Kursorisk gennemgang af VUK:

Præsentationer af emnet: "Kursorisk gennemgang af VUK:"— Præsentationens transcript:

1 Kursorisk gennemgang af VUK:
Dagsorden: Kildekritik Positivismen Hermeneutikken Konstruktivismen Argumentationsteori Eksamen + opgave

2 Kildekritik – hvad er det?
Kildekritik består i ”kunsten at bedømme”. En måde at holde undersøgelsesmaterialet ud i strakt arm på. En kritisk distance. Til at styre indsamling af datamaterialet. Til at vise bedømmeren, at man HAR styr på systematik, metodik og til- og fravalg. Anvendelse af kildekritik viser overblik og fagligt overskud. Kan bruges i alle fremtidige opgaver på statskundskab i større eller mindre omfang.

3 Udgangspunktet for al kildekritik:
Alle aktører, forfattere, dokumentproducenter osv. frembringer kilder i en bestemt kontekst. Når man fortolker en kilde, bør man derfor altid have denne kontekst med i baghovedet. Det kan være svært, for det kræver til tider stor viden om forne tider. Indgangen til kilden er kilden selv, dens budskab, målgruppe og sprogbrug.

4 To kildebegreber: Det materielle kildebegreb = en kilde indeholder et bestemt antal oplysninger, som én gang for alle skal fortolkes i en kildekritisk proces = positivistisk kildebegreb. 2) Det funktionelle kildebegreb = en kilde indeholder i princippet et uendeligt antal oplysninger, som først lokkes frem, når udspørgeren stiller en række forskellige spørgsmål fra forskellige vinkler = hermeneutisk kildebegreb.

5 Kategoriseringer af kilder
Levn og beretning Levn = menneskeskabte fænomener eller kilder. Fx en parlamentsbygning, nogle fotos eller en film. Levnsslutning = vi drager slutninger om fortiden gennem en skriftlig kilde eller en genstand, der selv er en del af den fortid, som ikke behøver at ligge mere en kort tid tilbage. Vi får så at sige fortiden ”i hånden” og prøver at finde ud af noget om den, uden at en person beretter for os noget om den. Beretning (fx øjenvidneberetning) = menneskers beretning om et fænomen eller et hændelsesforløb. Fx en beretning om forholdene for modstandsbevægelsen under anden verdenskrig. Slutning fra beretning = vi slutter os til viden ud fra, hvad kilden selv fortæller os.

6 Levn og beretning Forskellige typer af levnsslutninger med eksempler fra det udleverede kildemateriale: Levnet som eksistensslutning = det, vi kan vide på baggrund af kildens eksistens. Eksempel fra kildematerialet: Rigsrevisionens beretning vidner om, hvordan man skrev beretninger i Danmark i 2009, og de journalistiske artikler vidner om, hvordan man bedrev journalistik. Levnet som privilegeret tekstsituation = det, vi kan vide om den kontekst, som kilden er en del af, når vi læser den. Eksempel fra kildematerialet: Rigsrevisionens beretning vidner om, at der i Danmark findes en magtdeling med en uafhængig kontrolinstans, som på vegne af Folketinget (den lovgivende magt) kontrollerer regeringen (den udøvende magt) samtidig med, at den udøvende magt forventes at bidrage til, at den ses efter i kortene. Levnet som teoribaseret slutning = teorier med hypoteser om, hvordan og hvorfor noget er, sådan som det er, i et konkret empirisk felt, dvs. årsagen til, at kilden blev fabrikeret. Eksempel fra kildematerialet: Rigsrevisionen kan som uafhængig instans selv tage sager op (jf. ovenfor). De senere års kraftige udbygning af den private sundhedssektor betalt af offentlige skattemidler har affødt Rigsrevisionens undersøgelse og beretning. Levnet som indirekte beretning = slutninger på basis af, hvad en kilde indirekte vidner om i den tid eller kultur, som den stammer fra. Eksempel fra kildematerialet: Samtlige kilder vidner om, at man i Danmark i 2009 havde en debat om, hvordan man mest hensigtsmæssigt anvendte de offentlige midler på sundhedsområdet.

