Spiseforstyrrelser hos unge Behandling

Præsentationer af emnet: "Spiseforstyrrelser hos unge Behandling"— Præsentationens transcript:

1 Spiseforstyrrelser hos unge Behandling
Skævinge John Dietz, Afdelingssygeplejerske og Lisbeth Davidsen, socialrådgiver Afsnit for Spiseforstyrrelser

2 Spiseforstyrrelse En psykisk lidelse med et fysisk udtryk

3 En måde at forstå en spiseforstyrrelse
En reaktion på en psykisk belastning – i den unge selv eller i de nære omgivelser - som den unge ikke kan forholde sig til eller styre. Den unge vælger bevidst eller ubevidst en anden løsningsmodel, spiseforstyrrelsen. Opmærksomheden vendes væk fra det belastende - mod spiseforstyrrelsen. Den unge får oplevelsen af kontrol, kontrol over egen krop – ligesom det ofte giver en vis kontrol med omgivelserne.

4 En måde at forstå en spiseforstyrrelse
Kan være med til at bibringe forståelse for belastninger og konflikter. Kan dulme belastninger og konflikter, men løser i sig selv intet. Kan hindre løsning af konflikter og håndtering af belastninger. Skader helbredet. Kan blive identitet og livsindhold.

5 Type af spiseforstyrrelse
Anorexi Bulimi Atypisk Anorexi og Bulimi Uspecificerede spiseforstyrrelser Risikoadfærd

6 Risikoadfærd = Nedsat psykisk eller social trivsel kombineret med Hyppige slankekure trods normalvægt Overdrevent fokus på mad, krop og vægt Overdreven motion Ses hos 25% af piger og unge kvinder Og hos 2-3% af drenge og unge mænd ??

7 Prævalens hos unge kvinder
Risikoadfærd 25% Anoreksi 0,5% (s.st. 1%) Bulimi 2,5% (s.st. 4%)

8 Debut AN oftest i puberteten – ca år, ses dog fra præpubertet til op i voksenlivet, 9 år - ca år BN omkring år – behandles oftest først omkring 18 år 30 % Anorektikere udvikler Bulimi co-morbid tilstande til anden psyk. forstyrrelse

9 Co-morbiditet ’hønen eller ægget’
Depression, OCD Autistisk spektrum Psykotisk tilstand (schizofreni 4,6% i Lund) Personlighedsforstyrrelse (69% i Lund) Angst

10 Multifaktoriel lidelse
Biologiske ( genetisk, neurologisk) Psykologiske (barnets udvikling) Sociale (modebilledet samfundsudvikling og –krav) Psyko-social lidelse ??

11 Seksuelt overgreb I flg. Skåderud, norsk psykiater,viser norske undersøgelser, at 30% af AN’ere har været udsat for seksuelt overgreb

12 Ætiologi Disponerende faktorer  rask el. syg Udløsende faktorer  syg
Vedligeholdende faktorer  syg Helbredende faktorer  bedring/rask

13 Årsager Disponerende faktorer Rask Udløsende faktorer Vedligeholdende faktorer Helbredende faktorer Rask / Bedring Syg

14 Helbredende faktorer Motivation for behandling
Undervisning i sygdommen Ansvarlige og kompetente forældre Et velfungerende behandlingssystem på flere niveauer – Flerstrenget behandling John Dietz

15 Sundhedsstyrelsens definition på grad af sygdom
Se sundhedsstyrelsens kriterier for behandlingsindsats (omdelt): sværhedsgrad 1 til 5, bygger på bl.a. sygdomsindsigt, evnen til at bekæmpe symptomer og motivation for at ændre Grad 1, let AN / BN Grad 2-3, middelsvær Grad 4-5, livstruende

16

17 Sundhedsstyrelsens kriterier for behandlingsindsats
Grad 1, primær / ambulant Grad 2-3, intensiv ambulant / daghospital Grad 4-5, indlæggelse / tvangsindlæggelse

