” Open Conference System - Open Journal System

Farer (hvorfor er det svært): Selvtilstrækkelighed Manglende opfindsomhed Brugerdefineret service Manglende kompetencer Økonomi Manglende samarbejde Stor spredning i betjeningssteder og –niveau? Kan der praktiseres standardløsninger? Størrelse

TAK FOR ORDET forfatter

Fremtidens biblioteksbetjening af studerende

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Fremtidens biblioteksbetjening af studerende"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Fremtidens biblioteksbetjening af studerende

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Fremtidens biblioteksbetjening af studerende"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback