Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Kanon & eksistens Workshop ved Johannes Fibiger Torsdag den 29. 1

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Kanon & eksistens Workshop ved Johannes Fibiger Torsdag den 29. 1"— Præsentationens transcript:

1 Kanon & eksistens Workshop ved Johannes Fibiger Torsdag den 29. 1
Kanon & eksistens Workshop ved Johannes Fibiger Torsdag den Kl & Golf Hotel Viborg Randersvej 2, 8800 Viborg

2 Manchet Kanon og eksistens – hvad skal vi med kanonen?
Oplægget vil omhandle faglige, politiske og didaktiske konsekvenser af den obligatoriske kanon. Hvordan opbygger vi stilladser, så eleverne bedre kan læse og forstå ældre litteratur? I oplægget vil der indgå konkrete undervisningsforslag til udvalgte eksistentielle tekster.

3 Disposition Lovgrundlaget Værdipolitikken Hvad er en kanon
De mange kanoner Kanondidaktik Tekstforslag – bøger Eksistentialisme Tekstlæsning – paradisæblerne og hullet

4 Krav om kanon i folkeskolen
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at opleve og lære om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling, bl.a. gennem kendskab til folkeviser, Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H. C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg*

5 Kampen om litteraturen-1
Globalisering - Nationalisering Hvilken litteraturhistorie skal fortælles, og er det rimeligt overhovedet at skrive en dansk litteraturhistorie?

6 Kampen om litteraturen-2
Politisk værdikamp: Kulturradikal relativisme > < Nationalkonservativ essentialisme

7 Kampen om litteraturen-3
Genrekampen: Hvor meget må litteraturen fylde i forhold til andre trykte og elektroniske genrer, fx er film ikke lige så vigtig en gerne som romanen i dag?

8 Kampen om litteraturen - 4
Kopernikansk vending: Fra tekst-læser i 90’erne til tekst-kontekst i 2000-tallet (polykontekstualitet)

9 Kampen om litteraturen - 5
Institutionel kamp om retten til at definere danskfaget gennem hele uddannelsessystemet (Fremtidens danskfag)

10 Kampen om litteraturen - 6
Målbare kompetencer > < Litterære oplevelser, identitets- og almendannelse

11 Thomas Illums systematik - 1
Kulturargumentet: Den skaber en fælles kulturel referenceramme og sikrer kulturarven. Globaliseringsargumentet: Den udgør en modvægt til amerikanisering og globalisering. Perspektivargumentet: Den udvikler elevernes omverdensforståelse og især deres kendskab til menneskers vilkår op gennem historien, både her og i andre kulturer. Indlevelsesargumentet: Den konfronterer eleverne med fremmedartede, ikke umiddelbart forståelige tekster som kræver at man træder ud af den selvspejlende læsning til fordel for indlevelse og overskridende forståelse.

12 Thomas Illums systematik - 2
Læseargumentet: Den kræver en fordybelse, en intensiv og omhyggelig læsning, der hurtigt viser sin værdi i elevernes forbedrede læsefærdigheder. Kronologiargumentet: Den skaber en kronologisk viden, der etablerer en forståelsesramme for de tekster og forfattere, man læser. Biografiargumentet: Den gør det muligt at udnytte den biografiske interesse for forfatterne. Kompetenceargumentet: Den lægger op til en litteraturorienteret undervisning, der skaber en litterær kompetence.

13 Hvad er en kanon? Begrebet kanon stammer fra hebraisk og findes også på græsk og betyder en rettesnor eller en forskrift for de tekster, der skal læses. Således taler vi om Bibelens kanoniske (ægte/rette) tekster, dvs. de tekster, hvis oprindelse og indhold, kirken har besluttet at konfirmere som de sande udtryk for kristendommen. I opposition hertil står så de apokryfe (uægte/forbudte) tekster, dvs. de helligtekster, som pga. af tvivlsom oprindelse eller udsagn, der strider mod kirkens lære, er sorteret fra.

14 Den første kanonrapport
Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte i 1992 et kanonudvalg, der skulle finde den perlerække af kernetekster, som enhver folkeskole- og gymnasieelev burde have læst. Udvalgets kommissorium var at tegne en hovedvej gennem den danske litteratur frem til 1960 og komme med forslag til, hvordan undervisningen i disse klassikere kunne foregå. Målet var en vejledende kanon for folkeskole og gymnasium.

