Film omkring det grønne bord

Præsentationer af emnet: "Film omkring det grønne bord"— Præsentationens transcript:

1 Film omkring det grønne bord
Andre udtryksformer i undervisningen og ved eksamensbordet Ved Lisbeth Juhl Sibbesen og Majken Tang Koch

2 Film omkring det grønne bord
Kaffe Eksamensgrundlaget Film i undervisningen – romanens sprog – filmens sprog Stil – Lys, klipperytmer, billedkompositon, kamerabevægelser mm. Form & struktur – subjektivitet og fortællere i film Frokost Form & struktur – dramaturgien Indhold – præmis, aktantmodeller og orkestrering Kaffe Andre udtryksformer - lidt inspiration Film: Bawke 2005 af Hisham Zaman

3 Et signalement af danskfaget
- med film og levende billeder i fokus Film kan analyseres som tekst Film kan analyseres som film, med eget formsprog. Analysespørgsmål skal omhandle udtrykssiden. Hvorfor og hvordan fortælles der? Når indhold får udtryk

4 Eksamensgrundlaget Tekstopgivelser Der skal til begge prøver opgives eksempler på mindst to andre udtryksformer, dvs. billeder, lyd, video m.v., som skal omfatte både fiktion og ikke-fiktion. (Her opgives ikke normalsider) En film kan anses for at være ”et større fiktivt værk” Ifølge prøvebekendtgørelsen skal opgivelserne - såvel de kortere tekster som de større fiktive værker - fortrinsvis være af dansk og anden nordisk oprindelse. Udenlandsk litteratur i oversættelse kan altså medtages i begrænset omfang. Svenske og norske tekster som har indgået i klassens arbejde, må gerne opgives, men det er ikke noget krav. (Svenske og norske kortfilm som tekstopgivelser, men ikke som prøveoplæg)

5 Eksamensgrundlaget Det enkelte prøveoplæg skal have sammenhæng med opgivelserne og være udformet således, at flere af fagets områder kan inddrages. Der indgår et krav om fortolkning Fortolkning: hvad udtrykker teksten, filmen, reklamen mm.

6 Eksamensgrundlaget – prøveform A
Har man arbejdet med - og opgivet - video, må mindst et af prøveoplæggene naturligvis bestå i et videoklip Et oplæg må ikke omfatte mere end én tekst, ét billede, én reklame, én lydoptagelse, én video eller lignende Andre udtryksformer kan være: levende billeder, fx reklamespots, musikvideoer, kortfilm og spillefilm, samt lydbånd: fx radiomontage eller hørespil Når man har arbejdet grundigt med billed- og lydmedierne, deres virkemidler, deres forskellige muligheder og begrænsninger i forhold til den skrevne tekst og brugt dem i opgivelserne, skal levende billeder og lyd naturligvis også indgå i prøveoplæggene for at dække opgivelserne

7 Eksamensgrundlaget – prøveform A
Korte oplæg – max 8 min. I endnu højere grad end ved skrevne tekster skal man være opmærksom på, at sådanne prøveoplæg ikke må være for lange [under 8 min.]. Eleven skal have mulighed for at se eller høre oplægget igennem flere gange og for at gøre endnu fyldigere notater end ved tekstoplæg. Dels kan han ikke som ved tekstoplægget notere og understrege direkte, dels har han ikke oplægget liggende foran sig til fastholdelse og dokumentation i prøvesituationen. Endelig er selve teknikken med frem- og tilbagespoling på både video og båndoptager mere tidskrævende end at bladre i papirer

