Hvordan motiverer vi unge til at arbejde

Præsentationer af emnet: "Hvordan motiverer vi unge til at arbejde"— Præsentationens transcript:

1 Hvordan motiverer vi unge til at arbejde
med deres personlige problemer? Startkonference UUO 24. november & 1. december 2011 V. Psykolog Marianne Schøler Lind

2 Program startkonference UUO
08.30 – Velkomst og præsentation af programmet. Baggrund og rationale for Kognitiv Livsvejledning™ – Ungdomstendenser og Problematikker: ”Selvværd, Depression, Angst, Unge med anden etnisk baggrund end dansk etc.” Øvelse: Opstilling af problemfokus – Optimering af vejledersamtalen: Den kognitive grundmodel – Samtaleteknik: En lille lytteøvelse – Frokost – Den motiverende samtale/Sokratisk dialog ”Hvordan får vi de unge til at tage ansvar for egne problemer?” – Kaffepause – Øvelser i motiverende samtale – Opsamling på øvelse Intensive vejledningsforløb: Fokus – målsætning og proces – Afrunding, afklaring og diskussion

3 Livsvejledning Metodeudvikling
Kognitiv Livsvejledning Metodeudvikling Marianne Schøler Lind Kurser Foredrag Temadage Supervision Sorggrupper Børne og Ungegrupper Ryomgård Århus Hillerød Klinik, adm. og kursus Klinik Klinik

4 ”95% af enhver ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse”
Årligt modtager de danske børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger mere end 8000 henvisninger – svarende til 12-15% af hver fødselsårgang. Og tallene er stigende… De hyppigste psykiske sygdomme hos børn og unge er personlighedsforstyrrelser og tilknytnings- og adfærdsforstyrrelser.

5 Undersøgelse af frafalds-årsager
”Lavt selvværd, trivselsproblemer, familieanliggender og psykiske lidelser er i dag den største barriere for at gennemføre en ungdomsuddannelse.” Psykiatrifonden 30 juni 2011 58 % = Angiver psykiske & personlige problemer som hovedårsag. 18% = Manglende motivation og interesse 15% = Faglige problemer 2 % = Mangel på praktikpladser (Undersøgelsen er foretaget på landets erhvervsskoler)

6 Vejlederen skal være: Faglig opdateret jf. uddannelsernes krav, tilbud, nye regler, nye muligheder og meget mere. Det er der ikke så meget nyt i  Men vejlederen skal i dag også: Møde og støtte sårbare, vanskelige og udsatte unge i vejledningsopgaven. Iværksætte særligt samarbejde med andre aktører: Psykologer, socialrådgivere, faglærere etc. Og ikke mindst: Være klædt på til en udvidet vejledningsopgave på et meget personligt og følelsesmæssigt niveau. Men: Det må ikke være terapi!

7 Mennesket er en fremadrettet-fortidsbestemt-nutidighed
Modeller af Jan Tønnesvang Dvs. de kommer som en sådan lille fætter….

8 Guidelines for Kognitiv Livsvejledning: Model A og B
Indkredse Livsudfordringer Konkretisering 1. Skridt og mål

9 De 4 livsudfordringer = Traditionel kognitiv problemliste
Første skridt..? Aktuelt Selv-syn Hvordan støttes og udfordres jeg? Ønskeligt Selv-syn Hvordan vil jeg gerne støttes og udfordres? De 4 livsudfordringer = Traditionel kognitiv problemliste Model for Livsbanevejledning Jan Tønnesvang Se mig som den jeg er Lad mig høre til ligesom dig Giv mig passende udfordring Vis mig hvem/ hvad jeg kan blive Aktuelt Selv-syn Hvordan ser jeg mig? Aktuelt Selv-syn Hvordan ser jeg mening og fremtid? Den unges navn Ønskeligt Selv-syn Hvordan vil jeg gerne se mig? Ønskeligt Selv-syn Hvordan ønsker jeg at se mening og fremtid? Første skridt..? Første skridt..? Identificerer spændingsbuen mellem de grundlæggende eksistensmodaliteter – Deri ligger i sig selv et apolitisk argument for, at det er forholdet mellem fællesskab (communion) og individualitet (agency), der skal forvaltes. Der er tale om en spændingsbue. Påpegning af den grundlagsbestemte relevans af at tematisere forholdet mellem pligt- og rettighedskultur (som Henrik Jensen gør i bogen Rødder) Aktuelt Selv-syn Hvordan oplever jeg at høre til? Ønskeligt Selv-syn Hvordan vil jeg ønske at høre til? Første skridt..? 2009

