Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Åben Skole i skolereformen Idékatalog

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Åben Skole i skolereformen Idékatalog"— Præsentationens transcript:

1 Åben Skole i skolereformen Idékatalog
Gode historier fra skolerne + BRAIN STORM Lokal- område & Kirke Idræt & Fritid Fremtidens skole?? Læringsmål? Effektmåling ? Partner-skaber Hvad siger skolereformen vedr. Åben skole??? Virksom-heder & SKOLER KULTUR & Ungdom Handl Lokalt Tænk Globalt Elever Relevante links vedr. Åben skole

2 Folkeskolereformen om ÅBEN SKOLE
Hvad siger reformen vedr. Åben skole??? Den åbne skole Kommunen bliver forpligtet til at sikre et samarbejde mellem skolerne og det lokale idræts-, kultur- og musikliv Skolerne skal indgå i et gensidigt samarbejde med de kommunale musik, kunst- og kulturskoler. En elev kan opfylde sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening. (se endvidere bemærkningerne til loven vedr. Åben skole) Forside

3 Folkeskolereformen om ÅBEN SKOLE
Hvad siger reformen vedr. Åben skole??? Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre lokale foreninger. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund. Den åbne skole er en folkeskole, som inddrager sin omverden. Det kan være lokalsamfundet, musikskolerne, idrætsforeningerne, det lokale Røde Kors eller bymuseet. Kultur- og foreningslivet skal indgå i skolen, så deres aktiviteter understøtter det, eleverne generelt skal lære. Den åbne skole skal også skabe et større kendskab til de muligheder, som det danske samfund byder på. Konkret skal skolen inddrage det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolelivet, ved at kommunerne forpligter sig til at sikre et samarbejde. Folkeskolereformen forpligter folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler til et gensidigt samarbejde. Det er den enkelte skoleledelse, der beslutter, hvordan den udmønter disse samarbejder i praksis. Ud over at fremme folkeskolens fag og formål skal samarbejdet også fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet og erhvervslivet rummer. Skolelederen kan give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening i stedet for eksempelvis valgfagstimerne. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for, hvornår der gives fri til disse aktiviteter på den enkelte skole. Forside Læs her kommissoriet for den kommunale arbejdsgruppe

4 Kommissorium for arbejdsgruppen
Hvad siger reformen vedr. Åben skole??? Den åbne skole: Samarbejde mellem skole, forenings--‐, fritid--‐ og erhvervsliv. Formålet for gruppen er at arbejde for, at skolevæsenet har et konstruktivt og involverende samarbejde med omverdenen, så undervisningen giver mening, og der skabes sammenhæng mellem teori og praksis og mellem skole og fritid. Forslag til hvordan det lokale fritids--‐, forenings--‐ og erhvervsliv medvirker i en sammenhængende, varieret, inkluderende, meningsfyldt og udfordrende skoledag, der giver faglige løft til alle. Forslag til konstruktive samarbejdsområder. Synliggør de gode eksempler. Forslag til konkrete samarbejdsprocesser og samarbejdsemner. Konkrete forslag til hvordan samarbejdet kan give merværdi for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel. Arbejdsgruppen udformer forslag til effektmål og evaluering af effekten af samarbejdet mellem skole, forenings--‐, fritids--‐ og erhvervsliv. Andre relevante emner i forhold til arbejdsgruppens formål. Forside

5 Relevante links til Åben Skole/reformen
Hvad siger reformen vedr. Åben skole??? Undervisningsministeriets hjemmeside: Generelt om reformen (på Emu): Undervisningsministeriets portal med eksempler: Forside

6 Elever Elevfokus Arbejdsgruppen har drøftet hvordan den Åbne Skole kan involvere flere sårbare børn og unge? Der blev fokuseret på følgende refleksioner, hvor vi indhentede 3 oplæg: Kan partnerskaber omkring Den Åbne Skole tilbyde de sårbare elever en mere inkluderende skoledag? Et eksempel fra en kommune (bilag vedhæftet). Hvilke muligheder har Ungdomsskolen for at hjælpe de sårbare elever, så deres sociale baggrund får mindre betydning for deltagelse i aktiviteter? Foreningspas /Frikort til idrætsforeningen. Hvad er det, og hvilke muligheder giver det sårbare elever? På baggrund af de tre indlæg, vores viden og holdninger så drøftede arbejdsgruppen, hvilke konkrete områder og samarbejdsprocesser, der kunne skabe merværdi for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel. På undervisningsministeriets hjemmeside kan man se eksempler på, hvordan nogle skoler har arbejdet med ”Den Åbne Skole”, hvor også sårbare elever profiterer af samarbejde omkring at omsætte teori til praksis. Forside

7 Elever Elevfokus Hvordan inddrages eleverne i udviklingen af den Åbne skole , både de ressourcestærke og de sårbare elever? I arbejdsgruppen var der bred enighed om, at mulighederne omkring Den Åbne skole er et spændende område med masser af potentiale, men samtidig også fyldt med udfordringer. Erhvervslivet, fritidsområdet, ungdomsskolen, kulturskolen, idrætshallen, foreningslivet, skolen, kirken og SFO blot for at nævne nogle, har alle stor interesse i den nye reform og er derfor vigtige medspillere. Interessenterne står alle og tripper i baggrunden og er villige til at indgå i et samarbejde, men bliver ofte bremset af forhindringer. På fritidsområdet er det tit de frivillige i foreningen, der er begrænset af i forvejen mange opgaver samt eget arbejde. Arbejdsgruppens holdning var, at skolerne ikke skulle lade sig begrænse og fokus på fremtidens udfordringer skal ikke løses med datidens værktøjer. I netop ungdomsskolen så man med stor interesse frem til den nye reform. Her er nøgleordet trivsel, og det er også omdrejningspunkt for arbejdsgruppens drøftelser omkring udfordringerne omkring de sårbare børn og unge. Arbejdsgruppen har haft særlig opmærksomhed på udviklingspotentialer, og et godt eksempel er, at man i Arden har et nyt projekt på tegnebrættet. I samarbejde med centerchef Claus Jacobsen fra Arden Hallerne vil man starte et projekt op, hvor unge mennesker underviser børn i frivillighed. Et begreb som mange unge ikke kender i dag, men som får større og større betydning i foreningslivet samt for de unges CV, erfaring og trivsel. Hvilken rolle spiller SFO’en i reformen? Vi henviser til en anden arbejdsgruppe, men ingen tvivl om, at der er dilemmaer og at man i SFO’erne er spændt på hvad fremtiden bringer. I Idèkataloget kan du finde gode eksempler på hvordan en mere ÅBEN SKOLE kan understøtte inklusion, men også god inspiration fra elevrepræsentanterne, der giver nogle særdeles gode bud og forslag til skolerne. LÆS HER Forside