7 Primære/ sekundære kilder:
Svarer ikke til opdelingen i første- og andenhåndskilder. Inddelingen i første-/andenhåndskilder er fast. Inddelingen i primære/sekundære kilder beror på problemformuleringen. Der er tale om en løbende proces, hvor kategoriseringen hele tiden bør genovervejes. En primær kilde er den kendte kilde, som er tættest på undersøgelsens emne. Dvs. enten førstehåndskilden eller en kilde, som bygger på andre kilder, vi ikke har adgang til. Ofte gælder det, at vi ikke har adgang til førstehåndskilder. Det gælder ikke mindst i politologiske analyser.

8 Ophavsperson og -situationen
Producenten af en kilde kaldes i kildekritikken for en ophavsperson (kan også være ophavspersoner/organisation). I praksis er det ofte ikke muligt at drage et skarpt skel mellem forhold, der hører til begrebet ophavssituation og forhold, der hører til begrebet ophavssituation. Ophavspersonen har en bestemt forståelseshorisont. Derfor indeholder alle kilder også en tendens. Ophavspersonen har som regel en eller anden interesse i emnet. For at forstå en kilde skal man derfor inddrage forhold vedrørende ophavspersonen og ophavssituationen.

9 Begrebet tendens: Alle kilder indeholder en tendens, som har stor betydning for, hvordan kilderne anvendes = farvning af udsagn, selektion i sprogbrug og indhold. Litteraturvidenskaben: En tekst har en overflade (= kildens umiddelbare budskaber og referencer til virkeligheden) og en undergrund (= ophavspersonens fortolkning af denne virkelighed). Tro altid, at folk/kilder/ophavspersoner lyver, indtil det modsatte bevist. = Man tvinges til at stille kritiske spørgsmål til kilderne om, hvorfor kilderne siger og ser ud, som de gør. = Mistankens hermeneutik = kritisk læsemåde.

10 Kildernes værdi Udsagnskraft =
Hvad kilderne har at sige i forhold til det, vi ønsker at undersøge. Dvs., hvilken egnethed kilderne har for problemformuleringen: – fx i forhold til emnets relevant, ophavspersonens relation til emnet og kildens type.

11 Videnskabsteoretisk styret analyse
Det betyder, at man foretager et bevidst og argumenteret valg af en videnskabsteoretisk position. Analysen foretages derefter på baggrund af denne positions synsvinkel og begreber. Man indleder således med en generel diskussion, som leder frem til. Valget af den videnskabsteoretiske position.

12 Positivisme - Comte Auguste Comte ( ) grundlagde den positivistiske videnskabsfilosofi som en vej til at få sikker viden. Comte mente, at menneskeånden bevægede sig gennem tre stadier: Det religiøse stadie Det metafysiske stadie Det positive stadie = kun erfaring og logik kan skaffe os viden Viden skal være virkelig, nyttig, sikker, præcis og positiv (dvs. bygge samfundene op og ikke negativt

13 Positivisme - grundlaget
At arbejde på et positivistisk grundlag vil sige, at: Viden er indsamlet empirisk På baggrund af en objektiv og ikke-normativ dataindsamling Disse data/kilder kan både være kvalitative og kvantitative Med henblik på at analysere sig frem til at formulere regelmæssigheder Og teorier med hypoteser, som kan testes.

