Renæssanceåret 2006 Renæssanceåret 2006:

Præsentationer af emnet: "Renæssanceåret 2006 Renæssanceåret 2006:"— Præsentationens transcript:

1 Renæssanceåret 2006 Renæssanceåret 2006:
2006 er året hvor museer, arkiver og andre kulturinstitutioner sætter fokus på renæssancen. Renæssance-året er blevet til med initiativ fra arkæolog Jens Vellev, Moesgaard. Historisk er perioden en spændende tid, hvor fx Tycho Brahe og Christian den Fjerde levede. Der blev komponeret fabelagtig musik, trykt nye bøger med ny viden, arkitekturen blomstrede og kunstnere malede utrolige billeder. Men det var også årene, hvor heksebålene flammede. Amtscentret går aktivt ind i Renæssanceåret 2006 gennem kurser & udstillinger samt hjælp og inspiration til under-visningen. Renæssan-cen tallet Renæssance- myten Mellem middelalder og renæssance Den danske renæssance Renæssance 2006, ACU og undervisning Renæssanceåret 2006: Renæssancen og nutiden Renæssancen for børn og unge

2 Renæssancen og nutiden
Kronborg Slot Ligesom renæssancen opleves samtiden som en forandringsperiode under begreber som informationssamfund, globalisering eller risikosamfund. Europæisk kultur er op gennem historien gentagende gange vendt tilbage til renæssancens inspiration. Temaet genfødsel og nutid kommer fortsat til udtryk i vores kunst, kultur- og begrebsverden helt op til i dag.

3 Renæssancen for børn og unge
En af renæssanceårets ypperste målsætning er, at gøre renæssancen levende. Man skal kunne føle, lytte, smage og lugte tiden, så den bliver virkelig og vedkommende helt ned i børnehøjde. Med en bred vifte af kulturtilbud og en opfordring til andre institutioner formidler folkene bag Renæssanceåret 2006 renæssancens betydning for nutidens børn og unge Geocentrisk verdensbillede Siden Renæssance 2006, ACU og undervisning præsenterer: Materialer på ACU, som kan bruges i forbindelse med et renæssanceemne i undervisningen Forslag til undervisning i forskellige faglige og tværfaglige sammenhænge med afsæt i renæssancen Henvisninger til gode samarbejdspartnere Kopernikus’ verdensbillede

4 Renæssancen 14-1600-tallet Humanisme Videnskab Reformation Opdagelser
Renæssance betyder genfødsel og er blevet synonym med den historiske periode i Europa, som indledtes i Italien i 1300-tallet og som bredte sig til resten af Europa i tallet. Den begyndende opløsning af den katolske kirkes enhedskultur bevirkede, at man søgte tilbage til antikkens tanker, som kom til at stå som tidens idealer. Renæssancen var nært knyttet til et økonomisk nybrud, der opstod i de italienske byer og senere spredte sig til de tyske og nederlandske. Handelen og manufakturen blev det materielle grundlag for kunsten og gav grobund for ideen om det individuelle menneske. Gud var ikke længere i centrum. Leonardo da Vinci Vidste du ..at videnskabsmanden Leonardo da Vinci allerede i 1480erne opfandt forløberen til flyvemaskinen? Opfindelser Kunst Arkitektur Musik Leonardo da Vinci

5 Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006
HUmanisme Erasmus af Rotterdam (1466?-1536) Var 1500-tallets mest betydningsfulde humanist. Erasmus forsvarede ideen om, at mennesket har en fri vilje, og at denne er essentiel i forhold til at fastholde et menneskeligt ansvar overfor morallove og de religiøse idealer. «Humanisme» forstås her som betegnelse for en tidlig-borgerlig kulturel bevægelse i renæssancen. De der deltog i denne bevægelse arbejdede især med græsk sprog, litteratur, kunst og kultur. Deres arbejde var vendt mod middelalderskolastikken og den katolske kirke. De mente, at folk skulle lære at tænke med deres egen fornuft i stedet for at holde sig til autoritets-bestemte dogmer. Humanisterne prøvede at nedbryde den kirkelige autoritet. Orienteringen mod den antikke verden var samtidig en orientering i retning af det dennesidige. Humanisterne gik imod de asketiske idealer og opvurderede det sanselige. Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006

