Rids 2003 – 2012 DSV Saxenhøj – DSV Guldborgsund

Præsentationer af emnet: "Rids 2003 – 2012 DSV Saxenhøj – DSV Guldborgsund"— Præsentationens transcript:

1 Rids 2003 – 2012 DSV Saxenhøj – DSV Guldborgsund
Uddannelsesprogram til og sammen med mennesker med handicap Rids 2003 – 2012 DSV Saxenhøj – DSV Guldborgsund Solidariske læreprocesser Læringens relationer Bruger-ledelse Psykosocial rehabilitering John Bertelsen Videnscenter for Specialpædagogik, ViSP Den Sociale Virksomhed Guldborgsund

2 Uddannelsesprogram 1 Vejlederuddannelse Efteruddannelse 2003-2005
Funktionsuddannelse Opsamling pp. 5-16 Deltagerne pp Elementer i et forløb Uddannelsesaftale pp Vejlederuddannelse Funktionsudannelser fra 2003 og frem til 2012

3 Uddannelsesprogram 2 Tilbud til alle borgere i arbejdsfællesskaberne
pp. 28 – 35 Historisk rids og fotos pp. 36 – 45 Uddannelser Del II pp Udvikling – Fokus pp Pjecer til borgerne og til fagfolk om vores uddannelsestilbud.

4 Uddannelsesprogram III
Positioner pp. 56 – 64 Bidrag fra professioner og borgere pp Rehabilitering pp 3. Fortsatte prioriteringer pp. 72 – 77 Pejlemærker pp Teori og praksisudvikling pp Faglige miljøer leverer på godt og ondt så opgaven kan løses så godt som muligt. Noget dog utilsigtet. Ofte overses bruger-nes - borgernes indsigtsfulde bidrag

5 Uddannelsesprogrammet Efteruddannelse Personale Den Virksomhed Saxenhøj Perioden Vejlederuddannelse Støtte fra EU's Socialfond Storstrøms Amt Et samarbejde mellem ViSP og DSV Saxenhøj

6 Projekt - undervisning
Fra ViSP: Jane Mortensen John Bertelsen I en periode: Karen Else Christensen

7 PROJEKT Styre- og projektgrupper: Storstrøm Amt, Videnscenter for
Specialpædagogik, DSV Saxenhøj Desuden deltagelse fra DSV Lolland samt fra andre af amtets virksomheder Maribo Amts Arbeids-, Tvangsarbeids- og Daareanstalt 1925 Saxenhøj Arkivet

8 Projektet blev gennemført på arbejdspladsen i de enkelte værksteder
Undervisning og vejledning i teams Fælles tematiske dage Udvikling af fælles grundlag i uddannelsespraksis Tema Funktionsuddannelse Hver værkstedsafdeling som team 10-12 teams incl. eksterne teams DSV Lolland DSV Næstved Kofoedsminde

9 Møde mellem Arbejde-fag metodik og former
Socialpædagogik og –socialpsykiatri Specialpædagogik Fokus: Læring – undervisning Uddannelse (tænkning – plan) I SPIL Faglig metodik og arbejdskultur  Socialpsykiatrisk praksis  Socialpædagogiske tilgange  Specialpædagogik  UDDANNELSE  ARBEJDE

10 Efteruddannelse i seks faser Arbejde – specialpædagogik
Samtale – vejledning Uddannelse – læring Funktionsuddannelse System- og livsverdenen Vejleder i praksis Forankring - brobygning Overskrifterne peger på periodens hovedtema i teamundervis-ningen og på de fælles temadage

11 Temadage I Arbejdets opståen – historie den psykologiske mening
og betydning - arbejdsformer Mødet med specialpædagogik Forståelse og metoder Muligheder

12 Undersøgelsesmetoder Samarbejde Psykologi – sociologi TEMADAG III
Beskrivelse – udredning Analyse – vurdering Fælles Håndbog Nyere fotos fra arbejdsfællesskaberne på Saxenhøj taget til Socialministeriets hjemmeside