10 Hvilke vanskeligheder ses særligt blandt unge i dag?
Vold og aggression Dårlige konfliktløsnings- og kommunikations strategier Vanskeligheder ved at læse sociale samspil og deltage aktivt i sociale sammenhænge. Livsstils problemer & Dårlig skoletrivsel Misbrug: Alkohol, stoffer, selvskade ”Zapper kultur” Psykiske lidelser: Fx depression og angst Lavt selvværd Andet?

11 Udviklingspsykologi Basale barndomsbehov: Sikkerhed
Tryg base, forudsigelighed Kærlighed – næring – opmærksomhed Accept – ros Empati Vejledning Validering af følelser og behov Og hvad sker der så hvis man ikke har fået dette?

12 ”Mange flere unge oplever psykiske problemer og kriser i dag”?
Identitetsskabende: Netop på grund af ungdoms-kulturen er det faktisk fedt og tjekket at ”lide af noget” Mange unge fremhæver, og måske ”dyrker” deres psykiske problemer. Mange unge bliver mødt – og får opmærksomhed, på deres sårbarheder, krise og sorg – ikke altid på styrker og ressourcer.

13 Hvordan tackler sårbare og udsatte unge deres behov?
Nogle unge søger sammen i marginalgrupper hvor de oplever sig som stærke og accepterede: Gruppeforholdet giver mulighed for identitet. Den unge modtager sikkerhed, tryghed, omsorg. Gruppen giver illusionen om selvstændighed og magt.

14 Nogle unge isolerer sig, trækker sig fra forpligtende sammenhænge og er meget svære at nå:
Laver undskyldninger og overspringshandlinger. Glider af ved forsøg på dialog: ”Der er ikke noget i vejen”.. ”Det er ligemeget…” Køber forsikringer.

15 Andre unge er opsøgende, appellerende og næsten grænsesløse:
Unge der fortæller om deres personlige problemer til hvem-som-helst… Og er især meget aktive på w.w.w

16 Depressioner hos unge Generel trist og apatisk sindstilstand
Nogle unge er mere hidsige og aggressive Social tilbagetrækning Kan ikke overskue dagligdags opgaver Vanskelig at motivere Misbrug Selvskade Selvmordstanker Vrede eller Afmagt Stress?

17 Angst: Social fobi, Generaliseret angst, OCD, m.m.
Social tilbagetrækning Opgiver ofte på forhånd – (vil gerne – kan ikke) Stort fysisk ubehag Vanskeligheder ved udførelse af opgaver Vanskeligheder ved uforudsete hændelser Behov for angstdæmpende strategier eller hjælpemidler (medicin, alkohol, stoffer) Forventningsangst medfører udvikling af sikkerheds- og/eller undgåelsesstrategier

18 Overudviklet adfærd ved angst
Undgåelse Sikkerhed Pjækker og bliver hjemme Aflyser aftaler i sidste øjeblik Har ”gode grunde” for ikke at deltage Får andre til at understøtte at de ikke kan Reagerer ofte voldsomt ved ethvert forsøg på at presse Drikker fx. meget vand Vil sidde nær døren eller bagerst Har ofte brug for rutiner og kan ikke være fleksibel Lukker kroppen og dækker ansigtet Søger mange svar og forsikringer ved forandringer

19 Unge med anden etnisk baggrund
Familiære hensyn og stigmata Kulturelle og religiøse forskelle Traumer eller sekundær traumatisering Tilhørsforhold – gruppeidentitet. Unge med anden kultur er ofte splittede mellem ”danske” holdninger og leveregler – og nogle helt andre de har fået med fra deres oprindelige hjemland (også selv om de aldrig har være der!) Men derudover er det fuldstændig de samme livsværdier, behov og adfærdsmekanismer der gør sig gældende

