At høre stemmer – en fælles indsats.

Præsentationer af emnet: "At høre stemmer – en fælles indsats."— Præsentationens transcript:

1 AT GIVE STEMMERNE MENING Professor Marius Romme Dr Sandra Escher Dr Dirk Corstens

2 At høre stemmer – en fælles indsats.

3 At høre stemmer- en fælles indsats.
Stemmehørere: Tommy Hovmand og Lene Brynning.

4 At høre stemmer- en fælles indsats.
Stemmehørere: Tommy Hovmand og Lene Brynning. Psykiatriske sygeplejersker i Bostøtten: Inger Skovhøj og Jette Petersen

5 Program for i dag. Stemmehørernetværket i Odense. Film og opsamling.
Hvordan det hele begyndte. Pause. En stemmehører fortæller. Interviewet. At leve med stemmer. Stemmehørergrupper. Spørgsmål.

6 Hvordan det hele begyndte!
* Maastricht midt i 80’erne

7 Hvordan det hele begyndte!
* Maastricht midt i 80’erne * Marius og Patsy

8 Hvordan det hele begyndte!
* Maastricht midt i 80’erne * Marius og Patsy * Behov for ny tilgang

9 Hvordan det hele begyndte!
* Maastricht midt i 80’erne * Marius og Patsy * Behov for ny tilgang * At bryde isolation

10 Den første undersøgelse
Forskning – i en lokal befolkning

11 Den første undersøgelse
Forskning – i en lokal befolkning 2%-4% hørte stemmer (senere 4%-6%)

12 Den første undersøgelse
Forskning – i en lokal befolkning 2%-4% hørte stemmer (senere 4%-6%) 2/3 af denne gruppe havde ikke søgt hjælp

13 Kernekoncepter At høre stemmer er ikke i sig selv tegn på psykiatrisk sygdom – men et tegn på problemer

14 Kernekoncepter At høre stemmer er ikke i sig selv tegn på psykiatrisk sygdom – men et tegn på problemer At høre stemmer forekommer hos raske mennesker

15 Kernekoncepter At høre stemmer er ikke i sig selv tegn på psykiatrisk sygdom – men et tegn på problemer At høre stemmer forekommer hos raske mennesker At blive patient skyldes manglende evne til at mestrer stemmerne og de bagvedliggende problemer

16 Kernekoncepter At høre stemmer er ikke i sig selv tegn på psykiatrisk sygdom – men et tegn på problemer At høre stemmer forekommer hos raske mennesker At blive patient skyldes manglende evne til at mestrer stemmerne og de bagvedliggende problemer Stemmer er budbringere der ofte kommer med modbydelige meddelelser

17 Raske Patienter Opfatter sig selv som stærkere end stemmer
Opfatter sig selv som svagere end stemmerne

18 Raske Patienter Opfatter sig selv som stærkere end stemmer
Opfatter sig selv som svagere end stemmerne Har flere positive stemmer Har flere negative stemmer

19 Raske Patienter Opfatter sig selv som stærkere end stemmer
Opfatter sig selv som svagere end stemmerne Har flere positive stemmer Har flere negative stemmer Er bedre til at sætte grænser for stemmer Er dårlig til at sætte grænser

20 Raske Patienter Opfatter sig selv som stærkere end stemmer
Opfatter sig selv som svagere end stemmerne Har flere positive stemmer Har flere negative stemmer Er bedre til at sætte grænser for stemmer Er dårlig til at sætte grænser Færre kommanderende stemmer Flere kommanderende stemmer

21 Raske Patienter Opfatter sig selv som stærkere end stemmer
Opfatter sig selv som svagere end stemmerne Har flere positive stemmer Har flere negative stemmer Er bedre til at sætte grænser for stemmer Er dårlig til at sætte grænser Færre kommanderende stemmer Flere kommanderende stemmer Lytter selektivt til stemmerne Prøver at undgå stemmerne

22 Raske Patienter Opfatter sig selv som stærkere end stemmer
Opfatter sig selv som svagere end stemmerne Har flere positive stemmer Har flere negative stemmer Er bedre til at sætte grænser for stemmer Er dårlig til at sætte grænser Færre kommanderende stemmer Flere kommanderende stemmer Lytter selektivt til stemmerne Prøver at undgå stemmerne Taler om stemmerne Siger det ikke til nogen