14 Positivismen - forskeren
Samfundsforskeren skal ifølge positivismen være Uhildet, objektiv og neutral Han og hun skal både i givet fald kunne anvende induktion og deduktion. Men er måske ofte induktivt orienteret Dataindsamlingen vil ofte ske på en måde, således at interviewpersoner, informanter osv. betragtes udefra Målet er indsamling af hårde data á la hvad skete der faktisk

15 Positivismen – som normalvidenskab
Positivismen er blevet en slags den samfundsvidenskabelige normalvidenskabelige metode I forbindelse med forskningsdesign og analyser Anvendes imidlertid ofte i forbindelse med andre videnskabsteoretiske retninger.

16 Positivismen – problemer med at måle det umålelige
Positivismen tilsiger, at man skal kunne måle noget, før der er tale om sikker viden. Men det er ikke alt vigtigt, der kan måles. Fx kan det, som personer tænker og synes, også have betydning for deres handlinger. Det kan fx være en effekt af den undersøgelse, som forsøgspersoner deltager i. I så fald taler man om den såkaldte Hawthorne-effekt.

17 Positivisme – som grounded theory
= Kvalitativ og induktiv forskning på positivistisk grundlag – en term opfundet af Strauss & Corbin: Er en teori, som er udledt af data, der er systematisk indsamlet og analyseret med henblik på eventuel konstruktion af teori. Eksempel på kvalitativ dataindsamling på positivistisk grundlag Teorien opstår af data (modsat Karl Poppers anbefalinger). Påstand: Ligner mere virkeligheden end teorier, som beror på spekulationer. (Hvad ville Karl Popper sige?).

18 Forskningsprocessen ifølge hermeneutikken:
Forskningsprocessen ses i videnskabsteorien ofte som enten en induktiv eller en deduktiv proces. Fra et kildekritisk perspektiv er det imidlertid et både-og, dvs. en vekselvirkning mellem kilder og teori. 2) Ifølge en hermeneutisk forståelse af forskningsprocessen er målet forståelse, som imidlertid begynder med forforståelse. Udgangspunktet er, at vi aldrig går forudsætningsløst til noget. Man bør også kende konteksten først, før studiet af kilderne indledes. Man skal med andre ord læse andres arbejder først. Der findes ingen ren induktion. Men ren deduktion ud fra teorien er lige så problematisk, fordi den ikke tager hensyn til de konkrete kilders indhold.

19 Hermeneutikken – forståelse er nøgleordet
Hermeneutik handler om at forstå tekster, ytringer, udsagn og handlinger af enhver art? Hvordan griber vi forståelsesprocessen an? Hvad sker der, når vi prøver at forstå? Hvordan forstår vi i det hele taget?

20 Hermeneutikken – den hermeneutiske cirkel
Deles af alle hermeneutiske skoler = delene kan kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan delene kun forstås i kraft af delene. Sammenhængen mellem delene og helheden er det meningsskabende. Fx statsministerens nytårstale: Del: enkeltord – fx Fogh Rasmussen og smagsdommerne i Helhed: regerings efterfølgende værdikamp. Forståelse heraf: Fortolkeren vil muligvis kunne forstå forfatteren bedre end forfatteren selv via inddragelse af den politiske og politiske kontekst.

21 Hermeneutikken - grundantagelser
Hermeneutik = fortolkning (Hermes – gudernes sendebud). Grundantagelser: At forståelse og fortolkning kommer før forklaring. At de sociale fænomener, der studeres, er bærere af betydnings- og meningssammenhænge. At det er disse sammenhænge, som skal fortolkes og udlægges i den videnskabelige praksis.

22 Hermeneutikken – i samfundsvidenskaberne
Hermeneutikkens anvendelse i samfundsvidenskaberne: 1) En del af det datamateriale, som forskerne benytter sig af, består af ”meningsfulde fænomener”, dvs., at de sociale aktører, der analyseres, er menings- og betydningsbærere. 2) Samtidig bevæger samfundsforskere sig i et genstandsfelt, det på forhånd er fyldt op med fortolkninger og forhåndsforståelser. 3) Der er samtidig ikke muligt at observere meningsfulde handlinger. Handlinger skal forstås som meningsudtryk, det er muligt at fortolke på.

