NATUR OG MILJØ I DANMARK - STATUS OG UDFORDRINGER

Præsentationer af emnet: "NATUR OG MILJØ I DANMARK - STATUS OG UDFORDRINGER"— Præsentationens transcript:

1 NATUR OG MILJØ I DANMARK - STATUS OG UDFORDRINGER
Kurt Nielsen Direktør, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Prodekan, Science and Technology Aarhus Universitet

2 Centrale spørgsmål Hvordan øger vi omkostningseffektivt biodiversiteten i det intensive landbrugslandskab? Hvor og hvordan etablere vi ny natur, der skaber bedst mulig sammenhæng i hele naturen? Hvilke nye fosfor-virkemidler har vi til at opfylde målsætninger for søer og fjorde? Hvor meget skal vi mindske kvælstoftilførslen til de marine områder? Hvordan vil ny praksis for mindre oprensning af vandløb påvirke vandløb, ådale og afdræning af marker? Hvilke konsekvenser har det at indregne effekter af klimaændringer i vand- og naturplaner?

3 DK er et intensivt landbrugsland – naturen mangler plads !
Landuse in Denmark Areal Pct Landbrug 62 Skov 12 Lysåben natur 9 Søer 2 Bebyggelse og veje 10 Andet 5 Miljøtilstandsrapport 2009, AU/DCE DK er et intensivt landbrugsland – naturen mangler plads !

4 2010-målet fra 2001 om stop for tab af biodiversitet blev ikke nået.
Hvordan afgør vi, om de nye 2020-mål opfyldes? Aarhus Universitet har undersøgt 139 indikatorer fra i alt ni økosystemer med truet biodiversitet inden for temaerne: - Arter/artsgrupper - Levesteder - Processer

5 DANMARKS BIODIVERSITET 2010
(Ejrnæs et al. 2011) Ud af 139 biodiversitetselementer er: 47 % i tilbagegang 25 % stabil eller i fremgang 28 % ukendt Arterne er fortrinsvis i tilbagegang (72 %) Levestederne har det bedre (23 % i tilbagegang) Processernes udvikling er dårligt belyst (58 %)

6 Skovene er præget af intensiv skovdrift og mangler dødt ved, gamle og hule træer, samt ”svupvand”.
A A R H U S U N I V E R S I T E T D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

7 Mange skovlysninger er forsvundet, og med dem flere varmeelskende sommerfugle. Af de syv arter på siden er kun de to perlemorssommerfugle endnu at finde i Danmark. D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

8 Næringsfattige, sandede og fugtige levesteder er forsvundet, og med dem mange af vores mest sjældne arter (her soldug og sumpstrå) A A R H U S U N I V E R S I T E T D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

9 Klosterheden med et stort opland uden landbrugsdrift danner naturlige ådale med sjældne naturtyper som hængesæk, klokkelynghede og næringsfattige småsøer A A R H U S U N I V E R S I T E T D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

10 Konklusioner Wilhjelm-udvalget, 2001 Landbrugsproduktionen er for intensiv og naturen er trængt
For lidt vand For mange næringsstoffer For mange miljøskadelige stoffer For lidt afgræsning For lidt kontinuitet For små naturområder For opsplittede naturområder Wilhjelmudvalget, 2001: En rig natur i et rigt samfund

11 Flere plantearter og dermed føde for bestøvere på økologiske bedrifter
Antal humlebi- planter Total Konventionel, sandjord 1 ± 0.8 21.5 ± 1.9 Økologisk, sandjord 7.4 ± 0.3 40.2 ± 3.8 Konventionel, lerjord 8 ± 1.3 33.5 ± 4.9 Økologisk, lerjord 12.3 ± 1.1 51.7 ± 2.1

12 En prioriteret indsats: det har vi nået
Videnopbygning Baseret på eksisterende viden Kortlægning og overvågning (Fredshavn et al, 2011) EU-beskyttede naturtyper i Natura 2000 områder - undtagen marint EU-beskyttede arter Natura 2000-planer for EU-naturtyper og arter

13 En prioriteret indsats: det mangler vi
Videnopbygning Strategisk forskning Evidensbaseret forvaltning Kortlægning og overvågning EU-beskyttede naturtyper uden for Natura-2000 områder Levesteder for EU-beskyttede arter Generelle natur (§3-natur) Beskyt det mest værdifulde Naturplaner uden for Natura-2000 områderne Genopret Naturskov, store varierede naturområder, fri succession, store græssere…..