15 Væsenskriteriet - Klassikere skal besidde:
 Ÿ         Universalitet, almengyldighed Ÿ         Transhistorisk rækkevidde Ÿ         Kompleksitet og sluttethed Ÿ         Mangetydig flerstemmighed

16 Funktionskriteriet Litterære klassikere skal:
Ÿ    kunne fascinere og overraske nye læsere Ÿ    kunne bringe traditionen videre til de kommende slægter Ÿ   inspirere nye forfattere Ÿ   stille forskningen over for væsentlige fortolkningsproblemer Ÿ    vække diskussion

17 ”I” eller ”med” litteratur?
Endvidere slog 92-udvalget fast, at man skal undervise i og ikke med litteratur, hvilket vil sige, at man skal læse litteraturen for sin egen skyld og ikke som casestudie for mobning, anoreksi eller andet. Undervisningen bør være dialogisk og acceptere flere læsninger. 

18 Den lille og store kanon
92-udvalgets arbejde resulterede i en lille kanon med 21 forfattere og en stor kanon med ca. 100 konkrete værker. Den lille kanon var forbeholdt gymnasiet og havde status af vejledende kanon, mens den store kanon var en inspirationsliste med udgangspunkt i, hvad der faktisk blev læst i folkeskole og gymnasium.

19 Tørt krudt   De to kanoner blev dog ikke affyret, da de lå klar i 1994, for nu hed undervisningsministeren Ole Vig Jensen, og hans radikale parti var imod såvel en bindende som en vejledende kanon. Så kanonrapporten blev arkiveret, men krudtet var fortsat tørt.

20 Weinreichs kanon I januar 2004 forsøgte professor i børnelitteratur Torben Weinreich at opstille en kanon for folkeskolefaget dansk. Weinreich slog her et slag for børnelitteraturen og opstillede en kanonliste over væsentlige børnelitterære værker.

21 Weinreichs kriterier Litterær kvalitet Gennemslagskraft
Indflydelse på udviklingen af børnelitteraturens historie Ud fra disse kriterier udvalgte Weinreich 20 værker, som alle elever skal møde i folkeskolens danskundervisning.

22 Weinreich kanon H.C. Andersens eventyr og historier Chr. Winther: Flugten til Amerika B.S. Ingemann: Morgensange for Børn H.V. Kaalund: Fabler for Børn Heinrich Hoffmann og Simon Simonsen: Den store Bastian Carit Etlar: Gøngehøvdingen Lorenz Frølich: Hvorledes Dagen går for lille Lise Brødrene Krohn: Peters Jul Emma Kraft, Louis Moe og Fini Henriques: Mellem Trolde Bertha Holst: Tvillingerne Torry Gredsted: Paw Gunnar Jørgensen: Flemming Tom Kristensen: Boksedrengen Karin Michaëlis´ Bibi-bøger H.H. Lund og Arne Ungermann: Toget Jens Sigsgaard og Arne Ungermann: Palle alene i Verden Maria Andersens Tudemarie-bøgerne Kamma Laurents og Robert Storm Petersen: Spørge-Jørgen Egon Mathiesen: Mis med de blå øjne Halfdan Rasmussen: Lange Peter Madsen

23 Tørnæs kanon – kanonudvalg 2
Weinreichs oplæg blev flittigt diskuteret i foråret 2004, og undervisningsminister Ulla Tørnæs nedsatte et nyt kanonudvalg, der skulle lave vejledende lister til folkeskole og gymnasium. Resultatet forelå den 24. september 2004, hvor udvalget barslede med en fælles obligatorisk kanon for gymnasium og folkeskole.

24 Kriterier for ny kanon Udvalget havde bestemt en tidsafgræsning fra runerne til 1965, så ingen forfatter, der er debuteret senere, kunne tages i betragtning. Nogle af udvalgets kriterier for at kalde værker for klassikere var følgende: Universalitet Rækkevidde Kalder på nye læsninger Flerstemmig I dialog med sin samtid Desuden slog udvalget fast, at en kanon er en historisk konstruktion, der ændrer sig At danske værker ikke kan forstås uden en international kontekst. Endelig blev en supplerende vejledende liste udarbejdet for både gymnasium og folkeskole.

