Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Jorden, en eklipse Jorden betragtes som rund, men er faktisk en smule fladtrykt ved polerne og er derfor eklipseformet. Fladtrykningen skyldes jordens.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Jorden, en eklipse Jorden betragtes som rund, men er faktisk en smule fladtrykt ved polerne og er derfor eklipseformet. Fladtrykningen skyldes jordens."— Præsentationens transcript:

1 Jorden, en eklipse Jorden betragtes som rund, men er faktisk en smule fladtrykt ved polerne og er derfor eklipseformet. Fladtrykningen skyldes jordens rotation om nord-syd aksen og tyngdekraften, som trækker jordens overflade ud ved ækvator pga. jordens rotation. Afstand fra jordens centrum til den geografiske nord- eller sydpol er 6356,75231 km. Afstand fra jordens centrum til ækvator: 6378,137 km. Fladtrykningen er således 21 km. For at kunne vide, hvor man præcist befinder sig på jorden – på land eller vand – bruger man gradnettet med bredde og længde for hhv. nord/syd og øst/vest. Når man angiver en position, bruger man derfor bredde- og længdegrader © Dragør Navigationsskole

2 Jorden og afstande Rotationsaksen mellem nord- og sydpolen Globussen Jordens hældning i forhold til solens bane Jorden roterer om en lodret akse mellem den geografiske nordpol og sydpol. Vi er dog vant til at se jorden som en globus, der hælder ca. 23°, som er vinklen (hældningen) mellem jordens rotationsakse og dens bane omkring solen. Denne vinkel ændrer sig lidt med tiden på grund af massetiltrækningen fra andre planeter i solsystemet. Beregninger har vist, at vinklen mellem jordens akse og den akse, der står vinkelret på Jordens bane omkring solen, varierer mellem 21,8° og 24,4°. Ændringen i jordens hældning er periodisk, og det tager cirka år fra hældningen er mindst, til den er størst. Den nuværende hældning er omtrent 23,5° og aftagende. Solindstrålingen forskellige steder på Jorden ændres, når jordens hældning i forholdet til banen omkring solen ændrer sig, hvilket medfører klimaændringer globalt og lokalt. En lille hældning betyder mindre forskel på årstiderne, mens en stor hældning giver større forskelle mellem årstiderne og dermed også voldsommere vejrforhold. © Dragør Navigationsskole

3 Jorden og afstande Oprindeligt betragtede man jorden som ”kuglerund”. ”Meter-målet” blev defineret i Frankrig sidst i 1700-tallet, og blev fastsat som værende 1/ del af afstanden fra ækvator til nordpolen, målt gennem Paris. I Paris opbevares en metalstang, der er præcis 1 meter. Heraf følger således, at: afstanden fra ækvator til en af polerne (nord- eller sydpolen) er defineret som km afstanden fra nordpolen til sydpolen er således km afstanden rundt om ækvator er således den dobbelte afstand mellem polerne, km Fordi jorden ikke er rundt som oprindeligt troet, er: afstand fra jordens centrum til den geografiske nord- eller sydpol er 6356,752 km, afstand fra jordens centrum til ækvator er 6378,137 km. Fladtrykningen er således 21 km. © Dragør Navigationsskole

4 Bredde-/længde og WGS 84 Datum
For at angive en position på jorden må man have et ”nulpunkt” eller begyndelsespunkt. For at måle breddegraderne vil dette begyndelsespunkt være ækvatorlinjen og jordens deles op i 90°, startende fra ækvator og mod henholdsvis nordpolen og sydpolen, som ligger på henholdsvis 90° N og 90° S . Alle breddegrader er parallel med ækvator. Længdegraderne går lodret fra nordpolen til sydpolen og for at fastlægge et startpunkt har man valgt Greenwich observatoriet i landsbyen Greenwich i London. Dette startpunkt hedder ”nul-meridianen” eller ”første-meridianen”, og er markeret med en linje nord-syd på jorden ved observatoriet. Da jorden ikke er kuglerund og man ikke havde præcist navigationsudstyr i datiden, er nordpolerne således ikke præcis km fra ækvator, men ”kun” ca km. Ligeledes går nulmeridianen ikke længere gennem observatoriet i Greenwich, fordi nulmeridianen er arvet fra et tidligere datum (i Nordamerika) og bestemte længden med den tids teknik. Da man siden fik meget bedre udstyr (GPS), viste det sig, at nul-meridianen ligger ca. 100 meter øst for observatoriet i Greenwich. Dette ”datum” hedder WGS 84 (World Geodetic System 84). © Dragør Navigationsskole

