Anatomi & Fysiologi XXIII - II Sanseorganerne

Anatomi & Fysiologi XXIII - II Sanseorganerne


Anatomi & Fysiologi - Lektion 23
Øret (auris) Øret har to funktioner og medspiller ved: Opfattelse af lyd Stilling og ligevægt 

Øret opdeles i auris externa (ydre øre), auris media (mellemøret) og auris interna (indre øre) 

Auris externa (ydre øre) Auricula (Øremuslingen) Bruskplade beklædt med hud Meatus acusticus externa (ydre øregangen) 2-3 cm lang, let ’S’ formet – ender ved membrana tympani (trommehinden) Den først dele af meatus er opbygget af brusk, den sidste dele er igennem os temporale (tindingbenet) Meatus væg består af hud, som er meget behåret og indeholder mange kirtler der producerer cerumen (ørevoks). Hårene og voks beskytter øregangen. 

Auris media eller Cavum tympani (mellemøret) (1) Et luftfyldt hulrum i os temporale, som er beklædt med slimhinde og har forbindelse til næsehulen via tuba auditiva (det eustachiske rør) Indeholder strukturerne: Membrana tympani (Trommehinden) 3 små knogler: malleus (hammeren), incus (ambolten) og stapes (stibøjlen) Fenestra ovails (det oval vindue) Fenestra rotunda (det runde vindue) Tuba auditiva (eustachiske rør) 

Auris media eller Cavum tympani (mellemøret) (1) 

Auris interna (indre øre) Har to funktioner og består af to forbundet deleorganer Hørelse Chochlea (sneglen) Ligevægt Vestibulum (forgård) 

Hvad er lyd? Lyd er trykbølge bevægelse i luften (derfor lyden kan ikke bevæger sig igennem et vakuum). Antallet af bølge pr. sekund angiver lydens frekvens eller tone og er angivet i Hertz (Hz). Den menneskelig øre kan opfatte lyde i frekvensområde 20-20kHz, dog er der drastisk fald i de ydre grænser ved alderen ned til ca. 15kHz Lyd kan ’opfattes’ under 20Hz – faktisk ned til ca. 4Hz som en kropslig fornemmelse 

Hørelse (1) Den ydre øre opfanger og kanalisere lydbølgerne ind mod membrana tympani (trommehinden) Trommehinden bevæger sig med trykbølgerne Det er derfor det er vigtig at mellemørets lufttryk er det samme som omgivelserne Bevægelse i trømmehinden igangsætter bevægelse i mellemøresknoglerne Mekanikken i mellemøresknogler forstærker bevægelserne og overfører dem til fenestra ovalis – Tryk forstærkning svar til ca gange (28dB) Ved frekvenser > 3kHz bevæger lydbølgerne direkte igennem kranieknoglerne til choclea (sneglen) Stapes (stigbøjlen) presser mod et membran i cochlea’s (sneglen’s) fenestra ovalis (ovale vindue) 

Hørelse (2) 

Hørelse (3) Choclea (sneglen) Spiralformet rør der består af 3 rør – faktisk er der kun 2 hvor den en har en udagående dele og derefter vender om til en indadgående del der kaldes fhv. scala vestibuli (øverste sneglegang) og scala tympani (øverste sneglegang). Kanalerne er fyldt med en klar væske; perilymfe Den tredje kanal, scala media eller ductus cochlearis (mellemeste sneglegang) sider ind i den anden og er adskilt kun ved en meget tynd membran - scala media er fyldt med en klar væske; endolymfe Ved scala media findes Cortiske organer der indeholder specialiserede nerveceller der opfatter ’lyden’ 

Hørelse (4) Choclea (sneglen) - (1) Cortiske organer ; - (2) Scala vestibuli ; - (3) Scala tympani ; - (4) nerve fibre; - (5) N. choclearis 

Hørelse (4) Bevægelse af stapes igangsætter perilymfe bevægelse i scala vestibuli og scala tympani Dette overfører energi til endolymfen i scala media, som også sættes i bevægelse I det Cortiske organ findes hørelsesnerveceller der har stereocillia der sidder ind i endolymfen – cillia bevæger sig i takt med med væsken og bevægelsen omsættes til nervesignaler 

Hørelse (5) 

Stapedius refleksen Den refleks beskytter øret fra kraftige lydbølge og består af indflydelse af to små muskler; tensor tympani og stapedius på hhv. membrana tympani (trommehinden) spænding og Stapes (stigbøjlens) plavcering i henhold til fenestra ovalis - (1) Malleus ; - (2) Malleus ligament ; - (3) Incus ; - (4) Incus ligament; - (5) Stapes muscle (stapedius); - (6) Stapes footplate; - (7) Eardrum; - (8) Eustachian tube; - (9) Malleus muscle (tensor tympani); - (10) Nerve (chorda tympani) sectioned. 