6 Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium
Videnskab Naturvidenskab - det kopernikanske verdens-billede De gamle grækeres naturvidenskab blev genopdaget og dannede, via undersøgelser og iagttagelser, grundlag for forklaringer på fx sygdomme og astronomi. I renæssancen finder man nye måder at anskue verden på. En vigtig opdagelse blev gjort af Kopernikus, som opdagede, at jorden ikke var verdens midtpunkt, men at vi derimod bevæger os rundt om solen. Folk ønskede viden om verden, som førte til nye og spændende opfindelser og opdagelser, men dog også førte til konfrontationer med kirken. Ofte lader man renæssancens naturvidenskab omfatte Kopernikus, Kepler og Galilei. Moderne historikere lægger større vægt på den naturvidenskabelige revolution i renæssancen end på stilændringer i kunst og arkitektur. Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006

7 Se forslag til links og litteratur i ACU’s
Videnskab Astronomi : Astronomi (græsk : Stjernenes lov) er videnskab som omfatter observation og forklaring af hændelser udenfor Jorden og dens atmosfære. Astronomien regnes for en af de ældste videnskaber, idet man må formode at de allertidligste mennesker må have bemærket og spekuleret over de himmellegemer, der kan ses med det blotte øje : Stjerner, Solen, Månen samt visse planeter og til tider kometer og stjerneskud. Stjernebilledet Cassiopeia. Nova Stella ses øverst til venstre. Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006

8 Reformation Katolicismen havde et syn på mennesket som indebar, at man havde en arvesynd, og man derfor var nødt til at købe sig ud af sine synder via syndsforladelsesbeviser. Dette resulterede i et opgør, hvor præsten Martin Luther i 1517 rettede skarp kritik mod den katolske tro med sine 95 teser i Wittenberg og dermed dannede grundlag for protestantismen, som den dag i dag er den danske statsreligion. Luther forkastede den katolske kirkes hierarkiske opbygning med paven som guds repræsentant på jord og eneret på tolkningen af det kristne budskab. Enhver kristen havde lige ret og autoritet i tolkningen af det kristne budskab. Troslivet lå ikke længere fysisk i kirken men hos den enkelte. Derfor skulle det kristne budskab også forkyndes på folkets modersmål og ikke på latinsk som hidtil. Martin Luther ( ) tysk teolog, født i Eisleben, i det daværende grevskab Mansfeld,Tyskland. Hans mor, Margarete Lindemann, fik 9 børn med Luthers far, Hans Luder (navnet Luder stammer fra Lothar. Stavemåden «Luther» kan derimod skyldes, at Martin Luther underskrev sig «Eleutherius», latin for «Den frie»). Luther giftede sig 1525 med en tidligere nonne, Katharina von Bora ( ), og de fik seks børn. Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006

9 Se forslag til links og litteratur i ACU’s
Opdagelser Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006 Et tysk stik fra omkring 1600 viser skibe på sejlads igennem Øresund. De geografiske kundskaber blev voldsomt udvidet. Marco Polo nåede til Kina, Columbus «opdagede» Amerika. Den nye verden blev kortlagt, og der blev knyttet et net af handelsforbindelser med Europa som centrum. Handelsbyerne i Italien var først ude: Firenze, Siena, Venezia, Genova og Pisa. Men der var lignende udviklinger i gang i Spanien og Portugal, Flandern, Hansestæderne og i Sydtyskland. Økonomisk og politisk var andre folk nok lige så dygtige, men det vi kalder renæssancekulturen er alligevel et italiensk fænomen.

