Informationsteknologi & miljø

Præsentationer af emnet: "Informationsteknologi & miljø"— Præsentationens transcript:

1 Informationsteknologi & miljø
HD 1.del – lektion 6 Informationsteknologi & miljø Peter Lynggaard Driftsøkonomi kapitel 18-19

2 Forandringer Konkurrencedimensioner Produktionsstrukturer
Informationsteknologi Internettet Vidensvirksomheder

3 Konkurrencedimension
Vurderingsdimensioner virksomhed Markedsandel Vækst i salg/omsætning Vækst i indtjening Producentdimensioner Omkostninger/priser Kvalitet Tid Udviklingshastighed Produkdesign Fleksibilitet Viksomheden skal altså både være markeds-, konkurrence- og rentabilitetsorienteret, BSC mulig løsning.

4 Produktionsstrukturer
Tidligere Nu Produktionsstrategi Homogen masseproduktion Fleksibel specialisering Produktionsstruktur Samlebåndsproduktion Teamorienteret produktion Koncept Rutinebaserede enkle koncepter Komplicerede, netværksbaserede systemer Medarbejderkval. Få kvalifikationskrav Høje kvalifikationskrav, fleksibel beskæftigelse

5 Informationsteknologi
IT gør det nemmere at kommunikere og at distribuere information IT gør det nemmere at kopiere information IT gør det nemmere et gemme store datamængder IT er et værktøj, som kan bruges til at frembringe billigere, bedre og nye produkter. IT-teknik, herunder specielt internettet, er et hurtigt, billigt og effektivt værktøj til at forbinde geografisk adskilte virksomhedsenheder. IT gør, at grænsen mellem producent og konsument udviskes IT øger muligheden for at udnytte tilgængelig viden.

6 Internettet En virtuel virksomhed er en IT-baseret organisation uden fysiske grænser World Wide Web Business to Business (BTB) Business to consumer (BTC) Business to employee

7 Vidensvirksomheder Traditionelle, masseproducerende virksomheder
Videnbaserede virksomheder Ensartede, rutineprægede opgaver Uensartede opgaver. Viden- og netværksbaserede løsninger Værditilvæksten baseret på fysisk bearbejdning Værditilvæksten baseret på indsamling, bearbejdning og videregivelse af viden/informationer Fysisk vareflow Digitalt informationsflow Viden om kunder fås gennem markedsundersøgelser Viden om kundeønsker fås gennem direkte kontakt og samarbejde Kundepåvirkning gennem salgsfremmende indsats Kundepåvirkning gennem kvalitet i opgaveløsningen Langvarig kundeloyalitet mulig Kunderne Illoyale med trang til individuelle udsøgte løsninger Monetære styremål er dominerende Ikke monetære mål er dominerende Aktiverne er materielle og består af bygninger mv. Aktiverne er immaterielle og består af viden.

8 Årsrapportens indhold
Formel på side 117 Trediegradsligning

9 Årsrapportens indhold ift klasse
Klasse B Klasse C Klasse D Lovpligtig • Ledelsespåtegning • • Revisorpåtegning • Ledelsesberetning • Redegørelse for anvendt regnskabspraksis • Balancer • Resultatopgørelse • Egenkapitalopgørelse • Pengestrømsopgørelse • Noteoplysninger Frivillig Supplerende beretninger (valgfrit) (•) • Videnregnskab • Miljøregnskab • Socialt regnskab • Etisk regnskab • Øvrige supplerende beretninger Indsendelsesfrister til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 5 mdr. 4 mdr.

10 Anlægsaktiver Materielle værdier Varebeholdninger
Ressourcer Anlægs- kapital Finansiel kapital Viden- kapital Anlægsaktiver Materielle værdier Varebeholdninger Tilgodehavender Synlige Værdipapirer Likvide beholdninger Kundetilfredshed Immaterielle værdier Virksomhedens omdømme (dens image og varemærke) Usynlige Medarbejdertilfredshed Innovationsevne Leverandørrelationer Systemer, Ledelse

11 Miljøinteressenter

12 Miljøpolitik Vi vil tilstræbe at belaste det omgivende miljø mindst muligt ved at: Udvikle miljømæssigt forsvarlige processer Bruge renere teknologi Minimere vores forbrug af energi og råstoffer Substituere i r5etning af råstoffer, der kan reproduceres Vælge miljøhensynsfulde leverandører af råstoffer, produkter og serviceydelser Øge holdbarheden af produkterne Gøre produkterne genanvendelige eller nedbrydelige Reducere mængden af skadelige affaldsstoffer og om muligt helt undgå dem Vælge emballageformer der reducerer affaldsmængden eller som kan recirkuleres Uddanne og motivere medarbejdere til at tage miljøhensyn Udbygge miljørapporteringssystemer Lave “grønt” regnskab, gælder jernstøbeier, skibsværfter, akkumulatorfabrikker, asfaltfabrikker, kemiske fabrikker mv.

13 Miljø input & output Ønskede inputfaktorer : Positiv indvirken på den naturlige omverden, ex. genbrug af affaldsprodukter Neutrale inputfaktorer : Ingen indvirken – ex. reproducerbare varer Uønskede inputfaktorer : Negativ indvirken på naturlige omverden, forbrug af træ fra regnskovene Ønskede biprodukter : Biprodukter der gavner den naturlige omverden, affaldstræ til opvarmning Uønskede biprodukter : Biprodukter der skader den naturlige omverden, giftige stoffer, spildevand mv.

14 Miljøorienteret kædebetragtning
Eksempel 2 – omkostningsminimering på substitutionskurven Eksempel 3 – Substitutionskurver og omkostningskurver

15 Remanufacturing/Genfremstilling
Leverandør Produktion Bruger Affald Reuse/Genbrug Deponering Forbrænding Remanufacturing/Genfremstilling Recykling/Genanvendelse af materialer

16 Recykling af resourcer
Ressource- beredstilling Komponent produktion Montage Distribution Levering Service Renovering Genbrug Genanvendelses − processer Recykling af resourcer Redistri- bution Hoved- eftersyn Ophør Eftersyn Opgradering Redistri- bution Demontage Ophør Redistri- bution Bort- skaffe Bearbejd- ning Demontage Adskillelse Sortering Ophør

17 ”Fisken med de to haler”
Analyse Af problemrelevante afsnit Konk. PF Problemformulering, herunder : Problemstilling Hvorfor er det et problem ? Problemafgænsning Metode Afsnitsbehov Fuldkommen defineret problemformulering Konklusion, herunder Svar på problemformulering Hvad betyder konklusionen Videre implikationer

18 Næste lektion 7 Vi tager hul på kapitel 5, som vi gennemgår i 2 omgange. Til næste lektion læses fra side 65 til side 85 (indtil afsnit 5.5.) Den resterende del af kapitel 5 gennemgås d. 29. oktober Den 21. oktober laver vi evaluering af miniprojekt 1. Eksempel 3 – Substitutionskurver og omkostningskurver