Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Spillefilm i undervisningen

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Spillefilm i undervisningen"— Præsentationens transcript:

1 Spillefilm i undervisningen
Film som hovedværk Spillefilm i undervisningen Ved Lisbeth Juhl Sibbesen og Majken Tang Koch

2 Film som hovedværk 09.00 – 09.20 Tekstopgivelser
Film i undervisningen – romanens sprog – filmens sprog Kaffe Stil – lys, klip, komposition, kamerabevægelser… Subjektivitet og fortællere i film Frokost Dramaturgi, orkestrering og præmisarbejde Kaffe Film og genrer

3 Et signalement af danskfaget
- med film og levende billeder i fokus Film kan analyseres som tekst Film kan analyseres som film, med eget formsprog. Analysespørgsmål skal omhandle udtrykssiden. Hvorfor og hvordan fortælles der? Når indhold får udtryk

4 Tekstopgivelser – 9. klasse
Tekstopgivelserne dækker stof fra 8. og 9. klassetrin normalsider 3 hovedværker 2 af hovedværkerne skal være danske romaner Mulighed for en film (fortrinsvis af dansk eller nordisk oprindelse) ”De andre udtryksformer” skal være repræsenteret i tekstopgivelserne både som fiktion og sagprosa med min. 2 i hver kategori Prøveform A eller B

5 Tekstopgivelser – 10. klasse
Tekstopgivelserne dækker kun stof fra 10. klassetrin normalsider 2 hovedværker 1 af hovedværkerne skal være danske romaner 1 hovedværk skal være dansk film ”De andre udtryksformer” skal være repræsenteret i tekstopgivelserne både som fiktion og sagprosa med min. 2 i hver kategori Prøveform B

6 Hvad dur som hovedværk? Kadavermarchen/Draculas kiste Hosekræmmeren
Irene Holm Den grå serie/Gyldendal Englekraft Den kroniske uskyld Barndommens gade

7 Litterær kvalitet 1. UNIVERSALITET – almengyldigt - eksistentielt
2. TRANSHISTORISK RÆKKEVIDDE – rækkevidde udover sig selv og det lige nu og her aktuelle 3. KOMPLEKSITET OG SLUTTETHED – et afsluttet værk – ordkunst – sproglig spændstighed eller nyskabelse 4. MANGETYDIG FLERSTEMMIGHED – at læse med dobbelt blik – fortolkningsmuligheder 5. AUTEUR og GENRER

8 Spillefilm som hovedværk?
Per Fly Bille August Lars Von Trier Thomas Vinterberg Søren Kragh Jacobsen Niels Malmros Kubrick – ”Clockwork Orange” Lynch Ridley Scott Hitchcock – ”Skjulte Øjne” Blinkende lygter Ondskab Den kroniske uskyld Hærværk Nordkraft Nattevagten Festen Idioterne Pelle Erobreren

9 Romanens sprog – filmens sprog
Tænder jointen. Det er rart. Jeg bliver langsomt hul indeni. Følelserne trækker sig væk. Ud. Så bliver der køligt, min ånde er så frysende, at bagsiden af mine tænder gør ondt, knager – tæt på at sprænges. Jeg har aldrig gjort noget rigtigt. Aldrig. Intet. Føler mig uendeligt dårligt tilpas. Har ikke prøvet det før. Har været smadreskæv, behageligt skæv – men aldrig angst. Sidder ved spisebordet. Det er jointen som forstærker tingene – det ved jeg godt, men jeg har det ad helvede til. Er jeg ved at få en hashpsykose? Jeg har aldrig hørt om, at man kan få det så skidt på en joint; når det går galt er det nærmere på svampe eller lsd. ”Jeg har det ikke så godt” siger jeg til Asger. ”Du skal nok bare ligge lidt ned”, siger han. Jacob Ejersbo - Nordkraft