10 forslag til links og litteratur i ACU’s
Opfindelser Gutenbergs bogtrykkerkunst fra 1450’erne fik stor betydning for renæssanceskrifternes udbredelse. Den blev forud-sætningen for distributionen af vigtige skrifter som Luthers og Erasmus’. I kunsten blev den vigtigste opdagelse perspektivet, som bl.a. Leonardo da Vinci arbejdede med i sine studier af det gyldne snit og menneskets anatomi. Leonardo da Vinci var ophavsmand til mange af renæssancens opfindelser. Johannes Gutenberg (ca ) opfandt det bevægelige enkeltbogstav, støbt i bly så det kunne genbruges. Dermed opfandt han bogtrykkerkunsten i den vestlige verden, mens man allerede i 1200-tallet havde tryk med lertyper i Kina I 1455 påbegyndte han, med sin nye teknologi, den første maskinelt masseproducerede bibel i et oplag på 200 eksemplarer. Christiern Pedersen trykte udgave af Saxo fra 1514. Et tidligt eksempel på humanistens nationalhistoriske interesse forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006

11 Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium
Kunst Kunsten blev også ”genfødt”. Kunstnerne lod sig inspirere af den lyse antikke verdens kultur, og et nyt humanistisk menneskeideal blev skabt: Det frie og ubundne menneske. Kunsten var virkelighedsefterlignende pga. studier i anatomi og lys og skygge. I maleriet viste man ny interesse for naturens former og anvendte centralperspektivet. I skulpturen blev de anatomiske detaljer i menneskekroppen genopdaget, og efter 1000 år blev man atter i stand til at støbe rytterstatuer. Kunstneren virkeliggjorde det nye ideal om det virksomme, skabende menneske i modsætning til middelalderens kontemplative ideal. Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006 Christian II’s altertavle

12 Se forslag til links og litteratur i ACU’s
Arkitektur Symmetri og regelmæssighed var ufravigelige krav, og derfor kom matematikken til at spille en stor rolle i arkitekturen. Cirklen og kvadratet blev set som guddommeligt fuldendte, vandrette linier som jordnære og symmetri og proportioner som helheds-skabende. Man efterlignede de romerske bygninger i en ren, snusfornuftig stil, og blev atter teknisk i stand til at hvælve store kupler. Karakteristisk for den nederlandske renæssancestil er de mange udsmykninger og ornamenter. Her ses et typisk rektangulært, korsdelt vindue med ornamentale forsiringer på vinduesrammen. Ovenover en klassisk fronton med portrætbuste. Vinduet er flankeret af to klassiske søjler. Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006

13 MUsik Renæssancemusik er ikke nødvendigvis det samme som "musik fra renæssancen", fordi de musikhistoriske perioder ikke nøjagtigt falder sammen med perioderne i andre dele af kulturhistorien. Man regner normalt med, at i den europæiske musikhistorie begynder renæssancen så småt ca. 1400, medens det i andre henseender stadig er middelalder. I renæssancen sker der en fundamental holdnings-ændring i forhold til musik. Den middelalderlige opfattelse af musik som værende en afspejling af den guddommelige orden afløses af en opfattelse af musikken som værende hjertets og følelsernes sprog. Musikken er ikke kun kirkens domæne. Musikken breder sig ud i samfundet. John Dowland ( ) En af renæssancens kendte komponister og musikudøvere var fra England. Dowland har skrevet melodier til salmer og solosange og spillede selv på lut. Han var i en periode ansat ved Christian IV’s hof, hvortil han skrev en del musik. Han var nok tidens største lutenist og sangkomponist. Hans tid ved Christian IV’s hof er beskrevet i fiktiv form i bogen ”Musik og stilhed” af Rose Tremain. Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006

14 Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006
Leonardo da vinci Leonardo da Vinci (1452–1519) Var maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker og anatom. Han betragtes som et klassisk renæssancemenneske og geni. Mindre kendt er det, at han også var en dygtig musiker, sanger og lyrespiller. Han svømmede og dykkede, hvilket ikke var almindeligt på den tid, og skrev en del om dette i sine noter. Leonardo da Vinci var en del af den italienske højrenæssance. Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006

