Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Klinisk kompetencevurdering i Specialuddannelsen

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Klinisk kompetencevurdering i Specialuddannelsen"— Præsentationens transcript:

1 Klinisk kompetencevurdering i Specialuddannelsen
Udvikling af kompetencevurdering på operationafdelingen Onsdag den 3. februar 2010

2 Vision At skabe et styringsredskab i planlægningen af den kliniske uddannelse der fremmer læring - med henblik på at opnå en ensartet, høj kvalitet i anæstesisygeplejen Den vision vi har haft med at lave kompetencevurdering i Specialuddannelsen er, at ……..

3 Formål Konkretisere indholdet i mål for uddannelsesperioderne
Kvalificere og konkretisere kursistens evalueringer Dokumentere kompetencer Kvalificere praktikvejlederen og vejlederfunktionen Forberede til akkreditering af specialuddannelsen Styrke patientsikkerheden

4 Kompetencevurdering og patientsikkerhed
ULTILSTRÆK. VIDEN RI- SICI MGL FEEDBACK MGL SUPERVISION PATI- ENT MGL KOMPETENCE- VURDERING REASON BMJ 2000 (DAVIES 2005)

5 Organisering af arbejdet
Østdansk specialuddannelsesråd Styregruppe Arbejdsgruppe

6 Værdigrundlaget i anæstesisygeplejen
Den humanistiske tilgang er ligeværdig med den naturvidenskabelige orientering og kan konkretiseres ved: Høj faglighed Tværfaglighed og samarbejde Ansvarlighed overfor organisationen og overfor egen uddannelse Anerkendelse og respekt

7 Respekt som en kerneværdi

8 Læringsområder 19 læringsområder er valgt som indikatorer for
den samlede kliniske uddannelse Udvælgelsen af disse er foretaget ud fra: At læringsområdet udgør en kernekompetence At læringsområdet indebærer en risiko for alvorlige komplikationer ved fejl At læringsområdet er strategisk og/eller symbolsk vigtigt for anæstesisygeplejen

9 De 19 læringsområder Modtagelse af patienten
Apparatur og klargøring til anæstesi Lejring af patienten Luftvejshåndtering Intravenøs anæstesi Perioperativ sygepleje Akut indledning Inhalationsanæstesi Regional anæstesi Anæstesi til laparaskopisk kirurgi Anæstesi til adipøse Anæstesi til børn Anæstesi til pt. i ASA gruppe III – IV Anæstesi til gamle Klargøring af pt. til transport Dokumentation Postoperativ obs. og behandling Patientforløb Den vanskelige luftvej

10 Tværgående kompetencer
Væsentlige kompetencer der går på tværs af kompetencekortene: Kommunikation Omsorg Samarbejde Etik Hygiejne

11 Læringsmetoder Udøvelse i praksis Instruktion Vejledning Undervisning
Refleksion over praksis Patientforløbsbeskrivelse Selvstudie

12 Evalueringsmetoder Struktureret observation
Vurdering af refleksion over praksis Vurdering af patientforløbsbeskrivelsen Audit på anæstesijournal Vurdering af patientforløb

13 Bologna-deklarationen
De tre kompetencer: Praksiskompetencer Faglige kompetencer Intellektuelle kompetencer

14 Afvikling af kompetencevurdering

15 Eksempel på et kompetencekort

16 Spørgsmål til summegrupper
Hvilke læringsområder ser I som basiskompetencer for operationssygeplejersken når det gælder: - Naturfaglige / tekniske arbejdsområder - ”Bløde værdier” / personlige kompetencer

17 Selvstændighedsbevis
Der hvor udøvelsen af praksis er risikofyldt med alvorlige komplikationer ved fejl, skal kompetencekortet sikre, at den enkelte er i besiddelse af de specifikke kompetencer før vedkommende praktiserer på egen hånd Anæstesi til børn Akut indledning Transport af patienten Perioperativ sygepleje

18 Kompetencekort uden selvstændighedsbevis
Andre kompetencekort kan tages med glidende overgang mellem udførelse under vejledning til selvstændig udførelse, eks: Anæstesi til gamle Dokumentation Anæstesi til patienter i ASA III og IV

19 Anvendelse i praksis- i dagligdagen
Arbejdsredskab i vejledningsforløbene: Rettesnor for kursist og vejleder – hvad skal læres Øge koblingen mellem teori og praksis Skabe struktur i oplæring og vejledning

20 Anvendelse i praksis – når kompetencekortet tages
Afvikles over en arbejdsdag Praksiskompetencen vurderes under en anæstesi – vejlederen foretager en struktureret observation De faglige kompetencer vurderes under dialog væk fra praksis – ex. sidst på dagen – max. 30 min. Hvis kompetenceniveauet er tilfredsstillende dokumenterer vejleder på kortet

21 Vurdering af kompetenceniveau
Hvordan vurderer praktikvejlederen hvorvidt kompetenceniveauet er tilstrækkeligt? Vurderingen er et skøn over om kursisten er i besiddelse af et minimum af kompetencer Det er væsentligt, at summative evalueringer foretages med omhyggelighed og seriøsitet

22 Hvis kompetenceniveauet findes utilstrækkeligt?
Kursisten skal vejledes i forhold til: Hvori består den manglende kompetence Hvorledes kan denne tilegnes I princippet er der ingen øvre grænse for hvor mange gange kursisten må indstille sig til det samme kompetencekort

23 Forberedelse til kompetencevurderingen
Kursisten: Skal forud for kompetencemålingen have arbejdet målrettet med kompetencekortet i vejledningsforløbene og i registrering af kvantiteten Have forberedt sig ud fra de angivne referencer Opfylde de angivne forudsætninger Tage initiativet til kompetencevurderingen