10 Romanens sprog – filmens sprog
Handlingsbeskrivelser – Tænder jointen Abstrakte beskrivelser af følelser – Det er rart Billedsprog – konkrete beskrivelser af abstrakte følelser (besjælinger: Min ånde er frysende og synæstesi: tænderne knager…) Indre monolog – dækket direkte tale - Jeg har aldrig gjort noget rigtigt. Aldrig. Intet. Direkte tale – ”Jeg har det ikke så godt” Beskrivelse af nutid og beskrivelse af datid

11 Romanens sprog – filmens sprog
Hvordan ser tanker og følelser ud i filmen? Indhold Form & struktur Stil Forståelse/manus Symbolbrug/ manus Handlingstendenser fx Glæde: plads til fysisk udfoldelse/ svømmehal (totalbilleder) Angst: sammenbidt, opspilede øjne/ hjemmet (nærbilleder) Handlingskonsekvenser fx Angst: tabe noget Fortællehierarkiet Vægt i fortælling Brug af POV Musikunderlægning Klipperytme Brug af fx tele (hans fokus var på faren) og vidvinkel (slaget, som falder prompte)

12 Romanens sprog – filmens sprog
Ked af det Sørgelig underlægningsmusik Regn på ruden Gråd – vigende blikke Langsom klipperytme Forelskelse Ild i pejsen/fyrværkeri Strygere Farvemætning

13 Nordkraft – Præsentationen af Maria
Film er handling Filmen er bundet til at fremstille alt i rum… Fortællerstemmer kan kommentere handling og rum Abstraktioner – hvordan ser de ud? Fortid (datid) – hvordan ser den ud? Etablering af vaner i handling og rum. Følelser - hvordan ser de ud? Aktion – reaktion, replikker og handling men også personens syn på verden Spring mellem tid og sted… Fortællere… Hvem fortæller?

14 Filmens stil Billedbeskæring Supertotal Halvnær Total Nær
Halvtotal Ultranær

15 Filmens stil Klip fra Drømmen (2006) af Niels Arden Oplev (starten)

16 Filmens stil Billedkomposition Vandrette linier – skaber ro og balance
Lodrette linier – understreger det monumentale og magtfulde Diagonale linier – understreger action, bevægelse og aggressivitet Kælkede (skæve) linier – skaber uro og fare Forgrund, mellemgrund og baggrund – skaber en illusion om tre dimensioner (højde, bredde og dybde)

17 Filmens stil Klip fra Kollegiet (2007) af Martin Barnewitz ( )

18 Filmens stil S/h og farver
Sort/hvid - udtryk for det autentiske i dokumentargenren og det realistiske i spillefilmen Farver kan bruges bevidst for at understrege en særlig stemning - røde og gule farver - varme og nære - blå og grønne farver - kolde og fjerne - blandingsfarver (violet) - disharmoniske og uklare, både tiltrækkende og frastødende

19 Filmens stil Klip fra Rene hjerter (2006) af Kenneth Kainz
( )

20 Filmens stil Farver kan også have symbolsk betydning
Hvid – renhed, uskyld, kyskhed MEN også fornuft Gul – lys, varme, munterhed MEN også falskhed Grøn – håb, ungdom MEN også umodenhed, kølighed Sort – død, sorg, melankoli MEN også styrke og autoritet Blå – det tillidsvækkende, rolige og neddæmpede MEN også deprimerende og melankolske Rød – kærlighed, lidenskab MEN også blod og fare

21 Filmens stil Lys Low key – lyssætning, der generelt er mørk i tonen og benytter skygger som filmisk virkemiddel High Key – lyssætning, hvor alle dele af billedet er oplyst Ovenlys - falder naturligt Modlys - glorificerer Sidelys - skaber dualitet, splittelse Nedefra - mystificerer

22 Filmens stil Kameravinkler Normalperspektiv Frøperspektiv
Fugleperspektiv

23 Filmens stil Kamerabevægelser
Panorering - kameraet står stille og bevæger sig vandret fra venstre mod højre (eller omvendt) Tiltning - kameraet står stille og bevæger sig lodret op eller ned Travelling - hele kameraet bevæger sig og følger motivet, så man samtidig kan vise miljøet Håndholdt kamera - rystede billeder som ifølge vores konventioner gør scenen mere autentisk