8 Elever Elevfokus Hvordan kan den ÅBNE SKOLE bidrage til inklusion af flere sårbare børn og unge? f.eks. de familier der ikke har ressourcer til at børnene kan være foreningsaktive, i SFO eller overskud til at deltage i aktiviteter efter skoletid, som kan understøtte børn og unges netværk og relationer. Ungdomsskolen: Mariagerfjord Ungdomsskole har et tilbud om E-klasse = erhvervsklassen for elever i klasse, som alternativ til almen skolegang. Der er kun afgangsprøver i dansk og matematik. Målgruppen er socialt belastede elever med faglige problemer. Rundt i kommunen har de 13 ungdomsklubber stor værdi også for netop denne målgruppe I ungdomsklubberne er der en række specielle tiltag som f.eks Drenge cafè eller succeshistorien med Pige cafè i Ungdomshuset i Hobro, hvor 8 piger mødes fast 2 timer hver uge. Pigernes netværk og samvær har betydet, at udfordringerne med pigernes almindelig skolegang og deres ungdomsliv er blevet langt mere positiv. For de særlige praktisk interesserede børn og unge, så er der værksteder i Hobro, Arden og Onsild. Der er ligeledes Juniorklubber: Hobro er normeret til 25 og i Arden deltager 30 børn med succes stabilt fra klasse Arbejdsgruppens konklusion er entydigt, at folkeskolerne kan tage ved lære at Ungdomsskolens forskellige tiltag for evt. at forstærke samarbejdet eller være særlig opmærksom på at etablere aktiviteter, der kan inkludere målgruppen bedre i den almindelige skolegang gennem samarbejde omkring mulighederne i Den Åbne Skole Forside

9 Foreningspas/Frikortsordning - tilbud til sårbare elever
Økonomisk hjælp til vanskeligt stillede familier. Kultur og Fritid fordeler årligt ,- til betaling af kontingenter for børn og unge op til 25 år. Der har været en stigende efterspørgsel i løbet af de sidste år og udvalget har bevilliget flere penge i 2014. Derudover hjælper BROEN Mariagerfjord også børn og unge op til 18 år. Her kan man også søge ind til udstyr samt transport. Det er primært familierådgivningen, træner/leder fra foreningslivet samt lærer og pædagoger der søger på vegne af børnene. Et område som Mariagerfjord Kultur og Fritid ’s afdeling har stor fokus på. Mariagerfjord Kommune er særligt udnævnt til Breddeidrætskommune i de kommende år, og det vil betyde at kommunen kan målrette indsatsen endnu mere til disse børn – b.la. Aktiv Ferie: Forside

10 Åben skole på elevskemaet…… Elevernes bud på gode forslag og ideer!
Charlotte 8.E på Søndre skole og Mads fra 5.B, Valsgaard skole, der begge deltog på Elevtemadagen på Gasmuseet og har været indbudt til at inspirere arbejdsgruppen. De har bl.a. givet disse indspark, som vi håber vil inspirere skolerne i det kommende arbejde. Man kan lære meget af musik - og man bliver glad i låget! Sats på at bruge musikken til at åbne skolen Niveaudeling i musikundervisningen – Inddrag dygtige undervisere fra Kulturskolen! Mere Idræt og motion ind i skolen - også opdelt i niveauer, men det giver også plads til alle. Mere forældreinddragelse. Brug vores forældres forskellige kompetencer! Stilladsmontøren til at fortælle om om hvordan et stillads er opbygget ved hjælp af geometri. Her giver det matematikken mening for eleverne. Flere fagfolk ind i skolen – f.eks bankfolk, læger, dyrlæger, politikere, tekniske ingeniører mm. Byg en sæbekassebil!!! Eleverne skal kunne se, at det bliver til noget. Forbind det man laver med matematik, så det giver mening. Vi efterspørger mere praksisnær undervisning ! Understøtte mønsterbrydere - inviter evt. en mønsterbryder ind til et foredrag. Foreningslivet ind i skolen - eks. morgentræning. Kulturskoleundervisning i skolens pauser. Rejsehold, hvor faglige eksperter besøger skolerne. - kunne også være sexualisterne eller demokratisterne. Undervisningen skal være praksisorienteret - fokus på hvad kan jeg bruge min læring til. Brug Åben skole! Konkret eksempel på en spændende idè: Opbyg et Maritimt Center omkring Mariagerfjord, hvor skolerne kunne tilbyde forskellige valgfag! Vi ser rigtig mange muligheder i det projekt! Rigtig god idè! Forside

11 Internationalisering eksempel fra Arden skole
Handl Lokalt Tænk Globalt Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil få relationer til mennesker, der har anden national, kulturel og sproglig baggrund end dem selv. Samtidig er internetbaseret kommunikation blevet let og i mange uddannelses- og jobsituationer en selvfølgelighed. Det er ikke muligt at isolere sig og derfor er det nødvendigt, at eleverne udvikler en bred interkulturel kompetence. Internationalisering er et oplagt temaområde, som kan ÅBNE skolen op mod det omkringliggende samfund. læs her om Ardens skoles målsætning og vision om internationalisering Forside