18 Behandling i Regionen Voksne –
Amb. psykiatrisk beh.( f.eks. Stolpegård) Amb/Daghospital I Gentofte Alm. psykiatriske afdelinger, evt. lukket ved tvang, Somatiske afdelinger, ved svær somatik Rigshospitalets klinik for spiseforstyrrelse - indlæggelse og ambulant behandling

19 Behandling i Regionen Børn og unge:
Ambulant behandling (Afsnit for spiseforstyrrelse i BUC Hillerød- CE19, Bispebjerg, Glostrup) Døgnindlæggelse i alm. BUCenter. (Ungeafsnit i Hillerød-2422 og børneafsnit i Glostrup) Døgnindlæggelse i specialafsnit på BBH Alm. somatiske og pædiatriske afdelinger, ved svær somatik, venteperiode eller aflastning

20 Henvisning og visitation
Lægelig henvisning til behandling sendes til den centrale visitation på BUC-Bispebjerg. (andre kan henvise) der visiterer efter sværhedsgrad af sygdom, til f.eks. indlæggelse, ambulant behandling eller tilbage til primær sektor

21 Visitation i forhold til patienter fra optageområde Nord
Kategori 5 visiteres til indlæggelse på højt specialiseret afsnit på BUC-Bispebjerg Kategori 4 visiteres til indlæggelse på BUC-Hillerød, Ungdompsyk.døgnafsnit, hvis over 14 år. Hvis under 14 år visiteres til indlæggelse på BUC-Bispebjerg eller BUC-Glostrup. Kategori 2 og 3 visiteres til BUC-Hillerød, Afsnit for Spiseforstyrrelser.

22 Optageområde Nord Her er flere i behandling end I de 2 andre optageområder i Regionen Ikke kun procentvis i forhold til Befolkningstal , men altså også rent numerisk

23 Udredning Patienten og familie skal inden 8 hverdage fra modtagelse af henvisning have indkaldelsesbrev med dato for udredning (førstegangssamtale). Der er 2 måneders udredningsgaranti. Herefter er der 2 måneders behandlingsgaranti Behandling starter normalt umiddelbart i forbindelse med udredning OBS frit sygehusvalg

24 Ventetid Der er ofte kortere ventetid på indlæggelse
Der er op til 2 måneders ventetid på ambulant behandling. I ventetiden ses patient hos egen læge, der kan rådføre sig med afsnittet. Telefonrådgivning til forældre Patienter kan ses i skadestuerne. Patienter kan tilknyttes Udgående Team. Patienter kan indlægges på pæd. afdeling

25 BUC-Hillerød Ungdomsdøgnafsnit : indlæggelse 14-17 år
Afsnit for Spiseforstyrrelser: ambulant behandling 7-17 år

26 Behandling i BUCenter Hillerød
Unge – døgnafsnit 2422 Behandler unge mellem år Hovedsagelig AN, hvor indlæggelse er nødvendig pga. den somatiske tilstand eller manglende udvikling i amb. Behandling Undersøgelser: Psykologisk, psykiatrisk, socialt Behandlingsselementer: (Behovsorienteret, flersporet) Vægt og somatisk kontrol, sengeleje. diætspisning, observation, motionsbegrænsning, omsorg, relation, miljøterapi, skolegang, individuelle samtaler eller psykoterapi, forældresamtaler, familieterapi, kropsterapi individuelt eller i gruppe, unge- og forældreundervisning. Netværkssamarbejde

27 Behandling i BUCenter i Hillerød
Afsnit for spiseforstyrrelse,CE19 Behandler ambulant børn og unge < 18 år F50 diagnoser (minus overspisning) Undersøgelser: psykologisk, psykiatrisk og socialt Behandlingselementer: Vægt- og somatisk kontrol med støttende samtaler, diætvejledning, kostplan, forældresamtaler, familieterapi, individuel terapi (f.eks. Interpersonel eller kognitiv terapi), samtalegrupper, bulimigruppe, undervisning af forældregrupper og ungegrupper, Kropsterapi individuelt og i gruppe Flerfamilieterapi – 6 familier – 16 hele dage over 1 år Netværkssamarbejde

