Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Nye rammer for specialpædagogisk bistand

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Nye rammer for specialpædagogisk bistand"— Præsentationens transcript:

1 Nye rammer for specialpædagogisk bistand
2. november: Hillerød 6. november: Haderslev 7. november: Køge 8. november: Ikast 9.november: Brønderslev 16.november: Rønne Pædagogisk konsulent Lis Pøhler Tlf mail:

2 Program Overblik over nye love, bekendtgørelser og vejledninger med relevans for arbejdet med børn med særlige behov (dias 3-6) Fokus på specialpædagogisk bistand (dias 7-27) Fokus på obligatoriske prøver og test (dias 28 – 37) Fokus på elevplaner (dias 38 – 42) Fokus på rammeaftale mm. (dias 43-47)

3 Nye love Lov om folkeskolen (nr. 393 af 26. maj 2005) herunder:
Lov nr. 313 om obligatoriske prøver og test Lov nr. 393 om elevplaner mm Lov nr. 572 om specialpædagogisk bistand mm

4 Nye bekendtgørelser Bek. nr. 1373 om specialpædagogisk bistand
Bek. nr. 356 om specialpædagogisk bistand til småbørn Bek. nr om undervisning i tegnsprog Bek. nr. 728 om obligatoriske prøver Bek. nr. 351– bilag 3 om aflæggelse af prøver på særlige vilkår Bek. nr. 752 om fritagelse fra obligatoriske prøver Bek. nr. 703 om elevplaner Bek. nr. 355 om hvilken kommune udgiften påhviler Bek. nr. 354 om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse

5 Nye vejledninger Vejl. (i høring) om folkeskolens specialpædagogiske bistand – frist 20/8 Vejl. Nr om fravigelser ved afgangsprøver Vejl. Folkeskolens afsluttende prøver, fag for fag (foreløbig udgave) Vejl. (i høring) om test – frist 20/9 Vejl. (i høring) om rammeaftale – frist 28/8 Endnu ikke i høring: Vejl om specialpædagogisk bistand til småbørn

6 Hvor er de gemt? Vedtagne love / udstedte bekendtgørelser og vejledninger – love og regler – folkeskolen – gældende regler – folkeskoleloven – bekendtgørelser – vejledninger Prøvevejledninger fag for fag: Love, bekendtgørelser og vejledninger i høring – love og regler – folkeskolen – love i høring eller bekendtgørelser i høring eller ww.hoeringsportalen.dk – undervisningsministeriet. Her ses også høringsbrev og høringsliste.

7 Fokus på specialpædagogisk bistand
Bek 1373 om specialpædagogisk bistand i folkeskolen Bek. 356 om specialpædagogisk bistand til småbørn Bek om undervisning i tegnsprog Vejl. til 1373 ( i høring)

8 Lov om folkeskolen - §20 … som det ser ud 1. januar 2007
§20,1 og §20,2 er slået sammen i §20,2: § 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at oprette børnehaveklasser og at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 54. Stk. 2. Desuden påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk. 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser, eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

9 Specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning og i dagbehandlingstilbud (§20 fortsat)
Stk. 3. Det påhviler regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 21, stk. 1 og 2. Det samme gælder for børn, der henvises til specialpædagogisk bistand ved regionens undervisningstilbud, og som endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk. 4. Regionsrådet kan efter aftale med kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver inden for denne lov, der ligger i en naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen. Stk. 5. Specialundervisning kan indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted, jf. § 22. Specialundervisning af den i stk. 3 nævnte karakter kan endvidere indrettes i kostskoleform. Stk. 6. Elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret.

10 Bek. om specialpædagogisk bistand nr. 1373 af 15. dec. 2005
§ 1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. Stk. 2. Formålet med specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse.

11 §2 – specialpædagogisk bistand omfatter
Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling. Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven. Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov. Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning.

12 § 4 Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand i en anden skole i kommunen end distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan også efter overenskomst med en anden kommunalbestyrelse henvise elever til specialklasser eller specialskoler i den anden kommune. Forældrenes og elevens ønske med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges. Stk. 3 og Stk. 4 Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted … efter overenskomst med den pågældende skole træffe beslutning om henvisning af en elev til undervisning i en anmeldt fri grundskole, en godkendt efterskole, en godkendt husholdningsskole eller en godkendt håndarbejdsskole Henvisning af en elev til disse skoleformer kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 4. Stk. 5. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand efter stk. 1-4.

