Bedst i Byggeriet Workshop 3 Tirsdag 19. september 2006

Præsentationer af emnet: "Bedst i Byggeriet Workshop 3 Tirsdag 19. september 2006"— Præsentationens transcript:

1 Bedst i Byggeriet Workshop 3 Tirsdag 19. september 2006
:05 Bedst i Byggeriet Workshop 3 Tirsdag 19. september 2006 BIT-bund.TIF

2 Agenda 13.00 Velkomst og ordstyring, v. Anders Kudsk
:05 Agenda 13.00 Velkomst og ordstyring, v. Anders Kudsk 13.05 Nyt fra BIT-konsortiet v. Erik Arnbak 13.15 Præsentation  1 af cases: v. Jan Lambrecht Projektweb v. Jan Lambrecht Digitale mangellister v. Anders Kudsk E-learning i digitalskurvogn v. Anders Kudsk 14:30 Pause Digital aflevering v. Søren Vestergaard Standardiserede beskrivelse v. Søren Vestergaard 3D arbejdsmetode v. Kim Jacobsen/ Morten Alsdorf Digitale mangelliser v. Jens Guldborg Digitalt udbud og projektweb – Erfaringer med metoden v. Susanne Brun 16:00 Indlæg ved opponent Jørgen Jensen 16:20 Debat 17:30 afslutning BIT-bund.TIF

3 Nyt fra BIT-konsortiet
:05 Nyt fra BIT-konsortiet Vanskeligt at finde DDB relevante cases Har selv etableret forsøgsprojekter Casene dækker store dele af DDB Mange parter med BIT-bund.TIF

4 Formidling af resultater
:05 DDB krav områder Formidling af resultater 1 Brug af projektweb 2 Projektweb løsning 3 Tegningsformat 4 Anvendelse af bygningsmodeller i konkurrencer 5 Anvendelse af bygningsmodeller 6 Standardisering af udbudsmateriale og beskrivende mængdefortegnelse 7 Elektronisk udbud af udførelsesentrepriser 8 Elektronisk aflevering af driftsdata 9 Omfang af elektronisk aflevering af driftsdata 10 Afleverings metode Fundamentet Dansk Bygge Klassifikation Andre områder C206 Bips standard Uddannelse E-learning BIT-bund.TIF

5 Formidling af resultater
:05 DDB krav områder Formidling af resultater 1 Brug af projektweb 2 Projektweb løsning 3 Tegningsformat 4 Anvendelse af bygningsmodeller i konkurrencer 5 Anvendelse af bygningsmodeller 6 Standardisering af udbudsmateriale og beskrivende mængdefortegnelse 7 Elektronisk udbud af udførelsesentrepriser 8 Elektronisk aflevering af driftsdata 9 Omfang af elektronisk aflevering af driftsdata 10 Afleverings metode Fundamentet Dansk Bygge Klassifikation Andre områder C206 Bips standard Uddannelse E-learning BIT-bund.TIF

6 Formidling af resultater
:05 DDB krav områder Formidling af resultater 1 Brug af projektweb 2 Projektweb løsning 3 Tegningsformat 4 Anvendelse af bygningsmodeller i konkurrencer 5 Anvendelse af bygningsmodeller 6 Standardisering af udbudsmateriale og beskrivende mængdefortegnelse 7 Elektronisk udbud af udførelsesentrepriser 8 Elektronisk aflevering af driftsdata 9 Omfang af elektronisk aflevering af driftsdata 10 Afleverings metode Fundamentet Dansk Bygge Klassifikation Andre områder C206 Bips standard Uddannelse E-learning BIT-bund.TIF

7 Formidling af resultater
:05 DDB krav områder Formidling af resultater 1 Brug af projektweb 2 Projektweb løsning 3 Tegningsformat 4 Anvendelse af bygningsmodeller i konkurrencer 5 Anvendelse af bygningsmodeller 6 Standardisering af udbudsmateriale og beskrivende mængdefortegnelse 7 Elektronisk udbud af udførelsesentrepriser 8 Elektronisk aflevering af driftsdata 9 Omfang af elektronisk aflevering af driftsdata 10 Afleverings metode Fundamentet Dansk Bygge Klassifikation Andre områder C206 Bips standard Uddannelse E-learning BIT-bund.TIF