12 Internationalisering Arden skole
Handl Lokalt Tænk Globalt Headlines og inspiration fra Arden skole, der forhåbentligt kan motivere til at se nærmere på, hvordan en skole arbejder med at skabe en international profil: Spansk, fransk og 2 gange engelsk samarbejde Nyttehave – 2 års projekt Eleverne ser ikke det samme – go international Karen Risager – Interkulturelle kompetencer Samarbejde med to græske skoler – omkring ens egen kultur – E-tweening – sender link Danida julekalender indskolingsprojekt 8. klasserne har samarbejde med tysk skole International uge – temadage Room with a view – engelsklærerne har strikket et dagsprogram sammen hvor alt foregår på engelsk Udskoling – EU CFU i Bruxelles Aktiv brug af portalen: Skolen i verden.dk Hvordan er forankringen kommet? Ledelsen vil gerne have en international profil Idèkatalog – handleplan – og gennemførelse Kontakter og netværk er alt afgørende Videokonferencer – mails (de ser ikke hinanden) Læs mere her s.2 Forside Link: Arden skole: Vejen mod en skole der gerne vil have en international profil

13 Internationalisering Havbakkeskolen
Handl Lokalt Tænk Globalt Headlines og inspiration fra Havbakkeskolen indsættes s.2 Forside

14 Internationalisering Ungdomsskolen
Handl Lokalt Tænk Globalt Ungdomsskolen har i en række år gennemført mange projekter og arbejdsgruppen håber, at folkeskolerne både kan lade sig inspirere men også få lyst til at indgå i samarbejde med ungdomsskolen omkring fremtidige projekter. Ungdomsskolen arbejder meget på tværs i kommunen, men det skal også bemærkes, at det ofte er ressourcestærke børn og unge, der deltager i f.eks de internationale projekter og ture. Børn og unge der som regel let kommer igennem skolesystemet med succes. Ungdomsskolen søger midler til at komme af sted hver andet år, og primært har de besøgt venskabsbyer med MFK Der har været projekter, hvor det er lykkes at få euro til at dække de fleste udgifter for 40 unge – heraf 4-8 fra MFK uden egenbetaling. Hvis eleverne har interessen, så er der gode muligheder at kunne deltage i Ungdomsskolens rejser. Ungdomsskolen ønsker en stærk international profil – som kan give mange unge muligheden for at opleve Europa. Konkret har ungdomsskolen udpeget EU ambassadører blandt de unge, som er finansieret af EU. De har besøgt Bruxelles hvert år de sidste tre år, og de har holdt oplæg for andre unge efterfølgende når de kommer hjem. Et andet spændende projekt i samarbejde med kulturskolen kan fremhæves, hvor man i Babolna skal lave en ungdomsskole i et andet land med anden kultur . De drager 40 unge af sted i maj måned. Ungdomsskolen har ligeledes fornyeligt besøgt i Irland i et Citaslow projekt omkring bæredygtighed. International bank med 20 unge – og eleverne vender tilbage, selv når de går ud af ungdomsskolen s.1 Link: Forside

15 Gode historier fra skolerne
Assens skole Gode historier fra skolerne Assens skole samarbejder med: Akzo Nobel om virksomhedsbesøg og praktik. Vi giver 10 timer til en lærer, som koordinerer og står for samarbejdet. Musikskolen om bl.a. fælles forårskoncert. Assens borgerforening og idrætsforeningen AIF ved bl.a. Assensløbet hvor vi stiller voksne til rådighed ved løbsafviklingen. I 2012 betalte Assensløbet en multibane til skolen. Næste projekt er legeredskaber til børnehaven. Det er aftalt med AIF at vi næste år vil have samarbejde på temadage i årets løb. AIF fortæller inden uge 32, hvad de kan byde ind med. Læs her om gode historier fra Valsgaard skole Forside

16 Gode historier fra skolerne
VALSGÅRD SKOLE Gode historier fra skolerne Valsgaard skole samarbejder med: Hobro Skakklub – hvor 65 elever dagen før vinterferien brugte formiddagen på at lære og at spille skak –og det gør vi igen næste år. Naturvejleder/gode oplevelser med udeskoler på én årgang en dag om ugen. Lokale kunstnere som har inspireret os – senest med projekt ”Artdoors” med bla. salg af ikoner gennem Randers Regnskov til fordel for regnskovene i Ecuador. Gennem Cemtec har vi haft 'Kloakdoktorerne' på besøg, hvor de gav børnene viden og erfaringer om, hvad der befinder sig i det underjordiske univers. Musikere og instruktører som har inspireret vore børn til at lave og opføre bl.a. musical. Læs om flere gode historier fra Valsgaard skole Forside

17 Gode historier fra skolerne
VALSGÅRD SKOLE Gode historier fra skolerne Valsgaard skole samarbejder endvidere med: Golfspillere har deltaget som instruktører i flere af vore temauger med Dansk og bevægelse/ Matematik og bevægelse. Landbetjenten deltager i færdselsundervisningen, godkender cykler og er aktiv ved cyklistprøver. Kulturskolen afholder koncerter mv., der inspirerer vore elever til musikkens verden - senest er der efterfølgende oprettet et cello-hold. De lokale præster deltager i relevante emneuger. I forbindelse med kampagner samarbejdes med fx - Falck - brandkampagne - Beredskabet – fyrværkerikampagne Pengeinstitutterne vil gerne involveres i undervisning om økonomi. Boldrup og Gert bruges i mange sammenhænge - på skolen- i Boldrup- Cirkusmuseet Bedsteforældre og andre fra familierne har deltaget i og bidraget til aktiviteter på skolen Læs her om gode historier omkring Åben skole fra Søndre skole – Overbygningsskolen i Hobro Forside

18 SØNDRE SKOLE Overbygningsskolen i Hobro
Gode historier fra skolerne Søndre skole samarbejder med: Kulturskolen omkring vores pigekor samt i vores valgfag drama. Ungdomsskolen vedr. lektiecafe og fra 2015 i valgfaget ”Motorlære”. Sammen afholder vi et fælles åbenthusarrangement. Sintex om vores valgfag ”Science”. HIK omkring vores fodboldlinje og med Valsgård Skole, Bymarkskolen og 10. klassecentret om et sammenhængende forløb der slutter med en træneruddannelse i 10. klasse. STX om et ”Ung til ung projekt”. Tradium omkring en projektuge som de står for på vores 7. årgang. Forside Læs her om gode historier fra Mariagerfjord 10.klassecenter