25 De tre kanoner Tillæg til folkeskolen Den fælles kanon
. Tillæg til folkeskolen Den fælles kanon Tillæg til de gymnasiale uddannelser Danske folkeeventyr Johan Herman Wessel B.S. Ingemann Chr. Winther Jeppe Aakjær Thøger Larsen H.C. Branner Egon Mathiesen Halfdan Rasmussen Tove Ditlevsen Benny Andersen Cecil Bødker Ole Lund Kirkegaard Folkeviser Ludvig Holberg Adam Oehlenschläger N.F.S. Grundtvig St. St. Blicher H.C. Andersen Herman Bang Henrik Pontoppidan Johannes V. Jensen Martin Andersen Nexø Tom Kristensen Karen Blixen Martin A. Hansen Peter Seeberg Klaus Rifbjerg Sagaer Thomas Kingo H.A. Brorson Johannes Ewald Emil Aarestrup Søren Kierkegaard Henrik Ibsen J.P. Jacobsen Sophus Claussen Hans Kirk Villy Sørensen Inger Christensen

26 Kulturkanonen Kulturminister Brian Mikkelsen lancerede i december 2004 sin ide om en kulturkanon for syv kunstarter, hvor syv udvalg skulle kanonisere 12 værker som uomgængelige og umistelige.

27 Ideologisering At Brian Mikkelsen på det konservative landsråd i september 2005 koblede kanon-arbejdet med en kulturkampsdagorden mod muslimske fundamentalister, gør ikke sagen bedre. Her bekræftes de national-essentialistiske formodninger endeligt, selv om de har været synlige fra starten, men spørgsmålet er om muslimske mindretal lærer noget om demokrati, menneskerettigheder og lighed mellem kønnene af at læse om: Ebbe Skammelsøns æresdrab, Den bestialske blodhævn i Torbens datter, Det arrangerede ægteskab i Hosekræmmeren, Mikkel Thøgersens voldtægt i Kongens Fald og blodbadet på kirkens mænd i Stockholm Lykke-Pers revolverskud mod krucifikset i Lykke-Per. For ikke at tale om drukturene i Hærværk og Forførelsen af unge mænd i Den kroniske uskyld.

28 Litteratur-kanon Jammers Minde nedskrevet , udgivet 1869 Leonora Christina ( ) Præsten i Vejlbye 1829 Steen Steensen Blicher ( ) Den lille Havfrue 1837 H.C. Andersen ( ) Enten – Eller 1843 Søren Kierkegaard ( ) Fru Marie Grubbe J.P. Jacobsen ( ) Ved Vejen fra Stille Eksistenser 1886 Herman Bang ( ) Lykke-Per Henrik Pontoppidan ( ) Kongens Fald Johannes V. Jensen ( ) Vinter-Eventyr 1942 Karen Blixen ( ) Og andre historier 1964 Klaus Rifbjerg (f. 1931) Sommerfugledalen 1991 Inger Christensen (f. 1935) Lyrikantologi 24 lyriske værker

29 Lyrik-kanon Uddrag fra litteraturkanon-udvalgets begrundelse:
Køb værket: Sidste "værk" er en samling af 24 forskellige lyriske værker. Her er en oversigt over værkerne: ‘Ebbe Skammelsøn’, folkevise. ‘Germand Gladensvend’, folkevise. ‘Hver har sin Skæbne’ af Thomas Kingo. ‘Den yndigste Rose er funden’ af H.A. Brorson. ‘Til Siælen. En Ode’ af Johs. Ewald.   ‘Indvielsen’ af Schack Staffeldt. ‘Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge’ af Adam Oehlenschläger. ‘De levendes Land’ af N.F.S. Grundtvig. 'Rosa unica’ af Chr. Winther.  ‘Ekbátana’ af Sophus Claussen. ‘Aften’ af Jeppe Aakjær.    ‘Den danske Sommer’ af Thøger Larsen.   ‘Paa Sneen’ af Emil Aarestrup.    ‘Jeg hører i Natten den vuggende Lyd’ af Holger Drachmann.   ‘Det er Knud, som er død’ af Tom Kristensen.    ‘Læren om staten’ af Jens August Schade.    ‘det underste land’ af Gustaf Munch-Petersen.    ‘Anubis’ af Thorkild Bjørnvig. ‘Regnmaaleren’ af Ole Sarvig.   ‘Øjeblik’ af Morten Nielsen.    ‘Sidenius i Esbjerg’ af Frank Jæger.    ‘Myggesang’ af Ivan Malinowski.    ‘Personen på toppen’ af Per Højholt.     ‘Violinbyggernes by’ af Henrik Nordbrandt.