Rinnes og Webers prøver Rinnes Ved Rinnes prøve sammenligner man hørelsen mellem luftledning og benledning. Normalt høres luftledningen bedre. Anbring den anslåede stemmegaffel på processus mastoideus og bagefter ud for øregangen Webers Anbring en kraftig anslået stemmegaffel på issen (ved samlingen af os frontale og os parietale). Spørg patienten, hvor lyden høres. Normalt er den lige god i begge ører 

Stilling og ligevægtssansen (1) Evnen til at vurdere hvad er oppe og hvor vi står i forhold til tungdekraft er et sammenspil mellem: Proprioceptorer Synet Accelerationssansen Stillingssansen Vestibular apparatet i den indre øre indeholder accelerations- og stillingssansen 

Stillingssansen og ligevægtssansen (2) Sansen består af to komponenter – den statiske ligevægtssan og den dynamiske ligevægtssans Strukturerne der hører til lineære accelleration og bevægelse (den statisk ligevægtssans) Otolitsække (Sacculus og Utriculus) Strukturerne der hører til dynamiske accelleration og stilling (den dynamiske ligevægtssans) Canales semicirculares canales semicirculares (buegangene) der er tre væskefyldt strukturer som ligger i tre forskellige plan 

Otolitsække (Sacculus og Utriculus) Blæreformet strukturer der findes i vestubulum Indeholder endolymfe og specialiserede nerveceller (macula acaustica) som der har cillia der registrere bevægelse (ligesom ved hørelsen) Hårene hviler en plade af calciumkarbonate (otolit) – bevægelse i pladen, pga. hoved, og derved endolymfe bevægelse, igangsætter en nerveimpuls 

Canales semicircularis (buegangene) Tre halvcirkelformet gange der ligger i tre plan Indeholder endolymfe Har udvidelse ved en ende af hver bue; ampulla I Ampullae findes de specialiserede nerveceller (crista ampullaris) som der har cillia der registrere bevægelse (ligesom ved hørelsen) Hårene er dækket af en kapsel (cupula) der består af en gelatinøs – bevægelse i pladen, pga. hoved, og derved endolymfe bevægelse, igangsætter en nerveimpuls 

Smagssansen (1) Smagssansen registrer kemiske stoffer med ca – specialiserede nerveceller, smagsløgerne På tungen sidder smagsløgerne i epiteliale forhøjninger der kaldes papillae: Papillae vallatae Papillae fungiformes Papillae filiformes her ses smagsløgerne i papilae vallatea 

Smagssansen (2) Smagsløgerne har små smagshår der ved kobling til en bestemt smagsstof udløser en impuls Nerveimpulsen føres til gyrus postcentralis Der findes ingen smagscenter – den er forbundet med sensoriske information fra mudhulen Smag er forbundet til: Temperatur Konsistens Duft 

Smagssansen (3) Smagsløgernes placering er traditionelt associeret med hvilke smagsopfattelse bedste registreres i området Dog er der meget diskussion vedr. emnet: om man kan laver en general katogarisering. 

Smagssansen (4) Afferent signaler fra tungen Posterior aspekt Cr. IX – Glossopharyngeus Posterior aspekt – Cr. X – Vagus Anterior aspect – Cr. VII - Facialis 

Lugtesansen (1) Lugtreceptorene sidder i et særlig lugtepitel der dækker et oråde i det superior aspekt af cavum nasi (næsehulen) 

Lugtesansen (1) 

Lugtesansen (3) For at vi kan dufte til et substans den skal afgive molekyler som opløses i slimhinden i cavum nasi (næsehulen) og derefter gå i forbindelse med en lugtreceptor Cr I – Olfactorius sender afferent information til : Cortex piriformis – identificering af lugte Medial amygdala – primitive center, basale livsytringer Cortex entorhina – association og hukkomelse 

Anatomi & Fysiologi XXIII - II Sanseorganerne

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Anatomi & Fysiologi XXIII - II Sanseorganerne"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Anatomi & Fysiologi XXIII - II Sanseorganerne

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Anatomi & Fysiologi XXIII - II Sanseorganerne"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback