Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Præsentationer af emnet: "Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)"— Præsentationens transcript:

1 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
“Det er sgu svært at gøre oprør mod en far der har en federe hættetrøje end én selv” – perspektiver på ungdomsliv og voksenforventninger i en tid , hvor meget er til forhandling

2 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
Hvad er på dagsordenen? Oplægget vil bl.a. sætte fokus på følgende temaer: Hvornår er man egentlig ung – en begrebsafklaring “De skal ikke finde sig selv - de skal skabe sig selv” – pespektiver på det helt store projekt og overordnede livstrategier Familie og venner – fundamentet for det gode liv Kærester???? “Generation friværdi” – perspektiver på forbrug…. Unge,fester og alkohol – vi forsøger at gå bag om tallene… Synet på kroppen…. En række udfordringer til overvejelse

3 Fra to dage til et helt liv….
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Fra to dage til et helt liv…. Ungdomstiden forlænges nedad og opad, men hvor er det lige, den begynder og slutter? Betweenagere: En gruppe, der primært er defineret via deres forbrug ”Bøv(s)”: Børne-voksne Alders- og livsunge

4 Unge anno 2008 ikke specielle!
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Unge anno 2008 ikke specielle! De har de samme drømme som unge altid har haft. De skal dog navigere i en anden verden, og derfor er deres strategier noget anderledes Det er for unge et grundvilkår, at mange ting er til forhandling, og at de ikke får ”den store historie” serveret, men selv skal skrive den.

5 På jagt efter noget, der holder- fra ortodoksi til ortopraksi
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) På jagt efter noget, der holder- fra ortodoksi til ortopraksi Refleksivitet – det meste er til forhandling: De tror ikke på store ord, politikere, præster og eksperter, der i går sagde, at de skulle spise fisk og i morgen siger, de skal spise fugl De tror på sig selv og mennesker omkring sig, der fremtræder autentiske. Lidt i modsætning til den selviscenesættelse og fokus på image, som de ellers oplever Værdiformidling knytter sig langt mere til ortopraksi: De rigtige handlinger end til ortodoks: De rigtige ord.

6 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
Strategier Søgen efter nærhed/tryghed: Fokus på deres 3-6 gode venner Aktivitet i et par ”klubber” på Arto, forsvarspiller på det lokale 1.drengehold og med i et netværk, der spiller ”Warcraft”. Sponsorering af ét barn i Afrika, og billedet hænger hjemme på køleskabet

7 Søgen efter et fast fundament
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Søgen efter et fast fundament I en søgen efter faste ”fixpunkter” søges der efter ”enkle” svar på komplicerede spørgsmål: I politiske sammenhænge, som i udgangspunkt vil være knyttet til en ”stor” historie I religiøse sammenhænge: Islam, IM, Faderhuset m.v. I bestemte subkulturer f.eks. de autonome I ekstreme miljøer – f.eks. eliteidræt

8 ”Ska vi tage en gang ”30 sekunder”? - søgen efter intensitet
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) ”Ska vi tage en gang ”30 sekunder”? - søgen efter intensitet Hvis man til daglig er den pæne og flittige dreng eller pige, der gør, hvad der bliver sagt, har man – som modvægt til den institutionelle tryghed – brug for at opleve, at man stadig er i live. Noget, der bl.a. søges bekræftet gennem intense oplevelser, der kan give et ”kick”. Ekstrem sport, ekstrem druk, ekstreme aktiviteter (trainsurfing, køre uden rat på en motorvej med 120 km/t). Banke nogle Brøndby-tilhængere før en kamp.

9 Nogle bud på nogle ungdomsgrupperinger
Dem på ”kanten” - de 5 & 10% ”Tina Dickow-segmentet” - de ressourcestærke globalister der – måske! – gerne vil ændre verden, men helst ved at spille på guitar De pæne piger og de flinke drenge De tryghedssøgende ”romantikere”

10 De ”5%” - hvem er de? De ”5 procent” er karakteriseret at de problemer de slæber rundt på bliver stadig mere komplekse – og at de er svære at diagnosticere! For nogle år tilbage kunne man inddele i kategorier som f.eks. ”kriminelle” og ”misbrugere” – i dag er de i højere grad ”kriminelle misbrugere” Flertallet af ”unge med anden etnisk baggrund” der sidder i surrogatfængsler er ikke blot ”unge med anden etnisk baggrund” – de er flygtningebørn som er vokset op i traumatiserede familier! Der sker en kraftig polarisering mellem ”nypuritanisterne” og de ”utilpassede”….

11 De ”10 procent” De ”5%”s brødre…. De 6-8% der er ensomme
De 8% der bliver mobbede Dem som gjorde større indtryk på skolen end omvendt… De 10% der vejer for meget De skønsmæssgt unge der reelt slet ikke går i skole fordi der ikke er et tilbud til dem…. Dem der vokser op i økonomisk marginaliserede familier En del af de 20% der pt. ikke får en uddannelse….. Og alle de andre der oplever sig ”udenfor” i en tid hvor relationer, forbrug og det at være ”fit” er vigtige succeskriterier….