13 TEMADAG IV TEMADAG V TEMADAG VI
Systemverden og livsverdenen Uddannelse og dannelse TEMADAG V Uddannelsestænkning Plan og metoder TEMADAG VI Brobygning - Forankring Amtets Voksenspecial-skoler i Nykøbing F og Næstved fusionerer: Videncenter for Special-pædagogik oprettes Næstved kommune Bøgecentret (Falster) og Saxenhøj Skovridergården fusionerer: Den Sociale virksomhed Guldborgsund Hjemtaget af Guldborgsund kommune

14 Indhold fortsat Teamarbejdet Modelforløb
Eksterne oplæg Preben Brandt Charlotte Ringsmose Birgit Kirkebæk Sara Vafai-Blom ”Slusen-ViSP” Modelforløb afprøvning af og gennemførelse af uddannelsesforløb med teamet som vejledere Indhold fortsat Teamarbejdet Modelforløb Vidensbank: Håndbog og andre materialer Ekskursioner Eksterne oplæg

15 Evaluering  Forankring  Brobygning  Uddannelsesprogrammet som on-going projekt 2005
EU-ansøgning, Håndbog Evaluering tilgængelig i fuld tekst på dvsguldborgsund.dk

16 Opsamling Uddannelse og dannelse Funktionsuddannelse
Vejledning, undervisning og læring Mål – metoder – sociale indhold Brud Betydning og mening Udvikling af praksis Brud med mennesket som diagnose Brydning af isolation Uddannelse en menneskeret Faglige metoderarbejde  socialpsyiatri  social-pædagogik  specialpædagogik

17 Borgere der bruger arbejdsfællesskaberne
Meget forskellige mennesker, der dog deler komplekse problemer – ofte med svære lærings vanskeligheder. Blandt årsagerne hertil er psykiske lidelser, hjerneskade, udviklingshæmning, misbrug ofte kombineret med særlige sociale, helbredsmæssige vanskeligheder.

18 Deltagerne I begyndelsen ofte – en skeptisk tilgang til læring
Mange har svære nederlag at bære på incl. komplicerede skoleforløb Skepsis søges bekræftet i egen (sub)kultur men nye erfaringer kommer til Uddannelse genererer ny motivation, øger selvforståelse, -respekt og refleksivitet

19 Materiale Mit materiale består af 180 individuelle
funktionsuddannelsesforløb (ultimo 2011) Antallet af deltagere i programmet er til enhver tid mellem mennesker. DSV Guldborgsund er tilbud til ca. 500 mennesker.

20 Elementer i et forløb Undersøge – få erfaring og viden – udvikle interesse Modsat begrænsende afklaring Aftale om uddannelse Indhold fælles udviklet Vejleder – deltager – konsulent Funktionsuddannelse som begreb benyttes på flere måder Her om non formel uddannelse der er funktionsrettet – afgrænset og meget mere som kommer…

21 Forløb 2 Arbejdsfællesskabet som platform for uddannelse
Kombination med praktik Kombination med in- eller eksterne kurser Andre ønsker – i anden virksomhed eller som kombination Vi gennemførte omkring 10 såkaldte modelforløb i løbet af vejlederuddannelsen Efter forankring og fortsat prioritering af uddannelsesopgaven væsentlig flere

22 Forløb 3 Aftale om evaluering Egenkontrol og APV Opfølgning
Gerne mere udannelse Perspektivering På næste side Eksempel på indhold i forløb Overrækkelse af bevis og diplom efter endt uddannelse i Økologisk Gartneri

23 Eksempel på indhold I Indkredsning, læreformer og kompensation i tilblivelsen (gå dog i gang) Funktions-uddannelse (non-formel) Målsætning Uddannelsesaftalen Dokumentation Faglige indhold *) Praktik Kurser Arbejdsformer Evaluering - egenkontrol

