Generalforsamling Familielandbruget VEST-Jylland

Præsentationer af emnet: "Generalforsamling Familielandbruget VEST-Jylland"— Præsentationens transcript:

1 Generalforsamling Familielandbruget VEST-Jylland
HFLC Birk D

2 Driftsresultat - heltidsbedrifter
1.000 kr. pr. bedrift Prognose januar 2010 Plante- Mælke- Smågrise- Slagtesvine- producent, producent, producent, producent, 184 ha 127 køer 520 søer slagtesvin

3 Økonomi - økologiske heltidsbrug
Kilde: Danmarks Statistik

4

5 Landbrugets gældsprocent i EU
Fra EUROSTAT: Gældsprocent beregnet som (total liabilities)/(total assets). Total assets er defineret som: Description: Only assets in ownership are taken into account. Capital indicators are based on the value of the various assets at closing valuation. = Fixed assets + current assets. Total liabilities er defineret som: Description: Value at closing valuation of total of (long- , medium- or short-term) loans still to be repaid. Landbrug & Fødevarer Kilde: EUROSTAT

6 3. april 2017

7 Udvikling i salgspriser med skøn for 2010 og 2011
2007 2008 2009 2010 2011 Foderhvede 1,25 1,53 0,91 0,90 1,00 Mælk 2,36 2,73 2,05 2,19 2,34 Oksekød 17,71 19,44 17,46 17,73 18,15 Svinekød 8,95 9,82 9,34 9,55 10,00 Slagtekyllinger 4,76 6,06 5,31 5,21 5,45 Æg 8,88 9,78 9,42 9,18 9,10

8 Grøn Vækst-aftalen Politisk aftale mellem regeringen og DF
Indgået den 16. juni 2009 Grøn Vækst har stor sammenhæng med vand- og Natura 2000-planerne Landbrug & Fødevarer er Ikke en del af aftalen!!

9 Indsats - klima og bioenergi
Specifik indsats ift. udledning af drivhusgasser skal analyseres i efteråret (bl.a. kvoter/afgifter) Fremme af biogas Bedre mulighed for lokalisering Fjernelse af barrierer Igangsætningspulje mio. kr. årligt i : - Fællesanlæg - Økologiske gårdanlæg (15 mio. kr. årligt) Bedriftsrelaterede investeringer Tilskud til flerårige energiafgrøder (32 mio. kr.)

10 Forslag til ny landbrugslov 2009/10 (I)
Erhvervelsesreglerne liberaliseres Ingen grænser (areal, afstand, uddannelse) Krav om egen drift over 30 ha afskaffes Reglerne om § 20-selskaber liberaliseres Regler om husdyrhold og arealkrav ophæves Der gives mulighed for jordløse husdyrbrug Forpagtningsreglerne liberaliseres

11 Forslag til ny landbrugslov 2009/10 (II)
Fortrinsstilling Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om ændring af fortrinsstillingen Den primære erhverver må erhverve op til 150 ha i alt eller supplere hovedejendommen op til 150 ha Ministeren ønsker at ønsker om fortrinsstilling afklares af en privat organisation (L&F) L&F arbejder for at fortrinsstillingen søges afklaret sideløbende med salg af ejendom. Dette kan bedst ske i jordbrugskommissionens regi Ikrafttrædelse 1. april 2010 evt. senere L&F lægger stor vægt på at der er reel mulighed for fortrinsstilling

12 Afgørelser og ansøgninger om miljøgodkendelser (status11.jan.2010)
Kommuner Ansøgninger Afgørelser i alt % Ikke afsluttede sager over 12mdr. % Herning 191 37,2 % 0 % Lemvig 115 62,6 % 4,7 % Ikast-Brande 78 Rgk.-Skjern 373 60,1 % Holstebro 172 50,6 % 3,5 % Struer 45 48,9 % 13 %

13

14 Hovedudfordringer – vandplanerne
Meget nøje sammenhæng med Grøn Vækst Yderligere generel regulering i stor stil Meget få målrettede virkemidler Over halvdelen af N-indsatsen kendes endnu ikke: t N – afventer udredningsarbejde Nogle egne rammes meget hårdt: Kvælstof Vandløbsvedligeholdelse / -spærringer Vandindvinding

15 Vand- og Natura 2000-planerne
14. januar: Planerne i teknisk forhøring Oktober (?): Frist – offentlig høring 11. marts: Frist - forhøring 22. December (?): Endelige planer vedtages April (?): Planerne i off. høring Forår (?): Kommunale handleplaner i høring Høringsfase 2010 2011

16 Hvad gør landbruget? 40 pct. af alle bedrifter har deciderede naturarealer Mange landmænd styrker løbende naturen på deres arealer gennem frivillige tiltag (levende hegn, vandhuller, tiltag for vildtet) I 2005 havde 50 pct. af alle landmænd lavet tiltag for at styrke naturen Mange plejer naturen gennem ordninger i landdistriktsprogrammet Mange lokale naturprojekter i samarbejde med andre organisationer - fx jægerne

17 Landbrug & Fødevarer – hvorfor?
1) Styrket politisk interessevaretagelse At styrke den politiske interessevare- tagelse for landmænd, fødevare- og agroindustri Landbrug & Fødevarer skal: Sikre større politisk gennemslagskraft Sikre bedre interessevaretagelse for landmænd og fødevareerhvervets virksomheder Sikre medlemmer bedre service via effektivisering og rationalisering (besparelse på 100 mio. kr.) Sikre stærke faglige kompetencer/kritisk masse Skabe synergi 2) Effektivisering af opgaveløsning At sikre medlemmerne bedre service for pengene via effektivisering og rationalisering

18 Koncerndiagram L&F

19 Politiske fokusområder 2010
Højst prioriterede politiske fokusområder Erhvervets placering i fremtidens Danmark Omkostningsminimering Økonomien i erhvervet Andre politiske fokusområder - erhvervsspecifikke Grøn Vækst Miljøgodkendelsesordning CAP efter 2013 Markedsadgang/markedsføring Veterinære forhold Vækstteknologier Dyrevelfærd Andre politiske fokusområder – bredere politikområder Fødevarer - regulering og sundhed Energi og klima Forskning og innovation Retssikkerhed

20 Fordele og ulemper ved GMO
Resistens overfor svampesygdomme Tørketolerante afgrøder Tolerante overfor roundup Styrker konkurrenceevnen Fødevareministeriets vidensyntese fra sept.2009 tilbageviser bekymringer for GMO Vi kender ikke konsekvenserne af GMO GMO afgrøders roundup-resistens kan overføres til ukrudt Fare for GMO spredning til økologiske afgrøder Der er ingen konkrete fordele for forbrugerne Styrker ikke konkurrenceevnen, da GMO afgrøderne kapitaliseres

21 Hjortevildtgruppen for region Vestjylland
1 repræsentant for Danmarks Jægerforbund, der er formand for arbejdsgruppen. 1 repræsentanter for Dansk Landbrug. 1 repræsentant for Dansk Skovforening. 1 repræsentant, der i fællesskab udpeges af Dansk Landbrug og Dansk Skovforening. 2 repræsentanter med biologisk og jagtmæssig indsigt, dækkende de grønne foreninger i Vildtforvaltningsrådet, heraf mindst 1 person fra Danmarks Naturfredningsforening.

22 Nye vilkår for vores arbejde
Færre og færre MFere med land-brugsbaggrund: 1963 1999 2009 Ændret mediebillede Færre vælgere i landbruget 87 pct. af borgerne i byområder Vi er en blandt mange organisationer Det skal vi forholde os til 21 Det politiske billede ændres over tid. Landmænd var tidligere en magtfaktor i politisk valgte organer i Danmark. Vi har ikke længere en naturlig indgangsvinkel på Christiansborg. Vi skal nu til at skabe nye relationer. 7 5

23 Samlet beskæftigelse 8,0 personer 150 Hektar 272 Søer Slagtesvin

24 Jordbrugsproduktionens beskæftigelsesvirkning i 2008 fordelt på landsdele, pct.
Anm.: Den afledte beskæftigelse fra jordbrugssektoren er fordelt proportionalt med beskæftigelsen i det primære jordbrug. Kilde: Egen bearbejdning af materiale fra Danmarks Statistik. Figur 10.6 Det er især kvæg- og svineproduktionen, som bidrager til beskæftigelseseffekten, jf. tabel Tilsammen tegner de sig for næsten to tredjedele af den samlede beskæftigelse. Skønt beskæftigelseseffekten fra de to produktionsgrene er næsten lige stor, så er der en væsentlig forskel i fordelingen på primærjordbruget og forarbejdningssektoren. I svineproduktionen giver én beskæftiget i primær jordbruget således anledning til 1,9 beskæftiget uden for jordbruget. I kvægsektoren er den afledte effekt kun 1,3 beskæftiget pr. beskæftiget i primærjordbruget. I gennemsnit udgør jordbrugssektorens direkte og indirekte beskæftigelse cirka 5 pct. af landets samlede antal beskæftigede. Beskæftigelseseffekten af jordbrugssektoren er størst i Vestjylland. Den mindste andel af beskæftigelsen ses i Nordsjælland og Hovedstadsområdet. Dette skyldes, ud over den store befolkning, at beskæftigelsesvirkningen i følgeindustrien er beregnet ud fra jordbrugsproduktionen i området og ikke ud fra den faktiske aktivitet.

25 Landbrugs- og fødevareerhvervets samfundsøkonomiske betydning
Samlet eksport på 115 mia. kr. årligt Landbrugsvarer er 65 mia. kr. Agroindustrielle produkter er 50 mia. kr. 2/3 af produktionen eksporteres Erhvervets eksport udgør 12 pct. af den samlede eksport fra Danmark. Med agroindustri er det 20 pct. Produktionen Erhvervets produktion udgør 3 pct. af BNP dækker 15 mio. menneskers behov for mad

26 Hvor sidder vi bl.a. tæt på beslutninger?
Arne Noe sidder I Landbrugsavisens Inspirationsudvalg Preben Kristensen - HFLC’s bestyrelse Birger Jensen - Landsudv. for planteavl Fredrik Djernæs – DL’s Økologisektion Lone Andersen – DL’s bestyrelse

27 Forudsætning for indflydelse:
”Vi skal mene noget, vi skal være enige, vi skal være en del af løsningen” Citat: Jens Christiansen (Advice)