12 De ressourcestærke globalister
De føler sig lige meget hjemme i Løgstør, London, Los Angeles eller Laos….og de kan være ”globalister” i alle fire sammenhænge Dem der gerne lige vil finde et sted hvor jeg kan være helt mig selv – m.a.o. dem der i en søgen efter sig selv vender ryggen til ”systemet”,dropper ud af 3.g og tager til Afrika…. Dem der gerne vil ”ændre” verden – og derfor satser på en karriere indenfor ”kultur” – musik, medier, kultur, ”innovation” eller ”nødhjælp” Dem der synes at cykelhjelmen er blevet lidt for meget et symbol på den danske kultur…..

13 De pæne piger og de flinke drenge….
Dem der gør hvad der bliver forventet af dem mht. uddannelse og arbejde – altså dem der søger at leve op til såvel UU-vejlederen som forældrenes forventninger – og sidstnævnte er ofte uudtalte…. De søger efter et ”selvstændigt” og ”kreativt” job hvor de kan udvikle dem selv ”personligt”…. De overlever som oftest ved at kombinere den institutionelle tryghed med intense oplevelser

14 De tryghedssøgende ”romantikere”…
Der er fokus på at få en OK uddannelse – men det primære omdrejningspunkt er jagten på den ”tryghed” der ligger i parforholdet, familien og forbruget…. Profiler på ungdomsringendating.dk bliver tjekket oftere end politikens kultur-tillæg…. De er ofte selv vokset op i familier der har oplevet ”relationelle” nedbrud og deres projekt handler i nogen grad om at vise at det godt kan lade sig gøre….. De primære inspirationskilder bliver Ikea-kataloget, Woman & Euroman, samt ”Venner” og Dr.Phil!

15 Friends make the world go around
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Friends make the world go around Venner er det ”inspirerende” omdrejningspunkt i livet for teenagerne. Det er dem, de bruger tid sammen med, sammenligner sig med og forstår sig selv i lyset af. ”Jeg har det meget godt. Jeg har mange gode venner. Det er godt, så føler man sig ikke så alene” (Lea) – venner er succeskriteriet! Venskaber tager som oftest afsæt i en fælles interesse eller historie - en historie, der ofte går tilbage til børnehaveklassen.

16 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
Trygge oaser….? Vennerelationerne fremtræder, set udefra, som komplekse og sammensatte. De udgør trygge oaser men er samtidig også præget af foranderlighed. ”Der er mange, der går op i tøjstil, og der er mange, der opfører sig underligt i forhold til, hvad de f.eks. gjorde sidste år. Lige pludselig er man ikke venner mere, og lige pludselig har de fået nye venner” (Naja). Det unikke ved vennerelationer, i modsætning til f.eks. forældrerelationer, at de skal tilkæmpes og vedligeholdes.

17 Aktiviteter: En undskyldning for at snakke sammen….
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Aktiviteter: En undskyldning for at snakke sammen…. Drenge- og pigefællesskaber opleves i vid udstrækning som forskellige! ”Man snakker også meget bedre, hvis man ryger vandpibe, er ovre for at spille fodbold, kaster med æbler, bruger penge hos bageren eller bare speeder rundt. Det ville virke underligt bare at sætte sig ned og sige: Nu skal vi snakke” (Jakob). ”Spillet er ikke det, man egentlig laver men en undskyldning for at snakke sammen” (Klaus). Aktiviteterne udgør en ramme omkring venskaberne - og det afsæt for de eventuelle snakke, der finder sted.

18 Det mærkeligste foregår med dem, de bedst kender …
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Det mærkeligste foregår med dem, de bedst kender … For piger er aktiviteterne ofte platform for yderligere historier og fortællinger om dem selv. ”Vi laver de underligste ting, f.eks. leger vi Topmodel, hvor den ene er dommer, og den anden er model. Eller vi leger psykolog og lader som om, vi har problemer. Vi kan godt lide at være barnlige en gang imellem. Man skal ikke altid være så alvorlig, man er ikke barn for altid vel! Jeg laver underlige ting med dem, jeg bedst kender. Ellers er det bare almindelige ting. Jeg ser fjernsyn, snakker om noget, man ser i fjernsynet, snakker om drenge, hende, der er bare for meget, fortæller historier, hvis man har oplevet noget sjovt” (Charlotte).

19 Drenge er ikke så mærkelige
”Vi tager billeder af os selv, fordi vi er ret selvglade, griner altid, tegner, tager på skovtur, laver al muligt mærkeligt. Drenge er ikke så mærkelige. Drenge, dem snakker man med, eller man hører musik. De spiller spil. Piger snakker man med om alt og alle. Vi er ret gode til at bagtale, så’n rigtig ondt. Med drenge snakker man om noget ligegyldigt noget. Piger snakker om, hvad man har lavet, hvem man er vild med… rigtig meget” (Louise).

20 Piger kan man være bedre venner med…..
”Man er sammen på en anden måde, når man er sammen med piger. De snakker mere om andre. Det er kun, hvis vi sidder sammen og chatter med nogen, eller hvis vi går forbi en pige på gaden, så siger man måske, ”tjek lige hende ud” eller ”go røv”… Piger kan man på en måde være bedre venner med. De husker, hvad man siger og grubler over det. Drenge, det ryger bare ind af det ene øre og ud af det andet. Men pigerne fortæller det også videre, altså, ikke hvis man er rigtig gode venner, men de kan virkelig sladre og lave drama” (Sebastian).