23 Raske Patienter Opfatter sig selv som stærkere end stemmer
Opfatter sig selv som svagere end stemmerne Har flere positive stemmer Har flere negative stemmer Er bedre til at sætte grænser for stemmer Er dårlig til at sætte grænser Færre kommanderende stemmer Flere kommanderende stemmer Lytter selektivt til stemmerne Prøver at undgå stemmerne Taler om stemmerne Siger det ikke til nogen Oplever større støtte fra omgivelserne

24 At arbejde sammen – en fælles indsats
Vigtige fokus områder: Stemmernes identitet

25 At arbejde sammen – en fælles indsats
Vigtige fokus områder: Stemmernes identitet Stemmernes karakteristika Måden de taler på Stemmernes alder Hvad de snakker om

26 At arbejde sammen – en fælles indsats
Vigtige fokus områder: Stemmernes identitet Stemmernes karakteristika Måden de taler på Stemmernes alder Hvad de snakker om Stemmernes begyndelse

27 At arbejde sammen – en fælles indsats
Vigtige fokus områder: Stemmernes identitet Stemmernes karakteristika Måden de taler på Stemmernes alder Hvad de snakker om Stemmernes begyndelse Udløsende faktorer

28 At arbejde sammen – en fælles indsats
Vigtige fokus områder: Stemmernes identitet Stemmernes karakteristika Måden de taler på Stemmernes alder Hvad de snakker om Stemmernes begyndelse Udløsende faktorer Kendetegn for opvæksten

29 Relationen mellem stemmerne og livshistorien
Sociale omstændigheder der relaterer til stemmernes opstart: Uudholdelig livssituation

30 Relationen mellem stemmerne og livshistorien
Sociale omstændigheder der relaterer til stemmernes opstart: Uudholdelig livssituation Tidlige traumer

31 Relationen mellem stemmerne og livshistorien
Sociale omstændigheder der relaterer til stemmernes opstart: Uudholdelig livssituation Tidlige traumer Sene traumer

32 Relationen mellem stemmerne og livshistorien
Sociale omstændigheder der relaterer til stemmernes opstart: Uudholdelig livssituation Tidlige traumer Sene traumer Identitets konflikter

33 Relationen mellem stemmerne og livshistorien
Sociale omstændigheder der relaterer til stemmernes opstart: Uudholdelig livssituation Tidlige traumer Sene traumer Identitets konflikter Emotionel udvikling

34 Fra offer til sejrherre
”Ved at få ejerskab af oplevelsen og etablere en relation i stedet for at afvise stemmerne, er det muligt at blive sejrherre i stedet for offer og aktivt skabe sit eget liv igen” (Ron Coleman)

35 Vigtige punkter til recovery:
At møde et menneske, der interesserer sig for stemmehøreren som person. At give håb, at vise en udvej og normalisere oplevelsen. At møde mennesker, der accepterer stemmerne som virkelige, og selv at acceptere sine stemmer. At blive aktivt interesseret i stemmehøreroplevelsen.

36 At anerkende stemmerne som personlige og tage ejerskab over sine egne stemmer.
At ændre magtstrukturen mellem sig selv og stemmerne. At træffe valg. At ændre relationen til stemmerne. At genkende og acceptere egne følelser.

37 Så er der tid til spørgsmål.

38 Stemmehøring som forsvarsmekanisme
Som beskyttelse imod: Overvældende følelser Uacceptable følelser Defensive følelser

39 Forskelle mellem oplevelser og klinisk psykiatri
De undersøgte: Problemer fremfor Sygdom Oplevelsen fremfor Fortolkning Patienter såvel som Ikke patienter Samme oplevelser indenfor forskellige sygdomme Livshistorie i forhold til forskellige sygdomme

40 Stemmernes metaforiske forbindelse
Forbindelsen mellem stemmehøreren og stemmerne kan være en metafor for hvordan personen forholder sig til omgivelserne.

41 Personens holdning til stemmerne og måden han reagerer på, kan være den samme, som måden han forholder sig til sine problemer og relationer på.