24 Filmens stil Klipning Kontinuitetsklipning
Usynlig eller sømløs klipning Sammenhæng mellem indstillingerne (fra A til B til C) Klip i bevægelse - der klippes i bevægelsesretning Point-of-view - der klippes mellem tre indstillinger, der viser en person, som ser noget 1) Lead-in 2) Point-of-view 3) Follow-up Match-cut – klip mellem to indstillinger, der er forbundet visuelt, auditivt eller metaforisk

25 Filmens stil Akontinuerlig klipning Synlig, dramatisk klipning
Mangel på sammenhæng mellem indstillingerne. Spring i tid, rum og handling (fra A til Z til G) Jumpcuts - der klippes i indstillingen, så det virker som om billedet hopper Montage – ’dynamisk klipning’ (korte, fragmentariske, ukontinuerlige indstillinger) der formidler mange informationer på kort tid

26 Filmens stil Klip fra Midsommer (2003) af Carsten Myllerup
( )

27 Filmens stil Krydsklipning – man klipper mellem to eller flere samtidige handlinger der mødes Parallelklipning – der klippes mellem to eller flere handlinger, der ikke mødes

28 Filmens stil Klip fra Fighter (2007) af Natasha Arthy
( )

29 Filmens stil Filmisk tid Tidsoverspring Op- og nedtoninger
Overtoninger Wipes Flashback Flashforward Frosset billede Slow motion Fast motion

30 Filmens stil Klip fra Supervoksen (2006) af Christina Rosendahl
( )

31 Subjektivitet og fortællere
Der er mange måder at skabe subjektivitet på Vægten i fortællingen er koncentreret om en eller få karakterer Vi deler primært syn (POV) med en karakter Vi hører måske den ene karakter tale direkte til os – en jeg-fortæller (VO) Symbol og farvebrug stemmer fortællingen i bestemt subjektiv retning Beskæring, perspektiv eller kælkede linier farver fortællingen i en bestemt subjektiv retning Underlægningsmusikken skaber subjektivitet Endelig kan en eksplicit VO kommentere handlingens gang

32 Subjektivitet og fortællere
Fortælleren

33 Subjektivitet og fortællere
Point of view Når vi deler en fiktiv persons syn og oplevelser, ser vi med subjektive øjne, men vi går samtidig glip af noget andet - vores syn begrænses Et POV skal altid forankres, dvs. vi skal vide hvem der ser, hvad der ses, og tilbage til hvem der ser

34 Subjektivitet og fortællere
Perceptuelt pov – som man ser! Som den fiktive person ser Funktionelt pov – som om man ser! (Over skulder) Konceptuelt pov – som man føler! Fortælleren indlæser en tilstand i pov’et, fx. varsler og antydninger vedrørende følelser og stemninger

35 Subjektivitet og fortællere
Lyden Diegetisk lyd findes på handlingsplanet. De fiktive personer kan høre lyden og kan forholde sig til den Ikke-diegetisk lyd er lydeffekter og underlægningsmusik, som bruges til at sætte tilskueren i rette stemning. Musikken kan have forskellige funktioner

36 Subjektivitet og fortællere
Mickey Mousing/parafraselyd Lyden mimer billedsiden, siger det samme som billedsiden Billedet har et nogenlunde entydigt udtryk, som lyden understøtter og forstærker

37 Subjektivitet og fortællere
Polariseret lydbrug Billedets udtryk er neutralt el. tvetydigt, men ensrettes vha. lyden Lyden varsler et bestemt udtryk

38 Subjektivitet og fortællere
Kontrapunktisk lydbrug Billedets udtryk er i diametral modsætning til lydens udtryk Ex: Lille Lise Let på tå i Nattevagten