21 Chatrooms – et supplement til deres hverdagsrelationer
I chatrooms, hvor man får kontakter til andre end de venner og skolekammerater, man er sammen med til daglig, kan der udvikle sig fællesskaber, som flere oplever som et godt og vigtigt supplement til de relationer, de indgår i dagligdagen. ”Chatvenner er anderledes end dem, man ser hver dag. Fordi man ikke ser personen næste dag, kan man sige nogle andre ting – måske åbne sig lidt mere, for de siger det ikke videre til ens venner - men selvfølgelig er det meget afhængigt af, hvor godt man kender sine venner…” (Frederik).

22 Når det virtuelle rum bliver mere personligt…
”Jeg tror, at man over MSN og Arto kan man snakke om lidt flere personlige ting end i skolen, for der hører alle det, og så ved hele verden det før eller senere” (Fie).

23 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
De stakkels drenge … Der er intet, der tyder på, at informanterne tillægger de forskellige måder at være sammen på en kvalitativ forskel. Pigevenskaber fremtræder ikke bedre end drengevenskaber – der er blot tale om forskellige måder at være venner på. De ”stakkels drenge” oplever sig reelt ikke intimiderede af piger, der drøner rundt i den gule førertrøje og de ”stærke piger” - selvom nogle af dem beskriver sig selv som selvglade! – oplever ikke drengene som specielt ”stakkels”!

24 Sådan nogle som os har brug for en kæreste – men det ser ikke ud til at haste….
18% af de årige angiver, at de er sammen med deres kæreste enten hver dag eller flere gange om ugen. 76% angiver, at de pt. ikke har en kæreste – i og 2000 var tallene hhv. 60 & 62%

25 Man kan nemmere finde en ny kæreste…
”En kærestesorg er nemmere at komme over, end hvis man mister sine venner. Jo, hvis man mister sine venner, kan man selvfølgelig snakke med kæresten om det, men kæresten kan ikke blive ven for en. Hvis man mister kæresten, så er det nemmere at gå ud at finde en ny. Det er meget nemmere at have en periode uden en kæreste end at have en periode uden venner. Det kan man ikke rigtigt ..”(Karoline)

26 Udseendet betyder alt – i begyndelsen….
Karoline”I starten betyder førstehåndsindtrykket det hele”. Så kommer det andet bagefter. Når man har et langvarigt forhold, så er det jo ikke baseret på udseende. Den første måned eller sådan noget, så er det meget udseendet, men senere så har det mere med personlighed at gøre”. Christina: ”Man bliver jo ikke sammen, hvis man ikke kan lide hinandens personlighed. Men i starten er udseende det hele” Interviewer: Hvad er en god kæreste? Karoline: ”Det er vel en, der er sød mod en, og som tænker på en, og som ikke kun tænker på en selv.” Christina: ”Og som tør kysse en foran ens venner.” Karoline: ”Som vil kendes ved én offentligt.” Christina: ”Hvis man kun kommer sammen med én, fordi han eller hun ser godt ud, så er det jo ikke en skid værd.”

27 Og et drengeperspektiv….
”Jeg plejer at komme sammen med sådan nogle rigtige poptøser…..men hende jeg kommer sammen med nu er ikke så pæn så det holder nok noget længere…”(Tobias) Hvor længe holder det? ”Det kunne bare ikke holde så lang tid. Ikke når man er teenager og er 14 år. Der skal ske noget nyt… Jeg syntes bare ikke, det var sjovt mere, vel. Man kunne ikke se efter andre piger, hvis nu man så en, der var pænere end hende…” (Filip)

28 Forældre – mere end blot venner!
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Forældre – mere end blot venner! Der er nogle meget klare forventninger til familien: ”Familien er der altid, om du så dræber hele verden. Jeg vil kunne sige alt til min mor, hun vil stadig være min mor (…) Veninder har man virkelig også brug for, men det er på en anden måde” (Charlotte). Familien er det stabiliserende element, som man altid kan vende tilbage til: ”Mine forældre betyder rigtig meget for mig. Det er bare irriterende, at jeg er så meget uvenner med dem, men så’n er det bare. Selvom jeg ikke kan snakke så meget med dem, så ved jeg, at de bare er der, f.eks. hvis jeg bliver droppet. Så kan jeg snakke med dem. Jeg tror ikke, jeg vil gøre det, men jeg ved, at jeg kan.” (Mikala).

29 Familien står for det praktiske
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Familien står for det praktiske ”Jeg bruger min forældre til støtte og hjælp. F.eks. hvis jeg har svært ved en opgave i skolen. Mine forældre er en pengeautomat. Hvis jeg mangler noget, kan jeg få det af dem. Jeg gider ikke lave mad og vasketøj, og det gør de jo. De er bare maskiner, deres hverdag er det samme. De sover, arbejder, tager hjem og hører på vores mundlort… Ej, jeg var faktisk meget sød ved mor i går. Hun fik lov til at se en film oppe på mit værelse. Det var okay” (Sebastian).

30 Når det passer i programmet
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Når det passer i programmet ”Jeg snakker ikke så meget med min mor. For det meste er jeg jo optaget af alt muligt. Lige så snart jeg kommer hjem, så skal jeg ud med aviser, eller også skal jeg lave mine lektier” (Mathilde). Samværet med familien sker, når det passer ind i programmet – ikke, fordi de oplever, at familien ikke er vigtig men snarere, fordi de ved, at familien altid ”er der”, og at de derfor altid kan bruge tid med forældrene eller ”falde tilbage” på dem. Familien fremtræder i nogen udstrækning både som en selvfølgelighed og en nødvendighed.