24 Indhold II Design- og layout Fra pladecover til CD-DVD Indlæg
FAGLIGE INDHOLD 1. Design- og layout Fra pladecover til CD-DVD Indlæg Tekst- og billedbehandling Opsætning Arkivering Baggrunde Farvelære og –valg Beskæring Skrift - typografi

25 Indhold III FAGLIGE INDHOLD Digitalisering fra analoge medier
Fra film til DVD Modtagelse af ordre Arbejdsseddel Planlægning af produktion Styring af arbejdsproces Beregning – fakturering Kundebetjening Egenkontrol Kvalitetssikring Månedsopgave

26 Indhold IV Deltage i teamdannelse på værkstedet
Indgå i andre arbejdsopgaver Brugerrådsarbejde (Repræsentant for værkstedet) Fra deltagelse til bruger-ledet forløb

27

28 BORGERPJECE TILBUD I Servicefag rengøring, køkken, cafeteria, pedel, kontorfunktioner, chauffør, truckkørsel. Virksomhedens fælles butik Sakskøbing vandrerhjem og campingplads   

29 BORGERPJECE Tilbud II Montage, pak, lager, forsendelse og transport    Håndværk: maler, tømrer, elektriker maskinsnedkeri, smedeværksted Grafisk værksted og IT

30 BORGERPJECE TILBUD III Gamle håndværk Vævestue, pileflet, læderarbejde Økologisk landbrug Dyrehold og jordbrug Kødkvæg, får og geder, fjerkræ Heste – handicapridning Dyrepension

31 Økologisk gartneri, væksthus, friland
BORGERPJECE TILBUD IV Økologisk gartneri, væksthus, friland Blomster og grøntsager. Grønne områder  Uddannelse i samarbejde med andre virksomheder. Maskinfabrik Krokodille Zoo

32 Tilbud om uddannelse til alle
BORGERPJECE Tilbud om uddannelse til alle Uddannelsestilbuddene fortsætter og styrkes i den nye samlede virksomhed. Mange muligheder er åbne for at tage netop den uddannelse du måtte ønske dig. I denne pjece er der en række nyttige oplysninger om uddannelserne. Du ønskes held og lykke. Uddannelse til alle Alle borgere ved DSV Guldborgsund kan tage sig en uddannelse (Funktionsuddannelse) Man skal blot have lyst til det - og gå på mod

33 Uddannelsen tilrettelægges individuelt, så den passer lige til dig
BORGERPJECE Uddannelse til dig Uddannelsen tilrettelægges individuelt, så den passer lige til dig  Man skal ikke nødvendigvis have prøvet det før - alle er velkomne Det vil sige du skal ikke have bestemte forudsætninger for at gå i gang

34 BORGERPJECE Din uddannelse Det faglige indhold udarbejdes sammen med dig. Vi udarbejder en uddannelsesaftale, så du selv har stor indflydelse på forløbet Den gennemføres oftest på dit værksted Uddannelsen gennemføres i samarbejde med din værkstedsassistent Uddannelse og arbejde Uddannelse er kvalificering til arbejdet i dit nuværende eller til et nyt job. Det kan være i dit værksted eller i en anden virksomhed

35 BORGERPJECE I uddannelsen kan der være tilbud om kurser Der kan også ydes ekstra støtte til dele af forløbet. Der kan indgå praktik i forløbet Der gives uddannelsesbevis og diplom for forløbet som dokumentation for indsatsen Uddannelsen kan afsluttes med eksamen.