8 Eksamensgrundlaget – prøveform A
I alle opgaver der indeholder tekst [sprog], skal denne være på dansk. Selv om tekstopgivelserne omfatter svenske og norske tekster, må svensk og norsk således undgås i prøvetekster, og fx reklamer og musikvideoer med engelsk tekst må ikke anvendes. Enkelte ord på et fremmed sprog kan forekomme, men man bør i så fald sikre sig at den elev, der trækker den pågældende opgave, forstår disse ord. Tekster som indeholder danske dialekter, kan være meget vanskelige for eleverne at læse og bør kun anvendes som prøvetekster, hvis dialekttekster direkte har været et emne i årets undervisning Bruges der som oplæg udvalgte sekvenser fra fx en spillefilm, kan læreren have skrevet en kort tekst, eksempelvis i resuméform, som leder frem mod eller forbinder de udvalgte klip. Denne tekst sendes til censor sammen med lyd- eller videobåndet samt de øvrige prøveoplæg

9 Eksamensgrundlaget – prøveform A
Oplæsning Eleven udvælger et stykke, svarende til ½ normalside fra prøveoplægget til oplæsning. Dette skal have relation til oplægget. Fx anmeldelse, manusuddrag mm. Er prøveoplægget ”en anden udtryksform” skal læreren finde et egnet tekststykke. Fx anmeldelse, manus, artikel om reklamers betydning mm. Eleven skal ikke forholde sig tolkende hertil, men kan inddrage det kort i eksamen

10 Eksamensgrundlaget – prøveform B
Synopsprøven Klassen vælger fokusområder ud fra opgivelser Eleven trækker et fokusområde – overværet af skoleleder Eleven bruger 10 lektioner på prøveoplæg og synops-udarbejdelse. Læreren vejleder

11 Eksamensgrundlaget – prøveform B
Oplægget (tekstvalget) sammensættes af eleven under lærerens vejledning. Læreren skal sikre, at der er rimelighed i oplægget. Ikke for stort, ikke for småt. Mulighed for to tekstvalg/klip Klip kan her være af længere varighed, da der ikke er nogen forberedelse - det skal ikke afvikles under prøven. Eventuel komparativ analyse

12 Eksamensgrundlaget – prøveform B
Eleven skriver synops: 1. side: Navn, prøveniveau, titel på fordybelsesområde, præsentation af prøveoplæg og begrundelse for valg 2. side: Disposition for mundtlig prøve, præsentation af analyse og fortolkningspunkter, præsentation af perspektiveringsområder, kildefortegnelse Synopsen indgår ikke i den endelige vurdering

13 Romanens sprog – filmens sprog
Først og fremmest er der Blue. Senere er der White, og så er der Black, og forud for historien er der Brown… Stedet er New York, tiden er nutid og ingen af delene vil nogen sinde forandres… Det må retfærdigvis siges, at Blue finder det hele lidt ejendommeligt. Men det vil være at gå for vidt at sige, at han på dette tidspunkt har betænkeligheder. Poul Austers Genfærd (New York-trilogien)

14 Romanens sprog – filmens sprog
Hvordan ser en tanke eller følelse ud?

15 Romanens sprog – filmens sprog

16 Romanens sprog –filmens sprog
Fortælleren

17 100 m fri Fortidens spøgelser skal ryddes af vejen …
Hvordan ser en tanke ud? Spring mellem tid og sted… Symbolbrug og handlingstendenser: Vand, genfødsel, vejrtrækning mm. Fortællere… hvorfra fortælles der? Hvordan opleves det sete?

18 100 m fri

19 100 m fri

20 Filmens stil Billedbeskæring Hvordan er billedet beskåret. Hvilken
afstand oplever vi, at kameraet har til sit motiv? Total Halvtotal Halvnær Nær Ultranær

21 Filmens stil Klip fra Kuppet, Dennis Petersen, 2000
Når man på film skal formidle en persons tanker og indre liv, er det vigtigt at gå tæt på personens øjne og give tilskueren god tid til at aflæse deres blik og følelser

22 Filmens stil Klip fra Pin up, Mats Olof Olsson, 1995
Man kan også bruge nærbilleder til andet end at vise følelser. Man kan fx. opbygge spænding ved at fokusere på detaljer og nægte tilskueren den information, vi gerne vil have

