Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Kilde: http://online. nwf Dette power point kan fint supplere læsningen af side 26-31 i elevbogens kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Undervejs.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Kilde: http://online. nwf Dette power point kan fint supplere læsningen af side 26-31 i elevbogens kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Undervejs."— Præsentationens transcript:

1 Kilde: http://online. nwf
Dette power point kan fint supplere læsningen af side i elevbogens kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Undervejs er det indsat links til relevant uddybende materiale i notefelterne. Til præsentationen hører også en lærervejledning (på engelsk), der ligeledes kan downloades fra Fra guiden: The presentation is intended for 5th – high school grade students.The slides showcases the most common questions for this age group on the topic of global warming. You may find more information in the talking points than you need for your group, but it is included for your edification as well as to cite the sources. This information is presented in Notes and Background boxes. Denne præsentation er oversat og bearbejdet efter den engelske version af Anne Hansen, CASE (maj 2011)

2 Hvad er global opvarmning?

3 Hvordan global opvarmning virker
Carbon Dioxide (CO2) Se også her (elev): Animation af drivhuseffekten- The Global Carbon Project (GCP) was established in 2001 in recognition of the enormous scientific challenge and fundamentally critical nature of the carbon cycle for Earth sustainability. The scientific goal of the project is to develop a complete picture of the global carbon cycle, including both its biophysical and human dimensions together with the interactions and feedbacks between them. Læs mere (lærer): ‘Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet' (pdf) - Aktuel Naturvidenskab 2007, nr. 4, s Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Fossile brændstoffer (olie, kul, naturgas)

4 Eksempler på drivhuseffekten
Solens energi trænger gennem bilens ruder. Energien (varme) bliver fanget inde i bilen og kan ikke slippe tilbage ud gennem ruderne. Derfor bliver der varmt inde i bilen.

5 “global opvarmning” og “klimaændringer”?
Hvad er forskellen på “global opvarmning” og “klimaændringer”?

6 Forskel GLOBAL OPVARMING er stigningen i Jordens
overfladetemperatur på grund af ophobningen af drivhusgasser i atmosfæren KLIMAÆNDRINGER er en mere generel term, der refererer til længerevarende ændringer i klimaet, inklusiv gennemsnits- temperaturer og mængden af nedbør.

7 Konsekvenser af global opvarming
Stigende havniveau Højere temperaturer Ændrede levevilkår for dyrearter Ændrede vandressourcer Læs mere (lærer): 'Klimaændringer de seneste 150 år' (pdf) - Aktuel Naturvidenskab 2007, nr. 4, s Artiklen giver en oversigt over, hvad der konkret er blevet registreret af klimaændringer såvel globalt som i Danmark. Se også film om klimaforandringerne (elev): Klimaforandring på Google Earth Udforsk de potentielle påvirkninger af klimaforandringen på Jorden, og få mere at vide om mulige løsninger på tilpasning og afhjælpning. Udarbejdet i forbindelse med FN's Klimakonference (COP15) i København i december 2009.

8 Hvad er beviset for, at der er global opvarming?
Læs mere (lærer og elev): ‘Klimaet HAR ændret sig’ - Bionyt - Videnskabens Verden nr. 129

9 Portage Gletsjeren Alaska 1914 2004
National Geographic provides an interactive map with expected impacts of climate change in various regions. Students can click on specific locations on the map to learn about these impacts. Photos: NOAA Photo Collection and Gary Braasch – WorldViewOfGlobalWarming.org

