Effektiviseringsstrategi

Præsentationer af emnet: "Effektiviseringsstrategi"— Præsentationens transcript:

1 Effektiviseringsstrategi 2015-2018
Effektiviseringsstrategi Børne- og Ungdomsforvaltningens budgetseminar 26. og 27. februar 2014

2 Effektiviseringer – Hvorfor og hvor meget?
Effektiviseringer – Hvorfor og hvor meget? Hvorfor effektivise-ringer? Sikre en effektiv opgaveløsning. Rum til investeringer, udvikling og omprioriteringer. Sikring af en sund nationaløkonomi og en effektiv offentlig sektor ligger loft over kommunernes serviceudgifter. Vækst i børnetal vs. nulvækst i serviceudgifter medfører demografiudgifter på ca. 200 mio. kr., men ikke større budget i KK. Effektiviserings-behov Københavns kommunes effektiviseringsbehov udgør 300 mio. kr. i 2015. BUU skal bidrage årligt med ca mio. kr. Tværgående effektiviseringer 20 mio. kr. Forvaltningsspecifikke effektiviseringer 100 mio. kr. Dertil kommer andre finansieringsudfordringer 40 mio. kr. Ca. 43 pct.

3 Stigende krav til effektiviseringer i BUF
FORTROLIGT Stigende krav til effektiviseringer i BUF BUF skal henover de næste fire år finde op mod 600 mio. kr. i effektiviseringer Ca. 600 mio. kr. over 4 år

4 Effektiviseringskravet ift. BUF’s budget
Effektiviseringskravet ift. BUF’s budget Effektiviseringsbehovet udgør en begrænset del af BUF’s samlede driftsbudget på i alt 9,6 mia. kr., svarende til i omegnen af 1,5 % årligt. 78 pct. af det samlede budget til børne- og ungdomsområdet i 2014 ligger decentralt. Ca. 80 pct. udgøres af løn.

5 Samlet billede – intet fald i udgifterne
FORTROLIGT Samlet billede – intet fald i udgifterne Siden 2007 er stigningen i antallet af børn (14,7 pct.) forløbet parallelt med stigningen i driftsbudget (14,9 pct.) Konklusion: Hidtidige effektiviseringer og besparelser er vendt tilbage til området til at finansiere demografisk vækst, nye tiltag og initiativer.

6 Behov for effektiviseringer - for at kunne finansiere nye tiltag og initiativer
Effektiviserings-måltal i KK

7 Hvad har BUU gjort tidligere?
Resultat af effektiviseringer og tildelinger Mio. kr.  Mio. kr. 2011 2012 2013 2014 Nye forvaltningsspecifikke effektiviseringer -74,4 -54,2 -19,2 -70,8 Stigende profiler og afledte effekter -25,5 -60,9 -14,5 Tværgående effektiviseringer/Citizen og Statens afbureaukratiseringer (2011) -22,1 -9,5 -8,2 -20 Nye budgettildelinger eksklusiv demografi 70,2 62,2 100,1 90,8 Nettoresultat -26,3 -27 11,8

8 Hvad har BUU gjort tidligere? Eksempler
2011: Indført ny institutionsstruktur og reduceret kompensationsordninger 2012: Forhøjelse af lærernes undervisningstid 2013: Ny budgetmodel for gårdmands- og rengøringsområdet for daginstitutioner 2014: Ny budgetmodel for teknisk personale og rengøring på skoleområdet Konkrete effektiviseringer som præciserer udmøntningen på skoler og institutioner

9 Hvad har BUU fået tidligere Eksempler på bevillinger som BUU har fået i budgetforhandlingerne
2011: Styrket faglighed i folkeskolen og profilskoler 2012: Flere timer i dansk og idræt. Inklusions- pædagoger og frokostordning 2013: Skolemad til fattige børn, sociale normeringer og klubber til unge 2014: Folkeskolereform og midler til sundhedsplejens arbejde med udsatte familier Konkrete nye aktiviteter som BUU har fået midler til ved budgetforhandlingerne i BR

10 Oplæg til effektiviseringsstrategi 2015-2018
Oplæg til effektiviseringsstrategi Langsigtet 4-årigt perspektiv Integreret del af opgaveløsningen Inddragelse Måltal og politiske prioriteringer Analyser og benchmark Økonomisk plan med investerings- og effektiviseringsperspektiv Effektiviseringskatalog En flerårig strategi: Forbedrer styringen Giver mere intelligente effektiviseringer Udnytter synergier Tilgodeser langsigtet udvikling Giver tid til at virke Vi har en effektiviseringskultur, hvor alle bidrager med konkrete effektiviseringer til gavn for vores samlede område Effektivisering er hverdag og konkrete effektiviseringer indtænkes i alle handlinger Målet

11 Strategiens tre hovedelementer
Strategiens tre hovedelementer Produktivitet og mere effektiv opgaveløsning På alle niveauer skal der løbende være fokus på driften, således at opgaveløsningen sker så produktivt som muligt. Prioriteringer ml. ydelser Børne- og Ungdomsudvalget skal forelægges materiale, som gør det muligt at drøfte serviceniveau og prioritere mellem forskellige områder og indsatser. Omlægninger og struktur Hver gang der foretages strukturelle omlægninger af tilbud, skal der tages stilling til muligheden for at effektivisere. Effektivise-ringer i driften Politisk besluttede effektiviseringer på tværs af driften

