Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Hvad er menneskerettigheder?

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Hvad er menneskerettigheder?"— Præsentationens transcript:

1 Hvad er menneskerettigheder?
amnesty interactive //

2 Men hvad er menneskerettigheder egentlig?
Troen på menneskets værdi og værdighed Troen på at vi kan skabe en bedre verden med sociale og økonomiske fremskridt Menneskerettighederne sikrer: Grundlæggende behov Muligheden for et frit og godt liv Frihed for frygt og nød Gælder alle,uanset køn, race, religion, seksuel overbevisning, o. lign. Alt dette står i: FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og i en række konventioner Emne: Menneskerettighedserklæringen FN’s Menneskerettighedserklæring (også kaldet Verdenserklæringen om Menneskerettigheder) var verdenssamfundets (FN’s) reaktion på grusomhederne under 2. verdenskrig. 2. verdenskrig viste, at den hidtidige retsorden, der var grundlagt på suveræne stater, ikke var tilstrækkelig til at beskytte civilbefolkningen. Det ønskværdige var i stedet at etablere en universal ret, hvor Menneskerettighederne blev løsnet fra staten og bredt ud til at omfatte alle mennesker. Verdenserklæringen er en hensigtserklæring og ikke en lov, og derfor er den ikke juridisk bindende – man kan i stedet kalde den en moralsk og etisk rettesnor, som har dannet grundlag for en lang række konventioner, der er juridisk bindende. Menneskerettighederne er individuelle, og det er statens opgave ikke blot at beskytte den enkelte ved ikke at krænke den personlige frihed, for eksempel ved at sende folk i fængsel uden grund og uden en retssag, men staten skal også aktivt beskytte denne frihed gennem et uafhængigt og effektivt retssystem. amnesty interactive //

3 Menneskerettigheder for alle?
Emne: Menneskerettighederne gælder for alle Artiklerne 1 og 2 Eksempler: Ytringsfrihed til f.eks. nazister Dødsstraf til Sadam Hussein Hårde straffe til terrorister, selvom de kæmper for en sag Man har menneskerettigheder i kraft af, at man er menneske. De er ikke bestemt af staten eller af andre myndigheder. Rettighederne er lige og umistelige. Værdighed nævnes før rettigheder i artikel 1, for hvis ikke man anerkender menneskets værdighed, giver principperne om lige og frie rettigheder ikke megen mening Rettighederne gælder for alle mennesker, til alle tider og alle steder og bør i princippet ikke hænge sammen med nogen bestemt samfundsorden, hvor nogle har bestemte privilegier over andre f.eks. stemmeret. Samtidigt er de individuelle. Et af de centrale mål med menneskerettighederne er at beskytte udsatte enkeltpersoner og grupper mod overgreb og nød. Blandt andet fra statens side – man kan sige, at det er paradoksalt, at staten skal beskytte borgerne mod staten selv og stå for at give rettigheder til borgerne, og derfor er staternes gode vilje en nødvendig betingelse for, at menneskerettighederne bliver gennemført. Det er desuden en forudsætning, at den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt er skilt ad (eller med andre ord, at staterne er demokratiske). amnesty interactive //