39 Subjektivitet og fortællere
Voice Over VO kan være forankret i handlingen, dvs. stemmen tilhører en fiktiv person. Han/hun kan fortælle i takt med fiktionens udvikling eller anskue udviklingen fra et senere tidspunkt - tilbageskuende VO VO kan også være ikke-diegetisk. En stemme udefra fortællingen. En iscenesat og synlig fortæller

40 Subjektivitet og fortællere
Akustiske lydbilleder Akustiske lydbilleder er Close Ups af både billede og lyd eller ren lyd. De kan bruges som set-ups, dvs. detaljer, som får betydning for historien senere hen

41 Nordkraft Marias præsentation
Point of view – perceptuelle, funktionelle, konceptuelle Musik – diegetisk – ikke diegetisk Akustiske close Ups Voice Over – hvorfra fortælles der? Billedbeskæring og optik

42 Nordkraft Allans præsentation:
Point of view – perceptuelle, funktionelle, konceptuelle Musik – diegetisk – ikke diegetisk Akustiske Close Ups Voice Over – hvorfra fortælles der? Billedbeskæring og optik Symbolik - farvemætning

43 Dramaturgien – plotpoint model
Syd Field arbejder med plotpoint modellen

44 Berettemodel og plot point-model

45 Nordkraft

46 Dramaturgien - berettermodel

47 Dramaturgien Fremdriftselementer
Driver handlingen frem, skaber dynamik, fremdrift og spænding Varsler - mørke skyer, en død fugl, hovedpersonen taber sin amulet Forhindringer - fysiske fænomener forhindrer personerne i at handle som de ønsker, fx en vejspærring, bilen punkterer, man bliver spærret inde Forhalinger - nogen trækker tiden ud, nogen udsætter en beslutning eller en handling Komplikationer - skænderier, generthed, psykisk pres, følelsesmæssig lammelse

48 Dramaturgien Set up/pay off - instruktøren planter information, som får senere betydning for tilskuerens fortolkning af historien Der skabes spænding ved at lægge spor ud i filmen: Den mandlige hovedperson har fx. en pistol under hoved- puden = set up Spænding udløses, da han skyder kærestens elsker = pay off Det gode set up indgår naturligt i handlingen, så publikum måske ikke umiddelbart er klar over, at der er tale om et set up. Og det kommer så tidligt i historien, at de næsten har glemt det, når pay off dukker op

49 Dramaturgien Se anslaget fra Nattevagten
Hvilke set ups indeholder filmen?

50 Fremdrift Ydre konflikt Indre konflikt Døre, som ikke lukker… Alarm
Radio Historien Personale arkiv mm. Indre konflikt Udfordringer Joyce Løfter og utroskab

51 To historier – ydre konflikt og indre konflikt
Anslag A) Martins nye job (ydre konflikt) B) Mord begået (ydre konflikt) C) Trivielt/konventionelt parforhold (indre konflikt) Præsentation Karakterer præsenteres vha. Udgangsleje og mål. Martin: ”Jeg elsker dig” (kan man sige det?) - Gift i kirke Jens: køber luder (brækker sig i døbefonden) - Gift i kirke Point of attack Jens udfordrer Martin. Straffen er ægteskab (ydre/indre konflikt) 1. Vendepunkt (30.00) Overgang fra ordinary World til Speciel World Martins møde med Joyce (ydre/indre konflikt)

52 To historier – ydre konflikt og indre konflikt
Uddybning A) Mord forbindes m. job (ydre konflikt) B) Flere mord begås (ydre konflikt) C) Martin fanget mellem Kalinka og Joyce (indre konflikt) Symbolsk scene Publikum ved, at karakterernes udvikling er i gang, men de ved det ikke selv. Jens: brækker sig i døbefonden. Lotte: ”Jeg vil ikke elske” (indre konflikt) Martin: sex m. Kalinka i kapel. (ydre/indre konflikt) Point of no return (1.00) Karaktererne fastholdes i Speciel World Martin fastholdes i Speciel World Martin tror, Jens er morder Martin frier til Kalinka, som opsøges af Joyce, erfarer om Martins affære. Fortrydelsesscenen Valget i plot 1 fortrydes Kalinka angriber Martin: Vil du ha´sex med døden, skal jeg spille død? - Varsel