19 Mariagerfjord 10. KLASSECENTER
Gode historier fra skolerne Mariagerfjord 10.klassecenter samarbejder med: Tradium Mariagerfjord Gymnasium Tech College Beredskabet (linjefag Ungdomsbrandmand) der underviser i ”Ungdomsbrandmand”, som bl.a. indeholder førstehjælp, brandslukning, røgdykning, redning. Især godt for elever der gerne vil være i bevægelse og som får styrket selvtillid og sociale kompetencer. Flere aktiviteter giver kursusbeviser, der kan bruges ved jobsøgning. Forside Læs flere gode historier fra Mariagerfjord 10.klassecenter

20 Mariagerfjord 10. KLASSECENTER
Gode historier fra skolerne MFK 10.kl samarbejder endvidere med: HIK (fodboldlinje) og DBU (C træner licens) omkring lederuddannelse. Giver eleverne ansvarsfølelse (træne/lede børn) og indsigt i børns udvikling. Faget giver masser af motion. Fjordløberne – nyt fra efteråret Fra 0-5 km for teenagere. Social- og Sundhedsskolen Lokale Idrætsforeninger Dykker Klub Samarbejdet med ungdomsuddannelserne er oplagt for elever i 10. klasse, som uddannelsesafklarende aktivitet og indgang til ungdomsuddannelserne. Fra skoleåret får lærerne opgaven at deltage/overvære undervisningen hos samarbejdspartnerne og tage aktiviteter med ind i de boglige fag fra værksteder o.lign. for at skabe en praksisnær kobling – hvordan bruges dansk, engelsk og matematik i det virkelige liv. Forside

21 Gode historier fra skolerne
Rosendalskolen Gode historier fra skolerne Rosendalskolen samarbejder især med: Mariagerfjord Kulturskole Nordjyllands museer, især meget med Boldrup Museum Dansk skoleidræt Hobro Produktionsskole Landbruget Rosendal Idrætsklub/Rosendal Idrætsforum LMS – Levende musik i skolen Kunstnere Forside

22 Arbejdsgruppens brainstorm
Gode historier fra skolerne Inspirationspapir : Arbejdsgruppens brainstorm LÆS og bliv inspireret Skematisk oversigt over eksempel på kobling mellem skolen og skolens partnere Forside

23 Hvordan etablerer skolen Partnerskaber?
Inspiration til hvilke refleksioner og temaer, som man skal være opmærksom på, når man overvejer, at etablere partnerskab omkring det at Åbne skolen om med omverdenen. Den kommunale arbejdsgruppe har været rundt omkring mange spændende ideer og forslag til partnerskaber, og vi vil her i Idèkataloget prøve at beskrive nogle muligheder lidt mere fyldestgørende, men man kan finde en oversigt over arbejdsgruppens brainstorm : Partnerskaber med flere forskellige aktører vil fremadrettet åbne op for en række spændende muligheder, som kan supplere de mange forskellige kontakter og samarbejdspartnere, som skolen allerede i dag har etableret. KLIK ind på nedenstående cirkler, hvis du går efter et særligt område Læs her Mind Map Læs her om brainstorm KULTUR & Ungdom Lokal- område & Kirke Virksom-heder & SKOLER Idræt & Fritid Side 2 Forside

24 Hvordan etablerer skolen Partnerskaber?
Skolen kan etablere partnerskaber med mange andre end foreningslivet Kirken, landbrug, virksomheder – hvad som helst Foreninger skolefritidsordning Fordele for begge partner. Se muligheder frem for begrænsninger! Et eksemplarisk forløb er Overlade skoles SFO, som har lavet et partnerskab med det lokale foreningsliv Bevægelse idræt på en kvalificeret måde Foreningsudvikling – fortælle omkring deres aktiviteter på skolen Omdefinere foreningstanken med mindre fokus på konkurrence Træneren leveres af klubben men SFO leverer pædagog Der er ikke tale om overtagelse af opgaverne men en fælles løsning – mandskabsmæssigt DGI uddanner de unge mennesker Økonomi: SFO betaler foreningen et kontingent for hvert barn Forening leverer udstyr Tilskud øges når de får flere medlemmer Det kan mærkes på de unge mennesker i hverdagen – forbillede KLIK ind på nedenstående cirkler, hvis du går efter et særligt område Myren Overlade SFO - læs mere her Drejebog m.m om forenings SFO - læs mere her KULTUR & Ungdom Virksom-heder & SKOLER Lokal- område & Kirke Idræt & Fritid Forside

25 Retur til partnerskaber
Lokalområdet & Kirken Partnerskaber Lokal- område & Kirke Folkekirken som partner i den nye folkeskole Nedenfor er opstillet nogle forslag til, hvordan Folkekirken kan bidrage til skolens undervisning: 1. Kirken som læringsrum. Undervisningsforslag: Tag en skoleklasse på besøg i kirken og få en rundvisning v. præsten Baggrund: Kirken er et autentisk læringsrum, fordi bygningen stadigvæk er i brug til de formål, den oprindelig blev bygget til: Gudstjeneste, barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Det betyder, at skoleelever, som kommer på besøg i kirken, har mulighed for at opleve noget, der er markant forskelligt fra skolens hverdag. At komme ind i en kirke er et møde med det fremmede. Børnene fornemmer det instinktivt, idet de dæmper stemmerne, når de kommer inden for kirkedøren. Der er ingen, der løber op og ned ad kirkegulvet eller klatrer op på prædikestolen. Hvis nogen har glemt at tage hatten af, bliver de bedt om at gøre det. Det giver anledning til en samtale om, hvad det vil sige, at noget er helligt. Hvorfor tager man hatten af i kirken? Hvorfor ser kirken sådan ud? Hvordan støtter kirkens udformning dens funktion som et helligt sted? Mange af børnene har selv erfaringer med kirken, fordi de har deltaget i bedstefars begravelse, storesøsters konfirmation eller gudstjenesten juleaften. Et besøg i kirken giver mulighed for at bringe alle disse erfaringer i spil. Kirken som autentisk læringsrum giver mulighed for at tale om kirkens ritualer på en anden måde end henne i klasseværelset. Der er f.eks. himmelvid forskel på at tale om barnedåb, mens man står ved siden af døbefonten, eller når man står ved et kateder. Dét at være på stedet giver anledning til mange spørgsmål, f.eks.: Hvorfor ser døbefonten sådan ud? Hvorfor står der et stort guldfad på toppen af den? Etc. Retur til partnerskaber Forside Læs her om: 2. Kirken som en historisk bygning