36 Fra anstalt til arbejdsfællesskab
MARIBO AMTS ARBEIDS- TVANGSARBEIDS- OG DAAREANSTALT Den Sociale Virksomhed Guldborgsund Fra anstalt til arbejdsfællesskab

37 Anstalten blev bygget ved Sakskøbing og taget i brug i 1867
KORT HISTORIE Anstalten blev bygget ved Sakskøbing og taget i brug i 1867 Formålet var anbringelse af Daarer og anstalt for afsoning af tvangsarbejde Maribo Amt ( Lolland og Falster) var bygherre Baroniet Guldborgland lagde jord til Mange af de 66 sognekommuner i amtet sluttede op om byggeriet Fattiggårdene kunne ikke altid rumme mere genstridige mennesker Nogle ville man blive kvit

38 Det menneskelige affald
Udtænkt for at slippe af med ”Det menneskelige affald” fra godserne. BAUMAN Landbruget krævede mange hænder Landarbejdere blev importeret fra Jylland, Sverige og – senere – fra Polen Nogle blev også deporteret, men det er en anden historie ! BERTELSEN - KIRKEBÆK

39 Betleri og genstridighed
Små fattighuse var også arbejdsanstalter i de mange små sognekommuner. Dem var der 66 af i Maribo Amt Ofte kun administrative afgørelser vedr. idømmelse af tvangsarbejde Hyppige årsager til anbringelse i anstalten: betleri, drukkenskab og genstridighed Fattigloven regulerede. Typisk dage

40

41

42

43

44

45 De oprindelige bygninger anvendes fortsat.
SAXENHØJ FØR OG NU De oprindelige bygninger anvendes fortsat. I dag til Forsorgshjem og til administration også for Bo- og Støttecentret. DSV Guldborgsund benytter også bygningerne Nyere byggeri er kommet til på de 13 tdl. værksteder, økologisk landbrug mv. Fotos Saxenhøj Arkivet Desuden benyttet Fra anstalt til Saxenhøj P.BRANDT Uønsket i Danmark – Bortsendt til Amerika BERTELSEN OG KIRKEBÆK

46 Uddannelser Del II Samarbejdet mellem ViSP og DSV Saxenhøj fortsætter fra 2005 Fortsat udvikling af uddannelser og vejledning i arbejdsfællesskaberne

47 2005 ViSP etableres 2010 2007 Kommunalreform DSV Saxenhøj og –Falster
2005 ViSP etableres 2007 Kommunalreform DSV Saxenhøj og –Falster Guldborgsund kommune ViSP Næstved kommune 2010 sammenlægger: DSV Guldborgsund Præsentationer i faglige netværk NNDR.DK - logo Vidensindsamling Vidensspredning

48 Uddannelser fortsat Team støttet beskæftigelse, undervisning og uddannelse oprettes Uddannelsesindsatsen prioriteres fortsat i alle arbejdsfællesskaber DSV Guldborgsund benyttes af omkring 500 borgere

49 Samspillet mellem socialpædagogik –psykiatri og specialpædagogik
Arbejdets (håndværkets) fremstillingsformer og didaktik Socialpædagogik Specialpædagogik Rehabilitering Socialpsykiatrisk praksis Udvikling og fokus I Samspillet mellem socialpædagogik –psykiatri og specialpædagogik Ny mesterlære, situeret læring og virksomhedsteori Indflydelse – brugerinddragelse brugerledelse Fælles mål – asymmetriske relationer Læringens sociale dimension

50 Arbejdets (håndværkets) fremstillingsformer og didaktik
Fokus II Arbejdets (håndværkets) fremstillingsformer og didaktik Socialpædagogik Socialpsykiatrisk praksis Specialpædagogik Rehabilitering Præsentation Livsførelse Handleplan (standarder?) Pædagogik

51 Et spadestik dybere med
Zoomer ind Et spadestik dybere med Fælles mål Sociale Relationer Mesterlære Situeret læring Virksomhedsteori Fra kursusrække Vejledningens dilemma Uddannelsestænkning Metoder

52 Zommer fortsat ind Uddannelsernes uformelle
karakter er nødvendig for at afgrænse sig fra ordinære uddannelsers ekskluderende tendens. Markedet for arbejde er ustyrligt Præsentation La Sapienzá universitetet i Rom 2011

53 FOKUS I Uddannelsesprogrammet særlige indsatsområder er: udvikling af uddannelses tilbuddene og kvalificering af vejledningen Til at understøtte de områder har vi undervejs udpeget særlige fokusområder 2007 Uddannelse 1 Samtaler om egen uddannelse