53 To historier – ydre konflikt og indre konflikt
2. Vendepunkt (1.17 ) Mulighed for at vende tilbage til Ordinary World B) Navneforveksling (ydre konflikt) C) Joyce myrdes (Martins mulighed for at vende hjem) (indre konflikt) Klimaks De 3. eventyrlige kampe: Styrkeprøven på hospitalet (ydre konflikt løses) Udtoning Bryllup og udfordring (indre konflikt løses)

54 Orkestrering Karaktererne fortæller historien!
Hvilken funktion har karaktererne? Hvordan, hvor og hvorfor mødes de? Hvordan udvikler karaktererne sig? Hvem eller hvad er skyld i den udvikling?

55 Skakspillet som allegori
Brikker & Spillerne (m. egenskaber) som er på Spillebrættet hvor de Spiller efter bestemte spilleregler og mod et bestemt mål

56 Orkestrering Hovedkarakteren Helt og Skurk
Historiens centrale figur, ikke pga. rollens størrelse, men fordi hovedkarakterens funktion er at bevise præmissen gennem sin UDVIKLING og hovedkonfliktens løsning. Hovedkarakterens udvikling er altid stor (fra 0-100). Martin eller jens? Helt og Skurk Intet drama uden konflikt. Ingen konflikt uden uenighed. Heltens opgave er at hjælpe hovedkarakteren, mens skurken konstant hælder grus i maskineriet. Protagonist og antagonist. Martin/Jens/kriminalkommissær Wörmer

57 Orkestrering Skyggen og Kontrasten Nærmeste relation Normen
Skyggens og kontrastens funktion er knyttet til hovedkarakteren/belyser konflikt og underbygger præmis. Luderne, (Jens) Nærmeste relation Nærmeste relation fungerer udelukkende som en at tale med. Gennem ham kan hovedkarakteren få udtryk for nogle af sine tanker, idéer og følelser, uden at gå rundt og tale med sig selv. (Martin/Jens) pigerne Normen Normens funktion er at være et helt almindeligt menneske, der er med på publikums vegne. Normen stiller de spørgsmål, publikum ønsker at stille.

58 Præmis – ude godt, hjemme bedst!

59 Aktantmodellen Spilleregler
Hjælperposition og modstanderposition er aktanter med CPR nr. eller Matrikel nr. Giverpositionen er aktant, der udspringer af hjælperaktanten (ex. som institution) Subjektsaktanten er identisk med modtager-aktanten Vi taler om ”Happy Ending" når subjektet modtager objektet, og vi taler om "tragedie" når subjekt hindres af modstander i at modtage objektet Præmissen er en kort og præcis formulering af det moralske, psykologiske eller ideologiske postulat, som det er hele filmens opgave at bevise.

60 Film og genrer Storgenrer Filmtyper Fiktionsfilm Dokumentarfilm
Eksperimentalfilm Animationsfilm Kortfilm Filmatiseringer Dogme Børne- og ungdomsfilm Familiefilm Blockbuster Independent

61 Film og genrer Definition af ungdomsfilm
’Den første gang’ - dannelseshistorier Handler om unge Har unge i hovedrollerne Ser verden fra et ungdomsperspektiv

62 Film og genrer Nye tendenser i dansk ungdomsfilm Ret unge instruktører
Stilbevidste Genrebevidste Opgør med den humanistiske danske tradition Nutidige Originalmanuskripter Bliver set af publikum

63 Film og genrer Klip fra Råzone (2006) af Christian E. Christiansen
(starten)

64 Film og genrer Filmgenrer fungerer både som… Produktionsskabeloner
Orienteringspunkter Forventningsskabere Kunstneriske spilleregler

65 Film og genrer Hvornår er noget en genre? Kendetegn
Film tilhører samme genre, hvis de har en række fællestræk Kendetegn Fortælling (dramaturgi) Tematik Setting Ikonografi Stil