30 Undervisningsmateriale til ”Den lille havfrue” (se www.uvm.dk) 1
Grundskolens overbygning Som indledning til arbejdet med eventyret ”Den lille Havfrue” er det oplagt at diskutere værdien af ”Den lille Havfrue” som nationalsymbol. Hvad siger ”Den lille Havfrue” (både eventyret og skulpturen) om Danmark? Hvorfor er det dette eventyr, som har fået status som nationalsymbol? Hvad tænker turister om Danmark, når de introduceres til landet via ”Den lille Havfrue”? Hvorfor har Disney-koncernen forelsket sig i ”Den lille Havfrue”? Hvorfor er netop dette eventyr blevet kanoniseret?   

31 Hvad er en kanontekst Den italienske forfatter Italo Calvino leverer et sted følgende bestemmelse af en klassiker: “En klassiker er et værk, som fremkalder en uophørlig pulverisering af den kritiske diskurs, men som selv står uantastet midt i denne støvhob.” Dvs. et værk, der ikke lader sig udtømme, og som generation efter generation kan nylæse og finde andre pointer i. Klassikere opnår netop deres status ved ikke at lade sig udtømme, men altid sige noget centralt om store spørgsmål.

32 Målet med kanonlæsning
Målet med klassikerlæsning er først og fremmest individuelt og eksistentielt, fordi enhver klassiker formulerer, hvad det vil sige at være menneske på et givent tidspunkt under bestemte livsvilkår. Det er således ikke nok at kunne sin kanon, man skal kunne noget med den.

33 Pædagogisk udfordring
I kanondidaktik må man ikke reducere forfatteren til budskabet eller livsanskuelsen, sådan som det sker i dårlig folkeskole- og gymnasieundervisning. Til gengæld er man nødt til at pege på periodetypiske træk, fx det romantiske ved ”Guldhornene” eller naturalismen i ”Ørneflugt.” Derved opstår der et dilemma mellem at tydeliggøre paradigmet, men ikke at reducere litteraturen til eksempel-læsning og afkrydsning i et periode-opdelt pensum.

34 Tekstens ’du’ At være en anden læser end ellers er det meningsfulde argument for en litteraturhistorisk læsning i skolen. Faktisk er der en tredje part i mødet mellem den gamle tekst og en nutidig læser: Det er den læser, som forfatteren havde i tankerne, den egentlige adressat, tekstens implicitte ’du’. Det er identifikationen med dette ’du’, der gør tekstlæsningen ’historisk’ (Jørgen Aabenhus: ”Litteraturhistorie – i dialog mellem tekstens ’du’ og læserens ’jeg’”)

35 Litteraturpædagogik Kanontekster Elever Lærer Metodik Faglighed
Metodik Faglighed Litterære Viden, kunnen metoder og anvendelse Elever Lærer Fagdidaktik (Planlægning, målsætninger, arbejdsformer, samtale, produktkrav, evaluering)

36 Litterære metoder Samfund Samfund Samfund Forfatter Værk Læsere
Kønsstudier Ideologikritik Litteratursociologi Historisk læsning Forfatter Værk Læsere Biografisk læsning Nykritik Receptionsæstetik Forfatterskabslæsning Strukturalisme Reader response-criticism Psykoanalyse Dekonstruktion Med- og omskabende Fænomenologi tekstarbejde

37 Periode- eller kanonlæsning
Man kan også arbejde specifikt med kanon- og periodelæsning, hvor man fordyber sig i en periode eller et forfatterskab. Fordelen er her, at man oparbejder en fælles for-forståelse og ramme for læsningen af den enkelte tekst. Man få også mulighed for at sammenligne tekster, anvende forskellige arbejdsformer og fremlæggelser. Til gengæld kan en sådan tilgang også resultere i, at man læser den enkelte tekst for at bekræfte paradigmet, sådan at man finder romantiske træk i romantiske tekster, men overser, hvad de i øvrigt siger, eller overser de steder, hvor de overskrider eller diskuterer med deres samtid.

38 Litteraturpædagogiske overvejelser-1
Der er ingen tvivl om, at lærerens egen faglighed en afgørende størrelse, da litteraturlæsning langt hen af vejen har karakter af mesterlære (selv om ingen i dag tror på én rigtig mesterfortolkning af en given tekst) Det er derfor vigtigt, at læreren tør være rollemodel for sine elever og demonstrere sin faglighed i form af tekstvalg, tilgange og terminologi - og ind imellem også præsentere sine egne tolkninger - men på en måde, der lader eleverne se, at den ikke er den eneste mulige.

39 Litteraturpædagogiske overvejelser-2
Det er samtidig lærerens opgave at skabe et fortolkningsfællesskab i sin klasse og anvende de metoder og begreber, der passer til klassetrin og læsningens formål. Det værste, man kan gøre, er at gøre det samme hver gang. Det er meget bedre at opstille nogle få mål for læsningen af den specifikke tekst, end at få alle vinkler behandlet på alle tekster. Kunsten at kede består i at få det hele med!