54 Ny mesterlære, situeret læring - virksomhedsteori
FOKUS II Samspillet mellem socialpædagogik – socialpsykiatri og specialpædagogik Ny mesterlære, situeret læring - virksomhedsteori Indflydelse brugerinddragelse brugerledelse Fælles mål – asymmetriske relationer International Society for Cultural and Activity Research, ISCAR Præsentationer ved internationale konferencer: 2011 Roms universitet, 2008 San Diego universitet og 2005 Sevillas universitet

55 FOKUS III Fokus på læring ens sociale dimension
Dialog – kommunikation kooperation (samarbejde) Solidariske læringsrelationer – ’Den sociale model’ Uddannelse som psykosocial rehabiltering Præsentationer Videnscenter for Socialpsykiatri og KL Konference Master i rehabilitering Syddansk universitet - Temadag

56 Positioner - Læring er social
Væren Jeg ~ objekt Tilfældige fælles Problem Løsning Jeg/objekt Fælles mål Refleksivitet Jeg/jeg/objekt ’Nødvendige Kooperation’

57 Positioner Det væsentlige overfor fremtrædelsesformer
Fælles analyse modsat klassifikation Fokus på ’forandring’ frem for på observation Betydningen af ’ det konkrete’ overfor ’eksempler’ DAWYDOW

58 Dialektisk forståelse
Aktiviteter, ønsker og forventninger i sociale praksis Udviklingsmæssige funktionelle problemer. Vanskeligheder med ’tegn’ og ’værktøjer’ Organiske, sensoriske, neurologiske VYGOTSKIJ

59 Læring er sociale processer
Ansvar for egen læring (!) Læring forudsætter etablering af fælles mål ”manges planmæssige samarbejde” MARX Autonomi vs. afhængighed Kooperation som ’kategorisk imperativ’ KANITZ

60 Bidrag Ny mesterlære (sociale grundlag) NIELSEN
Elementer fra situeret læring LAVE - VENGER Zonen for nærmeste udvikling VYGOTSKIJ Fælles plan og evaluering

61 Relationer Da omsorgen gik på arbejde
Omsorg er en betydende del af læringens relationer BERTELSEN,DUNKER BERTELSEN, KIRKEBÆK Men der er ikke tale om en fortyndet udgave af den altruistiske omsorg (mor-barn) Den udvikles i og gennem professionens forståelse/begreb og er giver mening og leverer betydning i det fælles læringsarbejde

62 Relationer - dialog Læringens relationer er særlige.
De rummer både noget alment og noget særligt Dialogen må baseres på forståelse og særlige følelser Venskab og kærlighed SPINOZA BAKHTIN

63 Relationer - kommunikation
Kommunikationen må identificere det fælles. Det er interaktion mellem personer og udveksling af information for at koordinere , forbinde for at etablere relationer og nå fælles mål. LISINA - BAKHTIN Fokuser på råderet og læring som social praksis VYGOTSKIJ Stilladsering som kompensatorisk strategi LAVE - VENGER

64 Mere om formål Beskyttelse og udvidelse af råderet
Legitim perifer deltagelse LAVE - VENGER Fællesgørelse i læringen VYGOTSKIJ Nedbrydning af isolation - også den selvskabte JANTZEN

65 Bidrag fra professioner - kritik
Fokus (næsten alene) på viden om læring samt kompensation ved vanskeligheder Desværre mindre på udvikling af teoretisk viden og metoder Tænkt sammenhæng mellem metoder og diagnoser sætter for ofte simple ’handlingsanvisende’ Standarder. Der er jo ikke på den sammenhæng mellem mulige metoder og diagnose.