13 § 9 stk. 1 Specialpædagogisk bistand kan gives på følgende måder:
1) Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse og deltager i den almindelige undervisning, men således at eleven modtager støtte i nogle eller alle timer. 2) Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse, men således at eleven modtager særligt tilrettelagt undervisning i et eller flere fag uden for den almindelige undervisningstid. For børnehaveklassen og klassetrin skal dette dog ske under hensyntagen til den i folkeskolelovens § 16, stk. 3, fastsatte højeste daglige undervisningstid, jf. § 12, stk. 1.

14 § 9 stk. 1 - fortsat 3) Elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud. 4) Elevens har et tilhørsforhold til enten en almindelig klasse eller en specialklasse, men modtager undervisning i begge disse klasseformer. 5) Eleven undervises i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted, jf. § 4, stk. 3.

15 § 9 stk. 2 og 3 Stk. 2. Hvis skolens leder vurderer, at en elev, der har bevaret tilhørsforholdet til den almindelige klasse i henhold til stk. 1, nr. 2, ikke får tilstrækkeligt udbytte af at deltage i klassens almindelige undervisning i et eller flere fag, kan den særligt tilrettelagte undervisning i det pågældende fag foregå parallelt med klassens undervisning. Beslutning herom træffes af skolens leder efter samråd med forældrene. Stk. 3. Beslutning efter stk. 2 forudsætter, at undervisningsdifferentiering, holddannelse samt rådgivning og vejledning af elevens lærere ikke i tilstrækkeligt omfang kan afhjælpe elevens vanskeligheder med at få et tilstrækkeligt udbytte af at deltage i klassens almindelige undervisning.

16 Caroline Mathilde 4.b Caroline Mathilde er en pige af gennemsnitlig højde, men et godt stykke over gennemsnit fsva drøjde. Hun er nr. 2 af 3. Storebror Johan Frederik i 6. klasse klarer sig fint såvel fagligt som socialt. Lillesøster Louise Augusta er startet i børnehaveklasse efter sommerferien, og hun er så absolut skoleparat. Forældrene er hhv. gymnasielærer og sygeplejerske. Caroline Mathilde klarer sig ikke særlig godt, hverken fagligt eller socialt. De andre piger i klassen fravælger hende, når der skal leges, deles i grupper o.a. I de fleste frikvarterer sidder hun i klassen og tegner. Om eftermiddagen i Klubben holder hun sig mest til de voksne og går til hånde der. I maj 2005 blev taget en WISC-prøve. I alle delprøver placerede Caroline Mathilde sig inden for normalområdet – maks. score 12 i hhv. regneprøven og puslespilsprøven, min. score 8 i hhv. omtankeprøven og terningprøven. Den sproglige del klares lidt dårligere end handledelen, gennemsnitsscore hhv. 9,7 og 10,5.

17 Udredning ønskes Lærere og forældre er enige om, at en nærmere udredning er nødvendig. Der ønskes: Talepædagogisk undersøgelse m.h.p. belysning af evt. forskelle mellem Caroline Mathildes impressive og ekspressive sprog. Læsepædagogisk undersøgelse, idet Caroline Mathilde hverken læser eller skriver alderssvarende. Matematisk undersøgelse, idet matematisk tankegang forekommer meget svært for Caroline Mathilde. ”Købmandsregning” vurderes at være nogenlunde alderssvarende. Fysioterapeutisk undersøgelse, dels på grund af overvægten, dels fordi Caroline Mathildes grovmotorik vurderes ikke at være alderssvarende. Psykologisk undersøgelse m.h.p. at finde ud af hvorfor Caroline Mathilde tilsyneladende har svært ved at skabe hensigtsmæssige sociale relationer til jævnaldrende. Desuden virker hun ikke grundlæggende glad.

18 Hvornår kan hvilke undersøgelser finde sted?
Hvilke undersøgelser kan finde sted i undervisningstiden – og med hvilken begrundelse? Under hvilke betingelser ville nogle af de andre undersøgelser kunne have fundet sted i undervisningstiden?

