Ikke kristne religioner

Præsentationer af emnet: "Ikke kristne religioner"— Præsentationens transcript:

1 Ikke kristne religioner
Ateisme, Humanisme, Relativisme Sekularisering, Demokrati

2 Disposition - diskurser
Politisk diskurs Naturvidenskabelig diskurs Filosofisk diskurs Religiøs diskurs Humanisme Ateisme Relativisme – Postmodernisme Demokrati som religiøs livsform??

3 Politik og samfund (3) 2 basale styreformer (Anarki)
Formynderskab: Folket styres af en formynder (40) Folk er en undersåtskategori Fx Platons Staten: fornuftstyret statsmagt, som uddanner klasser til forsk. Opgaver Konfutze, Leninismen, Luther (4. bud) ”Folk” bedød medlemmer af husstand eller slægt Individuel frihed var ikke på programmet Polis (bystaten) består af Oikos (husstande) Demokrati: Folket styrer sig selv Folk er en suverænitetskategori

4 Kirke og Samfund i Middelalderen
To-sværds-teori: To-deling i samfundet: Pave og Kejser – Konge og ærkebiskop: Gud har givet to sværd til styring af samfundet. De to sigter imod samme opgave: at styre verden og kirken på Guds vegne, derfor samarbejde, men i praksis strid (Paven hævdede en overmyndighed. Investiturstriden i Middelalderen (udnævnelse af biskopper).

5 Reformationen - Luther
Stigende grad af national-dannelsere (magtcentre udenfor Rom) Stigende grad af religiøs individualisme: Hvordan finder jeg en nådig Gud? Bogtrykkerkunsten To-regimentlæren: Det verdslige regimente (Samfundet og den ydre kirke) Det åndelige regimente (Troen, den usynlige kirke, Guds Rige)

6 1700-tallets revolutioner
Rousseau, : ”Enhver lov, som folket i egen person ikke har ratificeret, er inter; det er ikke en lov”. (Samfundspagten) Folket er ”de myndige” (dette kræver oplysning i nogen almen grad) – køn ?? Kant, 1784: Oplysning er menneskets udgang fra dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglende evne til at betjene sig af sin forstand uden en andens ledelse Fra Luthers religiøse individualisme til politisk individualisme 4. juli 1776: USA’s uafhængighedserklæring Stormen på Bastillen 14. juli 1789

7 Den franske revolution
Ideerne om frihed, ligestilling, demokrati og magtens tredeling endte med at blive hjørnestene i lovgrundlaget for alle moderne vestlige samfund.

8 I KONGRESSEN, 4. juli 1776 EN ERKLÆRING fra REPRÆSENTANTERNE for AMERIKAS FORENEDE STATER, Forsamlet i ALMINDELIG KONGRES. Når det under de menneskelige begivenheders forløb bliver nødvendigt for et folk at løsne de politiske bånd, der har knyttet det til et andet folk, for derpå blandt jordens øvrige magter at påtage sig den uafhængige og jævnbyrdige stilling, som naturens og guds love berettiger det til, kræver sømmelig respekt for menneskehedens meninger, at det meddeler de årsager, som har tilskyndet det til adskillelsen. Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke. At for at sikre disse rettigheder er blandt mennesker oprettet regeringer, hvis retfærdige magt hviler på de styredes samtykke, og når som helst nogen regeringsform bliver ødelæggende for disse formål, er det folkets ret at ændre eller ophæve den og at indsætte en ny regering, baseret på sådanne grund sætninger og med magtbeføjelser organiseret på den måde, som efter dets opfattelse mest sandsynligt vil bringe dem sikkerhed og lykke. …

9 Naturvidenskab Mytens totalforklaring 
Religion og kult OG  Naturlove og principper Naturvidenskab er årsagsforklaring på en lang række fænomener, som ikke direkte involverer Gud (men kun som skaber og igangsætter) Aristoteles verdens-totalsystem holdt til renæssancen. Galilæi: Dynamikken og kikkerten