8 Færdige/ KS klare cases
:05 DDB områder Færdige/ KS klare cases 1 Brug af projektweb 2 Projektweb løsning 3 Tegningsformat 4 Anvendelse af bygningsmodeller i konkurrencer 5 Anvendelse af bygningsmodeller 6 Standardisering af udbudsmateriale og beskrivende mængdefortegnelse 7 Elektronisk udbud af udførelsesentrepriser 8 Elektronisk aflevering af driftsdata 9 Omfang af elektronisk aflevering af driftsdata 10 Afleverings metode Fundamentet Dansk Bygge Klassifikation 9 8 10 5 3 7 19 2 6 Andre områder C206 Bips standard Uddannelse E-learning BIT-bund.TIF

9 DDB områder Samlede case overblik 17 9 8 14 13 10 5 15 12 3 7 18 19 2
:05 DDB områder Samlede case overblik 1 Brug af projektweb 2 Projektweb løsning 3 Tegningsformat 4 Anvendelse af bygningsmodeller i konkurrencer 5 Anvendelse af bygningsmodeller 6 Standardisering af udbudsmateriale og beskrivende mængdefortegnelse 7 Elektronisk udbud af udførelsesentrepriser 8 Elektronisk aflevering af driftsdata 9 Omfang af elektronisk aflevering af driftsdata 10 Afleverings metode Fundamentet Dansk Bygge Klassifikation 17 9 8 14 13 10 5 15 12 3 7 18 19 2 6 Andre områder C206 Bips standard Uddannelse E-learning 4 BIT-bund.TIF

10 Case deltagere 2017-04-03 14:05 Sørens Blikkenslagerforretning ApS
K.T. Byggeentreprise ApS FORSVARETS BYGNINGS- & ETABLISSEMENTSTJENESTE BIT-bund.TIF

11 Systematisk udveksling og arkivering af e-mails
:05 Systematisk udveksling og arkivering af s efter bips -standard v. Jan Andresen BIT-bund.TIF

12 Case – E-mailstandard IKT koncept
:05 Case – standard IKT koncept Standard: -standard (Digital Konvergens og bips) Værktøj: plugin til Lotus Notes Arbejdsmetode: Håndtering og arkivering af s Anvendelsesområde: Udførelse (totalentreprenør) Anvendelsespotentiale: Alle faser og alle parter BIT-bund.TIF

13 Case – E-mailstandard Case projekt
:05 Case – standard Case projekt Byggeri: Biogen Idec DK Manufactoring fabrik i Hillerød Entreprisesum : 340 mio. $ Tidsplan : Projektering: 2004 – 2005? Udførelse: Entrepriseform : Hovedentreprise Projektets parter : Biogen Idec DK Manufactoring (bygherre) Birch & Krogboe, Vilhelm Lauritzen, Cowi (rådgivere) NCC, MT Højgaard (hovedentreprenører) BIT-bund.TIF

14 Case – E-mailstandard Hypotese
:05 Case – standard Hypotese Brug af standarden kan sikre en effektiv og konsistent udveksling af s i byggeprojektet BIT-bund.TIF

15 Case – E-mailstandard Konklusion - Rationaliseringsgevinster
:05 Case – standard Konklusion - Rationaliseringsgevinster En fælles arkivering Kun en person behøver at arkivere en projektmail. Søgning efter mails Alle projektmails både indgående og udgående er søgbare. Sparet IKT-udgifter Der spares harddisk-pladsudgifter. BIT-bund.TIF

16 Case – E-mailstandard Konklusion – Kvalitative gevinster
:05 Case – standard Konklusion – Kvalitative gevinster Fuldstændigt -arkiv Alle projektmails både indgående og udgående arkiveres et fælles sted. Dette øger kvaliteten af byggeprojektets dokumentation. Personuafhængig korrespondance Personlige projektmails eksisterer ikke længere – hvilket mindsker personafhængigheden i tilfælde af en projektdeltagers sygdom eller at projektdeltageren ikke længere er tilknyttet projektet. Bedre overblik over projektets mails I og med at alle projektmails er samlet et sted er det muligt at få et bedre overblik over hvad status i projektet er. BIT-bund.TIF

17 Case – E-mailstandard Kritiske succesfaktorer
:05 Case – standard Kritiske succesfaktorer Virksomhedsledelsens opbakning standarden kræver en mindre investering og der skal være et vedholdende krav om at alle anvender den. Alle projektdeltagere skal bruge den Når en virksomhed/byggeprojekt vil anvende standarden skal alle medarbejdere/projektdeltagere anvende den. BIT-bund.TIF