15 Renæssancemyten Den mørke middelalder
Den tyske kulturhistoriker Jakob Buckhardt, lancerede i 1860 sin tese om renæssancen som et paradigmebrud på middelalderen, der ifølge ham var statisk og uden kulturel nytænkning. Begrebet “den mørke middelalder” blev herefter en almen betegnelse indtil forskere i 1920 med den amerikanske forsker Charles H. Haskins som bannerfører gjorde op med det Buckhardtske renæssancebillede. De hævdede, at de kulturelle træk Buckhardt mente hørte renæssancen til allerede fødtes i middelalderen. Renæssancens karakteristika De politiske og økonomiske vilkår i de norditalienske bystater, som f.eks. Firenze Genopdagelsen af kunst arkitektur fra antikken Opfattelsen af det individuelle menneske Humanismens filosofi Vidste du ..at ordet ”middelalder” blev opfundet i renæssancen som betegnelse for perioden mellem den strålende oldtid og dens genfødsel (renæssance)?

16 Mellem middelalder og renæssance
Reformationen i Danmark Kongemagten Mellem middelalder og renæssance Christian II ( ) og fangenskabet på Sønderborg Slot Christian II, som bedst huskes for sin grusomhed da han i 1520 lod 82 modstandere henrette ved det Stockholmske blodbad, kan i tankegang og reformpolitik med god grund anses for at være den første danske renæssancefyrste. Han var inspireret af de nye humanistiske strømninger indenfor kunst, litteratur og politik, som han lod afspejle i sin egen politik. I bedste Machiavellisk stil ønskede Christian II at konsolidere sin magt ved at stække adelens og søge støtte hos borgerskabet. Ligeså vellidt han var i visse kredse ligeså forhadt var han i andre. Hans mange modstandere samledes i en koalition mod ham, hvilket betød at han måtte flygte ud af landet. Efter et mislykket forsøg på at erobre Norge i 1531 indlod han forhandlinger med Frederik I, der lod ham fængsle. Christian II forblev statsfange til sin død først på Sønderborg Slot siden Kalundborg Slot. Christian II på Sønderborg Slot

17 Reformationen i Danmark
Med Christian III’s udradering af sine modstandere under Grevens Fejde ( ) indførtes reformationen. Al kirkelig gods kom under kronen. Den danske kirke blev protestantisk med kongen som øverste beskytter, der udnævnte landets syv biskopper. Der var ikke nogen voldsom billedstorm mod altre, figurer og malerier fra den katolske tid, men gradvis blev der tyndet ud i de mange helgenbilleder og sidealtre. Hovedelementer i den nye kirkeordning blev dansk guds-tjenestesprog i stedet for latin, inkl. prædiken og salmesang på dansk, uddeling af både vin og brød ved nadveren og endelig en kirketugt med kontrol af, at alle kendte deres “kristne børnelærdom”. Christian III’s Bibel fra 1550 Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006

18 Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006
Kongemagten Kongemagten nød godt af reformationen, hvor Kirkens store jordejendomme blev konfiskeret. De to største danske renæssancekonger var Frederik 2. ( ) og sønnen Christian 4. ( ). Kongerne udfoldede som sande renæssancefyrster en pragtfuld - og kostbar - levevis og fremmede videnskab, kunst og kultur, der kunne kaste glans over deres rige. Samtidig optrådte de som sande beskyttere af den rette protestantiske lære både indadtil og udadtil Christian 4. besigtiger voldanlægget ved Rosenborg Slot sammen med en arkitekt. Karel van Mander 1638 Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006

19 Den danske renæssance 1536-1650
Christian IV Tycho Brahe Krige Bygninger Den danske renæssance Vidste du ..at Kronborg brændte i 1629? .. At Christian IV mistede sit højre øje i et søslag mod svenskerne i 1644? København Bemærk Københavns Slot i venstre side og at Børsen endnu ikke er opført på dette tidspunkt. Den skulle ligge midt i billedet. Renæssancen i Danmark regnes fra reformationen i 1536 til enevældens indførelse i Handel og pengeøkonomien var forholdsvis veludviklet allerede fra 1400-tallet, men kirken som magtfaktor bevirkede at samfundsstrukturen var relativ statisk. Med reformationen kom al kirkelig gods under kronen. Christian d. IV og hans tid står som den danske renæssances højborg. Med nederlandsk Renæssancestil som inspirator opførte han en lang række pragtbygninger, grundlagde nye byer ud fra renæssanceidealet og gjorde København til residenshovedstad. Kongemagten blev styrket. Riget var stadigvæk et valgkongedømme, hvor kongen måtte skrive en håndfæstning, men trenden pegede i retning af den senere centraliserede enevælde, som indførtes i Danmark i 1660. Handel/Søfart Opdagelsesrejser Hekse