10 Newtons love Universet som et (fuldkomment) urværk, som Gud har trukket op, og derefter kører af sig selv, qua de indbyggede love Forklarligheden vokser enormt  mekanisk verdensbillede Ratio-nalisme, fornuftdyrkelse

11 Rummet og tiden Rummet og bevægelsernes gåde forstås
Senere udvides tidsforståelsen enormt, geologien, C. Lyell Darwin Einstein og Bohr Den enkle autoritet ophører og råderummet indskrænkes

12 Filosofi – idehistorie Kristendommens mestertræk
Ved at indoptage (translatio studii) det klassiske, græske humanistiske dannelsesideal (de syn frie kunster) Hieronymus, Augustin mv. blev katolicismen pluralistisk og basis for århundreders europæisk kultur

13 Filosofi - idéhistorien
Bibelen (jødedom) + Den græske filosofi Kristendommens udbredelse (forfølgelse) Kristendommen i syntese – Europa Middelalderen GUD - mennesket Renæssancen GUD – MENNESKET Den kopernikanske vending Oplysningstiden MENNESKET – GUD Den moderne tid MENNESKET - gud

14 Sekularisering af saeculum = "århundrede" altså: at bringe ind i tiden = at verdsliggøre Oprindeligt (den vestphaliske fred): Overførsel af kirkelig ejendom til verdslig eje At religion har mindre indflydelse på samfundslivet (fx skolen fra 1975) Protestantisk teologi: udtryk for personlig religiøs frihed (modsat katolsk teologi) Ledsages af tab af folkets fællesforestillinger og symboltydninger

15 Filosofi Descartes: ”Cogito, ergo sum” – den metodiske tvivl
Ratio-nalist: Gud bevises ud fra tanken, fra menneskets fornuft (Anselm og Augustins argumenter) Immanuel Kant: Gudsbeviserne mister sin tvinende gyldighed. Transcendental-filosofi (JEG’et transcendens og fornuftens kongestatus) Erkendelsens begrænsning og umuligheden af at erkende Gud) – hvorved Gud fastholdes, men isoleres helt fra den fysiske verden. Ingen naturvidenskabelig konflikt. (Løgstrups kritik). Nietzsche: Livsfilosofien: Gud er død = ingen religiøse værdier/dogmer binder det moderne menneske, til fx slavemoral (I DK: Georg Brandes/Politiken)

16 Religionskritik Polyteisme: Græsk, romersk, nordisk
Religionskritik, Aristoteles  monoteisme Jødisk monoteisme (babylonsk mytekritik) Kristen enhedskultur under to sværd filosofisk gennemtænkt v h a Platon og Aristoteles Renæssance, Protestantisme, Religionskrige Videnskabelig og filosofisk oplysningstid Adskillelse af begreberne Religion og Naturvidenskab Religion bliver en privat ret og frihed Religionerne skal tolerere hinanden i åndsfrihed Ateisme vokser i især de protestantiske lande

17 Kristendommens gudsbillede efter Kant
Gud er transcendent = udenfor verden, den fysiske og skabte og udenfor direkte sammenligning (analogi, negativ teologi) Gud er immanent, til stede i verden: … kristendommen (har) formuleret dogmet om treenigheden: Som "Faderen" er Gud altid "i Himmelen", men Sønnen/Ordet/Logos og Helligånden/Kraften er Guds "to hænder", som er nærværende i alt det skabte. Sådan formulerede kirkefaderen Irenæus det allerede omkring år (NHG/Religion,dk)

18 Humanisme – som livssyn
Mennesket i centrum (Jorden i centrum) Uafhængighed af ydre autoriteter Udvikling i frihed og ansvarlighed Styret af Fornuft Egen dømmekraft Dannelse (i f t fx antikke autoriteter) - imitatio Smag (kvalitetssans)