19 Dag 1 I første time dansk arbejder klassen med omskrivning af noveller til drama. De valgte tekster handler alle om kammeratskab. Eleverne er delt i grupper á ca. 3. Hver gruppe har fået en novelle om temaet, som skal dramatiseres og vises for klassen i næste uge. Caroline Mathilde er i en gruppe med fire elever. I anden time i dansk øver klassen håndskrift de første 20 min og går på biblioteket/ læser frilæsning i den resterende del. I matematik er klassen nået til side 67/68, som består af et opslag om hverdagens brøker. Timen indledes med samtale om emnet, herefter arbejdes med opgaver i bogen. De hurtigste elever regner videre i supplerende materiale, resten skal lave siderne færdige til næste dag. I idræt skal klassen pigerne spille rundbold ud på boldbanen. I billedkunst har læreren medbragt en solsikke med, som skal være model for elevernes tegninger.

20 Dag 2 I matematik samles op på gårsdagens emne om hverdagens brøker. Herefter arbejder eleverne med hver deres opgaveark. Opgaverne er differentieret i fire niveauer. Hvis en elev ikke når alle opgaver i timen, er resten hjemmearbejde. I dansk er der individuelt arbejde i den første time, i anden time fortsættes gruppearbejdet fra i går. I de timer, hvor eleverne arbejder individuelt har dansklæreren sammensat program for hver enkelt elev – opgaverne har hovedsagelig karakter af sproglige/grammatiske opgaver, eventuelt suppleret med lidt læsning med opgaveløsning. Engelsktimen indledes med forevisning af en lille film, herefter samtaler og fremstilling af ordkort til et vægbillede med motiver fra filmen. I kristendom er klassen delt i fem grupper. Hver gruppe har fået til opgave at omdanne en fortælling fra GT til tegneserie. Grupperne gik i gang i sidste uge, de har denne samt endnu en time til færdiggørelse, herefter fremvisning for klassen.

21 § 15 Flytter en elev, der får specialpædagogisk bistand til en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at kommunalbestyrelsen i denne kommune snarest og senest inden 4 uger fra flytningen underrettes. Underretningen sker ved, at skoleforvaltningen i den fraflyttende kommune sender en rapport over den gennemførte specialpædagogiske bistand til skoleforvaltningen i den tilflyttende kommune, som søger kontakt med elevens forældre med henblik på fortsat bistand.

22 § 22 Klage (jf. §20 i Folkeskoleloven)
Stk. 2. Desuden påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk. 1 nævnte børn og unge (Klage til kommunalbestyrelsen) herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser, eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. (Klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning) Overvejende del = ca. 12 lektioner om ugen

23 Klagemuligheder for forældre til børn med særlige behov
Klageadgang 2006 Klagemuligheder for forældre til børn med særlige behov §20,1 Klage over indhold samt henvisning/ikke henvisning til kommunalbestyrelsen §20,1 og §20,2 Klage over sagsbehandling til Tilsynsråd eller Ombudsmand §20,2 Klage over indhold samt henvisning/ikke henvisning til Klagenævnet Tilsynsråd: Undersøger om kommunen overholder sine pligter iht. gældende lov Ombudsmand: Undersøger om sagsbehandlingen er i overensstemmelse med god forvaltningsskik Evaluering ikke eksisterende eller ikke tilgængelig Evaluering eksisterende og tilgængelig Principafgørelser tilgængelige

24 Klagemuligheder for forældre (til børn med særlige behov)
Klageadgang 2007 Klagemuligheder for forældre (til børn med særlige behov) § 20,2 Klage over henvisning/ikke henvisning til specialundervisning - samt indhold i og omfang af denne undervisning til kommunalbestyrelsen §20 Klage over sagsbehandling til Tilsynsråd eller Ombudsmand § 20,2 og § 20,3 Klage over henvisning/ikke henvisning af børn som kræver særlig hensyntagen eller støtte – samt indholdet i disse tilbud til Klagenævnet Tilsynsråd: Undersøger om kommunen overholder sine pligter iht. gældende lov Ombudsmand: Undersøger om sagsbehandlingen er i overensstemmelse med god forvaltningsskik

25 Bek. 356 om specialpædagogisk bistand til småbørn
Småbørn og skolebørn er blevet ligestillet. Dvs. den gamle kan/skal bestemmelse er ophævet – jf Lov om Social Service. § 1. Til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, tilbydes der specialpædagogisk bistand, hvis børnenes udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Stk. 2. Formålet med den specialpædagogiske bistand er så tidligt som muligt at fremme udviklingen hos børn med særlige behov, således at de på lige fod med andre børn kan påbegynde skolegangen.