66 Autoritet og råderet – kritik fortsat
Forbindelsen mellem ud-dannelse og dannelse synes fortrængt eller glemt BILDUNG - EDUCATION Forskydning i relationer i retning af profession  administration/kontrol, dvs.væk fra brugeren KIRKEBÆK Betydning af fælles ’objektgørelse ’ synes overset LEONTJEV og ignorering (delvis) af læringens kooperation KANITZ

67 Bidrag fra ’brugerne’ Aktivisme som ledetråd PEOPLE FIRST - DSA
Rettigheder, lige adgang Udvikling af fælles mål i social kontekst Forandring, udvikling og recovery

68 Brugerne Overset - tilsidesat ’vidensfond’ Retten til svaghed
Den svage part har altid ret JANTZEN Uddannelse ledet af brugerne Fra selvfølgelig deltagelse  til ledelse

69 Bortsendt og på vej til Amerika. Arkivfund. Saxenhøj Arkivet
Legitim perifer deltagelse LAVE – VENGER Brugerinddragelse Part i evaluering Råderet og engagement Bruger – ledelse DEN ENGELSKE AKTIVISME Bortsendt og på vej til Amerika. Arkivfund. Saxenhøj Arkivet

70 Begreberne Tilbud om ganske mange definitioner eller bestemmelser af rehabiliteringsbegreber HVIDBOG Habilitering vs. Rehabilitering Handicapkonvention – uddannelse og arbejde skulle det nu være nødvendigt ? Ratificeret i 2009 – dog ikke tillægget

71 Ud - Dannelse Brydning af isolation Udvidelse af råderet Bruger ledet uddannelse Læring - sociale nødvendighed Relationernes indhold Mere pædagogik (kompensation) Habiliterings - rehabiliteringsproces

72 Ny uddannelsesplan - prioritering
Fusioner: DSV Saxenhøj, Skovridergården (Aktivitetstilbud i Nykøbing F. kommune), Labyrinten (Tilbud til mennesker med hjerneskade) Vævestuen (Tilbud til mennesker med svagt syn – blinde) og efter kommunalreformen mellem DSV Falster (Bøgecentret) og Saxenhøj - nu med 500 borgere – forudsætter revideret beskrivelse og målsætning med uddannelsesprogrammet Ved de seneste tre ISCAR konferencer 2005 Sevilla, 2008 San Diego, 2011 Rom har vi haft lejlighed til at præsentere uddannelsesprogrammets Forskellige teoretiske aspekter

73 Støttet beskæftigelse, undervisning og uddannelse Del III - 2011
Formålet er at tilbyde borgere ved DSV Guldborgsunds arbejdsfællesskaber mulighed for funktions rettet (non-formel) uddannelse. Det gælder både undervisning, kurser og uddannelse i bred forstand og med særligt fokus på funktionsuddannelser. Det sidste rummer den fordel at vi sammen med borgeren kan tilrettelægge og forme forløbet, så udfordringen passer til det enkelte menneske. Den tilgang flugter fint vores værdier og falder helt i tråd med Handicap Konventionen. Uddannelse og arbejde som rettigheder.

74 Del III - 2 Tilbuddet gælder alle. Forløbet tilrettelægges individuelt og udarbejdes sammen med borgeren. Vi peger særligt på de mange borgere, der ikke magter det ordinære uddannelsessystem og som ofte har få erfaringer/ eller dårlige ditto med formelle læringssystemer. Gennem erhvervelse af kvalifikationer mener vi også at uddannelse inkluderer væsentlige dannelses-aspekter. Sigtet er at Uddannelsesprogrammet understøtter borgerens muligheder i processen fra beskyttet til støttet beskæftigelse – hvor det er muligt. Hvor vi mere eller mindre selv kan udforme vores uddannelser er vi afhængige, når vi taler arbejde. Det skal naturligvis ikke stå i vejen for bestræbelser på inklusion.