23 Filmens stil Billedkomposition
Et godt komponeret billede skal være i balance Vandrette linier – skaber ro og balance Lodrette linier – understreger det monumentale og magtfulde Diagonale linier – understreger action, bevægelse og agressivitet Kælkede (skæve) linier – skaber uro og giver os en fornemmelse af, at noget er galt Forgrund, mellemgrund og baggrund – skaber en illusion om tre dimensioner (højde, bredde og dybde)

24 Filmens stil Klip fra Manden der havde en grønthøster i
hovedet, Søren Kragh-Jacobsen, 2006 Bemærk nærbillederne og de mange kælkede linier

25 Filmens stil Billedkomposition i kameraet
Tele – kameraet zoomer ind. Bredden og dybden i billedet bliver mindre fordi afstanden mellem forgrund og baggrund bliver mindre. Fremhæver et motiv og slører et andet. Vi kender effekten fra kikkerten Vidvinkel – kameraet zoomer ud. Bredden bliver større og billedet får dybde, fordi afstanden mellem forgrund og baggrund bliver større. Giver større overblik, men kan give en let forvrænget effekt, som når man kigger gennem en dørspion Normalvinkel – mellem tele og vidvinkel. Svarer til vores eget syn

26 Filmens stil S/h og farver
Sort/hvid - udtryk for det autentiske i dokumentargenren og det realistiske i spillefilmen Farver kan bruges bevidst for at understrege en særlig stemning - røde og gule farver - varme og nære - blå og grønne farver - kolde og fjerne - blandingsfarver (violet) - disharmoniske og uklare, både tiltrækkende og frastødende

27 Filmens stil Farver kan også have symbolsk betydning
Hvid – renhed, uskyld, kyskhed MEN også fornuft Gul – lys, varme, munterhed MEN også falskhed Grøn – håb, ungdom MEN også umodenhed, kølighed Sort – død, sorg, melankoli MEN også styrke og autoritet Blå – det tillidsvækkende, rolige og neddæmpede MEN også deprimerende og melankolske Rød – kærlighed, lidenskab MEN også blod og fare

28 Filmens stil Lys Low key – lyssætning, der generelt er mørk i tonen og benytter skygger som filmisk virkemiddel High Key – lyssætning, hvor alle dele af billedet er oplyst på nogenlunde samme måde Ovenlys - falder naturligt Modlys - glorificerer Sidelys - skaber dualitet, splittelse Nedefra - mystificerer

29 Filmens stil Kameravinkler Normalperspektiv Frøperspektiv
Fugleperspektiv

30 Filmens stil Kamerabevægelser
Panorering - kameraet står stille og bevæger sig vandret fra venstre mod højre (eller omvendt) – kan præsentere miljø eller følge motiv i bevægelse Tiltning - kameraet står stille og bevæger sig lodret op eller ned - kan afsløre noget afgørende/uhyggeligt uden for billedrammen Travelling - hele kameraet bevæger sig og følger motivet, så man samtidig kan vise miljøet – kan køres (dolly, kran) eller bæres (steadycam) Håndholdt kamera - rystede billeder som ifølge vores konventioner gør scenen mere autentisk

31 Filmens stil Klip fra Dykkerdrengen, Morten Giese, 2000
Bemærk hvordan kameraet følger drengen tæt i bl.a. svømmehallen Bemærk også billedkompositionen samt brug af lys og mørke i lejligheden

32 Filmens stil Klipning Kontinuitetsklipning
Usynlig eller sømløs klipning Sammenhæng mellem indstillingerne (fra A til B til C), skaber flow både på det æstetiske og handlingsmæssige plan Klip i bevægelse - der klippes i bevægelsesretning, f.eks. når person kommer ind ad dør eller sætter sig ned Point-of-view - der klippes mellem tre indstillinger, der viser en person, som ser noget 1) Lead-in 2) Point-of-view 3) Follow-up Match-cut - der klippes fra et billede, hvor tilskuerens fikserings- punkt falder sammen med det næste billedes fikseringspunkt (det kan f.eks. være en bevægelse eller en farve)