40 Litteraturpædagogiske overvejelser-3
Hvilken metode, der fungerer bedst til en given tekst, eller hvilke metoder, må afgøres ud fra en didaktisk helhedsvurdering, dvs. om det giver noget at anvende en bestemt metode. Der findes altså ikke udtømmende eller definitive læsninger, men nok metodiske greb, der udmønter sig i bestemte læsninger. Nogle fungerer godt, andre mindre godt, nogen ikke. Det giver læreren et stort ansvar, for det er læreren, der har ansvar for andres læring, når det gælder håndteringen af litteratur.

41 Litteraturpædagogiske overvejelser-4
Litteraturundervisning må derfor hvile på den kvalificerede dialog om teksten imellem eleverne indbyrdes og med deres lærer med fokus på tekstens åbenhed.   Det er derfor vigtigt at lade litteraturen komme til sin ret som æstetisk udtryk og væsentligt, at litteratur ikke anvendes som eksempel på noget historisk. Omvendt er det centralt at fokusere på, at historien er til stede i teksten og en væsentlig dimension i den:

42 Procesorienteret litteraturpædagogik
 I Thomas Illum Hansen og Martin Rengs Procesorienteret litteraturpædagogik bygger man på en fænomenologisk filosofi, der slår bro mellem forfatterintention (biografisk læsning), tekstens intentionalitet (nærlæsning) og læserrespons (læserens konkretion af tekstens tomme pladser). I den procesorienterede tænkning opdeler de litteraturarbejdet i følgende faser: ŸInd i teksten ŸInde i teksten ŸUd af teksten

43 Ind i teksten Ÿ Ud af huset: Museumsbesøg, ekskursioner mv.
Ÿ        Tv-serier som Bestseller (Døde poeters klub), Danske digtere og Guldalder-serien Store tanker & trange tider (dr-2) Ÿ        Internetsøgning, fx Forfatterweb, se Ÿ        Biografi Ÿ        Historisk periode Ÿ        Litteraturhistoriske strømninger Ÿ        Tema-introduktion Ÿ        Elevernes forventningshorisont Ÿ        Brainstorm om perioden og forfatteren Ÿ        Mind-map om perioden og forfatteren

44 Spørgsmålstyper Fortolkningsspørgsmål Udfyldning af tomme pladser
Tekniske spørgsmål, fx om genre, komposition, billedsprog og fortællesynsvinkler Forståelsesspørgsmål Rettet mod indhold

45 Inde i teksten Ÿ        Oplæsning, fx læreroplæsning, elevoplæsning i grupper (lyrik) Ÿ        Diskussion af umiddelbar oplevelse Ÿ        Fokuseret læsning efter bestemte punkter, fx: Ÿ        Komposition: Opdeling i afsnit med overskrifter, grafiske modeller, spændingskurver med vendepunkter Ÿ        Fortælleteknik / Lyriske virkemidler Ÿ        Personkarakteristik ud fra skemaet: Skyg en person (Indre/ydre egenskaber, fra-fordi-til-skemaet) Ÿ  Miljøbeskrivelse - oplevelse af rum, helheden? Ÿ        Er teksten over- (kompleksitet/symbolik) eller underbestemt Ÿ        Sprog, fx replikker eller billedsprog Ÿ        Tema og motiv Ÿ        Fortolkning (hvad siger teksten (os)?) Ÿ        Det specifikt historiske i grundfilosofi, genre, indhold og sprog

46 Ud af teksten Ÿ Diskussion af tekstens tema
Ÿ     Perspektivering (fx kunsthistorisk, tematisk, litt-hist, forfatterskab) Ÿ     Sammenligning (fx med andre tekster/forfattere/filmatisering) Ÿ     Tværgående studiemønstre, fx samme tema gennem historien Ÿ     Genrehistorie, intertekstualitet Ÿ     Produktskrivning, fx forfatterportræt, boganmeldelse, bograpport, videredigtning, genreskrivning mv.

47 Evaluerings-spørgsmål
Ÿ        Hvilke succeskriterier har du for tekstlæsningen? Ÿ        Er elevernes læselyst blevet stimuleret eller det modsatte? Ÿ        Hvilke arbejdsformer fungerede hvordan? Ÿ        Hvilke spørgsmål førte til interessante fortolkningsdiskussioner? Ÿ        Hvilke færdigheder har eleverne tilegnet sig? Ÿ        Hvilke produkter/noter/analyser kan de sætte ind i deres mappe? Ÿ        Hvordan opbygges en historisk bevidsthed? Ÿ        Hvilke faglige mål er nået i tekstarbejdet? Ÿ        Hvordan deltog den enkelte elev i undervisningen?