28 Behandlingsprincipper
Livsreddende – evt. tvang Sikre motivation og behandlingsalliance Education til patient og forældre Normalisering af vægt og spisning Kontrol af funktion af alle organer Behandling af evt. co-morbiditet Kropsterapi Psykoterapi individuelt og i gruppe Familieterapi (unge hjemmeboende , syg < 3 år) Re-integration i familien Re-integration i samfundet

29 Patienter med spiseforstyrrelser er forskellige og Behandles forskelligt

30 Behandling generelt Som udgangspunkt tilstræbes ambulant behandling med mindst mulig indgriben i den unges hverdag. Døgnindlæggelse kan være nødvendig i perioder og søges af kortest mulig varighed

31 Behandling generelt Flerstrenget og Individuel - tilrettet efter behov: Fysisk – mad, vægt, helbred Psykisk – samtale / psykoterapi Kropsligt Socialt John Dietz

32 Behandling generelt Karakteristisk for behandling er:
Sjældent nødvendigt med tvang trods modstand Præget af ambivalens Langvarig Tilbagefald Behandling hjælper, men kan gøre ondt

33 Medicinsk behandling OCD, angst og depression, med antidepressive præp., (SSRI-præp.) Psykoselign. tilstande, f.eks. kropslige vrangforestillinger, angst og uro kan behandles antipsykotisk (Zyprexa, Risperdal o.a.) Bivirkning/virkning: appetitøgende vægtøgende

34 Behandlingsfilosofi Hurtigst mulige indsats overfor AN / spiseforstyrrelse Hurtig vægtøgning til normalvægt via kost og motionsbegrænsning. Fastholdelse af normalvægt. Med vægtstigning øges de intellektuelle ressourcer til terapeutisk forløb. Bedst dokumenterede behandling: familieterapi til unge hjemmeboende. Individuel terapi >18 år Styrke forældrenes ansvar, kompetence og øge ressourcer Dokumentation for øget helbredelse, forebyggelse af tilbagefald og kronisk forløb, mindsker dødelighed

35 Hvorfor arbejde med familien?
Sp.forstyrrelser udspiller sig i relationer Forældre er som regel de første og vigtigste relationer i barnets liv Sp.forstyrrelsen har stor indvirkning på samspillet i familien. Samspillet i familien kan være med til at udløse/vedligeholde spiseforstyrrelsen. Sp.forstyrrelsen kan være en løsning på problemer/konflikter i familien. Sp.forst. udvikler sig oftest i en alder, hvor barnet/den unge stadig er knyttet til forældrene, men samtidig er ved at frigøre sig og blive mere selvstændig. Opbakning fra forældrene er helt afgørende for et godt behandlings resultat Forældreansvar, kompetence og ressourcer er nødvendige for en vellykket behandling af hjemmeboende spiseforstyrrede patienter.

36 Prognostisk ved AN Døgnindlæggelse 3 mdr. til år, er en del af et samlet behandlingsforløb suppleret af et ambulant efterforløb. Symptom-frafald, (us fra Risskov): Ophør af opkast efter 3 mdr. Vægt/amenoré nås typisk efter 1 år. God kropsopfattelse efter 2 år. Optagethed af vægt normaliseres 2-3 år Sygdomsforløb 3-7 år, flukturende forløb. Af de 0,5 % piger i alderen år er målt kronisk forløb hos 20-50% (Støvring, Odense) 30 % AN’ere udvikler BN

37 Dødelighed Dødeligheden er blandt de højeste indenfor psykisk sygdom. 5-10% (Eva C, tidl.BBH). Skyldes komplikationer af undernæring, selvmord og ulykker(?) Undersøgelse fra Lund på 5590 patienter viser: gennemsnitlig dødelighed på Mortalitet 22%, dvs. dør af sygdommen før end ellers forventet

38 Typer af efterbehandling
Diæt og vægtkontrol, forebyggelse af recidiv Læge, sygeplejerske Terapi Psykolog, psykiater Social støtte, tabte år Social forvaltning Behandling af co-morbiditet, miljøterapi Social behandlingsinstitution Medicin John Dietz

39 Ønsker for fremtiden Tidligere indsats – Akut funktion
Udgående funktion telefonrådgivning

40 Samarbejde med kommuner