KOST TIL SMÅBØRN Oplæg til Vordingborg Fælles Forældreråd d.22/1.2013

Præsentationer af emnet: "KOST TIL SMÅBØRN Oplæg til Vordingborg Fælles Forældreråd d.22/1.2013"— Præsentationens transcript:

1 KOST TIL SMÅBØRN Oplæg til Vordingborg Fælles Forældreråd d.22/1.2013
Ved Sundhedsplejerske Monica Raae Jensen Mail:

2 Kost til småbørn AFTENENS PROGRAM: Introduktion
Aktivitet: Er du enig eller uenig? Oplæg: Kost til småbørn – Sunde børn er glade børn !!! Aktivitet: Debat om kostpolitik Spørgsmål 

3 SUNDE BØRN ER GLADE BØRN !
Børn, der udvikler mod, lyst og vilje til at lære at træffe sunde valg, får sunde vaner. Når de bliver voksne, går de i højere grad uden om fedme og typiske livsstilssygdomme Dagligdagen i institutionen og den pædagogiske praksis har afgørende betydning for om børnene trives og får sunde mad- og bevægelsesvaner, de har glæde af hele livet

4 KOSTVANER De holdningsmæssige normer og fysiske rammer børn møder til hverdag uden for hjemmet, har stor indflydelse på deres kostvaner. Derfor er det vigtigt, at der kommer flere sunde mad - og måltids tilbud i dagpasning - daginstitutioner og i SFO og skoler. Også de gældende normer i de enkelte institutioner skal stimulere børn og unge til sunde kostvaner. Kommuner med sundhedspolitikker for dagpasning og skoler har et bedre grundlag for dialog med forældrene om børnenes sundhed.

5 Hvad findes der af retningslinier i Vordingborg Kommune?
Dagplejen i Vordingborg Kommune har retningslinier på området: Link:

6 Hvad findes der af retningslinier i Vordingborg Kommune?
Ingen retningslinier på institutionsområdet??? Mange institutioner har deres egne kostpolitikker. Er det vigtigt med en kostpolitik i Jeres institution? Fælles retningslinie for alle daginstitutioner i Vordingborg Kommune ? ?? Hvad kan en retningslinie eller ”kostpolitik” indeholde?

7 ”KOST POLITIK” – hvad er det?
En politik er en fælles vedtaget og nedskrevet målsætning for maden, måltiderne og hvordan i arbejder med bevægelse. En politik kan indeholde beskrivelse af: Maden: madens kvalitet, mængde, variation, tilberedelse m.v. Måltiderne: måltidernes art (hvilke tilbud gives der?) og afvikling (normer og regler) , fødselsdage (normer og regler Bevægelse: børnenes muligheder for bevægelse i institutionen − aktiviteter, opgavefordeling mv.   Politikken redegør for, hvordan man, i institutionen forholder sig til mad, måltider og bevægelse, og hvordan denne holdning skal komme til udtryk i praksis

8 ”KOST POLITIK” – hvad er det?
Det er væsentligt at forsøge at tilstræbe intern enighed. Dialogen med både børnene bliver lettere, når alle voksne i institutionen er enige om de retningslinjer, der udstikkes for børnene omkring mad og bevægelse. Det samme gælder med hensyn til forældrene, hvor dialogen lettes, når en personalegruppe giver samstemmende svar og dermed giver institutionen en tydelig profil udadtil.

9 ”KOSTPOLITIK” – hvordan?
Sundhedsplejen kan hjælpe med at udarbejde en fælles kostpolitik på daginstitutionsområdet Brug SST´s anbefalinger: Brug Fødevarestyrelsens hjemmeside:

10 ”KOSTPOLITIK” - hvordan?
Eller brug: Fødevarestyrelsens 'Alt om kost rejsehold’, som tager rundt til alle kommuner og tilbyder gratis procesbistand, sparring og viden i forhold til arbejdet med at formulere og implementere politikker for mad, måltider og bevægelse

11 ”KOSTPOLITIK” - hvordan?
'Alt om kost rejseholdet' findes over hele landet. Kontaktes på: Web: – under Kontakt Telefon: – spørg efter 'Alt om kost rejseholdet’ Mail:

12 Anbefalinger for kost til småbørn
Børn har ikke samme appetit som voksne til at spise store portioner til hovedmåltiderne. Mellemmåltiderne er derfor en vigtig del af børnenes daglige mad indtag. Når maden er fordelt på forskellige måltider over hele dagen, er det lettere for børnene at få dækket behovet for energi, vitaminer og mineraler.