18 :05 Projektweb v. Jan Andresen BIT-bund.TIF

19 Case – Projektweb IKT koncept Standard: Ingen (CAD-manual)
:05 Case – Projektweb IKT koncept Standard: Ingen (CAD-manual) Værktøj: Byggeweb Arbejdsmetode: Udveksling af projektmateriale Anvendelsesområde: Projektering (arkitekt og rådgivende ingeniør) Udførelse (totalentreprenør og medprojekterende træleverandør) Anvendelsespotentiale: Alle faser og alle parter BIT-bund.TIF

20 Case – Projektweb Case projekt
:05 Case – Projektweb Case projekt Byggeri: Comfort House ved Teglholm Allé Entreprisesum : 75 mio. kr. Tidsplan : Projektering: december 2004 – april 2005 Udførelse: maj 2005 – juli 2007 Entrepriseform : Totalentreprise Projektets parter : Correll Ejendomme (bygherre) Lundgaard & Tranberg (arkitekt) Carl Bro (rådgivende ingeniør) NCC (totalentreprenør) Tåsinge Træ (medprojekterende træleverandør) BIT-bund.TIF

21 Case – Projektweb Hypotese
:05 Case – Projektweb Hypotese Anvendelsen af en projektweb vil gøre udvekslingen af de digitale dokumenter hurtigere i forhold til et traditionelt projekt, samt at den digitale dokumenthåndtering er forbedret. BIT-bund.TIF

22 Case – Projektweb Konklusion - Rationaliseringsgevinster
:05 Case – Projektweb Konklusion - Rationaliseringsgevinster Distribution af CAD-tegninger CAD-tegninger bestilles hos printleverandør via projektwebben i stedet for manuelt at plotte, pakke og sende dem. Tryk af tegninger (under udarbejdelse) Der er i projektet konstateret at der er bestilt færre plots (af tegninger under udarbejdelse) end i et traditionelt projekt. Håndtering af dokumentfordeling Der kan automatisk genereres tegningsfordelingslister i stedet for manuelt at udarbejde dem. BIT-bund.TIF

23 Case – Projektweb Konklusion – Kvalitative gevinster
:05 Case – Projektweb Konklusion – Kvalitative gevinster Bedre ansvarsfordeling for dokumenthåndteringen Ansvaret for håndteringen af projektmaterialet bliver tydeligere, således at det er mere styr på hvem der gør hvad og hvornår. Bedre overskuelighed over projektmaterialet Alt projektmateriale er samlet et sted – hvilket gør at dokumenterne er bedre tilgængeligt for projektets parter. Sikkerhed for nyeste tegning Den seneste nye udgave af et dokument vil være tilgængelig så snart at den udgives – endvidere sikrer projektwebben at den sidste nye udgave ligger forrest. BIT-bund.TIF

24 Case – Projektweb Kritiske succesfaktorer
:05 Case – Projektweb Kritiske succesfaktorer Indgå en kommunikationsaftale Der skal indgås en aftale hvori formål, ansvarsfordeling, roller, generel anvendelse af projektwebben etc. er beskrevet ellers vil anvendelsen være kaotisk. Ensartet informationsstruktur Der skal etableres en fælles og konsistent informationsstruktur, således at når den er lært en gang – føler man sig hjemme. Uddannelse til alle brugere Der behov for uddannelse til alle brugere ikke kun mht. funktionaliteten – men også til hvordan projektwebben understøtter det daglige arbejde i byggeprojektet. BIT-bund.TIF

25 :05 Elektronisk indsamling og udveksling af mangeldata efter bips mangellistestandard v. Anders Kudsk BIT-bund.TIF

26 Case – digitale mangellister
:05 Case – digitale mangellister IKT koncept Standard: bips Digitale Mangellister C207 Anvendt software: bips Excel add-on Anvendelsesområde: Mangelgennemgang (totalentreprenør) Mangeludbedring (fagentreprenører EL og maler) BIT-bund.TIF

27 Case – digitale mangellister
:05 Case – digitale mangellister Case projekt Byggeri: Renovering af Patent og varemærkestyrelsens kontor i Høje Tåstrup Entreprisesum : kr. Tidsplan : Juni – december 2005 Entrepriseform : totalentreprise Projektets parter : NCC – totalentreprenør Malerfirmaet Tom Olsen – fagentreprenør Kemp & Lauritzen – fagentreprenør BIT-bund.TIF