26 § 6 og § 8 § 6. Kommunalbestyrelsen følger udviklingen hos børn, der er henvist til specialpædagogisk bistand, og tager mindst hvert halve år stilling til, om den specialpædagogiske bistand til det pågældende barn bør fortsætte, ændres eller ophøre. § 8. Inden barnet skal begynde i børnehaveklassen eller i 1. klasse tager pædagogisk-psykologisk rådgivning initiativet til en drøftelse med barnets forældre, de lærerkræfter, som har forestået den specialpædagogiske bistand til barnet, barnets kommende børnehaveklasseleder eller klasselærer og eventuelt andre med kendskab til barnets særlige behov. Stk. 2. I tilslutning til drøftelserne efter stk. 1 stiller pædagogisk- psykologisk rådgivning forslag om eventuel specialpædagogisk bistand til barnet i børnehaveklassen eller i 1. klasse. Forslaget stilles i så god tid, at der kan træffes beslutning, inden barnet begynder i børnehaveklassen eller i 1. klasse

27 Bek. 1375 – undervisning i tegnsprog
§ 1. Undervisning i tegnsprog tilbydes alle elever i børnehaveklassen, grundskolen og 10. klasse, der har et så omfattende høretab, at de - uanset brug af tekniske hjælpemidler, herunder høreapparat og cochlear implantat - afskæres fra eller har meget store vanskeligheder med at opnå en sikker kommunikation ved hjælp af tale. § 3. Undervisningen i tegnsprog er et supplement til folkeskolens fag og emner. Undervisningen tilbydes som en integreret del af klassens undervisning eller på hold uden for klassens almindelige undervisningstid. (jf bek §9)

28 Fokus på obligatoriske prøver og test
Lov nr. 313 om obligatoriske prøver og test Bek. nr. 728 om obligatoriske prøver Bek. om test – i høring Bek. nr. 351 – bilag 3 om aflæggelse af prøver på særlige vilkår Bek. nr. 752 om fritagelse fra prøver Vejl. nr om fravigelser

29 Lov 313: Obligatoriske prøver, FA – 9.kl
Alle aflægger prøve i Skr. Dansk (læsning, retskrivning 1½ time – skr. fremstilling 3½ time) Mdl. Dansk (to prøveformer – prøvetid hhv 20 og 25 min.) Skr. Matematik (færdighedsregning 1 time, problemregning 3 timer) Mdl. Engelsk (prøvetid 15 min.) Mdl. Fysik/kemi (5 elever aflægger prøve samtidig inden for 2 timer) Alle aflægger yderligere en skriftlig og en mundtlig prøve – en prøve fra hver gruppe ved udtræk : Engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, tysk/fransk Matematik, geografi, biologi, fysik/kemi OBS særlig ordning i 2007 idet der aflægges skriftlig prøve i begge de udtrukne fag.

30 Bek. om folkeskolens prøver nr. 351 af 19. maj 2005 – bilag 3
Aflæggelse af prøver på særlige vilkår – bestemmelser er stort set ikke ændret. Intention: den hjælp eleven har brug for i dagligdagen, skal også kunne tilbydes ved prøveaflæggelse. PPR-vurdering nødvendig, forældre skal være enige. Skolelederen træffer afgørelsen.

31 Vejledninger om de nye skriftlige prøver
Alle spørgsmål vedrørende prøver og test skal rettes til Styrelsen for Evaluering og KvalitetsUdvikling (SEKU) Mail-adresse: Telefon På hjemmesiden findes desuden/vil kunne findes Nyheder Informationsbreve Love, bekendtgørelser, retningslinjer Prøvevejledninger (fag for fag) Prøveterminer/prøveplan Elektronisk indberetning Elever med særlige behov (vejledning om fravigebestemmelser) Censur/censorer Orientering om folkeskolens afsluttende prøver Rettevejledninger

32 Bek. 752: Fritagelse fra prøver – ny §17a i bek. 351
»§ 17 a. Institutionens leder kan beslutte, at elever, for hvem prøveaflæggelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber ikke skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge folkeskolens obligatoriske afgangsprøver. Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver. Beslutningen forudsætter, at der er taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøve på særlige vilkår, jf. § 17. Beslutningen træffes på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering sammen med eleven efter samråd med elevens forældre, og der tages samtidig stilling til, hvordan elevens udbytte af undervisningen evalueres på anden vis. Stk. 2. Institutionens leder skal registrere og opbevare oplysninger om fritagelse for prøver i henhold til stk. 1. Stk. 3. De nærmere regler om fritagelse for prøveaflæggelse efter stk. 1 er fastsat i bilag 4.«