48 Kanonmateriale Der er materialer nok at vælge imellem, både i bogform og på nettet. Fx: Kurth, Larsen, Olsen: Dansk kanon i folkeskolen 1-2. Alinea Alle kanonforfattere + periodetypiske billeder + opgaver + en smule lærervejledning (udskolingen) Weinreich, Møller, Thurah: Kanon i dansk Gyldendal (Alle kanonforfattere + mange flere + udenlandske forfattere + arbejdsbøger + lærervejledning) (indskoling + mellemtrin + udskoling) Trine May: Kanongode fortællinger. Gyldendal. Genreserien. 2005: Modstilling af gamle og nye tekster + læselog + opgaver (mellemtrin + udskoling)

49 Tekstforslag – Den fælles kanon-1
Folkeviser: Harpens kraft, Elverskud, Torbens datter, Ebbe Skammelsøn Ludvig Holberg: Jeppe på Bjerget (nudansk ortografi), Niels Klim i uddrag (fx Kaare Bluitgens gendigtning) Adam Oehlenschläger: Guldhornene, Der er et yndigt land N.F.S. Grundtvig: Den signede dag, Dejlig er den himmel blå, Langt højere bjerge St.St. Blicher: Hosekræmmeren, Sildig opvågnen, Præsten i Vejlbye H.C. Andersen: Fyrtøjet, Klods-Hans, Den lille havfrue, Tepotten, Skyggen Herman Bang: Irene Holm, Franz Pander, Den sidste balkjole Henrik Pontoppidan: Ørneflugt, Ilum Galgebakke, Et grundskud

50 Tekstforslag – Den fælles kanon-2
Johannes V. Jensen: Nåede de færgen, Cecil, På Memphis station, Den stille Mogens Martin Andersen Nexø: Af Pelle Erobreren/Ditte Menneskebarn, Ulven og fårene, En idyl Tom Kristensen: Angst, Henrettelse, Det blomstrende slagsmål Karen Blixen: Livets veje, De blå øjne, Ringen, Det ubeskrevne blad Martin A. Hansen: Paradisæblerne, Offer, Frederiks oprør Peter Seeberg: Hullet, Bulen, Yndlingsglasset, Spionen Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld, Livet i badeværelset, Kesses krig

51 Lige til højrebenet H.C. Andersen: Den grimme ælling
Henrik Pontoppidan: Ørneflugt Martin Andersen Nexø: Ulven og fårene Romantisk dannelsesforestilling Naturalisme Ideologikritik

52 Folkevise i aktuel belysning
Torbens datter og Jan Sonnergaard: Polterabend Elverskud og Johannes V. Jensen: Den stille Mogens

53 Motivlæsning Agnete og havmanden (Folkevise)
H.C. Andersen: ”Den lille havfrue” (1837) Henrik Pontoppidan: ”Havfruens sang” (1890) Hanne Kvist: ”Supertanker” (2005)

54 I Danmark er jeg født Oehlenschläger: Der er et yndigt land
H.C. Andersen: I Danmark er jeg født Grundtvig: Langt højere bjerge Natasja: I Danmark er jeg født (Rap) Isam B: I Danmark er jeg født (Musikvideo)

55 Eksistentialisme er gps!

56 Et liv

57 Verdensrummet og mig Eksistens 57

58 Hvad er eksistentialisme?
Eksistentialismen går kort fortalt ud på, at mennesket ikke har nogen medfødt essens på forhånd. Hermed menes, at mennesket ikke på forhånd er tilskrevet nogen bestemt væsenskerne eller mening, som det skal realisere. Dybest set er det kastet ind i en verden uden egentlig mening. Det er sat i en bestemt situation, hvor det selv må skabe sig sin mening gennem de valg, det træffer. Verden er nemlig grundlæggende absurd og meningsløs, og derfor oplever mennesket sig selv som udsat, forladt, fremmed.