31 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
Der forhandles… Der foregår en konstant forhandling om forskellige husregler (sengetider) ”gå-i-byen”-regler og forbrugsmuligheder med forældrene. Hvornår begyndte du selv at måtte bestemme, hvornår du ville i seng? ”Det ved jeg ikke. Da jeg blev 13 eller 14. Det ændrede sig lige så stille, og det kom bare af sig selv. Jeg tror, jeg var 11 år sidste gang, jeg skulle i seng på bestemt tidspunkt. Nej, min mor kan godt være rimelig streng med, hvad jeg laver. F.eks. skal jeg være hjemme kl. 23. Men det er rimelig nyt. For to måneder siden skulle jeg være hjemme kl Det rykker sig lige så stille af sig selv” (Jakob). Det oplever det som vigtigt, at forandringerne finder sted i et sådant tempo, at de føler, at ”de kan følge med” og dermed også kan være med til at legitimere beslutningerne.

32 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
OK med grænser ”Man vil jo altid synes, at det kan blive for meget. At forældrene bestemmer for meget. Der er altid noget, man gerne vil, og som man ikke må eller kan” (Elisabeth). ”Jeg synes, det er irriterende, hvis der ikke er nogen regler overhovedet - som om de bare er fuldstændig ligeglade med én” (Dicte). Det opleves som vigtigt, at forældrene sætter grænser, f.eks. er det ikke et problem at acceptere, at forældre kan have begrænsede økonomiske ressourcer – det vigtige er snarere, at de i forhandlingsprocessen får mulighed for at blive hørt og oplever, at de bliver taget alvorligt.

33 Jeg vil hellere have en mor…..
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Jeg vil hellere have en mor….. ”Jeg har haft en veninde, der gik ud af sjette klasse, hvis mor ville være veninde med hendes veninder og med hende. Og det har jeg ikke lyst til at blive med min mor. Jeg vil hellere have en mor end en veninde – veninder kan jeg nemt finde” Hvad betyder det så, at din mor er ”mor” for dig? ”Jeg kan fortælle hende, hvis der er et eller andet galt. Hun støtter mig, hvis jeg spørger om hjælp, men hun sætter også grænser for mig, selvom jeg hader det hver gang – stort set. At hun ligesom opdrager mig, så jeg kan klare mig selv”. Hvilke grænser? Grænser for hvornår jeg skal være hjemme, og hvordan jeg skal opføre mig. Jeg skal være hjemme halv ti i hverdagene. Det er fair nok. I starten var det klokken ni. Det er fair nok, fordi så går vi i seng ved halvellevetiden, og så har vi lige lidt tid, og de ved, jeg er hjemme. Jeg kan godt se en mening med alle de grænser, mine forældre sætter, selvom det ikke altid er lige fedt” (Mathilde).

34 De vil gerne snakke – bare ikke om alt….
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) De vil gerne snakke – bare ikke om alt…. Min mor kan bare pisse mig så’n af. Hun prøver at være så pædagogisk og vil gerne, at vi har tid sammen, men hun er bare for nysgerrig. Det er ikke alt, hun skal blande sig i” (Sebastian). De ved jo godt, at jeg har en kæreste, men sådan noget med sex, det får de ikke at vide. Jeg synes, det er helt okay, at min mor spørger. Det er bare ikke altid, jeg gider snakke om det. Jeg har en forventning om, at hun spørger om det der. Hun skal ikke bare være fuldstændig ligeglad, men det kan selvfølgelig være irriterende, at hun spørger om noget, man helst ikke vil have, hun spørger om” (Katrine).

35 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
”Naturlig coaching” De forventer, at forældrene indtager rollen som en slags ”autoriative demokrater” eller ”naturlige coaches”. Forældrene forventes - i mere eller mindre grad afhængigt af, hvilken teenager og situation der er tale om – at være til stede, autoritativt at kunne sætte grænser, at kunne lytte og inddrage, være interesserede og stille relevante spørgsmål ind i teenagerne liv – men de skal dog ikke indtage en ven/veninde-rolle. Det er m.a.o. tale om komplekse ”forældre”-forventninger, der skal kommunikeres ud – og det er bestemt langt fra altid, at dette lykkes til alles tilfredshed.

36 Det virtuelle rum – ikke længere et særligt rum
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Det virtuelle rum – ikke længere et særligt rum Ungdomslivet leves for det store flertal i et dynamisk samspil mellem fysiske og virtuelle arenaer. Disse arenaer lader sig ikke uden videre sig grænsesætte: Relationerne ”online” indgår i et gensidigt samspil med relationerne ”offline”. Skabelsen af den sociale identitet går på tværs. Det virtuelle samtalerum eksisterer ikke uafhængigt af deltagernes hverdagsliv og offline-relation, men er en del af det, indvirker på det og påvirkes af det – og for hovedparten af informanterne giver det virtuelle rum dermed også kun begrænset mening i sig selv.