24 Forberedelse til kompetencevurdering
Praktikvejlederen: Være opdateret i forhold til det enkelte korts indhold - mappe i de enkelte afdelinger Være bevidst om rolleskift – nu ikke vejleder, men ”eksaminator” Gennem faglige diskussioner skabe konsensus i praktikvejledergruppen og sammen med den uddannelsesansvarlige, om hvad et tilstrækkeligt niveau af kompetencer indebærer

25 Forberedelse til kompetencevurderingen
Den uddannelsesansvarlige: Planlægge afviklingen af de enkelte kompetencekort i forhold til de kliniske perioder Sikre at samtlige kompetencekort er afviklet inden uddannelsens afslutning Ansvarlig for at skabe fora hvor praktikvejledergruppen kan arbejde med fastsættelse af kompetenceniveauet

26 Oplæg til film / summegrupper
Film 1 : Struktureret observation af praksiskompetencer Film 2: Dialog om de faglige kompetencer Summegruppe: På hvilken måde forandres vejleders rolle i forhold til nuværende praksis

27 Erfaringer og implementering

28 Kursisternes erfaringer
Spørgeskema - 15 besvarelser Resumé af fokusgruppeinterview feb 8 kursister Hvad har fyldt mest hos jer i forbindelse med kompetencevurdering? Fordelene ved kompetencevurdering? Ulemperne ved kompetencevurdering? Gode råd til afdelinger, som skal eller er i gang?

29 Hvad har fyldt mest hos kursisterne?
Før de gik i gang: Umiddelbar forskrækkelse – en forventet megabelastning Det virkede umiddelbart uoverskueligt Frygten for at skulle til eksamen 19 gange Da de var i gang: Diskussioner omkring praktisk afvikling Dilemmaer omkring drift og uddannelse Fantastisk struktur i oplæringen

30 Fordele ved kompetencevurdering
Det ensarter ens uddannelse i forhold til resten af Regionen Det giver en klar struktur i udd. Synliggør hvad man skal læse på og koncentrere sig om Man bliver hjulpet til at ”holde sig selv i ørerne” Hjælper til at prioritere hvad der skal arbejdes med, eks. apparatur

31 Fordele ved kompetencevurdering
Tydeliggør ens kompetenceniveau overfor ny vejleder eller afdeling De faglige kompetencer stimulerer til faglig, teoretisk refleksion Fastholder ens læring, når man ”sidder alene” Bidrager til en teoretisk opdatering af vejlederne

32 Ulemperne ved kompetencevurdering
Afviklingen af kompetencekortene lidt eksamensagtig Det er en lidt af en stressfaktor i hverdagen Været meget at læse på Vejlederforskellighed mht. teoretisk niveau Uklarhed omkring afviklingens omfang og længde (faglige kompetencer) Kollision med forberedelse til teorikurset Kræver yderligere planlægning i hverdagen

33 Gode råd til afdelinger, som skal eller er i gang
Man skal synliggøre overfor alle, specielt ledere om den rigtige afvikling af kortet Gennemgang af de faglige kompetencer ikke et nyt teorikursus og tiden skal overholdes Kortene skal med på stuen dagligt og praktiske og faglige kompetencer skal være gennemgået inden afviklingen af kortet Planlæg datoer for afvikling af kortene og overhold dem så vidt muligt FULD FART FREMAD FRA FØRSTE FÆRD!!!!!!

34 De uddannelsesansvarliges erfaringer
Resumé af 17 spørgeskemaer fra 13 østdanske anæstesiafdelinger Hvad fylder mest i forbindelse med afvikling af kompetencekort? Hvad er fordelene ved kompetencevurdering? Hvad er ulemperne ved kompetencevurdering? Nogle gode råd til afdelingerne

35 Hvad fylder mest i forbindelse med afvikling af kompetencekort?
Tid til planlægning og afvikling af kortene Tid til at få vejlederne forberedt Facitlister efterlyses Niveau for bedømmelse Overholde aftaler omkring afvikling af kort Jagten på relevante patienter

36 Hvad er fordelene ved kompetence-vurdering?
Større grad af struktur Tydelige krav og klare mål Større kendskab til forudsætninger ved afdelingsskift Mere præcis evaluering og tættere monitering af kursisten Ensartet niveau lokalt og regionalt Kobling af teori og praksis Forbedret vejledning, især i 2. uddannelsesår

37 Hvad er ulemperne ved kompetence-vurdering?
Stress for kursisten Fokus bliver på kompetencekort, andre områder glemmes Svært at skabe tid til afvikling Svært at få tid til at få fælles forståelse af niveau Enkelte kort svære at opfylde kvantitativt Uklare sanktioner i forbindelse med ikke –færdiggjorte kort ved uddannelsens afslutning

38 Nogle gode råd til afdelingerne
Ledelsesforankring Give tid til udarbejdelse af lokale facitlister Vejleder og kursister skal undervises i redskabet og kende værdier samt generelle anbefalinger Hele afdelingen med i opstartsfasen

39 Implementering – vores tiltag
Beslutning i det Østdanske råd 2004 Arbejdet opstartes oktober 2005 Løbende orientering lokalt og i rådssammenhænge Møde med ledere fra Østdanmark i oktober 2006 Indledende aftenmøde med praktikvejledere i november 2006 Dokumentet går i trykken april 2007 Seks 1-dags kurser for praktikvejledere afholdt løbende fra marts 2007 til marts 2008 Lokale tiltag – temadag-/møder for vejledere

40 Tak for jeres opmærksomhed
Rekvisition af materialet hos eller


Download ppt "Klinisk kompetencevurdering i Specialuddannelsen"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google