13 Morgenmåltidet En sund morgenmad giver en god start på dagen.
Nogle børn bliver afleveret tidligt i institutionen og har måske ikke spist morgenmad hjemmefra. Fødevarestyrelsen anbefaler at disse børn har mulighed for at spise morgenmad i institutionen. Et sundt morgenmadssortiment kan du sammensætte af fx: Fuldkornsbrød  Havregryn  Øllebrød og/eller havregrød Mælk, minimælk til børnehavebørn og letmælk til vuggestuebørn Frugt og grønt Plantemargarine eller ost

14 De mindre mellemmåltider
Mellemmåltiderne skal stille den lille sult mellem hovedmåltiderne Formiddag Fødevarestyrelsen anbefaler, at du til det mindre mellemmåltid til formiddag sammensætter fuldkornsbrød, fx en rest fra det større eftermiddagsmåltid dagen i forvejen, smurt med skrabet fedtstof, fx plantemargarine eller smørepålæg, fx friskost 30 +, humus eller leverpostej suppleret med lidt frugt eller grønsager, fx både af æbler eller pære.  Sen eftermiddag Til mellemmåltidet sidst på eftermiddagen kan du bruge rester fra det tidligere tilbudte større mellemmåltid. Fra brødgruppen tilbydes, fx en skive brød, ½ bolle eller fra frugt og grøntgruppen, fx hvad der svarer til et stykke frugt. 

15 Middagsmåltidet Giv madpakken en hånd:

16 Madpakken: En god og sund madpakke består af fem ingrediensgrupper - en for hver finger. Husk 'hånden' når du køber ind og når du smører madpakken. Fingrene består af: Grønt - gnavegrønt, salat eller pålæg Brød - helst rugbrød eller groft brød Pålæg - kød, ost eller æg Fisk - mindst en slags fiskepålæg Frugt - det friske og søde

17 Anbefalinger for kost til småbørn
Vær stadig opmærksom på følgende fødevarer Giv ikke hele nødder, peanuts, popcorn, hele rå gulerødder, gulerodsstave eller lignende, før barnet er mindst 3 år. Vitaminpiller, der er beregnet til at blive tygget, kan tidligst gives fra 1 . år. Giv ikke ylette, ymer, frugtkvark og frugtyoghurt før 1-års-alderen Begræns de nitratrige grøntsager frem til 1-årsalderen Begræns rosiner, max 50 g om ugen (ca. 3 små pakker). Begræns rovfisk. Sukkerholdige produkter, som sodavand og saftevand, slik, is og kager, bor også begrænses meget Honning indeholder toxiner og må ikke gives til børn under 1 år

18 Fakta om sukker De fleste børn i Danmark får for meget sukker, især fra slik, kager og søde drikkevarer. Sukker tilfører maden energi, men ingen gode næringsstoffer. Hvis børn spiser for mange sukkerige madvarer, kan det tage appetitten fra den sunde mad, og derved bliver det vanskeligere at sikre kroppen dækning af væsentlige næringsstoffer. Små børn har stort set ikke plads til slik, kager, sodavand, saft og andre sukkerholdige madvarer i måltiderne. Spar på sukkeret

19 Anbefalinger for sukker for børn 0-3 år
0-2 år: I institutioner bør sukkerholdige produkter ikke gives til børn under 2 år 2-3 år: I institutioner bør indtagelsen af sukkerholdige produkter til børn fra 2 år og opefter begrænses mest muligt

20 Fakta om sukker

21 Anbefalinger for sukker for børn 3-6 år
Fødevarestyrelsen anbefaler at begrænse indtaget af tilsat sukker til maks. 10 % af det totale energiindtag. For et barn i alderen 3-6 år anbefaler Fødevarestyrelsen, at det daglige råderum, dvs. både privat og i institution, til slik, kager, sodavand, saft og andre sukkerholdige varer ikke udgør mere end 300 kJ pr. dag (svarer til g), svarende til 2100 kJ på en uge

22 Anbefalinger for sukker for børn 3-6 år
Får børnene søde sager i institutionen, vil størsteparten af råderummet blive “fyldt op”, og der vil ikke være plads til, at børnene kan få søde sager derhjemme Kilde:

23 Anbefalinger for sukkerholdige drikke for 3-6 årige
Sodavand og saft indeholder ca. lige meget sukker – og det er alt for sødt. Husk at børn bør slukke tørsten til hverdag med vand og mælk !!! Maks. 1⁄4 L sodavand eller saft om ugen for 3-6 årige. ¼ L sodavand indeholder 25 g sukker- 12½ stk.sukker

24 Aktivitet Debat: Skal der udarbejdes en fælles kostpolitik i Vordingborg Kommune på Daginstitutionsområdet ???

25 Afslutningsvis SPØRGSMÅL???

26 Tak for i aften  Sundhedsplejerske Monica Raae Jensen
Sundhedsplejen Vordingborg Kommune Mail: Tlf