37 Hvad bruger de nettet til?
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Hvad bruger de nettet til? MSN og lign. programmer: 78% Spil, downloade film, musik osv.: 56% s: 42% Lektier/skoleopgaver: 40% Chat (med folk, man ikke nødvendigvis kender): 25% Div. informationssøgninger: 15% (Kilde: Generation Happy 2005)

38 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
Trygge brugere ”Jeg føler mig overhovedet ikke usikker. Hvis der er en eller anden, der skriver noget klamt, kan man jo bare lade være med at svare” (Mathilde) ”Hvis man ser en profil, der blev oprettet i går, så går man jo bare uden om den” (Tobias).

39 Knap så trygge forældre
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Knap så trygge forældre ”Min far er ikke så glad for, hvis der er børnelokkere, men jeg logger jo på alligevel” (Rasmus) Jo mere forældrene selv anvender og er fortrolige med nettet, desto mindre bekymrede er de for deres børns brug af det. ”De er ret ligeglade. Mine forældre bruger det selv ret meget” (Lea). De mest bekymrede forældre er til gengæld de forældre, som ikke selv bruger nettet hverken på arbejde eller i fritiden.

40 Teknologien og mobildillen
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Teknologien og mobildillen Det er ”unormalt” ikke at have en mobil i 7. – 9. kl. 98% har en mobil og har haft den i en årrække. Den bruges mest til sms. ”Jeg bruger nok mest mobilen til sms, det er jo billigst! Jeg ringer næsten aldrig fra min mobil, jeg gider ikke bruge penge på det. Den er aldrig slukket, men den er lydløs om natten. Min lærer konfiskerede den før påsken og mine forældre havde ikke lige tid til at hente den, så jeg måtte klare en ferie til syden uden. Jeg følte mig fuldstændig nøgen uden min mobil. Jeg er faktisk ret afhængig af den, nu man tænker over det. Man har den hele tiden på sig, til begravelse og sådan. Det er en tryghed at vide, at man lige kan få fat på sine venner.” (Pige, 9. kl.)

41 Kan man slå op med kæresten via sms?
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Kan man slå op med kæresten via sms? Det store flertal praktiserer ”god stil”, når det gælder internet og mobil. De er med på, hvad man kan sms’e, og hvad der skal siges ”F2F”: ”Du skal ikke slå op over mobil” (Filip). Tobias supplerer: ”Ja, det er taberagtigt… Så har du ikke nok nosser til at stille dig over for hende og sige: Din lede so” (Tobias). Det er altså ikke alt, der er acceptabelt i spillet om at blive eller holde op med at være kærester. Det er vigtigt at bevare en respekt over for den anden – og dermed en selvrespekt - i det, der ellers så nemt bliver til en leg.

42 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
Mobil-mobning Da Katrine bliver spurgt om, hvorvidt hun kunne finde på at tage et billede af en anden fra klassen i forbindelse med f.eks. badning efter gymnastik og sende det videre som MMS, ser hun nærmest vantro på intervieweren og siger herefter: ”Nej, det kunne jeg aldrig finde på at gøre – aldrig – for jeg kan føle i min mave, hvad det ville gøre ved mig, selv hvis jeg blev udsat for noget sådant!” (Katrine) Ca. 8% har oplevet sms og nms-mobning. De fleste 10-årige ved godt, at der ikke bliver ”nakket” så meget i den alder – men derfor kan man jo godt skrive det – eller kan man..?

43 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
SMS – en pigeting? ”Jeg er ikke afhængig af min mobil. Jeg har den kun med, hvis jeg f.eks. skal til Sverige, og hvis færgen synker. Det er kun, når det er mest nødvendigt. Altså, jeg har brugt den mere men få dig et liv, jeg vil hellere snakke med nogen rigtigt f.eks. over Skype. Vi bruger den slet ikke så meget som pigerne. De lever af at sende sms’er” (Sebastian). Drengene udgør ¾ af denne gruppe.

44 Generation P? For de 14-18-årige tegner der sig følgende billede:
93% af drengene, og 86% af pigerne har set porno – primært på nettet - 1/3 – primært drenge – er hyppige brugere – 80% har ikke snakket med forældre om porno - 87% synes ikke, at porno er et problem - 68% synes, at adgangen til porno skal begrænses – 5% at porno skal forbydes….. Kilde: “Ung, køn og pornografi”

45 Generation friværdi

46 Bypop og landpop Det er helt centralt at opfinde sin egen stil for at udtrykke sin personlighed og selvstændige valg: ”Jeg blander min egen stil…Ingen har lyst til at være identisk med andre. Jeg har min egen stil, men jeg får inspiration fra venner, familien, gaden og så blander egen stil mellem det hele” (Pige, 8. kl.) Hvis man kombinerer et par Nike-sko og Dieselbukser, er der frit valg på hylderne i ”Jack & Jones” eller ”Vero Moda”- butikken, når man skal finde sin egen unikke t-shirt….! Kollektivt orienterede individualister

47 Hvad teenagerne finder ”mest i orden” i prioriteret rækkefølge:
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Hvad teenagerne finder ”mest i orden” i prioriteret rækkefølge: 1. Være kristen 2. Gå meget op sit udseende 3. Være muslim 4. Synes, politik er spændende 5. Tro på det, der står i Bibelen 6. Få en tatovering 7. Være homoseksuel 8. Gå meget op i fedtprocenter og kalorier 9. Der er for mange fremmede 10. Kopiere ulovlige comp.programmer 11. Købe tøj syet af fattige børnearbejdere 12. Slå nogen, som generer dig 13. Tro så meget på noget, at man vil dø for det