33 Filmens stil A-kontinuerlig klipning
Synlig klipning - mangel på sammenhæng mellem indstillingerne (fra A til Z til G), - der springes i tid, rum og handling Jumpcuts - der klippes i indstillingen, så det virker som om billedet hopper Montage - en række fragmentariske, ukontinuerlige, korte indstillinger, som er klippet sammen. Ofte bruger man underlægningsmusik til at skabe kontinuitet. Man skaber betydning men uden, at der er tale om handling i tid Krydsklipning – man klipper mellem to eller flere handlinger for at skabe forbindelse mellem dem

34 Filmens stil Klip fra Perker, Dennis Petersen, 2002
Et godt eksempel på krydsklipning. Bemærk også brugen af low key, frøperspektiv, det urolige kamera og et meget ekspressivt lydbillede

35 Subjektivitet og fortællere
Der er mange måder at skabe subjektivitet på: Vægten i fortællingen er koncentreret om en eller få karakterer Vi deler primært syn (POV) med en karakter Vi hører måske den ene karakter tale direkte til os – en jeg-fortæller (VO) Symbol og farvebrug stemmer fortællingen i bestemt subjektiv retning Beskæring, perspektiv eller kælkede linier farver fortællingen i en bestemt subjektiv retning Underlægningsmusikken skaber subjektivitet Endelig kan en eksplicit VO kommentere handlingens gang

36 Subjektivitet og fortællere
Point of view Når vi deler en fiktiv persons syn og oplevelser, ser vi med subjektive øjne, men vi går samtidig glip af noget andet - vores syn begrænses Et POV skal altid forankres, dvs. vi skal vide hvem der ser, hvad der ses, og tilbage til hvem der ser

37 Subjektivitet og fortællere
Perceptuelt pov – som man ser! Som den fiktive person ser Funktionelt pov – som om man ser! (Over skulder) Konceptuelt pov – som man føler! Fortælleren indlæser en tilstand i pov’et, fx. varsler og antydninger vedrørende følelser og stemninger

38 Subjektivitet og fortællere
Lyden Diegetisk lyd findes på handlingsplanet. De fiktive personer kan høre lyden og kan forholde sig til den Ikke-diegetisk lyd er lydeffekter og underlægningsmusik, som bruges til at sætte tilskueren i rette stemning. Musikken kan have forskellige funktioner

39 Subjektivitet og fortællere
Mickey Mousing/parafraselyd Lyden mimer billedsiden, siger det samme som billedsiden Billedet har et nogenlunde entydigt udtryk, som lyden understøtter og forstærker

40 Subjektivitet og fortællere
Polariseret lydbrug Billedets udtryk er neutralt el. tvetydigt, men ensrettes vha. lyden Lyden varsler et bestemt udtryk

41 Subjektivitet og fortællere
Kontrapunktisk lydbrug Billedets udtryk er i diametral modsætning til lydens udtryk Ex: Lille Lise Let på tå i Nattevagten

42 Subjektivitet og fortællere
Voice Over VO kan være forankret i handlingen, dvs. stemmen tilhører en fiktiv person. Han/hun kan fortælle i takt med fiktionens udvikling eller anskue udviklingen fra et senere tidspunkt - tilbageskuende Voice Over. Ex: Drengen, der gik baglæns. VO fortæller fra forskellige positioner gennem historien. VO kan også være ikke-diegetisk. En stemme udefra fortællingen. En iscenesat og synlig fortæller.

43 Subjektivitet og fortællere
Akustiske lydbilleder Akustiske lydbilleder er Close Ups af både billede og lyd eller ren lyd. De kan bruges som set-up´s, dvs. detaljer, som får betydning for historien senere hen Ex. Eksamen, 100 m fri

44 Vildspor Hvem fortæller hvornår i historien?
Er de forskellige akter knyttet til bestemte fortællere? Er der loyalitet mellem den alvidende og de to 1. personel-fortællere?