19 Hovedteser Mennesket er alle tings målestok Viljens frihed

20 Som minimumsdefinition har Humanistisk Samfund følgende erklæring fra IHEU (International Humanist and Ethical Union) indskrevet i sine vedtægter: Humanisme er et demokratisk og etisk livssyn, som bekræfter det enkelte menneskes ret til og ansvar for at forme sit eget liv og give det mening. Den står for opbygning af et mere menneskevenligt samfund gennem en etik, som er baseret på menneskelige og andre naturlige værdier og styret af fornuft og fri udvikling af menneskelig viden. Den er ikke teistisk og afviser overnaturlige forklaringer.

21 Ateisme Afvisning en personlig Gud eller et højeste styrende princip
Ikke agnosticisme (spørgsmålet ligger uden for erkendelsens grænse)

22 Ateismens væsen Tæt knyttet til sanseerkendelse
Tæt knyttet til materien Tæt knyttet til naturvidenskaben A-religiøs Aksiomatisk – bygger på ubeviselige aksiomer I afvisningens rolle (mystik, mirakler, åbenbaringer mv.)

23 §2. Foreningens formål er 1. at være en forening for ikke-troende 2
§2. Foreningens formål er 1. at være en forening for ikke-troende 2. at arbejde for en total adskillelse mellem religion og stat, således at alle mennesker ligestilles uanset deres religiøse synspunkter og verdensbillede. 3. at oplyse offentligheden om det ateistiske synspunkt og derved mindske fordommene imod ateister 4. at opfordre folk til at tænke kritisk og selvstændigt om liv og eksistens 5. at støtte de, der ønsker at forholde sig til deres tvivl og skepticisme i en overvejende religiøs verden

24 Ateisme i historisk lys
Ateistiske samfund er ikke kendt Tvivl om Guds eksistens findes i GT Tvivl findes ligeledes i Vedaerne Buddhismen og Jainismen er principielt ateistiske i f t guders indflydelse, men benægter ikke eksistensen heraf Religionskritik hos nogle af grækerne (gudernes alt for menneskelige egenskaber) Epikur: Guderne interesserer sig ikke for mennesket Stoikerne: Det guddommelige er verdens fornuftsprincip, logos I oplysningstiden: en mekanisk materialisme, samt panteisme og deisme

25 1800-tallet Ateismens blomstringstid
August Comtes (positivismens fader): de tre stadier for menneskeånden: den teologiske, den metafysiske, den videnskabelige Feuerbachs: Religionen har ”skabt Gud i menneskets billede” Nietzsche: Guds død  altomfattende nihilisme (intet-isme)

26 Den moderne agressive ateisme
Richard Dawkins "Når ét menneske lider af vrangforestillinger kalder vi det sindssyge - når mange mennesker lider af vrangforestillinger kalder vi det religion".

27 Det gådefulde består for alle
Hvad er materie? (partikel-bølge) Hvad er en naturlov? (hvor ”bor” den?) Hvad er bevidsthed? Dualisme – monisme (in-form-ere) Det individuelle – det almene Hvad er liv? – materie – emergens (dukke op) Er der en begyndelse. Er verden evig? Hvad er tid?

28 Sandhed og Mening Overvej dine brug af ordene:
Findes der to sandheder om verden? Sandheden er én (Eksempel trafikulykke eller forbrydelse) Der gives forskellige (ufuldkomne) meninger om sandheden I religiøs og ateistisk forstand vil sandhedsbegrebet altid hænge sammen med opfattelsen af virkeligheden. Værdirelativisme. Hvor kommer værdier fra ?? Hvordan kan noget blive værdi-fuldt ??

29 Relativisme Værdier kan kun vurderes lokalt (en gruppe, en kultur, en livsform) Mennesket er alle tings målestok Det er umuligt at argumentere for et én gruppes standarder er at foretrække frem for en anden gruppen standarder Standardindvendingen er: Relativismen er selv-gendrivende: En hævdelse af relativismen vil selv være relativ.

