Erfaringer med lokale interesseafvejninger i konkrete cases

Præsentationer af emnet: "Erfaringer med lokale interesseafvejninger i konkrete cases"— Præsentationens transcript:

1 Erfaringer med lokale interesseafvejninger i konkrete cases
Kåre Albrechtsen Sekretariatschef Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet

2 Vindmøllesekretariatet Organisation
Vindmøllesekretariatet åbnede 17. november 2008 Tilbud fra staten til kommunerne En del af regeringens aftale med KL om arealreservation for 150 MW i 2010/2011 Ét team med fire medarbejdere + en leder Landsdækkende med adresse i MC Århus, desuden medarbejdere i MC Odense og MC Roskilde

3 Vindmøllesekretariatet Ydelser
Yder konkret service til kommuner, der ønsker det, mhp. at fremme vindmølleplanlægning: - Teknisk og planlægningsmæssig bistand - Sætter planlægningsprocessen på skinner - Bidrager til et gennemarbejdet beslutningsgrundlag Kommunen har selv ansvaret for den politiske prioritering Vindmøllesekretariatet udfører ikke myndighedsarbejde Vindmøllesekretariatet udarbejder ikke VVM Sekretariatets konstruktion er nyskabende og har allerede tjent som model.

4 Vindmøllesekretariatet Status
Der har pt.: i alt været dialog med 72 kommuner - heraf har 65 meldt sig interesserede i at bruge Vindmøllesekretariatet enten via konkret samarbejde eller til afklaring af enkeltspørgsmål der er pt. indgået 26 skriftlige samarbejdsaftaler

5 Indhold Skovbyggelinjer - Fredskov - Elnetudbygning - Flyvepladser - Natura 2000 områder - Nationalparker - Nærliggende vindmøller - Uforstyrrede landskaber - Støjfølsomme områder - Kystnærhedszonen

6 Eksempler på placeringshensyn
Røde (absolut begrænsning) Natura 2000, eksisterende boligområder, indflyvningszoner, fredede områder mv. Orange (andre myndigheder) Afstandskrav til fortidsminder, skydeanlæg, overordnede veje og gasledninger mv.

7 Eksempler på placeringshensyn
Gule (konkret vurdering/skøn) Kystnærhedszone, skovbyggelinjer, potentielle vådområder, landskabsudpegninger mv. Grønne (minus restriktioner) - Områder der ikke er røde, orange eller gule. Dog fortsat krav om en landskabsvurdering + oftest VVM.

8 Skovbyggelinjer Før var det ikke relevant at komme tæt på skove. Med de større vindmøller er dette blevet relevant. - Kommunen kan dispensere for skov- byggelinjens yderste del ( m)

9 Fredskov Fredskov er ikke altid specielt bevaringsværdig - Praksis er dog restriktiv, selv om der kan findes erstatningsarealer - Det er de lokale skovdistrikter, der er myndighed.

10 Elnetudbygning Nødvendig elnetudbygning kan forsinke vindmølleprojekter, i nogle tilfælde i flere år. - Kommunen kan forhøre sig hos det lokale netselskab vedr. lokale forhold.

11 Flyvepladser Der er ret skarpe kriterier for hvor høje vindmøller må være i forskellige afstande til lufthavne og flyvepladser. - Statens luftfartsvæsen tager stilling i konkrete sager.

12 Natura 2000 områder Praksis er, at der ikke kan opstilles vindmøller i natura 2000 områder, hvis der er andre muligheder.

13 Nationalparker Det er ikke som udgangspunkt umuligt at have vindmøller i en nationalpark - De præcise regler er ved at blive fastsat i bekendt- gørelser, der kan begrænse planlæg- ningskompetencen i dele af parkerne.

14 Nærliggende vindmøller
Hvis der er vindmøller under 4,5 km væk, skal der foretages en samlet landskabelig vurdering.

15 Uforstyrrede landskaber
- Der skal normalt ske en ny registrering for at vindmøller kan komme på tale.

16 Støjfølsomme områder Skærpede støjkrav (5 dB lavere) ved institutioner, sommerhusområder, støjfølsomme rekreative arealer, kolonihaver, og boligområder.

17 Ikke forbudszone. - Kræver særlige argumenter.
Kystnærhedszonen Ikke forbudszone. - Kræver særlige argumenter.

18 Regionale udviklingsplaner
Regionale udviklingsplaner er ikke bindende for vindmøller, da regionen ikke er planmyndighed.

19 Vindmøllesekretariatet
Telefon: Tak for ordet!

20 Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet
Opsamling på workshops samt fremadrettede bud på vindmølleplanlægningen Kåre Albrechtsen Sekretariatschef Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet

21 Hovedpointer fra workshops - Opfordring til grundliggende afklaring
Indhold Hovedpointer fra workshops - Opfordring til grundliggende afklaring

22 Hovedpointer fra workshops
Ønske om yderligere oplysninger omkring regler for kommunalt ejerskab (incl. selskabsloven) - Ønske om eksempler på: - landskabskarakter analyser. - ’god proces’ - tilskud fra grøn ordning. - vejledning i optimal udnyttelse af udlagte områder.

23 Hovedpointer fra workshops
Melding om at tydelig politisk opbakning er en stor hjælp i processen. - Ønske om klare regler/værktøjer for fjernelse af gamle vindmøller - Ønske om klarere regler omkring fredskov og tilhørende erstatningsarealer - Ønske om input til fordele og ulemper omkring at have forslag til konkrete områder med i den første debat

24 Hovedpointer fra workshops
Melding om at en god debat i grønne råd el. miljøforum (a la Lemvig) kan være fremmende for processen - Forslag om styrket presseinformation overfor borgere og politikere om fordelene i VE lovens ordninger (undgå unødig modstand/misforståelser) - Melding om at generel planlægning er at foretrække frem for enkeltsagsbehandling.

25 Hovedpointer fra workshops
- Ønske om input til styrkelse af processen omkring lokal og tidlig borgerinddragelse (redskaber og eksempler) Opfordring til direkte og tidlig dialog med berørte naboer og andre lokale aktører Opfordring til koordinering med VE-lovens 4 ordninger i planarbejdet Forslag om klare udmeldinger i planerne vedr. anvendelse af ’grøn ordning’ midler, bl.a. i fht. hvad det betyder lokalt Ønske om skabelon for retningslinjer (krav og anbefalinger) på Vindmøllesekretariatets hjemmeside

26 Opfordring til grundliggende afklaring
Samlet overblik over potentielle vindmølleområder i kommunen Politisk stillingtagen til hvilken type vindmølleudbygning der ønskes i kommunen Afklaring af vigtigste forhold omkring gule/orange områder (inkl. konkret i fht. andre myndigheder) Igangsættelse af proces

27 Vindmøllesekretariatet
Telefon: Tak for ordet!