45 Vildspor

46 Dramaturgien Filmens opbygning
En film viser 24 billeder i sekundet. Et billede = en frame. Filmens byggesten består af: indstilling (en uafbrudt optagelse med kameraet, et shot), scene og sekvens. Med lidt god vilje kan man i litteraturen sammenligne med en sætning, et afsnit og et kapitel

47 Dramaturgien Dramaturgien
Film kan fortælles lineært - der er en klar begyndelse og en bestemt rækkefølge af scener og sekvenser, som er begrundet i handlingen. Der er også en naturlig slutning Det er et kronologisk forløb med en dynamisk handling. Hvis man begynder at bytte om på scenerne ødelægger man meningen

48 Dramaturgien Film kan fortælles cirkulært - filmen bevæger sig rundt om sit emne og belyser det på forskellige måder, tæt på, langt fra, direkte, indirekte. Den beskriver tilstande, tanker og synspunkter Der er mange gentagelser, der lige som omkvædet i en sang minder os om, at vi går rundt om et emne. Det kan fx være en bestemt scene eller et bestemt stykke musik Man benytter ofte også voice over, interviews, metaforer og symboler. Rækkefølgen af scener er ikke lige så ’naturlig’ som ved den lineære fortælling

49 Dramaturgien - berettermodellen
Man anvender ofte berettermodellen til at illustrere den lineære dramaturgi

50 Dramaturgien - bølgemodellen
Man anvender ofte bølgemodellen til at illustrere den cirkulære dramaturgi (FOKUS, Per Katz)

51 Dramaturgien Fremdriftselementer
Mellem anslag og udtoning ligger der nogle punkter, som er med til at skabe dynamik, fremdrift og spænding, hvilket driver handlingen frem. Dem kalder man fremdriftselementer Varsler - mørke skyer, en død fugl, hovedpersonen taber sin amulet Forhindringer - fysiske fænomener forhindrer personerne i at handle som de ønsker, fx en vejspærring, bilen punkterer, man bliver spærret inde Forhalinger - nogen trækker tiden ud, nogen udsætter en beslutning eller en handling Suspense - publikum aner, at der er fare på færde, før personerne i filmen ved det

52 Dramaturgien Vidensfald
Ved suspense holdes viden tilbage for personerne i filmen Ved surprise holdes viden tilbage for publikum Fire mænd sætter sig ved bord og spiller kort, pludselig springer en bombe = surprise. Mand anbringer bombe under bord og 4 mænd sætter sig og spiller kort = suspense Komplikationer - skænderier, generthed, psykisk pres, følelses- mæssig lammelse Vendepunkter - sker for hovedpersonen, når han/hun befinder sig i en afgørende situation. I vendepunkterne tager filmens handling en ny retning. Ofte optræder der to vendepunkter

53 Dramaturgien Klimaks - filmens højdepunkt, Her eksploderer konflikten og finder en form for afklaring Set up/pay off - instruktøren planter information, som får senere betydning for tilskuerens fortolkning af historien Der skabes spænding ved at lægge spor ud i filmen: Den mandlige hovedperson har fx. en pistol under hoved- puden = set up Spænding udløses, da han skyder kærestens elsker = pay off Det gode set up indgår naturligt i handlingen, så publikum måske ikke umiddelbart er klar over, at der er tale om et set up. Og det kommer så tidligt i historien, at de næsten har glemt det, når pay off dukker op

54 Dramaturgien – plotpoint modellen
Man taler også om plotpoint modellen. Et plotpoint er et vendepunkt. Lige inden vendepunktet indtræffer, er situationen på nippet til at eksplodere. Vendepunktet skaber en ny tilstand og nye muligheder for hovedpersonen

55 Dramaturgien Se Life is a bitch af Jørn Faurschou, 1993
Hvilke fremdriftselementer indeholder filmen?

56 Dramaturgien Life is a bitch af Jørn Faurschou, 1993
Det unge par er på vej til middag hos mandens svigerforældre. Det gider han ikke… Han kører hurtigt, abrupt og forhaler handlingen ved at insisterer på at vaske bilen De er allerede sent på den, bilvask vil forsinke dem endnu mere og hun protesterer. Der opstår med andre ord komplikationer Scenen slutter med, at han fremsiger et varsel ”Du bliver pissevåd!”, hvilket han selv ender med at blive! Første vendepunkt indtræffer, da hans jakke sætter sig fast i bilens bagsmæk, og han bliver fanget. Nu styrer han ikke længere begivenhedernes gang, men bliver i stedet offer for dem Hun bliver antastet af en fremmed mand, som fremsætter et nyt varsel ”Jeg er din gode fe”, og inviterer hende ind i bilen

57 (DEN KORTE FILM, Henrik Poulsen)
Dramaturgien Nu stiger spændingen i de to parallelle scener, som der krydsklippes mellem Han bliver grundigt vasket, og hun bliver lukket inde i bilen af den gode fe, som dermed sætter en forhindring, og forsøger at voldtage hende. Her optræder filmens andet vendepunkt Konflikten optrappes via komplikationer. Den fremmede er kold og beslutsom, men hun gør modstand Vi får et glimt af et nyt varsel = cigarettænderen, og vi når frem til klimaks, da hun brænder ham i ansigtet med tænderen og slipper ud af bilen Samtidig er vaskeprogrammet forbi, og manden kommer ud af vaskehalens mareridt. I udtoningen bliver det unge par genforenet (DEN KORTE FILM, Henrik Poulsen)

58 Indhold Karaktererne fortæller historien! Ex. Transit
Hvilken funktion har karaktererne? Hvordan og hvorfor mødes de? Hvordan udvikler karaktererne sig? Hvem eller hvad er skyld i den udvikling? Hvilke fremdriftskomponenter hjælper udviklingen i gang?

59 Aktantmodellen

60 Aktantmodellen Spilleregler
Hjælperposition og modstanderposition er aktanter med CPR nr. eller Matrikel nr. Giverpositionen er aktant, der udspringer af hjælperaktanten (ex. som institution) Subjektsaktanten er identisk med modtager-aktanten Vi taler om ”Happy Ending" når subjektet modtager objektet, og vi taler om "tragedie" når subjekt hindres af modstander i at modtage objektet Præmissen er en kort og præcis formulering af det moralske, psykologiske eller ideologiske postulat, som det er hele filmens opgave at bevise.

61 Manden der havde en grønthøster i hovedet…
Arbejdsspørgsmål Udfyld aktantmodellen Hvilken akse er i fokus i hvilke dele af historien? Ændrer den sig gennem historien? Måske bytter helt/hjælper og skurk/modstander plads? Måske efterstræber subjektet en anden objektaktant i slutningen af historien? Formuler filmens præmis vha. aktantmodellen

62 Manden der havde en grønthøster i hovedet…

63 Manden der havde en grønthøster i hovedet…

64 Manden der havde en grønthøster i hovedet…
Præmissen kunne forenklet lyde: Det lykkes ham (subjektet) at få hende (objektet), trods dumhed og ignorance, og kun fordi avisen gav ham viden

65 Jeg er bare den logerende
Præmissen kunne skitseres sådan

66 Jeg er bare den logerende
Hvordan vil modellen se ud hvis han i stedet er subjekt? Hvad stræber han efter? Hvad er hans projekt? Hvilken rolle spiller viden (avisen) da?

67 Andre udtryksformer DFI’s hjemmeside: www.dfi.dk
Dokumentarfilm : Radiofortællinger: fx radioens virkemidler/natten Dr.dk/skole: fx medier/klipsamling/dokuformer Reklamer fx Er Klavs Hjemme?, Karen Wolfs småkager Musikvideoer: fx Danske musikvideoer/Nik & Jay Kan du høre hende synge Hjemmesider, mm.

