Hvad skal vi leve af? Et spørgsmål om pensioner og transparens.

Præsentationer af emnet: "Hvad skal vi leve af? Et spørgsmål om pensioner og transparens."— Præsentationens transcript:

1 Hvad skal vi leve af? Et spørgsmål om pensioner og transparens

2 Hvorfor er I samlet her?

3 I kunne invitere en I alle er enige med

4 Eller…

5 En I alle er uenige med…

6 Hvem tror I de har valgt at invitere?

7 Citat – Fair Forandring S + SF Socialdemokraterne og SF vil afskaffe fradrag for sundhedsforsikringer (0,7 mia) for at finansiere bedre sundhed og forebyggelse

8 Er der brug for en afskaffelse af efterlønnen?

9 Levealder og pensionsalder følges i fremtiden •Efterlønsalderen hæves gradvist fra 60 til 62 år fra 2019 og frem mod 2022, mens folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65 til 67 år fra 2024 og frem mod 2027. •Fra 2025 indekseres aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet med udgangspunkt i restlevetiden for 60-årige. Indekseringsprincippet bevirker, at al længere levetid automatisk medfører flere år på arbejdsmarkedet. •En 1-årig kan tidligst forvente at gå på efterløn som 68½-årig. I dag er efterlønsalderen 60 år. Havde man afskaffet efterlønnen i 2006, ville en nyfødt kunne gå på pension som 65-årig – altså 3½ år før end med de nuværende regler. •Afskaffer man efterlønnen med de nuværende regler, kan en nyfødt tidligst gå på pension som 73-årig. Danmark vil dermed have Europas absolut mest restriktive tilbagetrækningsordning. •Velfærdsaftalen fra 2006 forbedrer den finanspolitiske holdbarhed med ca. 38 mia. kr. En afskaffelse af efterlønnen dengang ville kun have bidraget med ca. 25 mia. kr.

10

11

12

13 Pensionsbranchens udfordringer

14 De dårlige overskrifter

15 Transparens i pensionsområdet – hvorfor? •Uigennemsigtige omkostninger: Det er næsten umuligt for en mening forbruger at gennemskue alle omkostninger – For nogle selskaber er det op mod 75 % af omkostningerne der er skjulte (Undersøgelse i Berlingske juni 2009) •Det betyder, at det er svært at sammenligne forskellige produkter og mellem selskaber •Forbrugerne er dårligt stillet •Konkurrencen hæmmes - Konkurrencestyrelsen fremhæver pensionssektoren, som en af de brancher, der er allersværest for forbrugerne at gennemskue. •Små procentstigninger i omkostninger kan betyde kæmpe udgifter for forbrugeren

16 Hvordan gør vi det let for pensionskunderne?

17 Løsningen er en kilopris for pensionsprodukter – en fælles og pædagogisk varedeklaration

18 Levealder •Vi lever længere: Danskerne lever længere og mange har ikke gjort sig klart, hvad det betyder for deres pension - Danskerne bliver ældre – i gennemsnit er levealderen steget fire år på bare tyve år + fald i andelen af livsrente (som udbetales i hele alderdommen) til fordel for ratepension (Forbrugerrådet, Penge, 2010) •Det betyder, at folk løber tør for pension •Løsning: Pensionsselskaber skal tage et større ansvar for at gøre folk opmærksomme på problemet og hvornår de risikere at løbe tør set i forhold til gennemsnits levetid – det skal være meget tydeligt for forbrugeren når der er tale om en forsikring med meget lav andel af livsrente

19 Fremtidsplanlægning kræver svære tanker…

20 Muligheder •Oplysning om at omkostninger overskrider afkastet: I disse år har nogle pensionsopsparer oplevet en nettonedgang i deres opsparing, fordi administrationsomkostninger har været større en afkastet. •Det skal forbrugerne gøres direkte opmærksom på, så de har mulighed for at tage placeringen af deres pension op til genovervejelse •Bedre mulighed for uvildig rådgivning, f.eks. finansieret af branchen selv

21 Aktuelt i tinget Samlet lovforslag om følgende ændringer i loven om finansiel virksomhed mv.: •Uvildige undersøgelser i finansielle virksomheder •Finanstilsynets redegørelse i tilfælde af en finansiel virksomheds sammenbrud •Risikoklassificering af finansielle ydelser •Ændring af SDO-lovgivningen

22 I sidste ende handler det om mennesker