Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Religionens medialisering

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Religionens medialisering"— Præsentationens transcript:

1 Religionens medialisering
Stig Hjarvard staff.hum.ku.dk/stig Københavns Universitet Afdeling for Film- & Medievidenskab Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Stig Hjarvard - Københavns Universitet

2 Medialisering Ved medialisering af samfundet skal vi overordnet forstå den proces, hvor samfundet og dets forskellige institutioner (fx kirke og tro) i stigende grad bliver afhængige af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet. Som konsekvens må den sociale interaktion både inden for enkelte institutioner, mellem institutioner og i samfundet som helhed foregå gennem medierne. .

3 Mediernes udvikling Dominerende periode Institutionel karakter
Styringslogik Medietyper Mediernes opgaver - 1920 Medier som redskaber for andre institutioner Partikulære interesser Partipressen, videnskabelige tidsskrifter, religiøse og kunstneriske publikationer Argumentation og agitation ud fra specifikke interesser i den enkelte institution Medier som kulturinstitution Almenhedens styring Statsradiofonien: radio og tv under monopolet, omnibuspresssen Repræsentation af forskellige institutioner i en almen arena 1980 - Medier som medieinstitution + medier integreret i andre institutioner Medie- professionalisme og kollektiv brugergenerering Kommercielle og sociale netværks-medier: internet, kabel- og satellit-tv, mobile og interaktive medier Servicering af publikum, salg til udvalgte mål-grupper, etablering af sociale netværk og bruger-inddragelse

4 Hypoteser om religionens medialisering
Medierne er blevet hovedkilden til information og diskussion af religion Medierne påvirker religionen Bidrager til en grundlæggende religiøs relativisme og eklekticisme Fremmer en individuel og forbrugerorienteret holdning til religion Medierne har på en række områder erstattet religionen Som fortolkende fællesskab og orienteringspunkt Som leverandør af fortryllelse i en affortryllet verden Som kollektiv instans for bearbejdning af sorg og festliggørelse af højtider

5 Danskernes kilde til åndelige spørgsmål

6

7 Religion i nyhedsmedier

8 Fiktionens betydning for befolkningens interesse for magi, åndelige spørgsmål og religiøse emner

9 Fiktionens betydning for befolkningens interesse for magi, åndelige spørgsmål og religiøse emner

10 Fiktionens betydning for befolkningens interesse for magi, åndelige spørgsmål og religiøse emner

11 Kirken og troende som medieproducenter
Omgå de gamle gatekeepere – selv blive broadcastere Give kontakt og dialog med menighed på nye måder Potentielt nå ud til nye målgrupper Erfaring: større betydning for eksisterende menighed Fremmer en anden relation til menighed Deltagerne fordrer indflydelse og service

12 Mediernes logik påvirker indhold af religion i medier
Den formelle og den uformelle religion; den institutionaliserede religion vs. Folketro, hverdagstro m.m. – pendant til Michael Billigs studie af ”banal nationalism” – medierne er storleverandører af ”banal religion”, der er ikke-systematiseret, ikke-argumenteret og går på tværs af eksisterende trosretninger Fremmer individuel og forbrugsorienteret holdning til religion Massekommunikation er frivillig; præget af selskabelig modus Afsender- til modtagerstyret logik præger medierne Medieforbrug er styret af sociale, kønsmæssig og klassemæssige forhold, men i individualiseret form

13 Dan Brown: The Da Vinci Code
Mediebegivenhed: fremprovokerede et utal af pro & contra medie-publikationer: bøger, websites, nyhedsartikler, dokumentar-programmer, talkshows etc. Kritik af kirken, i særdeleshed den katolske kirke og den dominerende fortolkning af biblen Populærkulturens genreformat (thriller/mystery) formidler en alternativ ”blød religion”: kærligheden mellem mand og kvinde Trækker på occulture (Christopher Partridge): romantisering af det præmoderne, det ”helligt feminine”, selv-centreret spiritualisme, konspirationsteori etc.

14 Kan mediekulturen udfordre den organiserede tro
Kan mediekulturen udfordre den organiserede tro? Tro og holdninger til Dan Brown’s Da Vinci Mysteriet Stig Hjarvard: ”En verden af medier”, Samfundslitteratur, 2008.

15 Tv-sening: populærkultur versus religiøse og forkyndende programmer
Programserie Kanal År Ratings Ratings i pct. Åndernes magt - I TV 2 2001 12,4 Åndernes magt - II 2002 10,8 Åndernes magt - III 2003 8,9 På rejse med sjælen 12,5 Jesus & Josefine 19,6 Jul i Valhal 2005 22,2 Den 6. sans 2004 16,6 Tal med Gud DR2 59.000 1,1 Troens rødder 2006 44.000 0,8 Himlen over Danmark Troens Europa 53.000 1,0 På Herrens mark 2007 32.000 0,6 Deadline 2. sektion 1,9 Før søndagen DR1 2,0 Gudstjeneste i DR kirken 58.000

16 Medierne som forestillede fællesskaber
James Carey: mediet som ritual. Vi åbner avisen og tænder for fjernsynet for at blive del af kollektiv (Berelson: ”what missing the newspaper means”) Medier som sociale hjælpemidler; definerer den sociale situation og relation; hvor lignelsen, salmen og bønnen tidligere gav fortolkningshjælp, træder medierne ind Medierne leverer moralsk orientering på alle livsområder Organisator af hverdagsliv: rytme i dag, uge og år og anknytning mellem det invididuelle og kollektive liv

17 Medierne som leverandør af sorgbearbejdning og festligholdelse – ofte i samarbejde med kirken
Sorgbearbejdning; NYT efter 11. September 2001; set tidligere ved JFK, Oluf Palme mord m.m. Samtaleterapi på internettet og via telefonen; anonyme tjenester, selvhjælpsgrupper Mediebegivenheder: festligholdelse af især nationale begivenheder: coronations, contests, conquests - og uforudsete: catastrophes

18 Medierne organiserer tilbedelse
Fankulturers kendetegn ifg. Henry Jenkins: Fans tilegner sig en særlig receptionsmåde Fandyrkelsen konstituerer et særligt fortolkningsfællesskab Fankulturen skaber en særlig ”Art World”, dvs. kunstnerisk produktion, forbrug, evalueringskriterier m.m. Fankulturen udgør et alternativ socialt fællesskab

19 Medierne som leverandør af fortryllelse
Weber og den protestantiske etik. Rationalismens ”jernbur” Colin Campbell og den romantiske sensibilitet George Ritzer ”Enchanting a disenchanted world”

20 Religionens medialisering
Stig Hjarvard staff.hum.ku.dk/stig Københavns Universitet Afdeling for Film- & Medievidenskab Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Stig Hjarvard - Københavns Universitet


Download ppt "Religionens medialisering"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google