Indflydelse eller afmagt?

Præsentationer af emnet: "Indflydelse eller afmagt?"— Præsentationens transcript:

1 Indflydelse eller afmagt?
Kommunenes budget Indflydelse eller afmagt? Kirsten Elise Hove

2 Program lørdag 7.sep. kl Hvad er problemet? Hvilket fokus? Hvad ved I? Hvornår og hvordan kan DH være på banen? Opbygning af budgettet Hvordan udarbejdes budget? Økonomiske rammer og kommunale forskelle Årets gang - og budgettet Hvad forhandler politikerne om? Erfaringer fra regionerne?

3 Indflydelse på hvad? Hvad er problemet ?
Hvilke områder oplever I er økonomisk trængte? Hvordan og hvornår har I prøvet at få indflydelse? Hvilke gode erfaringer har I? Hvornår har I oplevet at det er for sent? Økonomi overfor politik, strategi, kvalitet, vicitationsprincipper og serviceniveau m.v.

4 Hvordan kan DH være på banen?
Kuglegrav udvalgte problemområder inden budgetlægning går i gang - vælg fokusområder: Opsaml viden for medlemmer Undersøg budgettet - få dokumentation frem Stil skriftlige spørgsmål til Handicapråd Stil skriftlige spørgsmål til Byrådet (spørgetid) Offentliggør problem og dokumentation Kontakt og få konkrete politikere involveret

5 Hvilket fokus ? Hvad er konsekvenserne af førtids- og kontanthjælpsreformen? Hvordan bruges takstfinansierede tilbud - kommunernes egne og andres kommuners ? Hvilke pricipper er styrende: nærhed eller specialisering ? Er Servicelovens budget for børn og unge opdelt på det psykosociale og handicapområdet? Er Servicelovens budget for voksne opdelt for det psykosociale område, fysisk handicappede, psykisk handicappede, samt misbrugere og socialt udstødte? Er der angivet hvor mange borgere, der budgetteres med for tilbud og ydelser evt. gennemsnitsudgift pr. borger? Sammenhæng mellem kommunens serviceniveau og budget. Sammenholdt med andre kommuner?

6 Hvad ved I ? Hvordan er tidsplan, procedure og budget- forslag i jeres kommune? Kunne I finde det? Er det til at forstå? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvad er problemet konkret for jer? Hvornår og hvordan kan DH stille spørgsmål til forvaltning og politiker for at få de oplysninger, vi har brug for?

7 Hvordan lægges forvaltningen budget?
Udgangspunkt i sidste års budgetoverslag Pris- og lønregulering Tekniske korrektioner: lovændringer og byrådsbeslutninger Demografiske ændringer - forslag Ændringer af serviceniveau - forslag

8 Det kommunale budgets opbygning
Kontoplan - opdelt i formål og art Alle kommuner har samme kontoplan - Inderrigsministeriets - som kommunerne skal indberette budget og regnskab efter Hvert stående udvalg har sit kontoområde Budgettet dækker: regnskab for 2 år før budgetår + budgetår år + 3 overslagsår

9 Budgettet opdeles på Driftsbudget Anlægsbudget Likviditetsbudget
Driftbudgettet opdeles typisk på rammer: til efterspørgselsstyrede - ikke styrbare udgifter f.eks. overførelsesindkomster til udbudsstyrede - styrbare udgifter f.eks. idrætsanlæg, skoler, biblioteker og servicelovens tilbud børn, voksne og ældre

10 Budgetteringsmetoder
Forskellige måder at udarbejde et budget på rammebudgettering - en fast ramme marginal budgettering - procentvise ændringer normbudgettering - servicenorm x antal brugere Krav til kommunes kassebeholdning: Kommunen sættes under administration af Indenrigsministeriet, hvis der ikke er penge i kassen.

11 Indtægter Skat Refusion - statsrefusion af overførelsesindkomster
Bloktilskud - DUT - Forhandlingerne mellem KL og regeringer Mellemkommunal udligning Brugerbetaling og driftsindtægter (takster)

12 Bevillinger Kun Byrådet kan give bevilling
Bevillingsniveau: På hvilket niveau byrådet giver bevillinger - meget overordnet eller detaljeret? Byrådet kan give bevilling på 3 måder: Det årlige budget Tillægsbevilling- i løbet af året, hvis forvaltningen kan se at budgettet ikke kan holde. Fra fagudvalg til økonomiudvalg videre til byråd. Efterbevilling - ved årets afslutning, hvis der er brugt mere end budgettet.

13 Årets gang med udarbejdelse af budget
Marts: Økonomiudvalg vedtager tidsplan, politiske retningslinier og procedure. Marts-maj: Forvaltningen udarbejder forslag til budget Februar- maj: Forvaltningen udarbejder sidste års regnskab Juni: Fagudvalgene (stående udvalg) behandler budgetforslag 15. september: Byrådet har budgettet til 1. behandling Politiske forhandlinger og budgetforlig 15. oktober: Byrådet vedtager budget ved 2. behandling

14 Hvad forhandler partierne om ?
Borgmesteren kommer med et budgetudspil med indtægter og udgifter i balance til forhandling Fastsættelse af skatteprocent, grundskyld og takster Nye initiativer, omlægning & ændring - drift Konkrete områder for besparelser (finansiering) Nye anlægsopgaver Politiske aftaler: områder der skal undersøges og mål der skal opnås i det kommende år

15 Børn og unge Specialundervisning (3.22.17)
Støttepædagoger og støtteforanstaltninger (3.02) Børn og unge, Forebyggelse (5.21, og 5.23) Børn og unge, behandling og anbringelse (3.04) Numrene i parentes er områdernes kontonumre.

16 Voksne Almene boliger til voksne med særlige behov (5.32.30)
Tilskud til ansættelse af hjælpere ( ) Socialpædagogisk støtte og optræning ( ) Botilbud, længerevarende ophold ( ) Botilbud, midlertidig ophold ( ) Kontaktperson og ledsagerordning ( ) Aktivitets- og samværstilbud ( )

17 Sundhed - Handicapråd Frivilligt socialt arbejde
Forebyggelsescenter ( ) Misbrugsområdet ( ) Tilskud til frivilligt socialt arbejde, Puljer og projekter ( ) Handicaprådet ( )

18 Overførelsesindkomster Aktivering
Aktivering af forsikrede ledige og kontant- hjælpsmodtagere: Hjælpemidler og mentor samt bekæftigelsestilbud (5.91 og 5.98) Førtidspension, forrevalidering, revalidering, fleksjob og ledighedsydelse ( 5.48, 5.57 og 5.58)

19 Regionerne Erfaringer med indflydelse i regionerne Vision
Virksomhedsplan Viden og gennemskuelighed Bruger- og pårørende indflydelse Strategier for særlig indsats Prioritering i budgettet

20 Tak for i dag