4 Artikel 3: ”enhver har ret til liv…” (dødsstraf)
Men dødsstraf…. Krænker retten til livet Er en grusom, umenneskelig og nedværdigende straf Er uoprettelig Idømmes vilkårligt og kan ramme uskyldige Anvendes ofte til at undertrykke politiske modstandere Ikke er afskrækkende Emne: Dødsstraf Den rettighed der brydes er: Artikel 3 Retten til liv. Bemærk, at der ikke er et direkte forbud mod dødsstraf i Menneskerettighedserklæringen. Men FN har lavet en tillægsprotokol (1991), der slår fast, at alle lande bør arbejde permanent for at få dødsstraf afskaffet. Amnesty mener, dødsstraf skal afskaffes, fordi den er et ultimativt brud på Menneskerettighederne, både et brud på retten til liv og på princippet om, at ingen må udsættes for tortur eller grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf. Dødsstraf er en uigenkaldelig straf, og der er risiko for, at uskyldige bliver henrettet. Eksempler: Kina og Singapore er de lande i verden, der henretter flest af sine borgere i forhold til antallet af borgere. Omkring 6000 blev henrettet i 2008 for forbrydelser som økonomisk kriminalitet, distribution af pornografi, falskmøntneri, vold og mord. Kina er det land i verden, der henretter flest mennesker. 68 forbrydelser kan udløse dødsstraf, heriblandt korruption og skattefusk. Hundredtusindvis af kinesere sendes hvert år i arbejdslejre uden anklage eller rettergang. Som et led i deres ’genopdragelse’ tvinges regeringskritikere, småkriminelle og tilhængere af forbudte trosretninger til tvangsarbejde i op til tre år. Internetcensur, manglende pressefrihed og ytringsfrihed er kendetegnende for Kina og menneskerettighedsforkæmpere chikaneres og fængsles. USA er også kendt for at benytte dødsstraf. 38 stater ud af 52 tillader stadig dødsstraf, men kun en mindre del af dem henretter reelt borgere. En del arabiske lande og Iran henretter også forbrydere – ofte for kriminalitet af seksuel karakter – og ofte ved stening eller hængning. Kinesisk kvinde dømt til døden for narko-kriminalitet. Hun blev henrettet lige efter dette foto blev taget. amnesty interactive //

5 Dødsstraf verden over – 1977
amnesty interactive //

6 Dødsstraf verden over – 2005
amnesty interactive //

7 Artikel 5: ”ingen må udsættes for tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf” amnesty interactive //

8 Definition på tortur ”Enhver fysisk handling, ved hvilken alvorlig smerte eller lidelse, enten fysisk eller psykisk, forsætligt/ bevidst påføres en person af en offentlig myndighed eller med dennes billigelse.” amnesty interactive //

9 Mennesker udsættes dagligt for tortur i 106 lande i verden i dag
Mennesker udsættes dagligt for tortur i 106 lande i verden i dag. Det er over ½ af alle verdens lande. Efter 11 september 2001 er der også i vestlige lande sket et skred i holdningen til tortur. amnesty interactive //