28 Case – digitale mangellister
:05 Case – digitale mangellister Hypotese Ved brug af standardiserede og digitaliserede mangellister får vi: Der et hurtigere at indsamle manglerne digitalt (rationaliseringsgevinst) Fag-entreprenørerne har lettere ved at følge mangeludbedringen (rationaliseringsgevinst) Standarden sikrer at den nødvendige oplysninger er tilstæde (kvalitativ gevinst). BIT-bund.TIF

29 Case – digitale mangellister
:05 Case – digitale mangellister Konklusion - Rationaliseringsgevinster Mere effektiv indsamling af mangler Der er opnået en tidsbesparelse på indsamlingen af mangler, i forhold til indsamling i hånden Lettere opfølgning Én fag-entreprenør har oplevet en besparelse på opfølgningen i form af færre byggeplads besøg BIT-bund.TIF

30 Case – digitale mangellister
:05 Case – digitale mangellister Konklusion – Kvalitative gevinster Nødvendige informationer Begge fagentreprenører oplevede at mangellisterne indholdt de nødvendige oplysninger til at udbedre manglerne. God struktur Begge fagentreprenører oplevede at magellisterne var godt strukturerede Historik En fag-entreprenør oplevede at det var let at følge historikken BIT-bund.TIF

31 Case – digitale mangellister
:05 Case – digitale mangellister Kritiske succesfaktorer For at XML kan anvendes som udvekslingsformat skal det sikres at parterne har de nødvendige IT kompetencer BIT-bund.TIF

32 E-learning i digital skurvogn
:05 E-learning i digital skurvogn v. Anders Kudsk BIT-bund.TIF

33 Case – E-learning i digitalskurvogn
:05 Case – E-learning i digitalskurvogn IKT koncept Standard: bips standard C206 E-learning i VitusBerings digitale undervisningsskurvogn Anvendelsesområde: Udførsel BIT-bund.TIF

34 Case – E-learning i digitalskurvogn
:05 Case – E-learning i digitalskurvogn Hypotese Ved at gennemføre e-learning direkte på byggepladsen får vi: Mail brugerne på pladsen deltager i undervisningen Uddannet dem i at følge bips standard og Outlook add-on BIT-bund.TIF

35 Case – E-learning i digitalskurvogn
:05 Case – E-learning i digitalskurvogn Case projekt Byggeri: 3 højhuse til beboelse på 12 etager hver Entreprisesum : kr. Tidsplan : udførelse - december juli 2007 Entrepriseform : totalentreprise Projektets parter : NCC – totalentreprenør Alpha Electric – fagentreprenør Fredensborg VVS - fagentreprenør BIT-bund.TIF

36 Case – E-learning i digitalskurvogn
:05 Case – E-learning i digitalskurvogn Konklusion – Kvalitative gevinster Der er alene opnået kvalitative gevinster Fagentreprenørerne deltog i undervisninge - men på forskelligt niveau Kursusdeltagerne blev i stand til at følge bips standard Undervisningen har i et vist omfang fungeret, som teambuilding mellem projektets parter. BIT-bund.TIF

37 Case – E-learning i digitalskurvogn
:05 Case – E-learning i digitalskurvogn Kritiske succesfaktorer Undervisningen skal være koordineret med parternes interne uddannelses programmer Inddrag det at der gennemføres undervisning, i projektets IKT aftale BIT-bund.TIF

38 :05 Pause BIT-bund.TIF

39 Digital aflevering af drift og vedligelholdelsesmateriale
:05 Digital aflevering af drift og vedligelholdelsesmateriale v. Søren Vestergaard BIT-bund.TIF

40 Case – digital aflevering
:05 Case – digital aflevering IKT koncept Standard: aflevering i bygherrens driftssystem (Det Digitale Byggeri’s krav 10 – metode 3) Anvendt driftssystem: Carl Bro’s Butler system BIT-bund.TIF

41 Case – digital aflevering
:05 Case – digital aflevering Case projekt Byggeri: 3 kontorbygninger på ca kvadratmeter Sted: Danmarks Tekniske Universitet Bygherre : Scion – DTU Tidsplan: ultimo 2003 til medio 2005 Projektets parter : Carl Bro – driftsrådgiver Frederiksen og Birkner – arkitekt EKJ rådgivende ingeniører – ingeniør Kemp & Lauritzen - teknikentreprenør BIT-bund.TIF

42 Case – digital aflevering
:05 Case – digital aflevering Hypotese Ved brug af digital aflevering fås: mere præcise og målrettede driftsdata grundet klarere krav til driftsdata formuleret rettidigt, en entydig datastruktur og løbende aflevering af dokumentation en mere effektiv afleveringsproces for driftsdata grundet tidsbesparelser i afleverings- og driftsfase BIT-bund.TIF