20 Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006
Christian IV ( ) Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006 Christian IV og hans byggevirksomhed står for eftertiden som en af de synligste komponenter for den danske renæssance. Bygningsværker som Rosenborg Slot, Rundetårn og Børsen står som vidnesbyrd på den store byggeiver kongen lagde for dagen. Christian IV var på mange måder en fremsynet konge, der kunne og forsøgte at måle sig med den europæiske fyrsteliga. Riget han overtog, om end det var relativt tyndt befolket, dækkede mere end km2 mod km2 i dag. Indenfor handelen var Christian IV også på bølgelængde med tidens tankegang, hvor han forsøgte sig med en merkantilistisk politik. Han støttede forskellige handelskompagnier og sendte bl.a. Ove Gjedde og Jens Munk ud på de syv verdenshave for at finde nye oversøiske handelsveje. Handelsinitiativerne forblev desværre slet lukrative for kongen. Mest af alt blev Christian IV’s tid præget af en lang række opgør med nabolandet Sverige (Svenskekrigene ), der drænede den ellers så bugnende statskasse. Christian IV efterlod derfor ved sin død et forarmet og krigshærget rige.

21 Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006
Tycho Brahe ( ) Tycho Brahe er en af de største danske videnskabsmænd gennem tiderne. På trods af at kikkerten ikke var opfundet på hans tid, foretog han målinger med selvkonstruerede instrumenter med usigelig præcision. I 1573 udsendte han bogen "De nova stella", som gjorde ham kendt i hele Europa. Han var også hof-astrolog og beregnede sig frem til 32 dage, som ville være yderst uheldige at foretage sig noget på. Deraf begrebet en Tycho Brahes-dag, når alting går én imod. Tycho ses selv siddende til højre i billedet. Selve observationen foretages igennem et hus i muren på venstre side og aflæses på murkvadranten. I nederste højre hjørne tages tid på passagen og personen nederst til venstre skriver resultatet ned. Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006

22 Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006
Krige Politisk var de danske kongers vigtigste mål at hævde Danmarks position som førende magt ved Østersøen, især over for arvefjenden Sverige. Øresundstolden var kongemagtens vigtigste indtægtskilde og under Christian IV steg toldafgiften markant. Det lykkedes ikke Danmark at holde svenskerne udenfor indflydelse. Baggrunden for Enevældens indførelse i 1660 var krige, hvor Sverige havde erobret hele Danmark undtagen København, som modstod et svensk stormangreb i februar Talrige nedgravede sølvskatte vidner om den danske befolknings forsøg på at redde lidt fra de plyndrende fjendtlige - og allierede - hære, der drog hærgende gennem landet. Christian IV’s forhold til Sverige førte ham også ind i den europæiske storkrig – 30 årskrigen ( ). Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006 Tegning fra 1640'erne der illustrerer den hollandske opfattelse af situationen. Christian IV og den svenske rigsforstander Axel Oxenstierna spiller hasard om indtægterne fra Øresundstolden.

23 Bygninger Christian IV’s bygninger i hovedstaden
Tøjhuset , Børsen , Rundetårn , Nyboder , Rosenborg , Bryghuset , Provianthuset , delvis nedbrændt, Holmens kirke, ombygning 1619 og 41. Det var en tidligere ankersmedie, men den ombygges nu til sømandskirke, Våbenhus til Helligåndskirken, ca Her bruger han de søjler som han har til overs fra sit byggeri af Børsen, Københavns Rådhus, modernisering , hvorefter det desværre nedbrænder, Knippelsbro, nedbrudt 1618, Regensen , Christianshavn, anlagt 1617. Christian IV interesserede sig levende for byggeri og byfornyelse. Han ønskede, at København skulle måle sig med de største byer i Europa. Han var bygmester på nogle af Københavns mest markante bygningsværker. Herudover grundlagde han nye byer rundt om i Norden heriblandt Christianstad (1614) i det østlige Skåne. Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006

