Literacy-pædagogik i børnehave og indskoling

Præsentationer af emnet: "Literacy-pædagogik i børnehave og indskoling"— Præsentationens transcript:

1 Literacy-pædagogik i børnehave og indskoling
Gentofte Kommune Temadag: Tidlig sprog- og skriftsprogstilegnelse Torsdag den 27. september 2012 Stig Broström Aarhus Universitet Institut for Uddannelse og Pædagogik – DPU Forskningsenheden Barndom, Læring & Didaktik

2 Dannelsesidealet - demokrati
Starte med det visionære og perspektivrige inden man konkretiserer, inden læreplansarbejdet begynder Dannelsesidealet er primat – Wolfgang Klafki, 2001 Den demokratiske dimension udgør en central del af dannelsesidealet og udtrykt i formålet

3 Dannelsesidealet - demokrati
Folkeskolen skal… bidrage til at eleverne får ”tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle” ”forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati” Barnet som deltager FN konvention om barnets rettigheder Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar, forståelse for demokrati … udvikle selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber

4 Et aktivt sprogsyn - deltagelse
En socio-lingvistisk sprogforståelse bygger på en kontekstuel, kropslig, emotionel gestikulær og mimetisk interaktion mellem barnet og andre mennesker – og trangen til at høre til Tomasello, 2006; Goldin-Meadow, 2003, 2009 Hertil kommer verbal- og skriftsproget Tomasello, 1986, 2003; Tomasello, Carpenter, & Liszkowski, 2007 Børn lærer mundtligt og skriftligt sprog samt kommunikative kompetencer gennem deltagelse i fællesskabet, - ved at indgå social virksomhed, i interaktion, i samtale, i tekstudveksling…

5 Sproget er overalt i hverdagssamtaler, dialoger
i litteraturen: oplæsningen – læsning sammen med børn i fortællingen i legen i tegningen i faglige samtaler Hvor bliver vandet af? Er græsset også grønt om natten? Hvordan begyndte verden?

6 Hverdagssamtalen - dialogen
En samtale er en sproglig interaktion mellem to eller flere deltagere med samme mentale fokus - fælles opmærksomhed, afgrænse, fokusere Ninio & Snow, 1996 Man forhandler ordenes betydning og fortolker hvad den anden mener Wells, 2007 Her udvikles gensidig forståelse, egen forståelse skærpes, man afprøver andres Lindell, 1998 Man producere mening (viden) Vygotsky, 1978; Bruner, 1999; Dyste, 2001

7 Hverdagssamtalen - dialogen
Sprog i hverdagssamtaler er det mest centrale medierende redskab mhp sprogudvikling Vygotsky, 1978; Wertsch, 1995, Gjems, 2011, Dyste, 2001 Intersubjektivitet, en gensidig symmetrisk anerkendende væremåde Den flerstemmige dialog; dynamisk og mangfoldighed af stemmer – stemmer i konflikt Baktin, 1991; Budwig m.fl. 2000; Wertsch, 1985 Gennem ordrige dialoger udvikles en dybere forståelse af ethvert fænomen Bakhtin, 1991

8 Sproget i hverdagssamtalen
De professionelle anerkender børnenes sproglige formåen men udfordrer den Retter ikke børnene sprogligt, men gentager børnenes udsagn sprogligt korrekt, fx Pias far Tilstræber dialog, mange replikskift, fx cirkus Skaf tid: Sørg for at gå ad alle bivejene, og sløse med tiden Brenifiler, 2004, s. 17 Dialog, ikke ”pædagogisk” udspørgen, men tale om noget meningsfuldt – fastholde børns undren

9 Sproget i læsning med børn
Kommunikationen i hverdagslivet er ofte ikke nuanceret nok (kommandosprog, Kjertmann) Derfor skabe sproglige mættede situationer, fx fortælle vittigheder, gåder Hvad er det for en pind der driller? Hvorfor skulle den lille sky i skole? - læsning, udvælge bøger med særlig kvalitet Efter Halfdan Rasmussen, Jens Sigsgaard hvem så? - Strid: Mormors gebis; Mustafas kiosk - Sebastian Klein: Mig, en haj og onkel Kaj - Marianne Iben Hansen og Hanne Bartholin: Axel elsker biler

10 Sproget i læsning med børn
Tre oplæsninger på en uge - samtale Børns ekspressive ordforråd øges; evne til samtale om litteratur Whitehurst et al. 1988 Fonologisk opmærksomhed, at kunne skifte fokus fra hvad et ord betyder til hvordan det lyder Whitehurst, Epstein et al. 1994 Dansk: Mette Nygaard Jensen; Lotte Salling; Broström, de Lopez & Løntoft

11 Sproget i læsning med børn
Opfølgende kreative- æstetiske aktiviteter Forskning viser, at rolleleg, voksnes fællesleg med børn og genfortælling og egen historiefortælling har indflydelse på børns kommunikative færdigheder og evne til at producere komplekse sætninger Tilsvarende effekt har æstetisk-narrativ virksomhed som at tegne og male fx rammeleg Broström, 1995; æstetisk leg Gunilla Lindqvist 1995;, scripted play / play world Andersen, 2005 og Baumer, Ferholt & Lecusay, 2005