43 Case – digital aflevering
:05 Case – digital aflevering Konklusion – Rationaliseringsgevinster Bygherren fik en af ham estimeret besparelse på kr. årligt grundet tidsmæssige besparelser afledt af bedre overblik og lettere håndtering af dokumentation. Projektets øvrige parter fik ingen tidsmæssige besparelser i forbindelse med afleveringsprocessen, hvilket kan tilskrives manglende kompetencer og standardprocesser på området. De tidsmæssige besparelser formodes dog at kunne opnås ved gentagen anvendelse af konceptet. BIT-bund.TIF

44 Case – digital aflevering
:05 Case – digital aflevering Konklusion – Kvalitative gevinster Lettere bestilling af materialer Når materialer (f.eks. døre) skal bestilles hjem er det hurtigt at finde de præcise produktspecifikationer for bygherren, da driftsmaterialet er meget let tilgængeligt. Der kan foretages direkte opslag og søgninger i de digitale driftsdata. Mere færdigt materiale Der er nemt at sikre, at alt relevant driftsdata er afleveret, da der via den digitale aflevering skabes et bedre overblik over de samlede driftsdata, end der traditionelt er muligt. Samtidig sikrer den løbende aflevering, at kvalitet og tilstedeværelse af driftsdata kan kontrolleres løbende. BIT-bund.TIF

45 Case – digital aflevering
:05 Case – digital aflevering Konklusion – Kvalitative gevinster Højere grad af målretning af driftsdata Da der inden aflevering fastlægges en entydig struktur for driftsdata, målrettes disse betydeligt. Dette betyder, at bygherren præcis modtager de nødvendige og specificerede driftsdata. Bedre mulighed for udbud af drifts- og vedligeholdelsesydelser Driftsdata på digital form giver gode muligheder for at sortere og udvælge disse samt at omsætte de digitale data til rapporter og lister. Dette medfører, at det er let at etablere udbudsmateriale i forbindelse med udbud af driftsopgaver. BIT-bund.TIF

46 Case – digital aflevering
:05 Case – digital aflevering Kritiske succesfaktorer bygherren skal have en strategi for anvendelse af drifts- og vedligeholdelsessystemet, således at krav til aflevering af dokumentation kan afspejles entydigt i udbudsmaterialet. der skal foreligge en gennemarbejdet udbudsmateriale der specificerer datastruktur og afleveringskrav. der skal være afsat ressourcer til uddannelse, koordinering og kvalitetssikring. gevinster er afhængige af gentagen anvendelse af konceptet. Konceptet skal derfor indføres som standardkrav hos bygherren. driftsdata skal afleveres løbende for at tidsbesparelser opnås og kvalitet af driftsdata øges. BIT-bund.TIF

47 Standardiserede beskrivelser efter bips B100
:05 Standardiserede beskrivelser efter bips B100 v. Søren Vestergaard BIT-bund.TIF

48 Case – bips beskrivelser
:05 Case – bips beskrivelser IKT koncept Standard: bips B100 beskrivelser (Det Digitale Byggeri’s krav 6a og 6b) Anvendt model: to-spaltede beskrivelser Anvendelsesområde: Projektering (ingeniør og arkitekt) Udbud (totalentreprenør) Tilbudsgivning (murerentreprise) Udførelse (totalentreprenør og murerentreprise) BIT-bund.TIF

49 Case – bips beskrivelser
:05 Case – bips beskrivelser Case projekt Byggeri: Ny indskoling (0-3 klasse) til Torsted Skole, Horsens Entreprisesum : kr. Tidsplan : projektering - november 2006-marts 2007 udførelse - marts 2006-marts 2007 Entrepriseform : totalentreprise Projektets parter : NCC – totalentreprenør Carl Bro – ingeniør Arkitema – arkitekt Brædstrup Murerforretning - murerentreprise BIT-bund.TIF

50 Case – bips beskrivelser
:05 Case – bips beskrivelser Hypotese Ved brug af beskrivelsesværktøjet får vi: effektiv produktion af beskrivelser grundet standardisering af disse optimal uddannelse grundet anvendelse af standardiserede beskrivelser en høj kvalitet af beskrivelserne grundet kvalitative mindstekrav højt vidensniveau grundet anvendelse af standardiserede beskrivelser grundlag for videndeling grundet anvendelse af standardiserede beskrivelser BIT-bund.TIF

