Den sociale forpligtelse og den markedsøkonomiske udfordring

Præsentationer af emnet: "Den sociale forpligtelse og den markedsøkonomiske udfordring"— Præsentationens transcript:

1 Den sociale forpligtelse og den markedsøkonomiske udfordring
Folkeuniversitetet 26. November 2008 Per Schultz Jørgensen

2 Indledning Den klassiske modstilling: Stat-marked, offentlig-privat
Velfærdsstaten som del af løsningen Neoliberalismens fremgang siden 70érne Globalisering og ”virksomhedernes sociale ansvar” Udviklingen i Danmark Hvilke strategier for løsninger?

3 Case: arbejdsformidling
Private operatører på arbejdsformidlingsområdet Bonus ordninger: flest muligt i arbejde Inspiration fra Australien og Holland De første erfaringer: De svage hægtes af Uddannelse vælges fra Profitmaksimering overtrumfer tilsyneladende socialt ansvar

4 Forsker Flemming Larsen
”Det er dybt problematisk… en præstationsafhængig aflønning… korte effekter.. meget farlig cocktail… uddannelse bliver ikke brugt, fordi det er for risikofyldt… de der har mest behov for hjælp, får mindst hjælp… de svageste bliver ladt i stikken…” (2006)

5 Hvad er social forpligtelse?
Kernen i social forpligtelse er solidaritet, inklusion og fællesskab Det vil sige: humanistiske værdier, menneskesyn, demokrati og velfærdsstat Udvidet forståelse: miljøbeskyttelse, arb. miljø, menneskerettigheder og etiske forpligtelser Bæredygtighed

6 Tre løsningsstrategier
Det folkelige islæt, de sociale bevægelser, bottom-up tilgangen, græsrodsbevægelser. Velfærdsstaten, den demokratiske kontrol, den offentlige sektor, sociale lighed, medborgerskab. Nykapitalistisk tilgang, virksomhedernes samfundsansvar, global værdikæde, bæredygtighed

7 Humanistiske værdier Arven fra antikken, renæssancen og oplysningstiden Mennesket i centrum Menneskets værdi og værdighed Oplysning og kritisk rationalitet Respekten for individets integritet Menneskerettigheder

8 Menneskesyn Kant (1785) det kritiske subjekt
”Alt har enten en pris eller en værdighed. Man kan erstatte det, som har en pris med en tilsvarende værdi, mens det som ikke har nogen pris og altså ikke nogen tilsvarende værdi, er det, som til gengæld har en værdighed”. Er værdier universelle – eller relative?

9 Velfærdsstaten Den skandinaviske model Allardts definition af velfærd
Stor offentlig sektor Universel adgang til offentlige ydelser Høj social forsikring Skattefinansiering af velfærdsydelserne Ingen eller beskeden brugerbetaling

10 Velfærdsstaten – en succes
Jeffrey Sachs, professor i økonomi ved Columbia University Høj social sikring contra markedskræfter Den nordiske model et globalt varemærke Succesfulde økonomier i de nordiske lande Lav fattigdomstærskel Effektiv offentlig sektor Høj levealder Høje vurderinger fra World Economic Forum, 2005, og The Economist, 2005

11 Markedsøkonomiens fremgang
Nyliberalismens fremgang i 70érne styret af et vækstparadigme Generel opprioritering af markedet Liberalisering af markedsøkonomien Begrænse omfordelingen ved styrkelse af den private sektor Markedsløsninger og markedsstyring

12 Mod neoliberal nyttelogik
Fra Velfærdssamfund mod konkurrencestat Større vægt på udlicitering, flad beskatning, brugerbetaling og målretning af sociale ydelser Idealet at realisere sig selv som arbejdskraft Nyliberalisme i praksis: nyttelogik Konstant evaluering, tests og handleplaner Men hvad med de bløde værdier – omsorg, læring, dannelse og anerkendelse?