10 Børns rettigheder Børn har særlige rettigheder i FN’s Børnekonventionen - en slags barnets grundlov Børns rettigheder ikke en del af Menneskerettigheds-erklæringen F.eks. må børn ikke fængsles med voksne Emne: Børns rettigheder Børns rettigheder på skrift   Børnekonventionen - eller FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, er en slags grundlov for alle børn i hele verden. Børnekonventionen sikrer, at alle verdens børn har samme rettigheder. Hvor som helst et barn vokser op i verden, har det ret til at overleve, blive beskyttet mod misbrug og diskrimination og til at udvikle sig bedst muligt med indflydelse på sit eget liv. Børnekonventionen er ikke en lov, som lande kan dømmes og straffes efter. Den er mere et sæt retningslinier, som de enkelte landes regeringer har pligt til at overholde. Gør landene ikke det, kan de kritiseres og fordømmes af andre lande og organisationer - fx af FN's Børnekomité. Det er kun USA og Somalia, der ikke har skrevet under. Børnekonventionen gælder derfor for næsten alle børn og unge under 18 år i hele verden. Børnekonventionen blev vedtaget den 20. november 1989 af FN´s generalforsamling. Det vil sige alle de lande, der er medlem af FN, og det er næsten alle lande i verden. Hvad handler Børnekonventionen om? Børnekonventionen kan deles op i fire grupper: Børns grundlæggende rettigheder (mad, bolig, sundhed). Børns ret til udvikling (skolegang, leg, fritid, information). Børns ret til beskyttelse (mod krig, vold, narkotika, seksuel udnyttelse). Børns ret til medbestemmelse (ytringsfrihed, indflydelse, deltagelse, medbestemmelse, selvbestemmelse). Danmark og Børnekonventionen Danmark har været med i FN siden starten i 1945 og var også med til at vedtage Børnekonventionen. Det skete den 20. november 1989 i New York til FN´s generalforsamling. Den 19. juli 1991 tilsluttede Danmark sig Børnekonventionen eller ratificerede som det kaldes i jura-sprog. Spørgsmål og svar om Børnekonventionen Hvornår fik børnene rettigheder? Børn i forskellige lande har haft meget forskellige rettigheder, men i 1924 startede den internationale organisation Folkeforbundet arbejdet med at sikre børns rettigheder. De arbejdede på at lave en børnegrundlov for alle børn i verden. I 1959 vedtog FN Erklæringen om Barnets rettigheder, og den 20. november 1989 vedtog FN Konventionen om Barnets Rettigheder. I dag har næsten alle lande i verden skrevet under på, at de vil overholde Børnekonventionen. I alt 193 lande har skrevet under. Danmark skrev under den 19. juli Hvem gav os børnerettighederne? Det er alle medlemslandene af den internationale organisation FN, som har vedtaget Børnekonventionen og givet alle børn under 18 år rettigheder. Hvad skulle børnerettigheder være godt for? Børnerettigheder er godt for, at det enkelte barn bliver hørt og kan vokse op i tryghed og få dækket sine behov. Hvordan var børnerettigheder i gamle dage? I Danmark var børn bare en del af familien og havde ikke selv rettigheder og måtte ikke selv sige sin mening. Hvis familien var fattig og ikke kunne tage sig ordentligt af et barn, var det familiens eget problem. Hvordan var børnerettigheder i fattige lande? Fattige lande har til alle tider haft svære ved at skabe et godt liv for såvel børn som voksne. Men der er nogle rettigheder, som ikke koster penge at respektere. Fx koster det ikke ekstra at lytte til børns meninger. Og det koster ikke ekstra, at et barn får sit eget navn. Hvordan ville det være hvis vi ikke havde rettigheder for børn? Så kunne FN´s Børnekomité ikke fortælle verden om, hvordan børn har det i alle de lande, som har underskrevet Børnekonventionen. Nu må regeringerne gøre noget, når de får at vide, at der er problemer med børns rettigheder i deres land. De rige lande, som Danmark, har pligt til at gøre endnu mere for børn, så de rige lande kan være forbilleder for de fattige lande. De rige lande har også pligt til at hjælpe de fattige lande. Børnekomiteen overvåger, at landene overholder Børnekonventionen Det er regeringen, som har pligt til at sørge for, at Børnekonventionen bliver overholdt. Og det er regeringen, som bliver stillet til ansvar for, om børns rettigheder bliver respekteret. Der er ikke nogen domstol, som du eller andre børn i verden kan klage til. FN´s Børnekomité holder øje med, at alle landes regeringer beskytter børn og giver dem medbestemmelse.  Børnerådet og en masse andre hjælper Børnekomitéen med at få de nyeste oplysninger om børn i Danmark Børnekonventionen er en international aftale. Den fylder ca. 14 sider og består af 54 artikler, som svarer til paragraffer i en dansk lov. Hver artikel handler om en bestemt rettighed. For eksempel handler artikel 31 om, at et barn har ret til at lege, hvile sig og have fritid. Oversigt over artiklerne Del I Indledning med baggrund og principper (præambel) Art. 1 Gælder for børn under 18 år Art. 2 Ikke-diskriminering Art. 3 Barnets bedste Art. 4 Statens ansvar Art. 5 Forældrevejledning Art. 6 Retten til liv Art. 7 Retten til navn og nationalitet Art. 8 Bevaring af identitet Art. 9 Tilknytning til begge forældre Art. 10 Familiegenforening Art. 11 Beskyttelse mod bortførelse Art. 12 Retten til at blive hørt Art. 13 Ytringsfrihed Art. 14 Tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed Art. 15 Organisationsfrihed Art. 16 Privatliv, ære og omdømme Art. 17 Massemediernes rolle Art. 18 Opdragelse og udvikling Art. 19 Beskyttelse mod vold Art. 20 Alternativ omsorg Art. 21 Adoption Art. 22 Flygtningebørn Art. 23 Handicappede børn Art. 24 Sundhed Art. 25 Offentlig omsorg Art. 26 Social sikkerhed Art. 27 Levestandard Art. 28 Uddannelse Art. 29 Uddannelsens formål Art. 30 Minoriteter og urbefolkning Art. 31 Leg, hvile og fritid Art. 32 Beskyttelse mod økonomisk udnyttelse Art. 33 Beskyttelse mod narkotika Art. 34 Beskyttelse mod seksuel udnyttelse Art. 35 Beskyttelse mod bortførelse, prostitution og salg Art. 36 Beskyttelse mod anden udnyttelse Art. 37 Fængsel, straf og tortur Art. 38 Børn i krig Art. 39 Rehabilitering Art. 40 Behandling i straffesager Art. 41 Når andre love er bedre end Børnekonventionen Del II Art Information, kontrol, rapportering Del III Art Undertegnelse, ratifikation, ændringer ’Vær forberedt på et elendigt liv’. Fangevogters ord til Omar Khadr, da han var 14 år Omar Khadr, 21 år. Guantánamofange siden Barnefange. Torturoffer. Stadig på Guantánamo. Risikerer dødsstraf. Obama har udsat hans retssag. amnesty interactive //