51 Case – bips beskrivelser
:05 Case – bips beskrivelser Konklusion – Rationaliseringsgevinster (casedeltagere og ekspertpanel) Mere effektiv produktion af beskrivelser Der opnås tidsbesparelser ved udarbejdelse af beskrivelser, idet disse ikke skal produceres fra bunden. Der opnås mere effektiv grænsefladekoordinering. Mere effektiv uddannelse Tidsforbrug og udgifter til uddannelse af medarbejdere blive reduceret. Medarbejderne skal ikke uddannes i den enkelte virksomheds værktøj ved jobskift – men kan nøjes med oplæring én gang. BIT-bund.TIF

52 Case – bips beskrivelser
:05 Case – bips beskrivelser Konklusion – Kvalitative gevinster (casedeltagere og ekspertpanel) Højere kvalitetsniveau for beskrivelser Standard beskrivelser sikrer et minimumsniveau for beskrivelsernes indhold, som man ikke kan bevæge sig under. Højere videnniveau Standard beskrivelser sikrer et indgående kendskab til disse hos byggebranchens spillere. Samtidig vil et ensartet beskrivelsesformat sikre, at det et let at finde specifikke krav. Bedre videndeling Al videndeling og forbedringsarbejde samles omkring ét værktøj via én kanal. Hele branchen vil bidrage til forbedringer. BIT-bund.TIF

53 Case – bips beskrivelser
:05 Case – bips beskrivelser Kritiske succesfaktorer bips er og bliver flaskehalsen. Der skal afsættes nødvendige vedligeholdelsesressourcer og éntydige kommunikationskanaler. beskrivelsesværktøjet skal være attraktivt at anvende for den enkelte bruger - indholdsmæssigt, lay-outmæssigt samt word-mæssigt. rationaliseringsgevinster og kvalitative gevinster er i høj grad baseret på gentagen anvendelse af beskrivelserne – alle byggeriets spillere skal derfor med på vognen. Det vurderes, at gevinsterne optræder efter 2-3 anvendelser. der skal være mulighed for at anvende den 1- eller 2-spaltede i en længere periode, idet det er af stor betydning, at beskrivelserne kan tilpasses projektparternes kompetencer og arbejdsform samt projektets kompleksitet. BIT-bund.TIF

54 :05 3D arbejdsmetode v. Morten Alsdorf BIT-bund.TIF

55 Case – 3D arbejdsmetode IKT koncept
:05 Case – 3D arbejdsmetode IKT koncept Afprøvning af 3D arbejdsmetodes 3D CAD-manualer. Giver retningslinier for hvorledes 3D-modellerne skal udarbejdes. Nye termer mht. fagmodel og fællesmodel. Hvert fag udarbejder en fagmodel. Fællesmodellen udgør den samlede 3D-model af byggeriet. 3D-modellernes anvendelsesområde: Visualisering. Simulering. Tegningsproduktion. Dataudtræk. Geometrisk kollisionskontrol. BIT-bund.TIF

56 Case – 3D arbejdsmetode Case projekt
:05 Case – 3D arbejdsmetode Case projekt Byggeri: Koncert og konferencecenter i Reykjavik. Byggeareal: m2. Tidsplan: Fra starten af 2005 til 2009. Projektets parter: Henning Larsens Tegnestue (Arkitekt). Rambøll (Ingeniørrådgiver). Aftale/Udførelse 3D arbejdsmetode konceptet. Udarbejde en fælles 3D CAD-projektaftale. Arkitektur, stål-/betonkonstruktioner, ventilation, VVS og El (3D modeller). Alle fag udarbejder og sammensætter deres 3D-model i en fagmodel som sammensættes i en fællesmodel. Hver uge udarbejdes shapshot af fællesmodellen, som oplægges på projektweb. BIT-bund.TIF

57 Case – 3D arbejdsmetode Hypotese
:05 Case – 3D arbejdsmetode Hypotese Konceptet 3D arbejdsmetode skal understøtte samarbejdet omkring brugen af 3D modeller Konceptet forventes at give cadbrugerne en ensartet og koordineret arbejdsmetode. Visualiseringen af fællesmodellen skulle medføre en lettere forståelse af design og problem. Den løbende kollisionskontrol skal reducere geometriske kollisioner mellem fagene, og fremtvinge beslutninger tidligere i projektet. BIT-bund.TIF