5 Bredde- og længdesystemet
Fra ækvator deles jorden op i 90 cirkler (parallelt med ækvator) mod nord og syd, hvorefter man kommer til henholdsvis den geografiske nordpol og sydpol. Hver cirkel er 1°, i alt 90° til hver pol. Nul-meridianen gennem Greenwich deler ligeledes jorden op i 180 storcirkler øst og 180 cirkler vest, svarende til 180° hver vej, dvs. 360° hele jorden rundt. Hvor 180° øst møder 180° vest kaldes datolinjen, som altså ligger stik modsat Greenwich og i Stillehavet. Datolinjen følger af praktiske hensyn ikke 180°meridianen (kaldes også længdegrader), men oftest er ø-grupper under samme land. © Dragør Navigationsskole

6 Kompaslinje Kompaslinje
En ”kompaslinje” skærer alle meridianer under samme vinkel. På jorden vil alle kompaslinjer - bortset fra ret øst og vest - før eller senere ende på nord- eller sydpolen.  I ”Mercators projektion” er meridianerne parallelle. Dermed kan du udsætte en kompas-kurs som en ret linje i kortet. © Dragør Navigationsskole

7 Bueminutter og sømilen
Sømilen er en længdeenhed, der bruges af navigatøren til angivelse afstand afstande i søkortet, på radar, søkortplottere m.m. Hver hele breddegrad deles 60 ”breddeminutter”, og skrives således: 1° = 60’. Hvert breddeminut deles op i ”breddesekunder”, og skrives således: 1’ = 60’’. Dvs. : 1° = 60’ = 360’’ eller 1 grad = 60 breddeminutter = 360 breddesekunder. Et ”breddeminut” kaldes også for et ”bueminut” i navigatørens verden. Minutter og sekunder er ikke i denne sammenhæng et måleenhed for tiden som på et ur, men afstande i søkortet. Der er dog en forklaring på sammenhængen mellem minutter/sekunder som længdeenhed og som tidsenhed i sammenhæng mellem jordens rotation om solen på et døgn, men dette er ikke pensum til duelighedsbeviset. Fortsættes næste side…… © Dragør Navigationsskole

8 Bueminutter og sømilen
Et ”breddeminut” kaldes også for et ”bueminut” i navigatørens verden. Dvs. : 1° = 60’ = 360’’ (1 grad = 60 bueminutter = 360 buesekunder). Hvordan fremkommer så en sømil? Da der fra ækvator til en af polerne er 90° = 5400’ (90x60’), også kaldet 5400 ”bueminutter”, som er definitionen på 1 sømil. Da samme afstand fra ækvator til en af polerne også er defineret som km, fås et bueminut til at være 1,852 km ( km/5.400’) , som også er vores sømil. Opsummering: 1 sømil = 1 breddeminut = 1 bueminut = 1’ = 1852 meter!! 1 sømil forkortes 1 sm. På engelsk, nautical miles eller NM. * Fra nu af taler vi kun om sømil og minutter (bueminutter”) som måleenhed for afstande * Hvor mange sømil er der fra ækvator til nordpolen? Svar: 90x60’=5400’ = 5400 sømil! (= 5400x1.852= km) (Du kan aldrig bruge længdeminutter til at beregne afstande, kun breddeminutter!!!) © Dragør Navigationsskole

9 Position Meridian Bredde
Når en position skal angives, angiver du først stedets bredde – derefter dets længde. Langs søkortets side måles først bredden fra nærmeste fuldt optrukne breddeparallel. Tegn en linie på tværs af kortet. Derefter – fra kortets top eller bund - måler du længden fra nærmeste fuldt optrukne meridian. Tegn igen en linie på langs af kortet. Positionen er præcis dér, hvor de to linier skærer hinanden. Position på østbøjen: 55°59,5N - 12°42,8Ø © Dragør Navigationsskole


Download ppt "Jorden, en eklipse Jorden betragtes som rund, men er faktisk en smule fladtrykt ved polerne og er derfor eklipseformet. Fladtrykningen skyldes jordens."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google