11 Hvad handler Børnekonventionen om?
Børnekonventionen kan deles op i fire grupper: Børns grundlæggende rettigheder (mad, bolig, sundhed). Børns ret til udvikling (skolegang, leg, fritid, information). Børns ret til beskyttelse (mod krig, vold, narkotika, seksuel udnyttelse). Børns ret til medbestemmelse (ytringsfrihed, indflydelse, deltagelse, medbestemmelse, selvbestemmelse). amnesty interactive //

12 Retten til en retfærdig rettergang….
Artikel 10 Alle har ret til en retfærdig rettergang ved en uafhængig domstol. Kim Brix Andersen (Frederikshavn) Fængslet i 2004 i Vietnam beskyldt for svindel Ingen retssag Frygt for hans helbred Løsladt 2005 amnesty interactive //

13 Politisk frihed og ytringsfrihed
Artikel 19 Du må mene og sige, hvad du vil, og ingen må forbyde dig at anvende din ytringsfrihed. Du har ret til at dele ideer og tanker med andre mennesker - også med mennesker fra andre lande. Aung San Suu Kyi i Myanmar Oppositions politiker med stor folkelig opbakning. Kritiserer konsekvent militærdiktaturet i sit land - der kvitterer med at holde hende i husarrest. Fik Nobels Freds Pris i 1991 Emne:Ytringsfrihed De rettigheder, der ofte brydes er: artikel 5 Forbudet mod tortur / artikel 19 ytringsfrined / artikel 10 Ingen fængsling uden uden rettergang / artikel 3 Retten til liv Eksempler: I Mexico er journalister blevet angrebet og myrdet, specielt de, der har skrevet om trafficking og korruption. Efter urolighederne i Tibet i marts sidder mere end tusind tibetanere stadig fængslet for at have deltaget i fredelige protester. Mange er ikke sigtet og har ikke adgang til en advokat. amnesty interactive //

14 Retten til et liv i værdighed
Artikel 25 - Alle har ret til et værdigt liv uden at mangle husly, mad, tøj og lægehjælp. … men 1 billion mennesker lever under uacceptable slumvilkår uden adgang til rent vand, sanitet, sundhedsvæsen, sikkerhed og uddannelse. amnesty interactive //

15 Tanke- og religionsfrihed
Artikel 18 Alle er frie til at tænke, hvad de vil og til at vælge en religion. Du har ret til at skifte religion, hvis du vil, og du har ret til at dyrke din religion, som du ønsker det. Emne: Religionsfrihed De rettigheder, der ofte brydes: Artikel 18 Alle er frie til at vælge religion Eksempel: Nordkorea er værst mod de kristne 10. feb :00 Organisationen Open Doors sætter tre kommunistiske og seks muslimske lande øverst på sin årlige liste over de mest kristen-fjendtlige steder i verden Nordkorea er det værste sted i verden for aktivt praktiserende kristne, vurderer den internationale kristne missionsorganisation Open Doors. Interesseorganisationen, der har hovedkvarter i Holland og afdelinger i bl.a. USA og Storbritannien, har netop udgivet sin årlige sorte liste over de 50 lande, hvor kristne er mest udsatte for religiøs forfølgelse. Det næstværste sted at tro på Bibelen er Saudi-Arabien, konkluderer organisationen, hvis top ti-liste over de mest kristen-fjendtlige lande inkluderer tre kommustiske og seks muslimske nationer foruden det buddhistiske Bhutan. Det er femte år i træk, at det hermetisk lukkede, kommunistiske land indtager den lidet attråværdige plads allerøverst på listen. Ifølge Open Doors sidder titusinder af kristne indespærret i Nordkoreas fængselslejre, og den internationale krise om landets ambitioner som atommagt fik sidste år styret til at optrappe sin kampagne mod kristne. Nordkoreas kristne har nemlig ofte ladet sig omvende efter at have været i kontakt med lokale kristne og missionærer på den kinesiske side af grænsen, og styret opfatter kristendommen som en trussel mod sin magt, rapporterer organisationen. I Saudi-Arabien, hvor alle borgere skal bekende sig til islam og overholde sharia-lovgivningen, er religionsfrihed ikke-eksisterende, konkluderer Open Doors, der også placerede det arabiske land næstøverst på sin sorte liste sidste år. Frafaldne muslimer, der vælger at konvertere til kristendommen eller andre religioner, kan straffes med døden, og kristne kastes jævnligt i fængsel på grund af deres tro, lyder kritikken. Formålet med organisationens årlige sorte liste er at gøre opmærksom på de mange overgreb på kristne verden over, men Open Doors advarer om, at den frie verden er begyndt at miste interesse for sagen. Gennem de seneste 10 år har vi set situationen ændre sig fra, at nyheder om forfølgelse blev rapporteret som isolerede begivenheder i kristne medier, til, at selv den sekulære presse nu dækker angreb på kristne. Min bekymring er, om den positive vækst i omtale nu modsvares af et tab af interesse -- en slags "kristen forfølgelses nyhed"-udmattelse, siger Jeff Taylor, der er vicepræsident i Open Doors International. Ifølge organisationens rapport forværredes situationen sidste år for praktiserende kristne i blandt andet Usbekistan, Irak, Nigeria, Tyrkiet, Etiopien og Kenya, mens forholdene blev forbedret i lande som Marokko, Nepal og Tunesien. Den sorte liste **Open Doors liste over de værste steder for kristne: 1. Nordkorea 2. Saudi-Arabien 3. Iran 4. Somalia 5. Maldiverne 6. Yemen 7. Bhutan 8. Vietnam 9. Laos 10. Afghanistan Kim Tae Jin fra Nordkorea tilbragte 4 år i koncentrationslejr som straf for at være kristen. Religion er forbudt i Nordkorea. amnesty interactive //

16 Diskrimination Artikel 2 Verdenserklæringens friheder og rettigheder gælder for alle. Der må ikke gøres forskel på baggrund af køn, hudfarve, sprog, religion, tanker, formue, sociale tilhørsforhold eller nationalitet. Diskrimination i Danmark: 94% af starthjælpen blev i 2006 udbetalt til personer af anden etnisk baggrund. Familier på starthjælp har det samme beløb til rådighed, som Forbrugerstyrelsen skønner en enlig skal bruge for at klare sig i Danmark. Emne: Diskrimination Den rettighed, der ofte brydes er: Artikel 2 Verdenserklæringens friheder og rettigheder gælder for alle. Der må ikke gøres forskel på baggrund af køn, hudfarve, sprog, religion, tanker, formue, sociale tilhørsforhold eller nationalitet. Det spiller heller ingen rolle, om det land, du lever i, er uafhængigt eller ej. Eksempler: Romaer (signøjnere) udsættes for diskrimination i flere lande i Europa. Ulig adgang til undervisning og uddannelse, fastholdelse i ekstrem fattigdom og politivold. Mindst 23 lande har love, der diskriminerer kvinder (Amnesty Internationals årsrapport 2008) Mindst 15 lande har love, der diskriminerer migranter Mindst 14 lande har love, der diskriminerer minoriteter. Danmark har også været udsat for international kritik for ikke at sikre retten til et liv uden diskrimination. FN's racismekomité (CERD) har rejst bekymring over en række områder: Starthjælpen: 94% af starthjælpen blev i 2006 udbetalt til personer af anden etnisk baggrund. Under behandlingen af lovforslaget kom det frem, at starthjælpen var møntet på udlændinge. En familie på starthjælp med to børn “lever” for kr. om måneden medregnet børnefamilieydelse, og vil typisk have mindst kr. i faste udgifter til bolig, vand, varme og el. Det giver et rådighedsbeløb på kr. til deling mellem fire mennesker. Det er klart, at boligudgiften ofte vil være større (og der er altså ikke frit valg, når kommunen giver et tilbud), og så er rådighedsbeløbet tilsvarende lavere. Forbrugerstyrelsen har opstillet et standardbudget for en typisk familie med to børn. Man regner her med et rådighedsbeløbet kan dække et månedligt forbrug på kr. Heri indgår bl.a. madvarer kr., transport (med egen bil), tøj 1.398, varige forbrugsgoder o.s.v. Forbrugerstyrelsen har også opstillet et standardbudget for en enlig, som summer sammen til kr., hvilket altså er nogenlunde svarende til, hvad en starthjælpsfamilie på fire skal klare sig for. En starthjælpsfamilie har ikke råd til at gå i IKEA for at møblere hjemmet. Der er heller ikke penge til at gå i Føtex, når der skal købes nyt tøj. Hvis man bliver ramt af høfeber, må man leve med det. Kommer der en efterregning på varme, må kommunen eller banken yde et lån. Biografture, bogkøb, vin og forkælelse lader sig ikke gøre. Men det kan være at der kan komme udgifter til medicin eller afdrag på gæld oveni. På Færøerne føler mange homoseksuelle, at de er nødt til at forlade landet på grund af diskrimination. Det var også først i 2006, at det færøske parlament vedtog, at det skulle være strafbart at udtale sig nedsættende om homoseksuelle i det offentlige rum. Forslaget blev vedtaget med 17 stemmer for og 15 imod. Der er utallige eksempler på kvinder verden over, der diskrimineres og udsættes for vold på forskellig vis, både i familien, i samfundet og under væbnede konflikter. Eksempelvis blev omkring 250 kvinder myrdet af deres mænd eller familiemedlemmer i Egypten i første halvdel af 2007, og i gennemsnittet blev to kvinder voldtaget hver time. Mere end kvinder og piger er blevet myrdet siden 2001 i Guatemala. Flere er blevet voldtaget, tortureret og lemlæstet, inden de blev slået ihjel. Femicide er systematiske mord på kvinder, der begås af forskellige årsager – ofte kulturelle. Kun få af disse femicides efterforskes og endnu færre personer retsforfølges. amnesty interactive //

17 FN’s Menneskerettighedserklæring er delt ind i to afsnit
Borgerlige og politiske rettigheder (1-21) ↓ Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (22-27) ↓ Emne: Menneskerettighedserklæringen Man kan overordnet inddele menneskerettighederne i to grupper: Borgerlige og Politiske rettigheder: I Menneskerettighedserklæringen er politiske rettigheder nr 1-21 Politiske rettigheder er blandt andet retten til liv, frihed og personlig sikkerhed, frihed fra tortur og slaveri, retten til aktiv politisk medvirken og de grundlæggende menings – ytrings – tanke – samvittigheds – og religionsfriheder, samt forenings og forsamlingsfrihed. Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ØSK): I Menneskerettighedserklæringen er ØSK rettigheder nr 22-27 ØSK rettigheder er blandt andet retten til arbejde, retten til en rimelig levestandard, retten til uddannelse og til at deltage frit i kulturlivet. De økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder dækker over både materielle og ikke- materielle rettigheder – det vigtigste med dem er, at de dækker over at enhver har ret til en rimelig levestandard – det er meget forskelligt, hvordan dette defineres, men der menes som minimum mad, bolig, klæder, vand, sanitet, sundhed og uddannelse. amnesty interactive //

18 Borgerlige og politiske rettigheder
retten til liv, frihed og personlig sikkerhed beskyttelse mod fysisk vold, tortur og umenneskelig behandling beskyttelse mod vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning, slaveri eller trældom retten til privatliv, ejendom og til at bevæge sig frit retten til tanke-, tros- og religionsfrihed retten til lige behandling og beskyttelse for loven retten til ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed retten til at stemme og stille op til valg amnesty interactive //

19 Sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder
retten til arbejde retten til mad retten til husly retten til social tryghed retten til sundhedspleje retten til uddannelse retten til at danne og tilslutte sig fagforeninger, retten til at strejke retten til at deltage i det kulturelle liv og den videnskabelige udvikling Emne: Flygtninge (eksternt og internt fordrevne) De rettigheder, der ofte brydes overfor flygtninge er: Flygtninge sendes hjem i strid med bl.a. artikel 3 Retten til et liv i sikkerhed / artikel 5 Forbudet mod tortur / artikel 25 Retten til en anstændig levefod herunder bolig, sundhed, føde og klæder. Eksempler: Væbnet konflikt i Somalia. er døde og 2,3 mio. er flygtet til flygtningelejre i og uden for Sudan blandt andet Kenya og Tanzania. Men de bliver sendt hjem fra flygtningelejrene, selvom de i Sudan bliver udsat for grove overgreb som tortur, voldtægter, mishandling og drab mod civile fortsætter ustraffet. Tanzania tvangshjemsender flygtninge til Rwanda, Burundi og Den Demokratiske Republik Congo. Uganda har lige sendt 3000 flygtninge og asylansøgere tilbage til Rwanda (2008??) Storbritannien og Sudan sender asylansøgere og flygtninge til Eritrea. Flygtninge, der søger asyl i vesten bliver frataget muligheden for adgang til asylprocedurerne, nogle blev på ulovlig vis fængslet og andre blev nægtet den nødvendige vejledning eller retshjælp. En stor del af asylansøgerne blev udvist, før deres sag var færdigbehandlet, og flere blev sendt tilbage til lande, hvor de risikerede overgreb. Danmark er gået i gang med at udvise irakere til steder i Irak, der betegnes som farlige af FN (juni 2008). De danske myndigheder prøver at indgå en aftale med de irakiske myndigheder om at muliggøre tvungne hjemsendelser af 364 afviste irakiske asylansøgere. Flere end kinesere mistede deres hjem, da den kinesiske regering gjorde plads til OL i Beijing. amnesty interactive //

20 Ye Guozhu søgte om lov til at protestere mod ødelæggelsen af sine forældres hus. Resultat: 4 års fængsel og tortur. Til højre: Ye Guozhus forældre efter de er blevet smidt ud af deres hus. Ye Guozhu was sentenced to four years’ imprisonment in 2004 after campaigning against Olympics-related forced evictions, has been tortured in detention in Beijing. amnesty interactive //

21 Hvad hvis ens rettigheder bliver krænket?
ICC (International Criminal Court), (permanente domstol for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab). Menneskerettigheds-domstolen (individuelle klager) Peter Rohde Den tidligere OL-svømmer Peter Rohde har benyttet Menneskerettighedsdomstolen. Anklaget for indsmugling af kokain. Varetægtsfængslet, men løsladt igen efter 17 måneder, heraf 11 måneder i isolation. Udviklede en paranoid psykose fængselsopholdet. Rhode sagsøgte Danmark ved Menneskerettighedsdomstolen, men Danmark blev frikendt, da fængslingen blev anset som beretiget. Emne: Hvad hvis ens rettigheder bliver krænket? Der findes forskellige domstole, hvor dem, der bryder menneskerettighederne, kan blive dømt: Den ene er Menneskerettighedsdomstolen (læs mere nedenfor), den anden er ICC (International Criminal Court), der blev vedtaget i ICC er den første permanente domstol for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab. Domstolen trådte endelig i kraft d. 11. april 2002 efter at 60 lande havde ratificeret domstolens statut. Menneskerettighedsdomstolen behandler to typer af klager. Dels klager, hvor en medlemsstat klager over en anden medlemsstats formodede overtrædelse af menneskerettighedskonventionen (de såkaldt mellemstatslige klager) og dels individuelle klager, hvor borgere kan klage over medlemsstater. Det er dog en betingelse for behandling af individuelle klager, at alle klagemuligheder i landet, hvor den påståede krænkelse har fundet sted, er udtømt. Eksempel: Peter Rhode, dansk elitesvømmer blev mistænkt for narkotikasmugling og isolationsfængslet i knap et år. Men Rhode blev frikendt efter 17 måneders efterforskning. Isolationsfængslingen gjorde ham psykisk syg. Peter Phode sagsøgte staten Danmark ved Menneskerettighedsdomstolen. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg er en institution under Europarådet. Menneskerettighedsdomstolen behandler klager i sager vedrørende overtrædelse af menneskerettighederne. Men Peter Rohde tabte sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Der var anlagt sag mod Danmark for overtrædelse af art. 3 om tortur og anden umenneskelig eller nedværdigende behandling. Domstolen sagde, at isolationsfængslingen ikke i sig selv var en krænkelse af art. 3, men altså sagligt begrundet og heller ikke for lang i tid. Videre konkluderede domstolen, at man ikke kunne bebrejde de danske myndigheder, at man ikke havde opdaget, at Rohde var ved at udvikle en psykose - eller med andre ord, at de danske myndigheder havde ført et tilsyn med ham, som var godt nok til, at man ikke kunne bebrejde dem, at de ikke opdagede, at han var ved at udvikle en psykose. Afgørelsen var en flertalsafgørelse: 4-3 amnesty interactive //