26 Retur til partnerskaber
Lokalområdet & Kirken Partnerskaber Lokal- område & Kirke Retur til partnerskaber 2. Kirken som en historisk bygning Undervisningsforslag: Brug kirken som øjenåbner til historien. Find ud af, hvilke historiske genstande der findes i den lokale kirke. Lav et undervisningsforløb, som viser eleverne, hvilken historie kirkerne fortæller. Slut af med et besøg i kirken, hvor særligt interessante genstande vises frem. Brug præsten som guide. Baggrund: De danske landsbykirker er enestående ved at have tjent den samme funktion siden middelalderen. Derfor er det ikke bare kristendommens historie, de fortæller, men også samfundets. Der er flere historiske lag i en almindelig landsbykirke: Kor og skib er måske fra tallet, tårnet fra 1400-tallet, våbenhuset måske endnu senere. Men inde i kirken er der genstande, som fortæller endnu mere om historien. Et eksempel: I Hørby kirke pr. Hobro er der et alterbæger fra 1500-tallet. På foden, som er formet som et kløverblad, fortælles alterkalkens historie med sirlig skrift. Heraf fremgår det, at alterkalken er skænket af en Ove Lunge, høvedsmand på Aalborghus, til Hørby kirke, som ikke havde haft nogen alterkalk siden Skipper Klements Fejde. Denne korte inskription giver anledning til en samtale om både Grevens Fejde og reformationen. Hvem var Skipper Klement? Hvorfor drog han i krig? Og så videre. Sådan kan man i hver eneste kirke finde genstande, der fortæller en spændende historie. I Mariagerfjord Kommune er vi så heldige at have Mariager kirke, som sammen med den gamle dommerbygning er den sidste rest af det gamle birgittinerkloster. Der er lavet et stort stykke arbejde for at formidle stedets historie gennem plancher mm., lige som skoleklasser er velkomne til at få en rundvisning. Der er masser af historie i kirkerne – det er bare med at komme i gang! Læs her om andre undervisningsforslag : 3. Liv og Død samt 4. Etik og Livsanskuelse Forside

27 Retur til partnerskaber
Lokalområdet & Kirken Partnerskaber Lokal- område & Kirke Retur til partnerskaber 3. Liv og død Undervisningsforslag: Lav et tema i dansk eller kristendom om døden/ at miste en pårørende. Besøg på kirkegården sammen med præst og evt. graver. Baggrund: Hvad gør man, når et menneske dør? Hvordan håndterer vi det, når livet slutter? Det er noget, vi alle sammen på ét eller andet tidspunkt bliver nødt til at tage stilling til. Måske har nogle af børnene erfaringer med at miste en bedstefar eller bedstemor. Kirkegården er ét stort monument over alle de mennesker, som er gået bort i tidens løb. En tur til kirkegården giver anledning til mange spørgsmål: Hvorfor rejser man en sten? Hvad står der på stenen? Hvordan mindes vi de døde? Hvordan bruger de efterladte kirkegården? Præsten og graveren kan bidrage med nogle af svarene og vise vej til de mest interessante gravsteder. 4. Etik og livsanskuelse Undervisningsforslag: Brug præsten som sparringspartner i et forløb om etik. Oplagt for klasse. Baggrund: Bibelen er fuld af historier om de mest basale problemstillinger i menneskelivet: Skyld og tilgivelse, kamp og forsoning, søskendejalousi og utroskab, uskyld og syndefald mm. Det kunne være oplagt at belyse en bestemt tematik under inddragelse af en eller flere bibelske tekster, f.eks.: Tilgivelse. Emnet kan bredes ud under inddragelse af film, litteratur, billedkunst og musik. Præsten kan bruges som ressourceperson mhp. at finde relevante bibelske tekster samt andre materialer, der kan belyse tematikken. Mange præster arbejder med en bred palet af pædagogiske metoder såsom rollespil, leg og skabende aktiviteter og vil således kunne bidrage med tiltag, der kan supplere den traditionelle undervisningsform. Forside

28 Drejebog m.m om forenings SFO
Idræt & Fritid Partnerskaber Idræt & Fritid Idrætsforeninger i Mariagerfjord kommune er klar til at samarbejde! Retur til partnerskaber Hjemmesideportal for foreninger i Mariagerfjord kommune eksempel på foreningshjemmeside for handicappede børn og voksne i Mariagerfjord Læs om Mariagerfjord Idrætsråd Drejebog m.m om forenings SFO - læs mere her Oversigt over sportsklubber i Mariagerfjord kommune Læs om Dansk skoleidræt, der har fået en merbevilling på 4,25 millioner til bl.a. samarbejde med folkeskolen og den nye reform Forside

29 Retur til partnerskaber
Idræt & Fritid Partnerskaber Idræt & Fritid Partnerskab med forskellige aktører, som er blevet styrket politisk i kraft af den nye folkeskolereform ”Dansk Skoleidræt får en merbevilling på 4,25 mio. kr. til implementering af folkeskolereformen over de næste tre år.   Nu får Dansk Skoleidræt mulighed for at række skolerne i hjælpende hånd i det arbejde, der går i gang efter sommerferien, og det er vores førsteprioritet.   Dansk Skoleidræt har en særlige rolle i implementeringen af folkeskolereformen , da de er et vigtigt bindeled mellem skoler og foreninger med rødder i både den organiserede idræt og i skolen Det giver Dansk Skoleidræt en mulighed for at kaste endnu flere ressourcer ind i arbejdet med at håndtere reformens krav om daglig motion og bevægelse. Både ved at dele viden og erfaringer med en mere åben skole og dermed det skole/foreningssamarbejde, som allerede er en realitet i mange af vores kredsforeninger. Men også ved fx at hjælpe skolerne med at tænke bevægelse ind i den traditionelt mere stillesiddende undervisning, i frikvartererne og SFO-tiden. Det skaber sjove og varierede skoledage – og løfter både fagligheden, sundheden og trivslen.. Dansk skoleidræt arrangerer i dag en række aktiviteter, som skolerne i Mariagerfjord Kommune deltager aktivt i, bl.a. er et godt eksempel Høvdingeboldstævnerne for elever i 4. og 5. klassetrin, men også kursusaktiviteter for skolernes idrætslærere er flittigt besøgt. Retur til partnerskaber Forside