14 Fosforoveskuddet er reduceret markant; kan vi samtidig løse et miljøproblem, spare på et begrænset råstof og skabe arbejdspladser Landscentret 1998

15 Udvikling i fosfortab - vandløb og renseanlæg
Koncentrationen af fosfor i vandløb er faldet med mere end 50 % pga. faldet i spildevandsudledningen. Ingen tydelig udvikling siden slutningen af 1990’erne. Udledning af fosfor fra renseanlæg er faldet med ca. 90 %. Jensen et al. 2011

16 Vandplaner: behov for yderlige mindsket fosfortilførsel
Mindsket P-indhold, men mest i de meget næringsrige søer Mulig N-begrænsning i enkelte søer Sigtdybde Lidt bedre sigtdybde Vandtemperatur Øget temperatur. Stigning på ca. ½ grad per 10 år (sommertemperatur i overfladevand i 19 søer) Konsekvenser?

17 Næringsfattige, klarvandede søer med Lobelie og små amfibiske planter er stærkt truede. Nygravede vandhuller på agerjord kan ikke erstatte dem. A A R H U S U N I V E R S I T E T D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

18 Vandløb – økologisk kvalitet vs. vandafledning
Fald i mængden af organisk stof (BI5) i hele perioden fra 1975; 50 % fald i perioden pga. spildevandsrensning. Markant forbedring i vandløbstilstanden målt ud fra sammensætningen af smådyr (DVFI). Bedre økologisk vandløbskvalitet forudsætter mindre oprensning og grødeskræring, hvilket betyder højere vandstand og dermed ændrede afvandingsforhold af marker. Arealomfanget er pt. særdeles usikkert.

19 Usikkert om de anvendte virkemidler i første generation af vandplanerne kan give den forventede fosforreduktion. Behov for yderligere forskning i virkemidlerne

20 Randzoner - muligheder
Randzoner kan begrænse udledninger af kvælstof, fosfor og pesticider til overfladevand Gevinsterne for fosfor er størst, hvis randzonens bredde tilpasses, så der tages hensyn til, hvor der er størst udledninger af næringsstoffer. Det kræver en grundig lokal analyse. Randzoner kan også gavne biodiversiteten i randzonen og vandløbet Med den rette pleje kan randzonerne efterhånden bidrage til agerlandets biodiversitet. Randzoner kan tilbyde en multi-funktionalitet, hvis bredde, udformning og pleje optimeres Adgangsforhold betyder øget færdsel langs vandløbene

21 Udfordringer i forhold til klimaændringer
Holstebro 2007 Kan oplandet ”bruges” som reservoir uden det påvirker naturen uhen- sigtsmæssigt? Holstebro kommune, Natur og Miljø Udfordringer i forhold til vand- og naturplan- lægning, fx: ændringer i vandafstrømning ændret næringsstofafstrømning ændret omsætning af organisk stof og næringsstoffer ændrede fysiske forhold (ilt, temperatur) biologisk respons ændrede dyrkningsbetingelser nye arter 21

22 Udvikling i kvælstoftab – vandløb og luft
Vandføringsvægtet koncentration Koncentrationen i vandløb er faldet med ca. 50 %; størstedelen skyldes landbrugets halvering af kvælstof-udvaskningen. Ingen klare ændringer siden 2003. Kvælstofnedfaldet fra luften på landjorden og farvande er faldet med godt 30 %.

23 Udvikling i havet Både N & P har betydning for miljøtilstanden i fjorde. N er afgørende for miljøtilstanden i åbne danske marine områder. Markante fald i N-koncentratio- nen, især i fjorde. Begrænsede forbedringer i biologiske parametre, bl.a. pga. fortsat høje N-niveauer. Andre påvirkningsfaktorer, bl.a. fiskeri og miljøfremmede stoffer, samt klimaændringer. Fjorde Åbne havområder

24 Kortlægning af eutrofieringsstatus i Østersøen
Andersen et al. 2010

25 Danske kystområder er generelt mindre påvirkede end indlandsområderne – og samtidig meget vigtige, også internationalt

26 EU’s Havstrategidirektiv skal implementeres
Behov for Analyse af konsekvenser af reduceret kvælstoftilførsel til marine områder – pt stor uenighed om reduktionsbehov – op til t N/år (halvering i forhold til i dag) Anvendelse af flere indikatorer medfører et udviklingsbehov

27 Grundvand Nitratindholdet i det yngre grundvand er faldende pga. mindre udvaskning fra landbrugsarealer i de seneste år. I ældre grundvand (mere end 25 år) ses den største hyppighed af stigende nitratkoncentrationer. Pesticider er fortsat et problem: målt i 45 % af de undersøgte prøver i 2010. Kilde: Thorling (red. 2011) Virkemidler: gødsknings- og sprøjtefri zoner i udvalgte områder og skovrejsning på landbrugsjord. Foto: GEUS

28 Tak for opmærksomheden !