33 Nye prøver i skriftlig dansk
Selvstændig læsning med opgaveløsning Retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) I alt 1½ time – heraf mindst 1 time til ordbogsopslag Skriftlig fremstilling I alt 3½ time Samlet prøvetid: 5 t Fire karakterer: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og orden

34 Nye prøveformer: mundtlig dansk
Prøveform A Traditionel prøve normalsider 3 hovedværker 40 min. forberedelse, 20 min prøvetid, heraf tid til oplæsning af ca. ½ side samt karakterfastsættelse.

35 Nye prøveformer: mundtlig dansk
Prøveform B Synopsisprøve normalsider 3 hovedværker læreren sammensætter i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder Eleven trækker lod imellem disse fordybelsesområder. Eleven udvælger i samråd med læreren et prøveoplæg, som er grundlaget for elevens mundtlige prøve. 20 min prøvetid, heraf tid til oplæsning af ca. ½ side samt karakterfastsættelse.

36 Lov 313: Obligatoriske test
Obligatoriske test i Dansk 2., 4., 6. og 8. klasse Matematik 3. og 6. klasse Engelsk 7. klasse Fysik/kemi 8.klasse Biologi 8.klasse Geografi 8.klasse Testene klar 1/5 – 2007 og 1/5 2008 Alle hjælpemidler må anvendes. Samme regler for fritagelse for test, som gælder for afgangsprøverne.

37 Bek. 752 – nyt bilag 4 i bek. 351 Det er en forudsætning for fritagelse, at der er taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøven på særlige vilkår Overvejelse om prøvefritagelse og aflæggelse af prøve på særlige vilkår, skal fremgå af elevens uddannelsesplan. Beslutning om prøvefritagelse træffes på 9. klassetrin og skal være truffet inden den 1. december. Samtidigt med beslutningen om prøvefritagelse træffer skolen efter samråd med eleven og dennes forældre beslutning om, på hvilket andet grundlag elevens udbytte af undervisningen skal evalueres. Den evaluering, der skal træde i stedet for afgangsprøven, finder sted i løbet af den pågældende prøvetermin. På afgangsbeviset indgår alene oplysninger om prøvefritagelse i de fag eller dele af et fag, som enten er obligatoriske for alle elever, eller som er udtrukket for den pågældende klasse eller det pågældende hold. Hvis en elev er fritaget for prøve i et fag, som ikke bliver udtrukket til prøve, skal evalueringen således ikke gennemføres.

38 Lov nr. 393 Bek. nr. 703 Vejl. til 1373 – ad § 10 og § 11 stk. 1 og 2
Fokus på elevplaner Lov nr. 393 Bek. nr. 703 Vejl. til 1373 – ad § 10 og § 11 stk. 1 og 2

39 Bek. nr. 703 om elevplaner Alle elever skal have en skriftlig elevplan
Formålet med elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, jf. lovens § 18,. den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, jf. lovens § 13, stk. 2. samarbejdet mellem skole og hjem, jf. lovens § 13, stk. 1

40 Elevplanens indhold §3 stk. 1 og 2: Elevplanen skal indeholde
oplysning om resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag. oplysning om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering Stk. 3. Kravet i stk. 1 og 2 omfatter alene oplysninger, der har betydning for lærerens, elevens og forældrenes arbejde med at følge op på og forbedre effekterne af undervisningen. Stk. 4. Elevplanen kan indeholde aftaler om, hvordan forældrene i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang, herunder ved at tage medansvar for, at eleven møder til tiden, medbringer de nødvendige undervisningsmidler, møder udhvilet m.v., samt 2) oplysninger om andre forhold relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolens dagligdag.