58 Case – 3D arbejdsmetode Konklusion – Rationaliseringsgevinster
:05 Case – 3D arbejdsmetode Konklusion – Rationaliseringsgevinster Sikkerhed på lavt detaljeringsniveau. Uklarheder bliver opdaget i 3D-modellen og ikke ude på byggepladsen. (KR) Kommunikation og koordinering bliver væsentligt forbedret med konceptet. Der er klare retningslinier. (TID) Faserne bliver rykket, da der udarbejdes ting i forprojektet som tidligere først ville blive løst i hovedprojektet. (KR) BIT-bund.TIF

59 Case – 3D arbejdsmetode Konklusion – Kvalitative gevinster
:05 Case – 3D arbejdsmetode Konklusion – Kvalitative gevinster Ved benyttelse af 3D-modeller er demonstrationen/visualiseringen til bygherren og andre parter blevet lettere. Detaljer kan vises mere illustrativt, samt lettere at forklare end 2D-tegninger. Alt teknisk og praktisk er beskrevet i manualen, dvs. at der er klare retningslinier for hvad der skal udføres, f.eks. udveksling til kollisionskontrol. 3D-modellen er intelligent, dvs. ved ændringer i modellen vil der automatisk forekomme opdateringer af diverse tegninger. BIT-bund.TIF

60 Case – 3D arbejdsmetode Konklusion IKT- risici
:05 Case – 3D arbejdsmetode Konklusion IKT- risici Der vil mangle forskellig kompetence da det at arbejde med 3D-modeller på tværs at faggrænser er nyt. Kan formindskes ved at lave workshop. (3D- arbejdsmetode) Hvis 3D-softwaren ikke kan understøtte behovet. (2D tegninger). Tilstrækkelighed for Vieweren, dvs. anden software. Læring her og nu, som kræver øvelse og teknisk support. Indstillet på forandringer og dermed udfordringer. Alle i projektet skal gerne være med til at udarbejde 3D-modeller så effektiviteten med 3D bliver benyttet optimalt. BIT-bund.TIF

61 Case – 3D arbejdsmetode Kritiske succesfaktorer
:05 Case – 3D arbejdsmetode Kritiske succesfaktorer Det er vigtigt, at alle på projektet bakker op om brugen af 3D-modeller. Projektledelsen skal give opbakning ved brugen af 3D, da det kræver ekstra kræfter her og nu. Der skal investeres i 3D-software som kan understøtte brugen af 3D-modeller Samt investeres i uddannelse af medarbejdere. BIT-bund.TIF

62 Digitale mangellister
:05 Digitale mangellister v. Jens Guldborg BIT-bund.TIF

63 Case 19 - Digitale mangellister
:05 Case 19 - Digitale mangellister IKT koncept Under afleveringen arbejdes med bips mangellistestandard C207 for digitale mangellister og det tilhørende software hvor der er anvendt XLS udgaven Anvendelsesområde Aflevering BIT-bund.TIF

64 Case 19 - Digitale mangellister
:05 Case 19 - Digitale mangellister Case projekt Byggeri: plejeboliger for Arbejdernes Andels Boligforening i Helsinge Entreprisesum : kr. 22 mio. Tidsplan : projektering: juni juni 2005 udførelse: april maj 2006 Entrepriseform : Hovedentreprise Projektets parter: MT Højgaard, Hovedentreprenør COWI - ingeniør og totalrådgiver Arkitekttegnestuen Virumgård - arkitekt BIT-bund.TIF

65 Case 19 - Digitale mangellister
:05 Case 19 - Digitale mangellister Hypotese Anvendelsen af en fælles platform for formidling af mangler ved aflevering vil sikre at: alle mangler registreres, håndteres og afsluttes i en struktureret form, der sikres et samlet overblik over udestående mangler mellem alle parter, anvendelsen af de digitale mangellister vil reducere medgået tid for alle parter, da alle data vedligeholdes i ét system og udveksles digitalt. BIT-bund.TIF

66 Case 19 - Digitale mangellister
:05 Case 19 - Digitale mangellister Konklusion - Rationaliseringsgevinster Arkitekten vurderede at der i den anvendte udgave af de digitale mangellister lå en besparelse på ca. 25 % ift de timer de normalt anvender ved aflevering, mens en fuld implementering hvor alle parter anvender samme lister ville resultere i en besparelse på ca. 40 % for arkitekten. Rådgiveren fandt det hensigtsmæssigt at anvende en standard mangelliste og forventer ved nye projekter at opnå væsentlige besparelse. Hovedentreprenøren så ikke nogen besparelser som projektet blev gennemført, men så en væsentlig rationaliseringsgevinst hvis den digitale mangelliste er tilpasset projektet og entreprenørens processer. Alle parter forventer at ved fuld indarbejdelse af processen, at der kan spares et eller flere besøg på pladsen, samt tid til at fremsende og modtage listerne. BIT-bund.TIF