59 Essens-eksistens Sartre forklarer eksistentialismen ud fra følgende grundsætning: “Eksistensen går forud for essensen”. Hermed mener han, at der ikke er nogen plan eller mening med menneskets liv forud for dets eksistens. I modsætning hertil har en håndværker en plan for og et formål med de ting, han laver. Når en håndværker fremstiller en papirkniv, sker det ud fra en bevidst plan om papirknivens udseende og funktion (dens essens). Her går essensen, knivens formål forud for dens eksistens (væren). Kniven bliver først til, når håndværkeren skaber den. For at mennesket skulle være til på samme måde som papirkniven, skulle det være skabt med en bestemt plan (af Gud eller af Naturen). Men Sartre benægter altså, at mennesket rummer en sådan gud- eller naturgiven bestemmelse på forhånd. Sartres eksistentialisme er ateistisk - i modsætning til Kirkegaards.

60 Eksistentialer - 1 Kastethed: Mennesket er kastet ind i en verden, det ikke selv har valgt. Situerethed: Mennesket er sat i en bestemt historisk og social sammenhæng, der for så vidt er kontingent (tilfældig). Henvistheden Intet menneske er en ø. Inderdependens - det at vi er henvist til at leve med hinanden (Mitsein) - rejser indirekte den etiske fordring jvf. Løgstrup: at tage vare på næsten. Friheden: Mennesket er fordømt til frihed: det er henvist til selv at administrere sit liv. Valget: Derfor kan mennesket vælge, ikke alt, men mellem muligheder. Mennesket er summen af de valg, det foretager.

61 Eksistentialer - 2 Ansvaret: Af friheden følger, at man også er ansvarlig for sine handlinger. Der er, som Sartre udtrykker det, ingen undskyldninger: du er ansvarlig for dit liv. Skyld: Vil sige, at man ikke har taget ansvaret på sig, men svigtet. Hermed er man kommet i moralsk gæld til andre, sig selv eller Gud. Tilgivelse: At tilgive betyder ikke, at man glemmer, hvad en person har gjort, men at man siger, at han/hun er mere værd end sit fejltrin. Fremmedgørelsen: De fleste mennesker spiller en række roller uden at reflektere deres egen væren. De lever som man gør. Kierkegaard taler om ‘spidsborgere’, Sartre om ‘rollemennesker’ og Heidegger om ‘Das Man’.

62 Eksistentialer 3 Angst: Grundstemning, der viser hen til friheden og døden. Har Intet som sin egentlige genstand i modsætning til frygt, der definerer sig ved sit objekt. Fortvivlelse: Det, at man ikke kan svare livets (ud)fordring. At man ikke kan komme overens med absurditeten og endeligheden. Endeligheden Døden som vilkår rejser spørgsmålet om værens mening.

63 Martin A. Hansen (1909-55): ”Paradisæblerne” (1953)
Genre: Novelle (begivenhed, konc. Idsforløb, enstrenget, lille persongalleri) Tilsyneladende realisme Symbolsk fortælling: læses med fordobling, dvs. bogstaveligt og symbolsk Titlen foregriber en kristen symbolik

64 Komposition Besøget hos mormor Besøget hos skytten Fortsat hos mormor
Mødet med Ejnar Åen (vendepunkt 1) Pløjemark og mergelgrav (vendepunkt 2) Redning og hjemkomst

65 Model fra Litteraturhåndbogen

66 Model Hjem Mormorens hus Skyttens hus Ejnar Puffet: Det metafysiske
Lyd Duft Mormorens hus Barnetroen Paradisæbler Englevagt Evighedsblomster Gavegivning Lyd og duft Skovsø-billeder fortælling Åen: Overganssted Isen Tågen: symbolsk De bare fødder Kaster paradisæbler Dyrisk livskamp Lugten af den døde høg Ønsket om at fare vild Plovfurer Paradisæbler Skyttens hus Gravrust Madrester Edderkop Kulde Stank fra død høg Geværet Knust rude Angst Fortabelse Død Ejnar Livsløgn Knuste drømme Reklamepibe Manglende voksenshed Fremmedgørelse Fortabelse Spættede striber af is og jord Mergel- grav

67 Symboler og tolkning Himmelseng Paradisæbler Evighedsblomster
Bundløs skovsø Ræven og pigerne Edderkopperne Engle vagten Gravrusten Høgen Lyden af skridtene Piben Åen Tågen Puffet Plovfurene Mergelgraven Hjemmets lys, lyd og duft Kristen eksistentialisme Afprøvning af barnetro Fortabelse Tvivl Livsløgn Det metafysiske i det fysiske Øjeblikket Plovfurer: retning Symbolik: mening Fortælling: skaber mening Omsorg for næsten

68 Opgaver

69 Peter Seeberg (1925-99): ”Hullet” (1962)
Genre: Novelle, kollektiv i stedet for individ, ikke fokuseret på begivenhed, men på fraværet af begivenheder (venten på Godot) Prosamodernisme: Absurd virkelighedskildring af moderniteten, der gør at teksten må læses med fordobling, dvs. symbolsk. Derved bliver hele teksten et billede på noget andet end sig selv og kan derfor også kaldes en allegori eller parabel. Teksten er ifølge forfatteren selv en variant at Camus Sisyfosmyten (1942), jf. interview i antologien Romanens veje (1966) med Hanne Marie Svendsen.