48 Hvad teenagerne finder ”mest i orden” i prioriteret rækkefølge:
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Hvad teenagerne finder ”mest i orden” i prioriteret rækkefølge: 14. Danskere er bedre end udlændinge 15. Pjække fra skole 16. Ikke købe billet til bus/tog 17. Begå selvmord 18. Have to kærester samtidig 19. Lyve over for en ven 20. Stjæle slik/tøj i en butik 21. Nogen lyver over for dig 22. Bruge doping for at forbedre sportspræstationer 23. At begå hærværk 24. Svigte sine venner 25. Bryde ind i hus for at stjæle

49 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
Værdier I deres overvejelser omkring hvilke værdier, der er i praksis er vigtige at navigere efter, forekommer der at være en høj grad af konsensus omkring værdier knyttet til de nære relationer – meget enkelt udtrykt, som at man ikke skader eller svigter sine venner. Denne tilgang suppleres ofte af, en ”man skal behandle andre, som man selv vil behandles” - tænkning – noget, der for det store flertal er med til at regulere, hvordan man f.eks. agerer i det virtuelle rum, hvor en uhensigtsmæssig ageren meget let kan ramme én som en boomerang.

50 Voksne der går tæt på…. En generel værdimæssig afklaring står reelt ikke specielt højt på dagsordenen, når unge mødes i de forskellige private rum. Der er mange andre og i udgangspunkt vigtigere projekter. Italesættelse af disse dimensioner af livet bliver således i høj grad et projekt, som ”de voksne medarbejdere” bliver ansvarlige for. Hvis de mange gode oplevelser i klubben skal blive til konkret læring for den enkelte, og således blive en integreret del af den videre livsrejse, forudsætter det som oftest voksne, der skaber de nødvendige rum for refleksion. Er vi klædt på til det?

51 Værdier udvikles i dialog, men….
Ambrosius Madsen taler om, at man kan danne sig med eller imod en skole eller klubs værdier, men hvis værdierne ikke får en sproglig forankring og viser deres fortolkningsduelighed i forhold til hverdagen, er der reelt også den mulighed, at eleverne danner sig uafhængigt at skolens værdier – ud fra den begrundelse, at disse aldrig blev tilstrækkeligt tydelige.

52 Lidt alkoholstatistik
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Lidt alkoholstatistik Debutalderen: 20% debuterer før de fylder 13 66% debuterer i års alderen 15% debuterer i års alderen De tidlige debutanter debuterer primært sammen med familien, mens det for resten gælder at de drikker deres første genstand sammen med vennerne….

53 En lille men voksende gruppe drikker slet ikke
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) En lille men voksende gruppe drikker slet ikke Begrundelser: Det påvirker mine sportsresultater Religiøse årsager Jeg ønsker ikke at miste kontrollen…

54 Hvor ofte drikker man hjernen ud?
70% af de årige har prøvet at være fulde 51% indenfor den sidste måned 10% har været fulde mere end fire gange i løbet af den sidste måned…. Der drikkes næsten kun i forbindelse med fester Den store stigning i alkoholindtaget blandt unge er primært sket i 1990´erne – pt. er tendensen stagnation tenderende til et mindre fald….

55 Hvor får man alkohol fra når man er 15-16 år???
41% får det af deres forældre 5% køber af deres forældre 35% købte det i en butik 31% købte eller fik det af deres venner…. Relativt få af dem der får alkohol af deres forældre køber yderligere forsyninger….

56 En lidt anderledes inddeling af 15-16-årige:
De alkoholerfarne: Ca. 20% Fester ca. én gang pr uge De havde deres fuldskabsdebut som årige En stor gruppe af dem er enten daglig- eller festrygere De angiver som oftest af have haft deres seksuelle debut 1/3 har røget hash…

57 Mainstream 64% Det går næsten udelukkende til privatfester ”én gang imellem” De drak deres første genstand som 13-årige og var fulde første gang som 14-årige

58 De forsigtige alkoholforbrugere
16% Går aldrig fest Hvis de i det hele taget drikker så drikker de sig aldrig fulde…. De ryger ikke og anvender ikke andre rusmidler

59 Hvad er idealet??? Der er ikke noget – hverken faglig dygtighed, sportspræstationer der m.v. - kan slå alkohol og deltagelse i fester når det social status blandt unge – der er mere prestige i at score til festen end i pokalfinalen mod Herfølge…. Idealet er således at drikke sig fuld hver uge, miste kontrollen, ryge, forsøge sig med hash osv….- noget der i mange andre kulturer ville blive udstillet som en taberkultur…

60 Drik dig til flere venner….
De alkoholerfarne ser ud til at have flere venner såvel indenfor som udenfor skolen, de modtager flere sms´er og deres indflydelse som kulturbærere overstiger langt de 20% de reelt udgør… Specielt de forsigtige brugere er udsat for et massivt pres fordi de anses som værende ”umodne” og reelt bliver udelukket fra sociale sammenhænge – udover festen – fordi de ikke vælger at drikke….