23 Interview (samtale og dialog)
Interview (samtale og dialog). I kvalitative analyser søger man via dialogen efter viden om de sociale aktørers praksis, forståelseshorisont, handlinger og fællesskaber. Det er samtalen, som er i centrum, og det er her, at meningsfuld viden opstår. 2) Fortolkning af historiske og nutidige dokumenter. Det, teksten siger os, forstår vi på baggrund af vores egen historiske kontekst og situation.

24 Konstruktivismen – videnskabelige samfund som paradigmeskabere
Et videnskabeligt samfund = Udøvere af et videnskabeligt specialområde. Har tilegnet sig samme faglitteratur og uddraget nogenlunde den samme lære heraf. Grænserne for standardlitteraturen = grænserne for et videnskabeligt emne: Her foregår kommunikationen nogenlunde let. Faglige bedømmelser er forholdsvis enstemmige. Selv når der er forskellige teoretiske skoler. På tværs af de videnskabelige samfund er det sværere. Videnskabelige samfund eksisterer på forskellige niveauer: Alle naturvidenskabsmænd – fysikere – atomfysikere Alle samfundsvidenskabsmænd – politologer – international politik-forskere- udlandsforskere

25 Faser i den videnskabelige udvikling
Den videnskabelige udviklings faser: Krise: Ses når en række skoler begynder at konkurrere om at dominere et bestemt videnskabeligt område. Kan fremkaldes af arbejdet i det videnskabelige samfund, men også af nye videnskabelige metoder og instrumenter. Revolution: Indebærer at antallet af videnskabelige skoler reduceres kraftigt. Er udtryk for, at der sker et paradigmeskift. Medfører ofte en form for ændring af et gruppetilhørsforhold. Ikke kun ”store” revolutioner a la Kopernikus, Newton, Darwin og Einstein. Normalvidenskab: Herefter begynder en effektiv videnskabelig praksis. Først på dette tidspunkt er normalvidenskabelig gådeløsning mulig. Nu er et fast videnskabeligt paradigme igen accepteret.

26 Konstruktivismen – stimuli perciperes og især fortolkes forskelligt
Individer opdraget i forskellige samfund opfører sig forskelligt ved visse lejligheder – som om de perciperede forskellige ting. Stimuli, perception og fortolkning er m.a.o. forskellige ting. Der er megen tidligere erfaring indeholdt i forvandlingen af stimuli til sanseoplevelser. Processen er i videnskaben formidlet via en udannelse. Hvad perceptionen overlader til fortolkningen at fuldende afhænger i allerhøjeste grad af karakteren og omfanget af den forudgående erfaring og uddannelse.

27 Konstruktivismen – hvordan kommer en teori til at dominere
Teorivalg sker ikke fuldstændig logisk. Ingen systematisk afgørelsesprocedure. Men uanset hvad angives de samme grunde: nøjagtighed, enkelhed, frugtbarhed osv. Teorivalget sker i specialistsamfundet snarere end hos dets enkelte medlemmer. Gruppens medlemmer finder i den forbindelse én klasse af argumenter afgørende snarere end en anden. Processen består i overtalelse. Det kan føre til en revolution, hvor der vendes op og ned på kategorierne i det pågældende videnskabelige samfund. Et paradigmeskifte indebærer et kommunikationssammenbrud. Kan heles ved, at tidligere teorier oversættes uden at de hermed frakendes værdi. Samtidig også en slags forsøg på omvendelse.

