Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund

Præsentationer af emnet: "Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund"— Præsentationens transcript:

1 Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund

2 Hvor kommer ideen fra? 12 lande i Europa med i sammenslutningen Blomstrende landsbyer. Ribeauville’ Blomstrende landsby En europæisk konkurrence for landsbyer i 12 lande med det overordnede formål at forbedre livskvaliteten i landsbyerne

3 Hvorfor blomstrende landsby i Danmark?
Fordi det er et program der lægger op til: At få synliggjort de velfungerende landsbysamfund. At gøre det mere attraktivt at bo og leve i en landsby. At borgerne forholder sig til hvordan det er at leve i landsbyen. At borgerne får en unik mulighed for at sætte kursen i deres landsby. At sikre at landsbyen fremstår som et samlet hele. At sikre det gode samarbejde med kommunen. At skabe synlighed om landsbyens kvaliteter. At landsbyen er med i landsdækkende netværk af vidensdeling. At landsbyen arbejder målrettet frem mod egne strategiske mål. At der hvert år følges op på planer og projekter.

4 Hvordan kommer man i gang?
Kommune og landsbyer beslutter i fællesskab at de gerne vil være med i blomstrende landsbyer Initiativet kommer altid fra den enkelte landsby, som selv skal ønske og søge udviklingen. Kommunen støtter og bidrager på områder, der kræver særlig indsigt og overblik.

5 Organisationen Protektor National Komite for Blomstrende Landsby
Sekretariatet for Blomstrende Landsby Lokal Komiteer Kommunen Landsbyen Organisationen består af tre lag, som fordeler sig således: Det nationale lag Det regionale / kommunale lag Landsbylaget Kort opsummering af kompetence- og indsatsområderne for organisationen: Protektor og Den Nationale Komite skaber national og politisk synlighed. Regioner og kommuner sikrer landdistriktsudvikling i samarbejde med Blomstrende Landsbys lokale komitéer. Sekretariatet er den koordinerende og rådgivende instans.

6 8 regionalt forankrede komiteer
Organisation Formand Sekretariat De Lokale Komiteer Den Nationale Komite Partnere Projektgruppen KK entreprise Formand Christian Mejdahl Indenrigs- og Socialministeriet Søren Hansen Thomsen Fødevareministeriet Arnt B. Josefsen Miljøministeriet Bue Elkjær Nielsen Kulturministeriet Per Voetmann Friluftsrådet Flemming Larsen Landsforeningen af Menighedsråd Keld Nielsen Håndværksrådet Kurt Adamsen Samvirkende danske Turistforeninger Kjeld Larsen Kulturelle Samråd i Danmark Bente Schindel De Samvirkende Købmænd Trine Busk-Jepsen Fritid og Samfund Steffen Hartje Landsforeningen af Landsbysamfund Ole Olsen Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Søren Riiskjær Ålborg Universitet Jørgen Møller Landdistrikternes Fællesråd Carsten Blomberg Hansen Idé udvikler Leif Hansgaard Erhvervs- og Turistkontoret på Ærø Maja Wenzel Ørum-Nielsen Landdistrikternes Fællesråd Kirsten Bruun 8 regionalt forankrede komiteer Nationale partnere Den Lokale Komité Formand Medlem Kommunen Regionen

7 Økonomi Kommunale medlemmer Landsby medlemmer Partnere 22.000 1.500
Landsbyen skal årligt betale 1500 kr. plus moms i kontingent for at være med. Derudover er der en udgift i forbindelse med opsætningen af flag og PR pakken. Dette beløb varierer i forhold til landsbyens ønsker.

8 Hvad får landsbyen? Besøg af den lokale komite som ser om alt er OK, men som også rådgiver og hjælper. I modtager udviklingsmateriale I får adgang til netværk og vidensdeling Adgang til kurser og uddannelse for landsbyens borgere Rådgivning fra sekretariat tlf. og mail Flag, flagstang, og andet materiale efter ønske Synlighed - branding

9 Hvad får kommunen? Et redskab til udvikling af kommunens landdistrikter Inspiration og rådgivning via sekretariatet Markedsføring på landsplan via presse og hjemmesiden Markedsføring via deltagelse i messer, arrangementer m.v. Adgang til uddannelse og kurser for kommunale medarbejdere Anvendelse af LOGO i forbindelse med kommunale aktiviteter og markedsføring.

10 Hvornår får man så et flag?
Man får et flag med en blomst når man har ansøgt om at være med og gennemført de 5 kriterier i niveau 1. Man får et flag med to blomster efter niveau 2. Det er grundlæggende niveauer, herefter kan landsbyen vælge hvad I vil arbejde med som de næste 5 kriterier Det kan være: Miljø Sundhed Kultur Turisme o.s.v.

11 Pointgivning for landsbyudvikling
Søger en landsby om en blomst, skal landsbyen ud fra de gældende fem kriterier give deres landsby point. Der kan gives fra 1-5 point, for hvert af de fem kriterier. For at komme i betragtning som Blomstrende Landsby, skal landsbyen sammenlagt opnå 15 point, indenfor det aktuelle niveau. 1 point indenfor et kriterium, er minimum.