30 Post-modernisme Definition: I postmodernismen angribes opfattelsen af universelle sandheder, og der fokuseres på en fragmenteret anskuelse. Postmodernismens dekonstruktion gør det næsten umuligt for tænkere indenfor feltet at give en klar definítion af begreberne. Der findes ingen højere sandheder, som har nogen gyldighed uafhængigt af individuel erkendelse. Postmodernismen fremstår på den baggrund som oplysningfilosofiens direkte modsætning, og rationalismen bliver fuldkommen afskrevet. I stedet fremhæves det, at viden ikke eksisterer uafhængigt af tid, sted, sociale omstændigheder mv., og at individet danner sig både sin viden og sit syn på viden ud fra disse faktorer.

31 Hvad er demokrati ?? Hal Koch
Uvm: 3 begreber hos Hal Koch: Frihed Ret Mennesket

32 Fra uvm.s hjemmeside Alle har ret til medbestemmelse, men rettigheder forpligter. Det kræver aktiv deltagelse af den enkelte, fordi alle borgere har et medansvar for, hvordan vores fællesskab, vores samfund, bliver formet fremover. Demokrati er mere end love, pligter og rettigheder. Det er også et udtryk for en grundlæggende livsindstilling, der kræver respekt for andre menneskers holdninger. Derfor bliver vores demokrati påvirket af den måde, vi taler om det på, og den måde, vi opfører os på i vores fælles samfund. Det gælder for os alle – den enkelte borger, myndighederne, politikerne, medierne, andre lande osv.

33 Medborgerskab, Korsgaard
“Eleverne skal for det første have viden – “political literacy”, som man kalder det på engelsk. Det vil sige, at eleverne skal lære om demokratiets byggesten, udviklingen af demokratiet og om begreber som statsborgerskab, medborgerskab, unionsborgerskab og verdensborgerskab”, siger han og forklarer, at eleverne for det andet skal lære om demokratiets værdier og værdimæssige dilemmaer: “Det handler om, hvilke værdier der knytter sig til demokratiet. Hvordan skal man for eksempel afveje forholdet mellem lighed og frihed, religion og politik? Hvilke værdier må en demokratisk opdragelse betone? Her er kritik, tolerance og viljen til kompromis eksempelvis centralt”.

34 … fortsat Ifølge Ove Korsgaard skal de engelske elever for det tredje kunne kommunikere og håndtere konflikter: “Eleverne skal have færdigheder, der gør dem i stand til at tale deres sag i offentligheden. De skal kunne fremstille deres sag. Det er en helt afgørende forudsætning for at indgå i den offentlige debat i dag, at eleverne kan bruge medierne aktivt. De skal endvidere lære at løse problemer og konflikter”.

35 Demokrati som livsform
For Hal Koch er essensen af demokratiet den samtale eller dialog, hvor synspunkter afprøves mod hinanden, og man finder frem til en fælles løsning. Demokrati er i høj grad en uformel proces, hvor man fremlægger synspunkter og når frem til en for alle parter rimelig løsning – en proces, der er med til at udvikle deltagerne som mennesker. Dermed bliver demokratiet ifølge Hal Koch det, der skaber kompromiser og forbinder os på tværs af forskellige opfattelser.

36 Demokrati som styreform
For Alf Ross betyder demokrati overordnet set et maksimum af frihed eller selvstyre. Demokrati er ifølge Alf Ross primært et retligt og formelt begreb, der beskriver den metode eller fremgangsmåde, man følger, når folket får indflydelse gennem politiske beslutninger efter flertalsprincippet. Helt konkret betyder det, at folket vælger et organ – Folketinget – der i en periode optræder som folkets repræsentant og tager politiske beslutninger. Dermed er demokratiet ifølge Alf Ross i særlig grad respekt for retssikkerhedens idé.

37 FNs menneskerettighedserklæring