22 Hvad gør Amnesty? Vi dokumenterer Vi informerer Vi aktionerer
’The Whole World is Watching…’ "Thank you all for your great support. I’ve learned first hand how Amnesty’s methods can really make a difference...“ Mohammed al-Amin Tidligere Guantànamofange Emne: Hvad hvis man gerne vil gøre noget for at hjælpe andre Eksempler: Overalt i verden kæmper personer på fredelig vis for, at menneskerettighederne skal gælde for alle. Prisen for denne kamp er dog ofte høj og mange udsættes for trusler, vold, forfølgelse, fængsel, forsvindinger og i værste tilfælde mord. Journalisten Anna Politkovskaya blev myrdet i Moskva i Hun var stærk systemkritisk og skrev kritisk om præsident Putin og krigen i Tjetjenien. Dette var sandsynligvis årsagen til hendes død, der på trods af flere mistænkte fortsætter med at være et mysterium. Zeng Jinyan er en systemkritiker, der dagligt rapporterer om menneskerettighedskrænkelser i Kina over sin blog "Tiananmen 2.0". Hendes mand Hu Jia er miljø- og AIDS aktivist. Joya Malalai er en af de eneste kvindelige medlemmer i det afghanske parlament. Hun en energisk forkæmper for kvinders rettigheder, og har fire gange været udsat for attentatforsøg I Danmark giver det anerkendelse at hjælpe andre. Amnesty arbejder i det meste af verden. Enten via vores kontorer eller når vi sender researchere ud på mission. Knap 2 mio. mennesker støtter Amnesty verden over. Vi har 400 ansatte på hovedkontoret i London og 40 i Danmark. Kampen for menneskerettighederne starter i ens nærmiljø – hvis ikke man kæmper for menneskerettighederne her, er der ikke meget fremskridt for menneskerettighederne på verdensplan. amnesty interactive //

23 Det virker… General Gallardo, Mexico
Emne: Resultater i kampen for menneskerettighederne Eksempler: Verdenserklæringen har inspireret til at afskaffe Apartheid i Sydafrika og været med til at fremme demokrati i Øst Europa, Latin Amerika, Afrika & Asien. Verdenserklæringen har medvirket i udviklingen til at fjerne dødsstraf, til at forbyde tortur, til at fremme ligestilling for kvinder, til at beskytte børns rettigheder og modarbejde straffrihed. Verdenserklæringen har samlet mennesker verden over i kampen for retfærdighed og lighed. Dette sås blandt andet, da advokater i Pakistan og munke i Myanmar gik på gaden for at kæmpe for deres rettigheder. General Gallardo, Mexico Frigivet som følge af pres fra bl.a. Amnesty i 2003 efter ni års fængsel for at kritisere militæret for bl.a. at benytte tortur. En af de første gange en militærmand offentligt siger fra overfor tortur. amnesty interactive //


Download ppt "Hvad er menneskerettigheder?"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google