24 Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006
Handel / søfart Handlen opblomstrede gevaldigt og det medførte en vældig økonomisk fremgang. De økonomiske, politiske og sociale magtforhold ændres. Efter reformationerne fik kongerne i de protestantiske lande mere magt end kirken. Inden for politik sker der således store ændringer. Magtbilledet ændrer sig idet at økonomiformen, merkantilisme, vokser frem. Merkantilismen er baseret på handel og især penge/guld. Det vil sige at købmænd bliver en medspiller på den politiske scene, da de er de eneste med kapital til at finansiere bl.a. krige. Politikken blev verdsliggjort og blev et selvstændig livsområde, hvor den almægtige blev sat i skyggen af menneskers indbyrdes magtkamp Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006

25 Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006
OPdagelsesrejser Lige siden vikingetiden har danske søfarer sejlede ud på de store verdenshave. Leif den Lykkelige havde o. år 1000 fundet et land, han kaldte Vinland (Newfoundland i Nordamerika). 20 år (ca. 1472) før Columbus’ famøse rejse til det, han troede var Indien, blev skipperne Didrik Pinning og Hans Pothorst sendt af sted af Christian I og genopdagede med stor sandsynlighed både Grønland, New Foundland og Labrador (Nordamerika). Ekspeditionen blev dog stoppet af ismasserne og planerne om at finde nordvestpassagen blev lagt på køl. Christian IV sendte i 1610 og 1619 igen en repræsentant ud for at finde nordvestpassagen til Stillehavet. Jens Munks ekspedition blev stoppet af isen to gange. Anden gang nåede den dog helt frem til Hudson-bugten ved Canada, men desværre frøs ekspetitionens to skibe fast og de måtte overvintre i den barske natur. 64 mand var med, kun 3 vendte hjem heriblandt Jens Munk. Resten døde af skørbug. Større held havde Christian IV’s anden udsending Ove Gjedde, der i 1620 indgik en aftale med fyrsten af Tanjore og grundlæggelsen af den danske koloni Trankebar ved Indiens østkyst var en realitet. I 1624 udgiver Jens Munk "Navigatio Septentrionalis", som er en beskrivelse af hans rejse. Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006

26 Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006
Hekse Det var første halvdel af 1600-tallet, som var hekseforfølgelsernes storhedstid i Danmark. Christian den Fjerde udsendte i 1617 en forordning "Om Troldfolck oc deris Medvidere". Den gav lovgrundlag for at skelne mellem "rigtige troldfolk" og dem, der blot brugte "galne" og "indbildede" kunster. ”Rigtige troldfolk” havde afsvoret deres kristendom og givet sig til Fanden, hvorimod de, der brugte de "galne" og "indbildede" kunster fx var kloge folk, der signede og manede. Forestillingen om, at tilståelser blev fremkaldt gennem tortur og ved gejstlige forhør hænger ikke sammen med dét, der var den vedtagne lov. Fx fandtes en bestemmelse fra 1547 som fastsatte, at man ikke måtte underkaste nogen ”pinligt forhør”  før de var dømt, og at "udædiske" menneskers vidneudsagn ikke måtte bruges. Selvom disse bestemmelser kan være blevet omgået i nogle tilfælde, har deres eksistens betydet, at vi ikke i Danmark har set de voldsomme ”kæde-processer”, som man kender fra fx Tyskland og Sverige. Se forslag til links og litteratur i ACU’s Kompendium Renæssance 2006

27 Renæssance, ACU og undervisning
Her kan du finde: materialer fra ACU, som kan bruges ifm. et renæssanceemne forslag til undervisning i forskellige faglige og tværfaglige sammenhænge med afsæt i renæssancen henvisninger til gode samarbejdspartnere Links Held og lykke med arbejdet Hildegunn Johannesen & Lene Norup, ACU