Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Ulykker, sygelighed og dødelighed Arbejdsmiljø, helbred og camps Finn Tüchsen, Harald Hannerz og Søren Spangenberg.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Ulykker, sygelighed og dødelighed Arbejdsmiljø, helbred og camps Finn Tüchsen, Harald Hannerz og Søren Spangenberg."— Præsentationens transcript:

1 Ulykker, sygelighed og dødelighed Arbejdsmiljø, helbred og camps Finn Tüchsen, Harald Hannerz og Søren Spangenberg

2 Delundersøgelser  Camp, pendling og anmeldte ulykker  Udvikling i indlæggelser med traumer  Brobygning og dødelighed  Brobygning og sygdom  Camp og sygdom

3 Camp, pendling og anmeldte ulykker Formål: at estimere den relative risiko for en anmeldepligtig ulykker for campere og pendlere Materiale og metode: 1987 ansatte i et Storebæltskonsortie 1992-1995 med oplysninger om bolig (1142 risikoår blandt pendlerne og 1149 blandt campere) Kohorten koblet med At’s ulykkesregister -ulykker som medfører mindst en dags fravær ud over tilskadekomstdagen og som er anmeldt til Arbejdstilsynet, -alvorlige ulykker (incl. dødsulykker)

4 Camp, pendling og anmeldte ulykker Materiale og metode: Anmeldefrekvensen er den samme for campere og pendlere For hvert individ er ansættelsesperiodens længde udregnet Log-lineær Poisson regression brugt til at estimere den RR Kontrol for kalenderår (1992, 1993, 1994, 1995) og alder RR er lig med 1,0 hvis risikoen er ens i de to grupper RR er over en hvis camperne har størst risiko

5 Camp, pendling og anmeldte ulykker Resultater: Campere: 217 arbejdsulykker 24 var alvorlige eller dødsulykker Pendlere: 262 arbejdsulykker 29 var alvorlige eller dødsulykker Arbejdsulykker RR = 0.84 (95% KI: 0.69 til 1.00) alv. ulykker og dødsulykker:RR = 0.85 (95% KI: 0.47 til 1.52) (pendlernes risiko var ca. 18% højere end campernes)

6 Camp, pendling og anmeldte ulykker Konklusion: arbejdere som bor i camp har mindre risiko for at blive udsat for en arbejdsulykke

7 Udviklingen i indlæggelser med traumer Formål: at estimere ændring i RR over tid for traumer (legemsbeskadigelse med ydre årsag) ansatte på Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og Københavns Metro

8 Udviklingen i indlæggelser med traumer Materiale og metode: Danske bygge- og anlægsarbejdere i alderen 20-59 år, ansat 1994-2000 Førstegangsindlæggelser pga traumer som aktionsdiagnose Kontrolgruppe: mænd, 20-59 år i bygge- og anlægsbranchen log-lineær Poisson regression til estimering af RR korrektion for alder, udvandring, dødsfald, og socioøkonomisk status

9 Udviklingen i indlæggelser med traumer 1,62 1,48 1,33 1,53 1,13 1,22 1,23 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1994199519961997199819992000 År Hospitalisindlæggelses ratio

10 Udviklingen i indlæggelser med traumer Konklusion: for arbejdere på de store byggeprojekter er den relative risiko for at blive indlagt med traumer faldet markant, så den nærmer sig risikoen for andre bygge- og anlægsarbejdere

11 Mulige forklaringer  Sikkerhedskampagne  Bygherreansvar  Sygeplejerske  Anlægstype  Andel svenske arbejdere og entreprenører  Erfaring – den lærende organisation

12 Brobygning og dødelighed Formål: få et overordnet udtryk for helbredstilstanden Materiale og metode: I alt 5791 bro og tunnelarbejdere ansat før 1996 Risikotid: 1/1 1996 til 31/12 2000 eller udvandring eller død Kontrolgrupper: alle erhvervsaktive alle i bygge- og anlægsbranchen

13 Brobygning og dødelighed StandardAntalDødeSMR95% KI Alle erhvervsaktive579164135105-171 Bygge og anlægsbranchen 57916412899-164