41 Elevplanen rammer og form
Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer Skolebestyrelsen fastlægger principper for anvendelse Skolelederen træffer beslutning om anvendelse og tilrettelæggelse af arbejdet. Lærerne udarbejder planen, og drøfter den med forældre og elever

42 Elevplan og individuel undervisningsplan
§5 Elevplanen skal regelmæssigt udleveres til elevens forældre, jf. lovens § 54, og det skal påses, at forældrene har modtaget elevplanen Fra udkast til vejl. Til bek – ad §10 og §11 stk. 1 og 2 (For elever der modtager specialpædagogisk bistand) bør det endvidere af elevplanen fremgå, hvilke aftaler, der er indgået med forældrene om omfanget, indholdet og organisering af den specialpædagogiske bistand, herunder også hvilke hjælpemidler, der skønnes nødvendige, for at eleven kan opnå bedst muligt udbytte af undervisningen, samt overvejelser om, hvordan den specialpædagogiske bistand koordineres med klassens øvrige undervisning. Endvidere bør der senest fra 7. klasse indgå overvejelser om, hvordan elevens samlede undervisning tilrettelægges, således at eleven gives de bedste muligheder for at aflægge folkeskolens afgangsprøver ved udgangen af 9. klasse. Hvis prøveaflæggelse vurderes at skulle foregå på særlige vilkår er det endvidere væsentligt, at eleven gennem sin skolegang opnår fortrolighed med de særlige hjælpemidler m.v., som anvendes i forbindelse med prøveaflæggelsen.

43 Fokus på rammeaftaler mm.
Bek. nr 355 om hvilken kommune udgiften påhviler Bek.354 om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse Vejl. om rammeaftaler (i høring)

44 Hvem skal nu betale? Udgifterne til folkeskolens undervisning m.v. påhviler den kommune, hvor barnet er folkeregistreret. Kommunalbestyrelsen kan dog kræve refusion fra en anden kommune for udgifterne til undervisning m.v. af et barn, der ved offentlig myndigheds medvirken er anbragt i en institution eller i pleje i kommunen, og som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune. Refusionen omfatter alle udgifter i forbindelse med barnets undervisning, herunder eventuelle udgifter til undervisning i fritiden, til befordring og til ophold i en skolefritidsordning. Udgifterne til undervisning på sygehuse, hospitaler og lignende institutioner (sygehusundervisning) af børn i alderen 6-18 år påhviler den kommune, hvor barnet er folkeregisteret.

45 Bek. nr. 354: Kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet
Kommunalbestyrelsen skal redegøre for det forventede brug af pladser ved egne og andre regioners undervisningstilbud, en beskrivelse af, hvilke typer undervisningstilbud det drejer sig om, herunder de indholdsmæssige krav. Det forventede brug af rådgivning og vejledning, der ydes af de regionale undervisningstilbud, og som ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddene. Oplysninger om, hvad kommunalbestyrelsen selv løser eller planlægger at løse på områder, hvor regionen tilbyder et undervisningstilbud i henhold til rammeaftalen. Andre oplysninger, der efter kommunalbestyrelsens opfattelse er vigtige for regionens forsyningspligt. Kommunalbestyrelsens årlige redegørelse omfatter det kommende kalenderår og de efterfølgende tre kalenderår og sendes til regionsrådet inden den 1. maj året før rammeaftalens ikrafttræden.

46 Regionale undervisningstilbud for børn
Aalborgskolen Døvblinecentret i Aalborg Fredericiaskolen Synscenter Refsnæs Geelsgårdskolen Nyborgskolen Børneklinikken (Københavns Borgerrepræsentation) Skolen på Kastelsvej (Københavns Borgerrepræsentation) Instituttet for Blinde og Svagsynede (Københavns Borgerrepræsentation) Børneskolen på den selvejende institution Kolonien Filadelfia Desuden en del kommunikationscentre

47 Rammeaftalen bek. 354 + vejl. i høring
Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, som skal sikre en åben dialog om udviklingen af de regionale undervisningstilbud og skabe gennemsigtighed og åbenhed for borgerne. Rammeaftalen fastlægger regionsrådets forpligtelse i forhold til samtlige kommunalbestyrelser under ét i regionen med hensyn til pladser, takster for køb af pladser og rådgivning samt regionsrådets forpligtelse til at sørge for den løbende faglige udvikling, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2, nr. 1-3. Ud over pladserne ved de regionale undervisningstilbud m.v. skal rammeaftalen også indeholde oplysning om det samlede antal pladser, som en kommunalbestyrelse, der pr. 1. januar 2007 eller senere har overtage et regionalt undervisningstilbud for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder, stiller til rådighed for andre kommuner i regionen, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2, nr. 4.


Download ppt "Nye rammer for specialpædagogisk bistand"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google