61 Hvor går man til fest – hvis man altså går til fest….
type 1 eller mere pr uge 1-2 gange pr. md 1 gang hver 2.md. Sjæld- nere Aldrig Privat- fester 21 26 12 28 15 Disko- tek 5 8 22 54 Hal- fester 1 14 42 31

62 Privatfesten – forældrefrit område hvor vi selv har ”magten”….
Festen skaber en distance til hverdagenes tryghed – man træder ud af de vante roller og indgår i nye relationer….- og alkohol har en vigtig funktion i denne proces…. Forskellen på en hyggeaften med vennerne og en fest er meget enkel – ved en fest bliver man fuld…. Dem der inviteres er netværk der går på tværs af alder og klassetrin og ofte folk som man tidligere har haft gode festoplevelser sammen med…. Man drikker i takt – gennem f.eks. drikkespil – for der er ingen der ønsker at være den første der vælter fuld rundt….

63 Det er asocialt ikke at drikke….
Der er en forventing om at at alle bidrager til festen ved at drikke alkohol - det anses nærmest for asocialt hvis man ikke gør det….og så kan man næsten lige så godt blive væk for så vil man jo ikke fællesskabet…. Et væsentligt men lidt bizart succeskriterium er hvorvidt der var nogen der brækkede sig…

64 Teenagefester – hvem arrangerer????
64% har aldrig holdt en privatfest 23% har gjort det 1-2 gange 12% har gjort det mere end 3 gange En forholdsvis lille gruppe står reelt for de fleste af festerne – og sidder inde med en vigtig ressource når det gælder fest og fuldskab Det der karakteriserer festarrangører er at deres forældre er liberale i forhold til alkohol og at de unge festarrangører selv drikker meget! Der er megen prestige knyttet til at holde fester – det tegner et billede modenhed og selvstændighed….

65 Druk blandt drenge og piger
Piger indgår som oftest i kønsblandede festsammenhænge – og alkohol bruges primært i forbindelse med at de ønsker at indgå i ikke-hverdagsagtige relationer – primært i forhold til ældre drenge…. Drenge drikker ofte sammen med andre drenge og drikker primært for at drikke for det gælder at vise at man kan drikke på en måde som man oplever som rigtig for ens køn…. Det opleves som maskulint at være fuld mens det er mere tvetydigt med piger – de skal være så fulde at de ikke fremtræder ”umodne” men de skal omvendt ikke være for fulde for det gør dem for nemme at ”score”…. Ikke at være fuld betragtes som enten ”barnligt” hvos der ikke er en væsentlig årsag til at man ikke drikker – eller OK hvis er en årsag – f.eks. elitesport, religion m.v.

66 Top 8 over festoplevelser
Snakkede med nogen jeg ikke kendte Dansede Drak mig fuld Flirtede Snakkede fortroligt med nogen Gjorde noget jeg ikke plejer at gøre Scorede Brækkede mig

67 ”Top 5” over negative oplevelser
53 %: Kastet op, været syg 46%: Mistet kontrollen 31%: Fortrudt at have været sammen med en bestemt person i forbindelse med en fest 16%: Kommet alvorligt til skade 11%: Været i slåskamp

68 Påvirkning fra familien
Social status, uddannelsesmæssig baggrund har ikke den store betydning i sig selv – ungdomsdruk finder sted i alle sociale lag… Det der har betydning er forældrenes adfærd i forhold til alkohol….- der er således en sammenhæng mellem hvor meget forældre og unge drikker….og de forældre der slet ikke drikker ser ud til at påvirke mest….!

69 Hjælper det med firkantede regler?
Tre ud af fire af dem der skal være hjemme kl 24 har drukket mindre end fem genstande, mens dette kun gælder for ca. 1/3 af de unge der skal være hjemme kl. 2! Eller udtrykt lidt anderledes – 29% af dem der skal være hjemme kl 2 har drukket over fem genstande 2-3 gange i løbet af den sidste måned, mens dette kun gør sig gældende for 6% af dem der skal være hjemme kl. 24!

70 Genstandsgrænser Der er en klar sammenhæng mellem genstandsgrænser og hvor mange gange man har været fuld…. I de familier hvor alkohol slet ikke tolereres – eller der er et max på 1-2 genstande – har det store flertal aldrig været fulde – hhv. 75 og 67%! I de familier hvor forældrene accepterer op til 5 genstande har 1/3 af de unge været fulde indenfor den seneste måned Grænsen ser ud til at gå ved 3 genstande….

71 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
Hvad gør livet værd at leve? Et kompliceret spørgsmål med et enkelt svar Det, som gør livet værd at leve, er: Venner: 80% Familien: 72% Kæresten og kærligheden: 57% At have det sjovt i fritiden: 35% At prøve en masse spændende ting af: 30% Sport: 25% Fester: 22% At gå i skole: 7% Religiøs tro: 5%

72 Frafald blandt 13-18-årige idrætsudøvere handler overordnet set ikke om:
Tid, fritidsarbejde, lektier, kærester eller om at de er blevet trætte af fodbold… Det handler i højere grad om: Fællesskaber der smuldrer! Trænere der enten vælger eller ikke kan tale om andet end fodbold!