68 Bawke Bawke af Hisham Zaman, Norge, 2005
Instruktørens første film efter, han blev færdig fra den norske filmskole. Han har både skrevet manuskriptet og instrueret filmen Hisham er 31 år gammel og kom fra Irak til Norge som flygtning, da han var 17 år gammel Det er ikke en autobiografisk film, men han har ladet sig inspirere af sine egne oplevelser Hisham har interviewet mange flygtninge og brugt deres oplevelser og historier som grundlag for filmen

69 Bawke Filmens virkemidler
Dramaturgi - bygget op omkring en konstant vekselvirkning mellem polerne ADSKILLELSE – GENFORENING To begreber som udgør selve kernen i flygtninges grundvilkår. Forening: Filmens anslag. Faren og sønnen er forenet i flugten, da de bryder igennem hegnet og sniger sig ned under en lastbil som blinde passagerer Snak og trusler om adskillelse: Faren beder drengen om at gå først til politistationen, så vil faren følge efter. Drengen bryder sammen og vil ikke skilles fra sin far. Så opdager faren drengens fodboldkort (Zidane). Han er bange for, at det vil afsløre deres identitet, men drengen nægter at give sit eneste og kæreste eje væk. Faren truer med at gå. Drengen bliver trodsig og hård og udbryder: ”Så gå!” Faren går!

70 Bawke Genforening: Det bliver ubærligt for drengen. Han råber VENT og sammen går de videre hånd i hånd Adskillelse: De står på en togstation (metafor for det sted man altid er på vej til eller væk fra). Faren beder drengen om at blive stående, mens han går hen for at spørge om vej. Da faren vender tilbage, kan han ikke finde drengen, der er hoppet ind i toget Genforening: Faren stiger selv på toget Adskillelse: Drengen får kontakt med en pige i toget og går hen til vinduet med hende. Da der kommer billetkontrollører, står faren af toget uden at drengen ser det og bliver stoppet ude på perronen. Drengen kører videre i toget og står alene af ved næste station

71 Bawke Genforening: Faren bliver ført til et flygtningecenter. Drengen
bliver opdaget af politiet, da han ligger alene på en bænk og bliver ført til samme flygtningecenter som faren. Her opdager faren sin søn, men giver sig ikke til kende Adskillelse: Faren får at vide, at han bliver sendt ”tilbage” (hjem). Han bliver fulgt ud i en politibil sammen med tolken Forsøg på genforening: Drengen opdager det og løber ud til bilen, banker på bilruden og råber fortvivlet ’bawke’ (far på kurdisk). Faren lader som om, han ikke kender ham Ultimative adskillelse: Faren kører væk i bilen, drengen løber efter, men står til sidst alene tilbage

72 Bawke Forening i hjertet og i erindringen: Faren har kastet sin hue
med Zidane-kortet ud af bilruden. Han giver drengen hans kæreste eje tilbage, og viser ham dermed sin kærlighed. Zidane som metafor for HÅBET! Zidane, der selv har en algiersk baggrund, men som er vokset op i Frankrig og er blevet fodboldhelten over dem alle

73 Bawke Tidløsheden og stedløsheden
Historien er blottet for retning og mål Filmen er nærmest insisterende i sin manglende information om: HVOR faren og sønnen kommer fra ? HVOR de skal hen? Det forstærker flugtens rodløshed og desillusion Det er med til at gøre historien universel, så det bliver en historie vi alle sammen kan forholde os til Samtidig er det også med til at understrege, at flygtninge er blevet identitetsløse, de er blevet til ikke-mennesker, de har mistet alt – deres identitet, deres land, deres ejendele

74 Bawke Kamera og klip: Urolig kameraføring og hurtige klip, som
forstærker det konstante psykiske pres faren og sønnen lever under Billedkomposition: Klaustrofobisk. Der er mange nærbilleder og faren og sønnen er ofte lukket inde og trykket ned. Stærk kontrast til slutbilledet, hvor drengen står alene under åben himmel Subjektivt kamera: Det er ofte deres pov – dvs. vi bliver suget ind i deres historie. Vi skal identificere os med dem, for hvis vi ikke gør det, så føler vi ikke noget for dem og dermed vil filmen blive ligegyldig og dårlig Underlægningsmusik: Dyster og tragisk. Mange toner i mol. Mangel på lyd Lys og farver: Mange grå, blå og mørke billeder som under- streger håbløsheden og desillusionen