Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Vurdering af selvmordsrisiko (generel, udvidet, risikohåndtering) m. film.

Præsentationer af emnet: "Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Vurdering af selvmordsrisiko (generel, udvidet, risikohåndtering) m. film."— Præsentationens transcript:

1 Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

2 Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Vurdering af selvmordsrisiko (generel, udvidet, risikohåndtering) m. film

3 Rammerne Klinik for Selvmordsforebyggelse hører organisatorisk under Afdeling for Specialfunktioner i Region Sjælland Klinikken har hovedkontor i Køge og har satellitter i Vordingborg og Slagelse

4 Rammerne Målgruppen er personer fra 15 år og opefter som har forsøgt selvmord eller har overvejelser herom, men i øvrigt er psykisk raske eller ikke lider af alvorlig psykisk sygdom. Dette ændres pr. 1/10-13 til fra 18 år og opefter Patienter der ekskluderes: Akut selvmordstruede personer, alvorlig psykisk lidelse, svær personlighedsforstyrrelse og aktuelt igangværende misbrug.

5 Rammerne Der tilbydes specialiseret tværfaglig støtte og behandling af ikke akut selvmordstruede patienter. Klinikken består af enhedsleder, overlæge, psykologer, socialrådgiver og sekretærer. Der er ugentlige behandlingskonferencer i klinikken med deltagelse af psykiater og psykologer.

6 Henvisning Patienter henvises via: Praktiserende læger i Regionen
Privatpraktiserende speciallæger i psykiatri Læger indenfor somatikken Læger indenfor psykiatrien Henvisninger visiteres fortrinsvis af Regionens psykiatriske visitationsklinik – patienter som er henvist internt fra andre dele af Psykiatrien visiteres af overlæge og i Klinik for Selvmordsforebyggelse

7 Henvisning fortsat Henvisning kan pr. 1. oktober 2013 tillige foregå via Selvhenvendelse: Patienten tager direkte telefonisk kontakt til klinikken og vil efterfølgende blive ringet op af en behandler (psykolog/psykiater) for screening samt evt. tilbud om tid inden for 5 hverdage. Henvisning via ”Livslinien” Dette for at øge vores aktivitetstal

8 Henvisningens indhold/Den gode henvisning
Henvisningen skal indeholde: Henvisningsdiagnose, aktuelle- og baggrunds-oplysninger om patienten. (selvmordsrisiko, somatisk lidelse, motivation for behandling, problemindsigt, sociale forhold, medicinsk behandling, evt. tidligere misbrugsproblematik/tilknytning til psykiatrien) Ved tvivl, ring før henvisning sendes. Oplys altid patientens telefonnummer. Vi både ringer til patienten og sender brev forud for første samtale. Patienten kontaktes af klinikken og tilbydes så vidt muligt en samtale indenfor fem hverdage. Aktuelle symptomer, selvmordsrisiko, tidligere psykiatrisk kontakt, somatisk lidelse, motivation for behandling, problemindsigt, sociale forhold, medicinstatus evt. tidligere misbrugsproblematik.

9 Et typisk patientforløb i klinikken
Samtaleforløb på op til 8 terapeutiske samtaler Terapeutisk intervention ud fra en kognitiv referenceramme Løbende risikovurdering og opmærksomhed på evt. psykiatriske problemstillinger Evt. sideløbende konsultation hos klinikkens socialrådgiverkonsulent Viderehenvisning af patienter med behov for udredning eller yderligere støtte til relevant behandlingstilbud Afslutning af forløbet Selvmordsforebyggelsesplan Afslutningsnotat til egen læge Patienten oplyses om mulighed for genhenvisning ved fremtidige påtrængende selvmordstanker

10 Psykologisk teori Thomas Joiner og David Rudd
Hovedpointer Risikofaktorer øger sandsynligheden for selvmordsadfærd – beskyttende faktorer mindsker den Den suicidale proces er uafhængig af – men interagerende med – den psykopatologiske proces Alle mennesker kan gå i suicidalmodus Jo flere risikofaktorer, jo lavere tærskel for at aktivere suicidalmodus Psykisk smerte giver ønsket om at dø – fysisk smerte giver evnen Langt de fleste selvmordstruede patienter er ambivalente

11 Psykologisk teori Modusteori. David Rudd
 Tid Medfødt Kritisk hændelse Kritisk hændelse Kritisk hændelse 3 Program

12 Psykologisk teori Thomas Joiner
De som ønsker selvmord Psykisk smerte Oplevelsen af at være en byrde Ensomhed De som er i stand til selvmord Fysisk smerte Habituering De som begår selvmord eller foretager alvorlige forsøg Risikofaktorer Risikofaktorer

13 Film/case A single man Særlig fokus på adfærd der tyder på: ønske om at dø/leve 0:49:03 til 0:53:04

14 Interventionsprocessen
Generel risikovurdering Udvidet risikovurdering Risikohåndtering Systematisk afdækning af risiko- og beskyttende faktorer gennem interview Supplerende ratingscale Klinisk indtryk Konklusion (vægtet vurdering ud fra klinisk skøn) Kontrakt og sikkerhedsplan Screening Identifikation af potentielt selvmordstruet person

15 Generel risikovurdering
Generel risikovurdering Identifikation af potentielt selvmordstruet person 8 Screeningsspørgsmål Har personen aktuelt selvmordstanker? Har personen aktuelt selvmordsplaner? Fremstår personen forpint og i væsentlig grad præget af håbløshed og sortsyn og ude af stand til at angive årsager til fortsat at leve? Har personen tidligere forsøgt selvmord? Er personen præget af impulsivitet? Fremtræder personen utroværdig, når det drejer sig om at tage afstand fra selvmordshandlinger? Er der for nylig sket væsentlig ændringer i personens livsomstændigheder eller psykiske tilstand? Er der tegn på, at pårørende har udtrykt bekymring for, at personen vil forsøge selvmord?

16 Generel risikovurdering
Generel risikovurdering Identifikation af potentielt selvmordstruet person Kognitiv tankegang der karakteriserer selvmordstruede Håbløshed Ubærlighed Følelse af at være en byrde Isolation

17 Marlene kirketerp, psykolog/enhedsleder
Tak for i dag Marlene kirketerp, psykolog/enhedsleder Klinik for selvmordsforebyggelse Kompetencecenter Shared Care Klinik for Liaisonpsykiatri

18