12 Æstetisk virksomhed Mennesket lærer ifølge Bruner gennem:
Intellektuel virksomhed og æstetisk virksomhed Æstetiske virksomheder og læreprocesser er narrativ konstruktioner af virkeligheden leg, drama, male- og tegne, teater, sang, fiktionslitteratur, historiefortælling og meget andet

13 Narrativ virksomhed At lege, tegne og fortælle osv. er at konstruere, at fremdrage noget, og overse andet – og skabe et plot Vi husker og forstår først noget, når vi har fortalt det – gengivet det narrativt Narrative ytringer skaber mening dvs. læring og identitetsskabelse Tre narrative mønstre: Begyndelse, midte, afslutning Balance, uro, ny balance Fortællingens elementer (personer, handling, mål, scene osv.) Bruner, 1999; Broström, Jensen de Lopez & Løntoft, 2012

14 Sproget i litteraturen
Efter læsningen, litteratursamtale: Var der noget i historien, som du godt kunne lide? Var der noget, som du ikke kunne lide? Var der noget, som du undrede dig over? Var der noget i historien som du kunne genkende fra andre historier? Chambers, 1994

15 Litteratursamtale og tegning om “Den frygtelige fisk”
LIDE at den døde, for den slugte mennesker den ville sikkert sluge flere mennesker at menneskerne kom ud og så ikke mere at drengene dræbte fisken at moren og de tre søskende kom ud IKKE LIDE at katten blev slugt at fisken skulle skamme sig at menneskerne blev spist, men de blev ikke tygget på jeg synes det var rigtigt synd for katten

16 Var der noget du undrede dig over?
det var mærkeligt, at de glemte at fisken var derude at moderen og døtrene glemte at fisken var der den var lige så hurtig som en racerbil jeg undrede mig over, at fisken var så stor at der var en der stikkede op af vandet (fiskens halefinne) at drengene ikke angreb bagfra man kan jo ikke trække vejret inde i sådan en stor fisk

17 Sproget i fortællingen
Med de yngste børn: Fortælling med visuel støtte

18 Sproget i fortællingen
Fortælleterninger Det var engang en gammel dame Hun kørte i en raket Den fløj så hurtigt, at hun begyndte at græde Sprogterninger fra Gonge

19 Sproget i fortællingen
Malou beder om at få fjernsynskassen ned fra hylden. Hun vil gerne lege TV-Avisen. Malou sidder i kassen, de andre børn sætter sig foran og kigger forventningsfuldt. Malou er lidt genert, men så starter hun: "God aften, det er TV-avisen. Det bliver regn og storm", hun griner lidt. "I dag er det mandag, så er det legetøjsdag, jeg har min kanin med og nu vil vi gerne fortælle en historie". Pludselig siger hun: "Nej der er en vigtig meddelelse: I skal huske at sige til jeres forældre, at I ikke skal have madpakke med i morgen, for vi skal til fødselsdag". Hun har nu helt glemt, at hun sidder i kassen.

20 Mundtligt og skriftligt sprog i fortællingen
Der var engang en ulv Som boede langt væk fra sin mor Så kom faren Og så gik de hjem til moren Så er den bare slut Freja 4 år Narrative mønstre Begyndelse – midte - afslutning Balance – uro – ny balance Fortællingens elementer (personer, handlinger, mål, scene, midler) Broström red Sagofärden

21 Mundtligt og skriftligt sprog i fortællingen
Drengen gik op på skihoppet Det var højt oppe i luften Han var lidt bange men hans far vinkede Så susede han ned ad bakken hvor hans far stod Og næste morgen fløj de hjem med flyveren Oskar 5 år

22 Skriftsprog i legen Rolleleg og rammeleg med funktionelle skrive- og læsematerialer (menukort, regninger, skilte, bødeblokke, receptblokke m.v.) James Christie Leg i købmandsforretning og posthus (åben-lukket skilt; tegner penge) En gruppe børn laver skattekort

23 Skriftsprog i leg Alberte 3 år bestiller pizza i leg August 2,5 år har i legen skrevet til sin morfar

24 Skriftsprog i tegningen
Børn laver tegneserier Børnehuset Danmark-Amerika, Lyngby-Tårbæk Kommune

25 Skriftsproget er der hele tiden
Børn laver mad – og skriver bordkort Børnehuset Rosenlyst, Lyngby-Tårbæk Kommune

26 Fasthold visionen ”Hvis den rejsende, der bestiger et bjerg på vej mod en stjerne, i alt for høj grad lader sig opsluge af opstigningens problemer, risikerer han at glemme, hvilken stjerne han går efter. Hvis han efterhånden kun går for at gå, kommer han ingen vegne”. Antoine de Saint-Exupéry

27 Anders Skriver Jensen. Stig Broström, Kristine Jensen Stig Broström
Anders Skriver Jensen Stig Broström, Kristine Jensen Stig Broström de Lopez og Jette Løntoft