30 Retur til partnerskaber
Idræt & Fritid Partnerskaber Idræt & Fritid Retur til partnerskaber Stribevis af gode eksempler på samarbejde og projekter fra andre kommuner, hvor fokus er på idrætsaktiviteter, hvor der er indgået en del partnerskaber. Partnerskaber der åbner skolen og inviterer organisationer og foreninger til et samarbejde: Materialer & Links På denne side kan du finde både links til diverse sider med inspiration til bevægelse. Derudover kan du også finde materialer/undersøgelser der er lavet ift. idræt i skolen/SFO og læring i bevægelse. link til materialer fra andre kommuner og fra idrætsorganisationer Forside

31 Retur til partnerskaber
Idræt & Fritid Partnerskaber Idræt & Fritid Retur til partnerskaber Nye muligheder i Idrætshallerne: Masser af ledig kapacitet i idrætshallerne, tvinger de selvejende institutioner til at kigge efter nye brugergrupper. Der arbejdes i øjeblikket med en mere transparent booking hvor de selvorganiserede brugere kan leje sig ind på de ledige tider. Det er vigtigt at synliggøre den ledige kapacitet via en fælles platform – eller måske via et idèkatalog. Her kan skolerne komme i spil i tidsrummet mellem skole og foreningsidrætten. Tidligere har idrætshallen sørget for rammerne og foreningen for aktiviteten. Fremadrettet bliver det mere idrætshallen, der sørger for nye aktiviteter, der supplere den traditionelle idrætsdeltagelse. Nye aktiviteter og målgrupper er allerede etableret i MFK: Cirkeltræning for seniorer Aktiv ferie for skolebørn i uge 7 og 42 Motionist svømning Disse målgrupper skiller sig ud fra de traditionelle fordi det ikke er nødvendigt at være medlem af foreningen. Man betaler pr. gang og appellerer til en helt ny målgruppe. De selvorganiserede der dyrker motion når det passer dem og uden forpligtigelser. Skolerne er derfor attraktive for idrætshallerne, og vil meget gerne indgå i nye partnerskaber Forside

32 Hvordan etablerer skolen Partnerskaber?
Virksom-heder & SKOLER Fra Mariagerfjord Kommunes strategi- og handleplan omkring naturfagene blev det helt konkret beskrevet omkring Samarbejde med erhvervslivet og lokale virksomheder: ”I Mariagerfjord Kommune bør alle skoler have et forankret samarbejde med mindst 1 virksomhed om naturfag og teknologi. Desuden bør der være forankrede samarbejdsrelationer mellem lokale håndværksfirmaer og mindre virksomheder i relation til undervisningen i natur/teknik og de øvrige  naturfag. I samarbejdet bør der fokuseres på, at eleverne aktivt involveres i autentiske problemstillinger, og at deres øjne åbnes for anvendeligheden og relevansen af naturfag og teknologi, så deres interesse og forståelse for fagene vokser. Det er vigtigt, at elevernes evne til at se en kobling mellem deres daglige undervisning og fremtidig uddannelse og jobmulighed styrkes. Der bør også arbejdes med at sætte naturfag og teknologi ind i en samfundsmæssig kontekst.   I forbindelse med skole-virksomhedssamarbejdet bør der udvikles undervisningsmaterialer, der fokuserer på virksomhedens brug af naturfaglige elementer og teknologi i anvendelse. Elevernes udbytte stiger mærkbart, når de arbejder aktivt med reelle problemstillinger og udfordringerne er eksperimenterende med afsæt i ”hands-on” aktiviteter. Undervisningsmaterialer og undervisnings­forløbet bør udvikles i tæt samarbejde mellem skolens undervisere og virksomhedens faglige eksperter. Erfaring fra flere kommuner viser, at når skoleforvaltning eller erhvervsråd understøtter indsatsen, kommer man hurtigere i gang og når længere. Derfor tilbyder skolefagenheden – i forlængelse af bl.a. Science kommune projektet – at være ”match-maker” i en skoles etablerings- og opstartsfase om samarbejde mellem skole og virksomhed. Side 2 Forside

33 Virksom-heder & SKOLER
Partnerskaber Virksom-heder & SKOLER Retur til partnerskaber Der er flere virksomheder i Mariagerfjord kommune, som har overskud til at indgå i konkrete samarbejdsprojekter, og der er en række eksemplariske partnerskaber i kommunen mellem skoler og virksomheder. Det handler dog om at finde det rigtige projekt med et tema eller emne, hvor både virksomhed og skole profiterer af samarbejdet. Læs om Mariagerfjord kommunes erhvervscenter I projektet kunne der være fokus på forretning – økonomi – drift af virksomhedens produktion eller tage udgangspunkt i virksomhedens processer, forskning eller innovationsevner. Skolefag-enheden vil gerne være matchmaker mellem skole og virksomhed Alle former for partnerskaber mellem virksomheder og lokale folkeskoler vil være givende for alle parter, ikke mindst eleverne som får mulighed for at få indsigt og ny viden om samfundet og den ”virkelige” verden. Prøv blot at gå i gang med mindre projekter, f.eks ”Bageren der åbner for børn der bager pebernødder til jul”, ”Rundvisning på landbrug”, ”Besøg af en lokal håndværker eller lav en praktikdag omkring Temaet arbejdsplads, hvor eleverne på f.eks 5.årgang er med forældrene på job en enkelt dag.” Andre skoler påtænker at lave et firmakatalog, der beskriver hvilke erhverv, der henvender sig til et bestemt klassetrin. I Mariagerfjord kommune kunne det f.eks være Rockwool, som kunne ramme mange aldersgrupper. Arden skole har bl.a. et succesrigt partnerskab med virksomheden. Læs her i kataloget om andre spændende partnerskaber mellem virksomheder og skoler. Her eller her Side 3 Forside