12 1. Effektiviseringsbidrag fra forvaltningens
To-delt strategi 1. Effektiviseringsbidrag fra forvaltningens enheder 2. Prioriteringer 3. Omlægninger Effektiviserings- behov + + = Gensidigt forpligtende ”overenskomst” mellem BUU og forvaltningens ledere. Hvert år finder BUU ved omlægninger og prioriteringer halvdelen af effektiviseringsbehovet, mens lederne effektiviserer for op til den anden halvdel

13 1. Prioriteringer Mål: Børne- og Ungdomsudvalget træffer overordnede politiske prioriteringer i forhold til de kommunale kerneopgaver, serviceniveau, borgerinddragelse mv. Middel: Børne- og Ungdomsforvaltningen leverer løbende materiale, som muliggør en prioritering af områderne. Dvs. grundige og gennemarbejde analyser, der opstiller økonomien og synliggør prioriteringsrum, anvender benchmark, effektanalyser mv.

14 2. Omlægninger Mål: Hver gang BUU præsenteres for en sag om omlægning af et tilbud, så skal der indarbejdes forslag om mulige effektiviseringer. Middel: Effektiviseringer er hverdag og konkrete effektiviseringer indtænkes i alle dele af forvaltningens arbejde. Eksempler: Ny institutionsstruktur (ny organisering og ledelsesstruktur gik hånd i hånd med effektivisieringsbidrag) Folkeskolereformen (længere og mere varieret skoledag kombineret med ny organisering af og samarbejde omkring skoledagen) Konkurrenceudsættelse, fx befordring via udbud Bedre styring af STU-tilbud gennem annoncering

15 3. Produktivitet – Ledernes effektiviseringsbidrag
3. Produktivitet – Ledernes effektiviseringsbidrag Mål: Der arbejdes fokuseret med effektiviseringer, og det tænkes ind som en naturlig del i alle dele af forvaltningens arbejde. Middel: Alle ledere gives et effektiviseringsmåltal. Dermed er ledere på alle niveauer ansvarlige for arbejdet med at effektivisere opgaveløsningen. Medarbejderne inddrages i arbejdet, herunder medarbejderrepræsentanterne både centralt via HovedMED og lokalt i MED-strukturen. Central understøttelse og facilitering og udarbejdelse af idekatalog med fx fokus på produktivitet

16 Medindflydelse Medbestemmelse Medansvar
3. Produktivitet – Ledernes effektiviseringsbidrag Hvorfor? Forvaltningen foreslår, at alle ledere med budgetansvar involveres i et fælles arbejde med at finde og selv udvælge gode lokale effektiviseringer således, at løsningerne vælges så tæt på opgaveløsningen som muligt. Der skabes løsninger tæt på driften - hvor der er størst viden om budget og forbrug, indsatser og effekt. En effektiviseringskultur hvor alle bidrager. Denne model ligger i tråd med kommunens fokus på tillidsbaseret ledelse. Der udmeldes et effektiviseringsmåltal (procentdel af eget budget) til alle enheder med budgetansvar. Måltallet kan reduceres, hvis der i løbet af året findes yderligere fælles effektiviseringer. Den enkelte leder tilrettelægger og gennemfører egne effektiviseringer. Medindflydelse Medbestemmelse Medansvar Skoleledere Klyngeledere, Klubledere Daginstitutionsledere Ledere af bydækkende tilbud Ledere af støttefunktioner chefer fra administrative enheder Hvordan? Måltallet ligger årligt i omegnen af 1%.

17 3. Produktivitet – Ledernes effektiviseringsbidrag – Hvordan lykkedes vi?
Perspektivet fra lederniveauet vedr. to-delt model i et 4-årigt perspektiv: Budgetsikkerhed og stabile vilkår Muligheder for langsigtede effektiviseringer Muligheder for smidigere tilpasning på personaleområdet Udfordringer: Kulturændring Effektiviseringer fylder mere end tildelinger Tveægget sværd: Løber fra ansvaret eller blander sig for meget? Løsning: Gensidig forpligtelse Inddragelse, inddragelse, inddragelse Fortæl hele historien

18 3. Inddragelse, workshops, vidensdeling
3. Inddragelse, workshops, vidensdeling Budgetmøder Vidensdeling Workshops Energi-optimering Senere workshops Idégenere-rende workshops i forlængelse af budget-møder Løbende forvaltnings-understøttelse Sygefravær Egne konkrete effektiviseringer X Z Y Afbureau-kratisering Skoleårets planlægning

19 Kommende budgetmøder med ledere
Kommende budgetmøder med ledere  Område Dato Deltagere Sted Amager 3. marts, 9-11 Skoleledere, klyngeledere og netværkskoordinatorer Artillerivej 126, 6. sal værelse 6.06 Nørrebro 4. marts, Skoleledere Ørnevej 55, 3. sal 11. marts, 9-10 Klyngeledere og netværkskoordinatorer Indre By/Østerbro 11. marts, Stormgade 18 Valby, Vesterbro, Kgs. Enghave 12. marts, 8-10 Klyngeledere Gammel Køge Landevej 3AB, 5. sal, mødelokale Havn/Marina Vanløse, Brønshøj, Husum 18. marts, 9-10 Linde Alle 40-44, Revykælderen 25. marts, 9-10 25. marts, 11-12 7. april, 9-11 Gasværksvejens skole, Gasværksvej 22-24 Herudover løbende inddragelse af Hoved MED (næste møde 4. marts) og interesseorganisationer