66 Film og genrer Tematik Et tema er en grundtanke eller et grundmotiv i filmen Kærlighedsmønsteret Succesmønsteret Trekantsmønsteret Hjemkomstmønsteret Hævnmønsteret Omvendelsesmønsteret Opofrelsesmønsteret Familiemønsteret

67 Film og genrer Klip fra Bagland (2003) af Anders Gustafsson
( )

68 Film og genrer Setting Handlingens miljø, omgivelser og scenografi
Gyser: hus (kælder, loft), skov Melodrama: togstationer, lufthavne, ulykker Westerns: store landskaber, sherifkontorer og saloons

69 Film og genrer Ikonografi
Særlige rekvisitter, personer, kostumer eller handlinger, der udgør ikoner for den enkelte filmgenre Gyser: telefoner, knive, kister, knogler, kors Westerns: kostumer, heste, skydevåben Science fiction: ny teknologi, aliens, rumfartøjer

70 Film og genrer Stil Filmens samlede udtryk på billed- og lydsiden
Musicals: supertotaler, rytmisk klipning, mange perspektiver Gysere: nærbilleder, low key, forskellige pov, effektlyde Action: rytme- og temposkift i klipningen, effektlyde Melodramaet: følelsesladet musik, sørgmodige nærbilleder

71 Nogle af hovedgenrerne
Film og genrer Nogle af hovedgenrerne Drama/Melodrama Action Thriller Krimi Gyser Komedie Western Krigsfilm Science fiction Musical Roadmovie Adventure/Fantasy Dokumentar Socialrealisme

72 Film og genrer Klip fra Bænken (2000) af Per Fly (1.21.00-1.25.30)
Terkel i knibe (2004) af Stefan Fjeldmark ( ) Vikaren (2007) af Ole Bornedal (www.filmtrailer.dk) De fortabte sjæles ø (2007) af Nikolaj Arcel ( )

73 Film og genrer Undergenrer Thriller Komedien politisk thriller
psykologisk thriller erotisk thriller spionfilm film noir (neo noir, samtidsnoir) Gyser psykologisk gys splatterfilm teenage-horror asiatisk horror neo-splatter/torture porn Komedien sort komedie folkekomedie romantisk komedie screwball farcen spoof

74 Film og genrer Rammerne for den enkelte genre er altid til forhandling
Film placerer sig ofte i grænseområdet mellem flere forskellige slags genrer Blanding af action og romantik = tohjuleren Film der nægter at indpasse sig i genresystemet = kunstfilm, autonome film

75 Inspiration DFI’s hjemmeside: www.dfi.dk/filmiskolen
Filmstriben :

76 Film brugt på kurset Bagland (2003) af Anders Gustafsson (UV-materiale på dfi.dk) Bænken (2000) af Per Fly Breaking the waves (1996) af Lars von Trier De fortabte sjæles ø (2007) af Nikolaj Arcel (UV-materiale på dfi.dk) Drømmen (2006) af Niels Arden Oplev(UV-materiale på dfi.dk) Festen (1998) af Thomas Vinterberg (UV-materiale på dfi.dk) Fighter (2007) Natasha Arthy (UV-materiale på dfi.dk) Kollegiet (2007) Martin Barnewitz Midsommer (2003) af Carsten Myllerup (UV-materiale på dfi.dk) Nattevagten (1994) af Ole Bornedal Nordkraft (2005) af Ole Christian Madsen (UV-materiale på dfi.dk) Rene hjerter (2006) af Kenneth Kainz (UV-materiale på dfi.dk) Råzone (2006) Christian E. Christiansen (UV-materiale på dfi.dk) Supervoksen (2006) af Christina Rosendahl (UV-materiale på dfi.dk) Terkel i knibe (2004) af Stefan Fjeldmark (UV-materiale på dfi.dk) Vikaren (2007) af Ole Bornedal (UV-materiale på dfi.dk)


Download ppt "Spillefilm i undervisningen"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google