14 Brobygning og dødelighed Konklusion: de ansatte på Storebælt før 1996 havde en forhøjet dødelighed

15 Brobygning og sygelighed Formål: at sammenligne bro og tunnelarbejdernes sygelighed med alle erhvervsaktive alle bygningsarbejdere

16 Brobygning og sygelighed Materiale og metode: I alt 5791 bro- og tunnelarbejdere før 1996 SHR beregnes for 1. skadestue- og ambulant behandling samt indlæggelse 2. indlæggelse Risikotid: 1/1 1996 til 31/12 2000, udvandring, død eller hospitalsbehandling på grund af den pågældende diagnose

17 Brobygning og sygelighed Materiale og metode: Kontrolgrupper : alle erhvervsaktive alle i bygge- og anlægsbranchen Mål: standardiserede hospitalsbehandlingsratioer (SHR) Standardisering: alder og socio-økonomisk status

18 Diagnose ANTAL SHR Infektions- og parasitsygdomme 113155 Svulster 112106 Kræft i læbe, mundhule og svælg 5142 Ondartet melanom og and.hudkræft 8129 Sygdomme i nervesystemet 138138 Sygdomme i kredsløbsorganer 301133 Forkalkningsbet. hjertesygdomme 88156 Blodprop i hjertet 35144 Sygdomme i åndedrætsorganerne 210133 Kroniske sygd. i nedre luftveje 48140 Lungesygdomme med ydre årsager 5329 Sygdomme i fordøjelses organer 432121 Mavesår 36147 Sygd.knogler, muskler, bindevæv 768115 Slidgigt i hoften 14113 Diskusprolaps i ryg og lænd 108128 Alle behandlinger Standard: bygningsarbejdere

19 Brobygning og sygelighed Konklusion: forhøjet risiko for: infektions- og parasitsygdom sygdom i nervesystemet kredsløbssygdom, herunder hjertesygdom sygdom i åndedrætsorganerne, herunder kroniske sygdom i nedre luftveje og lungesygdom af ydre årsager sygdom i fordøjelsesorganerne, herunder mavesår sygdom i knogler, muskler og bindevæv, herunder diskusprolapser

20 Brobygning og sygelighed Konklusion: bro og tunnelarbejdere behandles mere end erhvervsaktive og ansatte i bygge- og anlægsbranchen Ingen af de udvalgte sygdomme hvor Storebælts- arbejderne havde lavere risiko

21 Camp og sygdom Formål: at sammenligne sygeligheden blandt campere og pendlere

22 Camp og sygdom Materiale og metode: 810 boet i byggecamps mod 802 pendlere Kobling med EHR: opfølgning 1/1 1996 til 31/12 2000 Standard: alle erhvervsaktive mænd og pendlerne 1)Hospitalsbehandlinger 2)Hospitalsindlæggelser Aldersfordeling Socio-økonomisk status

23 Camp og sygdom forøget behandlingshyppighed (alle behandlinger): sygdomme i nervesystemet for camperne kredsløbssygdomme for begge grupper sygdomme i åndedrætsorganerne for pendlerne sygdomme i knogler, muskler og bindevæv for pendlerne flere indlæggelser: sygdomme i åndedrætsorganerne for pendlerne sygdomme i kredsløbssystemet for pendlerne sygdomme i knogler, muskler og bindevæv for camperne ingen signifikante forskelle men nervesygdomme er næsten signifikant på et 95% niveau

24 Camp og sygdom Konklusion: Det er ikke muligt at konkludere noget om forskellen i hospitalsbehandlinger mellem de der boede i camps og de der pendlede

25 Sammenfatning Samlet konklusion: •Flere arbejdsulykker blandt pendlere •RR for legemsbeskadigelse af ydre årsager faldet markant •Ansatte på Storebælt havde en forhøjet dødelighed •Bro og tunnelarbejderne behandles mere i hospitalssystemet •Ikke muligt, at konkludere noget om forskellen i hospitals- behandlinger mellem campere og pendlere

26 Ulykker, sygelighed og dødelighed Arbejdsmiljø, helbred og camps


Download ppt "Ulykker, sygelighed og dødelighed Arbejdsmiljø, helbred og camps Finn Tüchsen, Harald Hannerz og Søren Spangenberg."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google