10 Coloradofloden Arizona Juni 2002 December 2003

11 Det arktiske ishav Kilde: Læs mere (lærer): ‘Det iskolde overblik' (pdf) - Aktuel Naturvidenskab 2010, nr. 2, s. 6-9 I 2005 gik den europæiske issatellit CryoSat tabt ved opsendelsen. Nu er dens afløser på plads i rummet og snart klar til at lave nøjagtige målinger af polarisens tykkelse. ’lndlandsisen sveder' (pdf) - Aktuel Naturvidenskab 2008, nr. 2, s Afsmeltningen af den grønlandske indlandsis var i år 2007 større end på noget andet tidspunkt gennem de sidste 10 år. Det viser nye modelberegninger. 'Det frosne hav' (pdf) - Aktuel Naturvidenskab 2007, nr. 4, s Udbredelsen af havis ved Nordpolen svinder i disse år med et areal svarende til Danmark om året. Dette skyldes til dels global opvarmning, men også naturlige variationer i Atlantens strømsystemer. 1979 2007

12 Hvorfor er der global opvarming?

13 Afbrænding af fossile brændstoffer
Drøft med eleverne, hvordan CO2 bliver dannet (forbrænding af carbonholdige materialer) og at en energikilde ikke kan udlede CO2, med mindre den indeholder carbon. Forurening fra kul, naturgas og olie Pollution from coal, natural gas, and oil Pollution from coal, natural gas, and oil

14 Hvornår begyndte den globale opvarmning?

15 Global Atmosfærisk koncentration af CO2
Se også (elev): Animation over udviklingen i atmosfærens CO2-koncentration fra år tilbage indtil 2009 Fra Earth System Research Laboratory ved U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA)

16 Hvordan måler man global opvarmning?
Læs mere (lærer): 'Climate Change: Past, Present, and Future' (pdf) - Eos, 14 September 2010, 91(37):

17 CO2- målinger før1958 - Antarktis
Data fra iskerner Læs mere (elev): 'Danske forskere: Istiden sluttede på ét år' (pdf) - Ingeniøren, 20. juni 2008, 1. sektion Ved at analyse iskerner skaffer forskerne sig ny viden om klimaet over årtusinderne. YouTube (elev): ”Iskerneboringer i indlandsisen - en kilde til viden om klimaet” Økolariet | 2. nov 2009 | Film om Københavns Universitets projekt North Grip, hvor danske forskere har boret i indlandsisen for at finde data om klimaet og atmosfærens sammensætning helt tilbage til ca år før vor tidsregning. CO2- målinger før Antarktis

18 CO2 Atmosfæriske målinger
Se og læs mere (elev og lærer) fx se dagens CO2-måling fra observatoriet: CO2-målinger siden 1958 – Mauna Loa, Hawaii

19 1000 års CO2 og global opvarming
Temperatur (Nordlige halvkugle) CO2-koncentrationer Grader Celcius stigning Parts Per Million 1000 1200 1400 1600 1800 2000 1000 1200 1400 1600 1800 2000 År År

20 Global opvarming: Tid til handling

21 Vores energiforbrug stiger
Tilpasset efter Nathan Lewis, Denne figur viser den forventede udvikling i verdens samlede energiforbrug og de forskellige energikilders forventede bidrag frem mod år 2100 ved 'business-as-usual', dvs. uden CO2-begrænsende initiativer.

22 Scenarier for CO2-stabilisering
Tilpasset efter Nathan Lewis, De følgende slides viser, hvor stor en andel af vores samlede energiforbrug, der skal dækkes af vedvarende energi for at holde CO2-koncentrationen på et givent niveau. Bæredygtig energi og atomkraft er slået sammen til et grønt felt, da begge dele er CO2-neutral energi (når man ser bort fra produktionen af installationerne). I dag er koncentrationen af CO2 i atmosfæren <390 ppm (parts per milion). Ifølge FNs klimapanel (IPCC) må CO2-koncentrationen ikke komme over 450 ppm, hvis vi skal holde den globale opvarmning på max 2,1 grader. Som grafen viser, vil dog praktisk taget været umuligt, da andelen af vedvarende energi i verdens samlede energiforbrug i givet fald skulle udgøre %. I dag udgør vedvarende energikilder under 10%. Læs bla. her:

23 Hvad gør vi for at sænke vores CO2-udledning?
Læs også (lærer): 'Kendt teknologi skal knække CO2-kurven' (pdf) - Aktuel Naturvidenskab 2008, nr. 6, s Hvordan knækker vi CO2-kurven? Artiklen gennemgår, hvor langt vi er kommet med de kendte energiteknologier, og hvordan disse kan bidrage til at reducere CO2-udledningen. 'We Cant Get There From Here' - Newsweeks Education Site, 13. marts 2009 "The IPCC... said in 2007 that "currently available" technologies and those on the cusp of commercialization can bring enough zero-carbon energy online to avoid catastrophic climate change In the opposite corner is the US Department of Energy, which in December concluded that we need breakthroughs in physics and chemistry that are "beyond our present reach" ...." Vindkraft Solkraft Bølgekraft

24 Hvad gør vi for at sænke vores CO2-udledning?
Under slide kan man tale med eleverne om de forskellige former for energi, og hvordan de er dannet. Fx er strøm fra vindmøller produceret ved at omdanne vind (bevægelsesenergi) til elektrisk energi i vindmølleturbinen. Bevægelsesenergien er opstået ved, at solenergien (strålingen) har varmet luft op og derved skabt bevægelse af varm luft (opad) og kold luft mod det derved opstået lavtryk = vind. Biomasse indeholder kemisk energi, der er dannet i fotosyntesen ved hjælp af energi fra Solen. Bølger opstår pga. vinden og er derfor oprindeligt (ligesom vindenergien) solenergi. Se også film 2 ”Energi skifter form” (http://www.energi.case.dtu.dk/English/Film.aspx#film2) sammen med eleverne og lad dem læse kap. 1 s Eleverne kan også diskutere forskellen mellem CO2-udledende (fossile brændstoffer), CO2 neutral energi (biomasse, der optager og udleder samme mængder CO2), og energikilder der slet ikke udleder CO2 (solenergi, vindenergi, vandkraft, kernekraft, når man ser bort fra CO2-udledningen under produktion af installationer og værker). Billede kraftværk: Nuclear power plant in Cattenom, France Biomasse Jordvarme Kernekraft

25 Hvad gør vi for at sænke vores CO2-udledning?
Bedre udnyttelse af brændstof Biomasse Brændselsceller

26 Vi kan stoppe global opvarmning!
Forskere er enige om at det er afbrændingen af de fossile brændstoffer, der er skyld i den globale opvarmning. Eftersom disse brændstoffer forbrændes for at skaffe energi, og vi alle sammen bruger energi, betyder det, at vi også alle sammen kan være med til at reducere brugen af de fossile brændstoffer og dermed bremse den globale opvarmning. Det kan vi gøre ved at bruge mindre energi og ved at bruge vedvarende energikilder.

27 Hvordan kan du hjælpe med at løse problemet?

28 Enkle ting, du kan gøre Sluk computer og tv, når du ikke bruger dem.
Tag kortere brusebade. Det kræver energi at varme vand op. Sluk lyset, når du forlader et rum. Køb frugt og grønt der er dyrket i Danmark Gå eller cykl, istedet for at bede om en køretur Her kan man tale med eleverne om, at selvom det er vigtigt, at vi alle gør noget, får det størst betydning, hvis verdens lande går sammen om en indsats. Atmosfæren er ikke opdelt efter landegrænser, og hvis mange og store lande fortsætter deres CO2-forurening, får Danmarks CO2-begrænsninger i praksis ikke den store betydning. MEN vi kan være foregangsland og vise verden, at det kan lade sig gøre at bevare velstand og velfærd samtidig med, at vi begrænser vores CO2-udledning og bruger vedvarende energikilder. Desuden kan Danmark stille sig i front for den teknologiudvikling, som skal til for at udnytte vedvarende energi og samtidig sikre en stabil og rigelig energiforsyning. Genbrug Bliv forsker! Og vær med til at løse klimaudfordringerne.

29 © National Wildlife Federation, 2007


Download ppt "Kilde: http://online. nwf Dette power point kan fint supplere læsningen af side 26-31 i elevbogens kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Undervejs."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google