13 Udviklingen i Danmark Velfærdstatens gradvise ”tilbagerulning”
Demokratiets markedsgørelse og deltagerdemokratiets sammenbrud Det offentlige rum er styret af massemediernes økonomisering (reklame og konsum) Den offentlige sektors nedskæring og modernisering via New Public Management Velfærdspolitik = arbejdsmarkedspolitik Medborgerskab = lønnet arbejde= disciplinering

14 Den offentlige sektors nedskæring
: velfærdsstaten skabes og det offentlige forbrug firdobles : opbremsning i det offentlige forbrug, samme vækst som i det private 2001- : det private forbrug vokser med det dobbelte i forhold til det offentlige Konsekvens: velfærdsstaten bliver nedslidt

15 Kritikere af udviklingen
Teoretikere som Ulrich Beck, Zygmunt Baumann, Richard Sennett og Pierre Bourdieu Stigende forekomst af ”sociale patologier” som angst, depression og misbrug

16 Globalisering og krise
Grænseløshed i økonomi, information, økologi, teknik, viden mv. Derfor ”Risikosamfund” (Beck) Derfor er nationalstaten en Zombiekategori Flere faredimensioner og kriser Derfor transnationale politiske løsninger Og derfor nye former for partnerskaber

17 Strategier for løsning
Virksomhedernes sociale ansvar Velfærdsstatens revitalisering De sociale bevægelser De intellektuelle Mod en ny etik?

18 Virksomheders sociale ansvar
Corporate Social Responsibility En udvikling siden 1990erne Reaktion på globalisering og krise CSR indenfor virksomheden Hos kunderne Hos leverandørerne

19 Indenfor virksomheden
Miljøbeskyttelse Forbedret arbejdsmiljø Deltagelse i social rehabilitering og integration af udsatte grupper Det sociale Index (benchmarking) The Copenhagen Centre ( )

20 Hos kunder og leverandører
Socialt ansvarlig profil Øget transparens Forbud mod diskrimination, tvangsarbejde og børnearbejde Miljøbeskyttelse Etiske investeringer og etisk regelsæt FN´s Global Compact

21 Velfærdsstatens revitalisering
Statens aktive rolle som regulerende og initierende faktor Genopbygning af den offentlige sektor Fastholde lige adgang til grundydelser Flere i arbejde og fleksibel tilbagetrækning Social integration Kvalitet i den offentlige sektor

22 De sociale bevægelser Sociale bevægelser – kvindebevægelsen, miljøbevægelsen, protestbevægelser, Attak Fagbevægelsen Brugerbevægelser, foreninger og frivillige ”flygtningevennerne” Pierre Bourdieu ( ):”…den sociale bevægelse i dag er i krise…” – men ”Disse kritiske, reflekterende, sociale bevægelser er i mine øjne fremtiden”

23 De intellektuelle Det handler ikke om ”akademikere”, men om uafhængige – med et politisk engagement Forfattere, kunstnere, forskere, journalister Einstein, Russell, Sakharov, Chomsky, Miller….. Kritiske analyser og et intellektuelt kollektiv En yderst vigtig rolle i kraft af deres troværdighed I Danmark en protestbevægelse blandt forfattere, præster, psykologer og læger.

24 Mod en ny etik Modstandsetik Civil ulydighed
Ny oplevelse af ansvar for kloden og det sociale fællesskab (Fairtrade) Den globale verdensborger (Peter Kemp) Ansvarets princip (Hans Jonas)

25 Perspektiver Ny form for troværdighed Anerkendelse
Stigende ansvarliggørelse af virksomheder Nye kommunikationsformer Dialog og stake-holder perspektiv Obamas involvering af borgerne i selve regeringsførelsen

26 Spørgsmål til overvejelse
Virksomhedernes social ansvar: er det business eller samvittighed? Velfærdsstatens fornyelse: er det realistisk at tro på – ud over Danmark og Norden? Sociale bevægelser: er det en røst fra fortiden? Verdens økologiske krise: kan den udløse et nyt lederskab?

27 Litteratur Thorup, M. (red.) (2004) At tænke globalt. Globalisering, sociologi, politik. Hans Reitzel. Kemp, H. (2005) Verdensborgeren som pædagogisk ideal. Hans Reitzel. Jonas, H. (1999).Ansvarets princip. Hans Reitzel Beck, U. (1997) Risikosamfundet – på vej mod en ny modernitet. Hans Reitzel.

28 Litteratur (fortsat) Velfærdssamfundets fremtid. Rapport nr. 1 fra Den Alternative Velfærdskommission. Socialpolitisk forlag Bæredygtig velfærd. Rapport nr. 2 fra Den Alternative Velfærdskommission. Socialpolitisk forlag.