67 Case 19 - Digitale mangellister
:05 Case 19 - Digitale mangellister Konklusion – Kvalitative gevinster Bedre informationsdeling Bedre overblik Større chance for mangelfri aflevering Genkendelsens glæde hvis de digitale mangellister bliver de facto standard BIT-bund.TIF

68 Case 19 - Digitale mangellister
:05 Case 19 - Digitale mangellister Kritiske succesfaktorer (1) Vigtigt at der allerede i udbudsmaterialet stilles krav om anvendelse af digitale mangellister Der skal være én tovholder på listen, eller listerne hvis der er flere Vigtigt at listen konfigureres til det konkretet projekt så det er muligt at sortere og printe lister med udvalgte (relevante) informationer Start etablering af lister tidligt Vigtigt at alle parter i afleveringen kun anvender de digitale mangellister og at de holdes opdaterede Så vidt muligt registrer det elektronisk på pladsen ved mangelgennemgang, så der spares én arbejdsgang BIT-bund.TIF

69 Case 19 - Digitale mangellister
:05 Case 19 - Digitale mangellister Kritiske succesfaktorer (2) Godt hvis der tidligt i afleveringen skabes en fælles referenceramme for mangelfri aflevering mellem alle parter. Dvs. når det første område nærmer sig afslutning gennemgår alle parter området og notere hvilke mangler der ved aflevering ikke kan accepteres af bygherren. Hvis der er flere lister sørg for at konsolidere lister i én liste for at etablere samlet overblik Sørg for at gemme historikken på manglerne som reference så de eventuelt senere kan anvendes til at føre statistik på f.eks. hvilke leverandører som har hvilke mangler BIT-bund.TIF

70 Digitalt udbud og projektweb Erfaringer med metoden
:05 Digitalt udbud og projektweb Erfaringer med metoden v. Susanne Brun BIT-bund.TIF

71 Case – Projektweb IKT koncept Projektweb Rambøll ProjektWeb
:05 Case – Projektweb IKT koncept Projektweb Rambøll ProjektWeb Anvendelsesområde: Forslagsfasen - arbejdsgrupper Projekteringsfasen Udbud Udførelse Brugerinformation BIT-bund.TIF

72 Case – Projektweb Case projekt
:05 Case – Projektweb Case projekt Byggeri: Renovering af 297 lejligheder i Fjordparken, mens beboerne bor der Entreprisesum : 115.mio.kr. Tidsplan : Januar 2005 – Juli 2006 (udførelsesdelen) Entrepriseform : Hovedentreprise Projektets parter : Rambøl (bygherrerådgiver) Tegnestuen mejeriet (arkitekt) Hoffmann (entreprenør) Eigil Rasmussen (Tømrer) BIT-bund.TIF

73 :05 Generelt om casen Casen har udviklet sig til at omfatte beboere og ikke kun udbuds- og udførelsesfasen. BIT-bund.TIF

74 Erfaring ved brug af metoden
:05 Erfaring ved brug af metoden De involverede stiller positiv op for deltagelse, da der er værdi i, at der kommer anbefalinger op og gode råd til hvordan og hvorledes det kan bruges fornuftigt. Skemaerne kan forstås og er nemme at bruge, hvis caseansvarlig styrer processen. Det er stor forståelse for hvad man spørger om.....men svært at finde beløbet, når det er et gennemprøvet IKT-projekt. BIT-bund.TIF

75 :05 Opponent Jørgen Jensen BIT-bund.TIF

76 Debat Er de opnåede resultater nyttige?
:05 Debat Er de opnåede resultater nyttige? Kan de opnåede resultater formidles på en bedre måde? Virker de opnåede resultater troværdige? Hvordan bør de enkelte cases navngives for bedst at fange målgruppens interesse? Eksempler: Digitale mangellister, Mangellister efter bips standard C207, Standardiseret anvendelse og udveksling af digitale mangellister ved renovering af Patent og Varemærkestyrelsen kontor Hvordan kan det sikres at der også efter 2006, hvor BIT konsortiet slutter sit arbejde, bliver gennemført nye cases. BIT-bund.TIF