75 Del III - 3 For andre vil uddannelse sikre flere, nye kvalifikationer indenfor rammerne i vores arbejdsfællesskaber – eller i kombination med udplaceret arbejde (mentor) Uddannelsesprogrammet tager afsæt i uddannelse i et arbejdsfællesskab med en vejleder (værkstedsassistent) - men kan suppleres med in- eller eksterne understøttende praktikforløb og tilsvarende med supplerende kurser (evt. af obligatorisk karakter) Videre mener vi at uddannelse understøtter og bidrager til livskvalitet. Det kan være med hensyn til ”egen råderet” og muligheder for ”brydning af isolation” og på den måde leveres der et bidrag til ”et uafhængigt liv”

76 Del III - 4 Gennem uddannelse og vejledning sættes der fokus på betydende relationer i læringen. Det gælder blandt andet: dialog, kommunikation og samarbejde – men også andre. Her mener jeg at der ligeledes vil være tale om betydning/refleksion - også i forhold til den personlige udvikling . Muligheder for øget indflydelse på eget forløb har gode kår i indenfor rammerne af uddannelses-programmet og vi søger at understøtte udviklingen fra deltagelse til ledelse af eget forløb. I det hele taget er bestræbelsen den at sikre enkle praksisbaserede uddannelsesforløb, der er i tråd med uddannelsesstedets arbejdsmåder og –former.

77 Del III - 5 Med den udvikling er der over en årrække sat fokus forskellige steder (idet det bagvedliggende pædagogiske udredningsarbejde) Aktuelt ved det solidariske aspekt ved læringen – ved recovery og ved uddannelse som psykosocial rehabilitering Uddannelsesprogrammet hjælper desuden i forhold til åbning til omverdenen – gennem udplaceret praktik og ved deltagelse i anden undervisning og kurser af ekstern karakter. Måske og forhåbentlig endda et bidrag til personligt at opsøge nye sociale/læringsmæssige sammenhænge.

78 Pejlemærker Mennesket først – uafhængigt liv
Det er muligt at få det bedre Fra deltagelse til ledelse – i uddannelse og arbejde Fra beskyttet til støttet beskæftigelse

79 Pejlemærker 2 Forsat fokus på Den svages ret
Forsøg på brydning af isolation Medvirke til udvidelse af råderet Fælles genstandsmæssiggørelse

80 Pejlemærker 3 Solidarisk læring
Sociale grundlag i undervisning og uddannelse Undersøgelse af relationer (II) Undersøgelse af arbejdets psykologi (II) Uddannelse set gennem: både dannelse, faglig didaktik, socialpædagogik, -psykiatri og specialpædagogik - sammenhænge

81 Pejlemærker 4 Fra værkstedsarbejde til arbejdsfællesskaber
Mere fokus på praktik og sammenhæng med læreplads (arbejdsfællesskab) Mere brugerinvolvering i innovation af uddannelserne Fortsat prioritering af videnspredning og deling

82 DEL III Udfordring: Se de næste par sider Praksis – teori Teoriudvikling

83 SOME IMPORTANT LEARNING RELATIONS
Work Activity: hand  and then brain. Oneself interested  non profit Dispose  yield. Psychology of work  (then) social psychology ENGELSTED (1984) Profession Idea  production (labour)  work .Right of disposal  depent on Care linked to and derived from work and profession KIRKEBÆK, DUNKER BERTELSEN, BERTELSEN (1992) Cooperation Cooperation as a categorical imperative KANT KANITZ (1923) BERTELSEN (2000) Dialog Meaningful dialogue – friendship - empathy SPINOZA BAKHTIN (2005) JANTZEN (1990, 1992) Communication Interaction between persons, exchange of information in order to coordinate and combine effort to establish relations and reach common goals LISINA (1989) Learning Zone of proximate development – scaffolding; situated learning – Activity new apprenticeship - expaned learning activity HEGEL VYGOTSKIJ VERESOV (2005) COLE (2003) KVALE (2003) ENGESTRÖM (2005) ↕ ’The Other’: Common vs. isolation (disability - idendity) Weakness vs. self administration Dependence vs. autonomy  both. Relations  contribution, Asymmetric relations, but still with a common cause - User - led – education and Bildung

84 Tak for opmærksomheden
mere information  johnbertelsen.dk 