73 Idræt handler om mere end blot at score et mål mere end modstanderen eller løbe hurtigst!
Det også om at blive: at blive set at blive accepteret og taget seriøst anerkendelse at jeg møder såkaldte ”betydende andre”, der gennem deres spørgsmål og input giver mig noget, jeg kan tage med videre på ”rejsen” og en masse andre ting, der i udgangspunkt ikke har så meget med fodbold at gøre! Foreningsliv handler dermed om også at spille medlemmerne gode til at andre områder af livet – men mange klubber har ikke andet projekt end af vinde på søndag…..

74 Ligheden mellem Jesus og Villy Søvndal????
De har begge gode opinionsmålinger men er reelt uden politisk indflydelse….. Tro spiller ikke den store rolle i deres liv – ikke fordi det er tabu – der er blot andre ting der er vigtigere!

75 ”Men jeg har et sødt ansigt” – om det ambivalente forhold til kroppen
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) ”Men jeg har et sødt ansigt” – om det ambivalente forhold til kroppen To tilgange til kroppen: De, der i et eller andet omfang er ambitiøse omkring deres krop – og som derfor bruger tid på træning, er bevidste omkring ernæring og som har evnen til en vist ”fremtidsdisciplinering”…. De, der, særligt blandt pigerne, er kendetegnet ved at være inaktive og derfor bruger meget tid på sofaen.

76 Er du tilfreds med din krop?
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Er du tilfreds med din krop?

77 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
Om krop og vægt Drengene er generelt mere tilfredse med deres krop end pigerne. Sundhedsstyrelsen viser i en undersøgelse, at 8% af pigerne reelt vejer for meget, mens hele 23% har oplevelsen af, at de vejer for meget. Der sidder altså i hver klasse 2-4 personer, som har et noget negativt syn på deres krop.

78 Velkommen til virkeligheden….
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Velkommen til virkeligheden…. ”Jeg har det også ret dårligt med min krop men er ret glad for mit udseende. Jeg er egentlig ret selvglad, og jeg har rigtig mange billeder af mig selv. Jeg har måske 1500 billeder af mig selv på min computer. Jeg har et billede af mig selv på min mobil og som pauseskærm på min computer, og så putter jeg tit et billede af mig selv som baggrund på andres mobiler. Jeg har ikke altid været så selvglad, det er efter jeg har begyndt at være sammen med Sanne. Så har jeg fået mere selvtillid men er også blevet dummere i skolen… Jeg er meget pæn på billeder. Men jeg synes, jeg er ret tyk. Jeg skal også begynde at løbe med min bedste veninde. Man kan skjule meget med tøj, og jeg synes, jeg ser federe ud, når jeg ikke har tøj på. Og så er jeg ret lav. Jeg er 152 og vil meget gerne være 160…. Jeg er blevet drillet men mest for sjov. Jeg går ret meget op i mit udseende, står op kl. seks hver morgen for at gå i bad og ordne mit hår. Jeg har altid make-up på i skole, det er kun, hvis jeg har øjenbetændelse, at jeg ikke har noget på” (Lea)

79 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
Resignation? For de, der vælger at være inaktive, er det kendetegnende, at de er yderst bevidste om hvilke kropsidealer, der gør sig gældende men vælger at resignere i forhold hertil. Resignationen begrundes blandt andet med, at en opfyldelse af idealerne ville kræve en indsats, de ikke er parate til yde her og nu, og at det ikke er nødvendigt at leve op til disse kropsidealer for at blive en del af en bestemt social sammenhæng. De oplever ikke at skulle mestre og skulpturere deres kroppe, blandt andet fordi en sådan proces tager tid og ikke giver et konkret output i forhold til det ”nu”, som er så vigtigt. Den enkeltes selviscenesættelse, som skal afspejle en personlig unikhed, udtrykkes derfor også i vid udstrækning snarere gennem makeup og specielt gennem et ”unikt” tøjvalg end ved et egentligt forsøg på at skulptere kroppen, så det lever op til tidens kropsidealer.

80 Fantastiske forandringer...
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Fantastiske forandringer... Ca. 1/3 af danske teenagere afviser ikke at deltage i programmer som ”Fantastiske Forandringer”, “Extreme Makeover” m.v. - også selvom det skulle indebære et plastikkirurgisk indgreb Ca 40% af de årige piger har allerede bestemt sig for, hvilket indgreb, de skal have foretaget, når de er gamle nok og har pengene.

81 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
Om krop og vægt Det ser ud til, at der kunne være en mulig sammenhæng mellem teenagernes oplevelse af deres krop og deres ”livskvalitet”. Af de, som mener, de vejer for meget, tænker 36% ofte over døden i forhold til de, som IKKE mener, de vejer for meget, tænker kun 13% ofte over døden. Samme tendens i forhold til ”tænker ofte over meningen med livet:” 43% i forhold til 24% Stressede hver dag: 19% - 6% Ensomme næsten hver dag eller ofte: 16% - 5% Meget lykkelige: 32% - 39%

82 Fællesbadning og kropstilfredshed
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Fællesbadning og kropstilfredshed

83 Et par udfordringer til os såkaldt “voksne”:
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Et par udfordringer til os såkaldt “voksne”: At udvikle en pædagogisk tænkning og praksis, der tager afsæt i virkeligheden! At vi tør stille spørgsmålet ”hvorfor?”! At vi stiller os selv spørgsmålet ”Hvad er det lige, VI har gang i?”….. At vi tør være tydelige….