28 Popper og Lakatos Popper: Ingen teorier er sikre.
Verifikation giver ikke sikker viden. Test via falsifikationsforsøg. Lakatos (elev af Popper – radikaliserer Popper): Selv falsifikationsforsøg er ingen garanti for sikker viden. Forskere beskytter en teoris hårde kerne med et beskyttelsesbælte. Først en virkelig videnskabelig krise kan fjerne en dominerende teori = parallel til Kuhns paradigmeteori

29 Argumentationsteori – Toulmins ærinde
Den engelske filosof Steven Toulmins påstand er: at logik og retorik i praksis ofte er sammenblandet, og at den rene logiske argumentation kun anvendes i meget begrænsede sammenhænge at overtalelsesevne og overbevisningskraft ofte kommer til at betyde mere end formel logik. Det søgte han at vise i bogen ”The Use of Argument” fra 1958, som har fået status som klassiker inden for argumentationsteorien.

30 Argumentationsteori – analytiske og substantielle argumenter
Påstanden om sammenblandingen af logik og retorik gælder for de såkaldte substantielle argumenter, som Toulmin separerer fra de såkaldte analytiske argumenter. Forskellen består i, at i analytiske argumenter følger konklusionens gyldighed nødvendigvis af forudsætningen, mens der i det substantielle argument ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem konklusionen og forudsætningen. Analytiske argumenter karakteriserer Toulmin derfor som ”Field-invariant” (kontekstuafhængige), mens substantielle argumenter er ”Field-dependent” (kontekstafhængige).

31 Argumentationsteori – substantielle argumenter
I en samfundsvidenskabelig sammenhæng kan en argumentation kan have mange formål, når det drejer sig om substantielle argumenter: at nå frem til sandheden, at vinde tilslutning for sin sag, at blive klogere, at få ret og at opnå magt.

32 Argumentationsteori – substantielle argumenters kontekst
Modsat Aristoteles hævder Toulmin, at en substantiel argumentations accept afhænger af argumentationskonteksten, der tager højde for de problemer, som er nævnt ovenfor under de forskellige eksempler i den aristoteliske tradition. Den substantielle argumentation kan fx være afhængig af følgende argumentationskontekster: - den videnskabelige kontekst. - den etiske kontekst. - den juridiske kontekst. - den politiske kontekst. - den religiøse kontekst.

33 Argumentationsteori – substantielle argumenter
De fleste substantielle argumenter kan ifølge Toulmin koges ned til følgende figur: Et argument kræver belæg (”data”) – på baggrund af en hjemmel (”warrant”), der ofte implicit etablerer en sammenhæng mellem påstand og belæg – for at en påstand (”claim”) accepteres. Hjemmelen er det interessante. Den repræsenterer ofte noget generelt og regelorienteret. Den repræsenterer endvidere noget tidsligt og aktivt i forbindelse med argumentationen. Den indeholder så at sige den vedtagne regel, der giver os ”adgangsbillet” i argumentet, og som giver os tilladelse til at rejse fra belæg til påstand. At kunne adskille belæg fra hjemmel er en af de vigtigste opgaver i forbindelse med afdækningen af et arguments struktur.

34 Argumentationsteori - eksempler
Argumentet ovenfor kunne fx lyde således: Jeg skal frikendes (påstand). Vedkommendes belæg er, at ”jeg ikke har gjort det, jeg er anklaget for” (belæg). Det hænger sammen med (har hjemmel i), at der gælder det princip, at ”er man ikke skyldig i en anklage, skal man under alle omstændigheder (styrkemarkør) frifindes” (hjemmel). Det gælfer uanset, om man er anklaget for mord eller tyveri (gendrivelse). Samtidig gælder reglen også i alle retssystem er i verden uanset politisk system (rygdækning). Både på tekstniveau og sætningsniveau

35 Eksamen Aflevere opgaven: 18. november 1. genindlevering: 14. december
2. genindlevering: 18. januar Man genindleverer samme opgave med en forbedret besvarelse. Første indlevering skal imidlertid være forsøgt besvaret. Ellers tæller den ikke som en indlevering. Er der elementer i opgavespørgsmålene, man er i tvivl om, hvordan skal forstås, skal man skrive eksplicit, hvordan man opfatter dem og herefter besvare dem herefter.