34 Virksom-heder & SKOLER
Partnerskaber Virksom-heder & SKOLER I Mariagerfjord kommune er der helt oplagte muligheder for at indgå partnerskaber med andre skoler og skoleformer (klik og læs mere om skolerne) Efterskoler, friskoler og privatskoler i Mariagerfjord Kommune Handelsskolen og Teknisk skole : Tradium Mariagerfjord Gymnasium Tech College Mariagerfjord Ungdomsskole Der er allerede mange gode eksemplariske forløb, aktiviteter og partnerskaber, og der er uanede muligheder fremadrettet for at bruge hinanden til fælles gavn. Arbejdsgruppen har kun mødt positiv modtagelse af interesserede skoler, der inviterer til samarbejde og partnerskab Retur til partnerskaber Forside

35 Kultur - & Ungdomsskolen
Partnerskaber KULTUR & Ungdom Retur til partnerskaber Ungdomsskolen har i en række år gennemført mange projekter og arbejdsgruppen håber, at folkeskolerne både kan lade sig inspirere men også få lyst til at indgå i samarbejde med ungdomsskolen omkring fremtidige projekter. Ungdomsskolen arbejder meget på tværs i kommunen, men det skal også bemærkes, at det ofte er ressourcestærke børn og unge, der deltager i f.eks de internationale projekter og ture. Børn og unge der som regel let kommer igennem skolesystemet med succes. Ungdomsskolen søger midler til at komme af sted hver andet år, og primært har de besøgt venskabsbyer med MFK Der har været projekter, hvor det er lykkes at få euro til at dække de fleste udgifter for 40 unge – heraf 4-8 fra MFK uden egenbetaling. Hvis eleverne har interessen, så er der gode muligheder at kunne deltage i Ungdomsskolens rejser. Ungdomsskolen ønsker en stærk international profil – som kan give mange unge muligheden for at opleve Europa. Konkret har ungdomsskolen udpeget EU ambassadører blandt de unge, som er finansieret af EU. De har besøgt Bruxelles hvert år de sidste tre år, og de har holdt oplæg for andre unge efterfølgende når de kommer hjem. Et andet spændende projekt i samarbejde med kulturskolen kan fremhæves, hvor man i Babolna skal lave en ungdomsskole i et andet land med anden kultur . De drager 40 unge af sted i maj måned. Ungdomsskolen har ligeledes fornyeligt besøgt i Irland i et Citaslow projekt omkring bæredygtighed. International bank med 20 unge – de vender tilbage selv når de går ud af ungdomsskolen Link: Forside

36 Kultur - & Ungdomsskolen
Partnerskaber KULTUR & Ungdom Retur til partnerskaber Vedr. samarbejde mellem skolerne og Mariagerfjord Kulturskole, så henviser vi til arbejdsgruppen, som specifikt har udarbejdet strategi og handleplan for implementeringen af kulturskolens aktiviteter i folkeskolen. Her står bl.a.: Strategi for samarbejde mellem folkeskoler og institutioner under Kultur og Fritid i Mariagerfjord Kommune. I henhold til skolepolitikken for Mariagerfjord Kommune følges nedenstående strategi for samarbejdet mellem folkeskoler og Kultur- og Fritidsområdet. Alle børn i Mariagerfjord kommune møder kunst og kultur i en række nedslagspunkter i løbet af deres skoletid. Der etableres en kommunal Kulturkuffert, som sikrer børnene et møde med kunst og kultur en række gange i løbet af deres skolegang. Alle skoler indgår i forpligtende samarbejde med Mariagerfjord Kulturskole. Der etableres formaliserede samarbejde mellem folkeskolen og institutioner under Kultur og Fritid. Alle skoler udpeger 1 eller flere kulturformidlere. Kulturkufferten og skolernes kor samt orkester arbejde forankres som et kommunalt initiativ. Alle andre initiativer har lokal forankring. Andre institutioner og samarbejdspartnere under kultur- og fritidsområdet opnår en øget grad af synlighed og tilstedeværelse i folkeskolen. Kulturinstitutioner, såsom museer og teatre m.fl. understøttes bedre i deres daglige praksis gennem skolernes forpligtigelse til at samarbejde. Synlighed, dialog og dermed et udbygget samarbejde mellem skolerne og disse institutioner giver en større bæredygtighed for de eksterne samarbejdspartnere. Læs strategien her Læs handleplanen her Forside

37 Fremtidens skole Hvordan ser fremtidens skole ud? Hvad skal man lære?
Læringsmål? Effektmåling ? Hvordan ser fremtidens skole ud? Forskellige fremtidsforskere giver bl.a. disse bud, og det må kunne inspirere skolerne til at indtænke nogle af elementer i de kommende år – også når det gælder om at løfte opgaven med at Åbne skolen op mod omverdenen. Hvad skal man lære? • Selvgående – selvforvaltning • Kreativitet – det er kombinatorik i en avanceret udgave • Sprog: Engelsk + flere fremmedsprog • Social fleksibilitet og rummelighed – at kunne samarbejde med alle og over afstand • Kultur: Indisk, kinesisk, russisk • Innovation – at tilrettelægge processen …og en hel del faglig kunnen Selvstændighed! • Man skal være selvgående i fremtiden • Dem, der ikke får det lært i skolen, får det aldrig lært • Fremtidens tabere skabes i skolen – på nøjagtig samme måde som i gamle dage • Et stempel på den sociale arv • Det vigtigste er, at de svage får det sværeste her i livet lært: At tage hånd om eget liv – at kunne selv, at forstå eget ansvar • Vi skylder også omsorg om de højtbegavede Eleverne skal betale for de andre senere i livet Læs mere fra fremtidsforskningen Forside