12 Fem niveauer / 25 kriterier
Programmet er inddelt i fem niveauer, som skal sikre, at der altid kan skabes en blomstrende fremdrift i netop den retning, som landsbyens borgere har mulighed, ressourcer og lyst til. Det grundlæggende niveau Det planlæggende niveau Det synliggørende niveau Det servicerende niveau Det bæredygtige niveau Hver af disse fem niveauer indeholder 5 kriterier. Altså byder programmet 25 kriterier som målepunkter for landsbyudviklingen 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25

13 De to grundlæggende niveauer
Niveau 1 - Det grundlæggende niveau: Indblik Udsyn Netværk og Sammenhold Foreningsliv Organisation Niveau 2 - Det planlæggende niveau: Borgernes mangfoldighed Bredde i tilbud Udstråling Åbenhed Udviklingsplan

14 Indblik – hvad menes med det?
Udsyn Netværk og Sammenhold Foreningsliv Organisation Indblik – hvad menes med det? Inden for dette kriterium, skal der arbejdes med at få et overblik over landsbyens befolkning, erhverv og historie, således at der med afsæt i dette materiale kan arbejdes med at opdage fremtidens udfordringer. En betingelse for udvikling er, at landsbyen kender sig selv. Historien, kulturarven, de grundlæggende holdninger og værdier, der har skabt og bidraget til udvikling af landsbyen kan med fordel bringes frem i lyset.

15 Udsyn – hvad menes med det?
Indblik Udsyn Netværk og Sammenhold Foreningsliv Organisation Udsyn – hvad menes med det? Udsyn handler om at den enkelte landsby forstår sig selv som en del af noget større, så der skabes plads til helhedstænkning. Ingen ildsjæle eller landsbyer er hævet over fællesskabets styrker, men alle bør forstå nødvendigheden af, at sammen er vi stærkere. Det kan gøres ved at landsbyerne følger hinandens udvikling tæt, så der skabes et velfungerende samarbejde mellem de enkelte landsbyer. Et samarbejde der oftest organiseres som et fællesråd for alle landsbyer i kommunen. Der skal og bør være udsyn nok til, at den enkelte landsby til enhver tid har et overblik over en helhed, som omfatter de andre landsbyer og kommunens planer og initiativer.

16 Indblik Udsyn Netværk og Sammenhold Foreningsliv Organisation Netværk og sammenhold Netværk er en gruppe af mennesker der taler sammen og forholder sig til en bestemt opgave i fællesskab. Netværk kan både være uformelle og formelle, der på forskellig vis binder landsbyen sammen.

17 Indblik Udsyn Netværk og Sammenhold Foreningsliv Organisation Foreningsliv I mange landsbyer er foreningslivet ofte omdrejningspunktet for fællesskabet. Derfor er foreningslivet et centralt element i landsbyens udvikling. Dette kriterie giver mulighed for at beskrive foreningslivet i landsbyen. Er det traditionelt og fungerende eller moderne og fleksibelt.

18 Indblik Udsyn Netværk og Sammenhold Foreningsliv Organisation Organisation Med dette kriterium skal der redegøres for hvordan landsbyen arbejder med organisationen. Landsbyen bør finde sammen og kunne tale med en stemme i forhold til omverdenen. Foreningsliv, netværk, erhvervsliv og borgere skal samles i et lokalråd, fællesforening, laug eller anden konstruktion, der gør det muligt for landsbyen at skabe et fællesskab i forhold til udvikling.

19 Niveauer fortsat Det synliggørende niveau: Lokal byggeskik
Udvikle kulturarven Turisme faciliteter Aktiviteter & arrangementer Branding Det servicerende niveau: Offentlig service Privat service Erhvervsliv Iværksætter Egnsprodukter Det bæredygtige niveau: Synlig vækst Sundhed Miljø Energi Bæredygtig

20 Indblik Udsyn Netværk og Sammenhold Foreningsliv Organisation Vurderingsskemaet Det er landsbyen der laver en egen vurdering ud fra de enkelte kriterier. Denne vurdering medsendes ansøgningen om optagelse, og det er denne der ligger til grund for lokalkomiteens besøg, gennemgang og indstilling.

21 Prinsesse Marie til Ærø
Ærø: 8. maj hejser H.K.H. Prinsesse Marie blomsterflaget over Bregninge på Ærø. Bregninge er nemlig blevet udpeget som den første landsby i Danmark som værende såkaldt "Blomstrende Landsby". I den anledning får landsbyen besøg af Prinsesse Marie for en dag. Prinsessen skal hejse flaget, der er bevis på, at Bregninge er en landsby i blomstrende udvikling. For at kvalificere sig til den blomstrende titel har borgerne skullet måle deres landsby i forhold til en række kriterier fastsat af den Nationale Komité for Blomstrende Landsbyer -bl.a. med vægt på bæredygtige principper. Deltag i                                                                                                                                                                                                                      Foto: NILS SVALEBØG                                                                                                      Deltag i Annonce Formanden for den Nationale Komité for Blomstrende Landsbyer, Christian Mejdahl, vil også være at finde i Bregninge 8. maj ligesom fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Ærø: 8. maj hejser H.K.H. Prinsesse Marie blomsterflaget over Bregninge på Ærø. Bregninge er nemlig blevet udpeget som den første landsby i Danmark som værende såkaldt "Blomstrende Landsby". I den anledning får landsbyen besøg af Prinsesse Marie for en dag. Prinsessen skal hejse flaget, der er bevis på, at Bregninge er en landsby i blomstrende udvikling. For at kvalificere sig til den blomstrende titel har borgerne skullet måle deres landsby i forhold til en række kriterier fastsat af den Nationale Komité for Blomstrende Landsbyer -bl.a. med vægt på bæredygtige principper.

22