70 Komposition: seriel med pointe
1. dag: Opgaven stilles, hullet graves, tvivl 2. dag: Graves kommer ikke, hullet dybere 3. dag: hullet tildækkes og påbegyndes nyt sted 4.-5. dag: Hullet atter dybt, arbejdet opgives, friheden opdages 5. dag; Graves ankommer: arbejdet genoptages under absurde forudsætninger X. dag: hullet 2 km. dybt

71 Fortællerforhold Jegfortæller: vi-form og jegform veksler
Fortælletid: Bagudsyn, relativ kort Fortalt tid: 5 dage + panoramisk fremskrivning Anslag: Etablererende Fremstilling: scenisk med udbredt brug af dialog og refleksion, samt panoramisk betetning Miljø: internationalt, anonymiseret storby med forstæder Personer: internationalt persongalleri med engelske, spanske og tyske navne Epoke: modernitet, efterkrigstid (jf. bunkers, beskyttelsesrum og modstandsbevægelsesgemytlighed)

72 Personer Graves: formand Jeg-fortæller: Hullet skal være mindre
Tape: hullet skal ikke være dybere Gringo: hullet skal være dybere Drain: Herbert Jess: Modsiger

73 Hullets formål og mening
Skyskraber eller beskyttelsesrum Penge – nytte – løn Til at spytte i eller kneppe i Tegninger – repræsentation – mening Arbejde for arbejdets skyld Ydre instanser: ingeniører, fagforening, arbejdstilsyn Diskussion om graves instruktion og håndethed Friheden opdages: Hvorfor ikke bare drikke øl og fiske Opgaven redefineres: ned til kineserne Intet overslag

74 Sisyfosmyten

75 Albert Camus ( ) Sisyfos var en græsk konge, der regerede over Korinth og var kendt for sin snuhed. En gang lykkedes det ham at lægge dødsguden Thanatos i lænker, så ingen længere behøvede at dø. Hades kan ikke udstå synet af sit menneskeforladte dødsrige og beder krigsguden om hjælp. Thanathos befries af Ares, og Sisyfos bliver taget til fange og straffet med det, der siden har fået navnet et sisyfosarbejde: Hver dag må han til evig tid rulle en sten op på et bjerg, og netop som han når toppen ruller stenen ned, og han må begynde forfra.

76 Albert Camus ( ) For Camus er Sisyfos den absurde helt, der trodser døden og guderne og lever det umiddelbare liv. Han indhentes af gudernes straf, der billedligt er det endeløse arbejde. Det store ved Sisyfos er, ifølge Camus, at han bevidst ser sin skæbne i øjnene og lærer at leve med arbejdets meningsløse og endeløse karakter. Hver gang han stiger mod bjergets top og gudernes verden, er han sin skæbnes overmand. På vejen ned fra bjerget kan han fløjte og være lykkelig, fordi han har udrettet det absurde.:

77 Tolkning Ateistisk eksistentialisme
Titlen ”Hullet” refererer til Intet Det bliver der mere af, jo mere man graver i det! Teksten er en virkeliggørelse af Sisyfosmyten med Jess som den, der siger ja til det absurde, dvs. som Sisyfos Teksten spiller også på den absurde venten i Becketts berømte teaterstykke: Mens vi venter på Godot. I stykket er scenen sat ved et nøgent træ ved en noget nær død landevej. Her venter de to vagabonder Vladimir og Estragon på Godot, som aldrig kommer, uden helt at vide hvorfor og uden egentlig at kende ham. Mens de venter, beskæftiger den rastløse erindrende Vladimir, kaldet Didi, og den sløvende glemsomme Estragon, kaldet Gogo, sig med snak, skænderier, filosoferen, sang og leg uden på noget tidspunkt at komme ud af stedet. På det gentagne spørgsmål om hvorfor de er nødt til at blive er svaret altid det samme: Vi venter på Godot.

78


Download ppt "Kanon & eksistens Workshop ved Johannes Fibiger Torsdag den 29. 1"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google