38 Fremtidens skole Hvad skal vi tage med ind i fremtiden? Læringsmiljø
Læringsmål? Effektmåling ? Hvad skal vi tage med ind i fremtiden? • Kreativitet og evnen til at tænke selv • Fleksibilitet – evnen til at leve under konstante forandringer • Faglighed – og faglig fleksibilitet – evnen til at udvikle sin egen forståelse • Læring om læring – og gerne også rundbordspædagogik, når den lærer børnene teamwork • Social navigations-evne • Rummelighed og bredde Læringsmiljø • Bedre status til læreren – giver bedre mulighed for at lede læringsmiljøet • Åbenhed – og mulighed for at sætte et fleksibelt miljø sammen for de gode, de almindelige og de dårlige • Holddeling, rigtigt individuel læring, og social læring om det nye sociale rum – det er findes i innovationssamfundet • Krav, konsekvenser og faglighed Fremtidens læring uden den gamle struktur: • Opløs klasserne – behold stamklasser i nogle fag • Opløs fagene men behold nogle fag • Opløs årgangene – lad de store lære til de små • Omdan klasserne ofte – gerne hvert år. Mobning skyldes bl.a. alt for lang social afhængighed af få. • Lær eleverne at kunne selv • Skole skal være SKOLE: Tag ansvar for eleverne læring – skyld det ikke over på forældrene Hvad skal vi evt. mere smide væk og hvordan skal vi tænke anderledes? Læs her Forside

39 Fremtidens skole Hvad skal vi smide væk?
Læringsmål? Effektmåling ? Hvad skal vi smide væk? • Strukturstivheden • Frygten for kritik • Den isolerede lærer • Teamwork og kollegaer er en fordel • Den gamle arbejdsforståelse – vi kan godt gøre flere ting på en gang • Skolens traditionelle mødekultur – det er dræbende med lange møder Derfor håber arbejdsgruppen at fremtidsforskningen kan få skolerne til at reflektere og tænke over, hvordan mulighederne implementeres og aktivt at bruge ”Åben skole begrebet” i de kommende år • Tænk ud af ”boksen”… • Tænk på kanten af ”boksen”…. • Hvilke tanker er vi nødt til at tænke, hvis vi skal imødekomme fremtiden? • Hvilke forventninger og krav vil vi sætte? • Hvilke barrierer vil vi støde på ? • Hvor er de konkrete potentialer? • Hvad er jeres vision for den åbne skole? Hvilke konkrete udfordringer har skolen i dag? Forside

40 Fremtidens skole Fremtidens skole?? Læringsmål? Effektmåling ? Mere inspiration om fremtidens folkeskole og udfordringerne i Mariagerfjord kommune frem mod 2020: ”SKOLEN HAR EN GRUNDSTRUKTUR UDEN ”KLASSEVÆRELSER” OG TRADITIONELLE FAGSKEMAER”? Læs her Folkeskolen har læringsmiljøer som er projekt- og teknologibaseret. Fokus i læringen er undersøgelse, produktion og inddragelse af omverdenen i undervisningen samt formidling. Børnenes hverdag i skolen er primært naturligt præget at innovation og entreprenørskab Der er en række aktuelle UDFORDRINGER, som har nødvendiggjort fremtidens skole.. 25 % af hver årgang får i dag ingen ungdoms- og erhvervsuddannelse Hvert år må unge tage store dele af folkeskolen om, idet deres færdigheder i dansk, matematik og engelsk er så dårlige, at de ikke har evnerne til at tage en uddannelse. Ved siden af manglende læse- og regnefærdigheder mangler unge kompetencer inden for kreativitet og iværksætteri. 1 ud af hver 10. elev mistrives i den danske folkeskole. 20 % af folkeskolernes budgetter anvendes i dag til specialundervisning. Alt for mange børn mister allerede i indskolingen tilliden til egen faglig udvikling og lysten til at lære. Skolerne skal derfor arbejde med at finde løsninger på en række store udfordringer, hvor der naturligvis vil være andre fokusområder end den ÅBNE SKOLE, hvor der skal prioriteres benhårdt for at få ressourcerne til at slå til. Forside

41 Fremtidens skole Fremtidens skole?? Læringsmål? Effektmåling ? Fremtidsforskerne tænker, at der er fokus på LÆRINGSMILJØER FREMFOR KLASSEVÆRELSER ”I 2020 har vi en folkeskole hvor der nytænkes hen i mod et praktisk og projektbaseret læringsmiljø, hvor børnenes skabende evner er i fokus. Udgangspunktet er en skolemodel, som bygger på et fundament af praksislæring, kreativitet og innovation. Modellen er bygget op af 5 læringsmiljøer, som skal fungere som strukturerede værkstedsaktiviteter, hvor børnene lærer gennem praktiske produktioner afhængig af om de arbejder med “Kommunikation”, “Samfund”, “Teknologi”, “Kunst” og “Krop”. Et læringsmiljø, hvor den industrielle skoles klasseværelser er erstattet af værksteder og time‐ og fag-strukturen er erstattet af organisk sammenhængende projektperioder, hvor børn og unge kan fordybe sig og ikke længere skal springe fra fag til fag og fra time til time. Skolen er som udgangspunkt nærmest et ’minisamfund’, hvor ”købmandskab”, ”forretningsplaner” eller kreativ idéudvikling er gennemgående elementer. Et sted, hvor rumlige og teknologiske løsninger stimulerer til kreativ tænkning. Fremtidens innovative og entreprenante skole er således et sted, hvor kreativitet, innovation og iværksætteri er indlejret som håndværk, mind set og kultur. Verden forandrer sig hurtigere omkring os end nogensinde før. Vi lever i et samfund, hvor ’det man hidtil har gjort’ konstant bliver udfordret af nye teknologier og dertil nye måder at indgå i fællesskaber og producere viden på. De ’digitalt indfødte’ børn overhaler på mange områder de voksne indenom og udfordrer gennem deres mediebrug den eksisterende måde at bedrive skole på. Hvis vi skal følge med og understøtte børnene i at kunne navigere i en foranderlig fremtid ingen kender til, bliver det væsentlige ikke så meget, hvad de lærer, men hvordan de evner at tilegne sig, omsætte, producere og formidle viden. Derfor er innovation, kreativitet og entreprenørskab/iværksætteri altafgørende kompetencer, og derfor er disse begreber kommet på dagsordenen på alle niveauer af det danske uddannelsessystem. Der er mere end nogensinde før behov for at udvikle og kvalificere en ny innovationspædagogik, der klæder de kommende lærere på til at løfte opgaven.” Forside

42 Læringsmål Fremtidens skole?? Læringsmål? Effektmåling ? Forside

43 Effektmål Fremtidens skole?? Læringsmål? Effektmåling ? Forside


Download ppt "Åben Skole i skolereformen Idékatalog"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google