20 Unge med Personlighedsforstyrrelser.
Ofte store vanskeligheder i relation til andre Store selvværds problemer Vanskeligheder ved fastholdelse i opgaver Flytter ofte ansvaret væk fra sig selv og over på andre (verden) Laver mange konflikter med familie, venner, voksne Misbrug Selvskade/selvmords-tanker eller forsøg Kan være meget vanskelige at have i grupper med andre unge

21 Psykologiske fællestræk for unge der oplever vanskeligheder i livet:
Lavt selvværd (Hvad er jeg værd?) Dårlig selvtillid (Hvad kan jeg?) Diffus identitet (Hvem er jeg?) Diffus base (Hvor hører jeg til?) Diffus fremtid (Hvor skal jeg hen?) 5 faktorer der i høj grad inddrages i Kognitiv Livsvejledning

22 Optimering af samtaler med sårbare og vanskelige unge
Hvad giver mening for den unge? Hvad får den unge til at føle sig set og hørt? Hvad får den unge til at tage ansvar? Hvad får den unge til at reflektere? Hvordan hjælper man den unge til ændring af uhensigtsmæssig adfærd? Hvordan kan man lære den unge at blive en bedre problemløser?

23 Vigtige elementer i Kognitiv Livsvejledning
Problemliste - Problemfokus Dagsorden: Indhold & Siden sidst Undersøgelse/Udforskning/Dialog F.eks: N.A.T. - S/H – Beviser for/imod – Hindrende/Hjælpsomme Refleksion/Omstrukturering F.eks: Motivation: Vigtighed/Tro - Fordele/Ulemper Ny tænkning og ny adfærd = Nye mål

24 Non-specifikke faktorer Aftale og ansvar
Kontakt: Kontrakt: Non-specifikke faktorer Aftale og ansvar Tillid og mistro Tid, sted og rammer Udvikling: Undersøgelse: Ny tænkning –Ny adfærd Sokratisk dialog Første skridt? Udforskning og Udfordring

25 Opstilling af Problemfokus (Umiddelbart efter indledende samtale)
Hvilke problemer hindrer den unge i fastholdelse af uddannelsen? Lav en konkret liste Hvilke af disse tænker du som vejleder er den største forhindring for fastholdelse? Udvælg det problem på listen der i dine øjne har 1. prioritet Er den unge enig heri? Hvis den unge kunne svare, hvad ville han/hun vælge som 1. prioritet?

26 Problemliste: Hvilke problemer oplever du i dit liv lige nu? Lav en liste. Hvilken af disse vil du prioritere at arbejde med/løse først? Hvilket 1. delmål vil du sætte? Hvad er første skridt? Hvornår skal delmålet være nået? (f.eks. indenfor 14 dage) Hvad vil du gøre? (Konkrete adfærds og/eller tankeforandringer)

27 ”Kognition” betyder tænkning, erkendelse eller tolkning.
”Mennesker plages ikke af tingene, som de er … …men af den måde, de opfatter dem på”

28 Vigtige kognitive antagelser:
Alle mennesker har en unik forståelse af sig selv og den ydre verden Leveregler og Skemata =Vitaliseringsmodellen

29 Eksempler på Skemata ”Jeg er ikke god nok” ”Jeg dur ikke til noget”
”Jeg er uelsket” ”Andre er bedre, dygtigere, pænere..” ”Jeg bliver aldrig til noget”

30 Eksempler på Leveregler
”Jeg skal altid sørge for, at alle andre har det godt. Jeg er ikke selv så vigtig. Hvis andre har det godt i mit selskab – så synes de om mig og vil gerne være sammen med mig…” ”Hvis jeg laver fejl eller dummer mig – så vil folk tænke jeg er en total taber. Derfor skal jeg sørge for at alt er perfekt når jeg skal fremlægge.” ”Folk må ikke kunne se på mig jeg har det skidt – derfor lader jeg altid som om jeg er i godt (super) humør – selv om jeg er trist eller sur…”

31 Vi bekræfter dagligt vores antagelser ved at uddrage selektiv information
”Barnevognseffekten”

32 Vi indretter vores aktiviteter / adfærd / strategier så de stemmer overens med vores antagelser
Når man forventer et nederlag – så skal man nok finde ét!

33 Antagelsernes karakter vil afgøre, om de er funktionelle eller dysfunktionelle:
Dvs. Vores grundlæggende tænkning har stor betydning for vores relationer, trivsel, humør, energi, reaktioner, motivation m.m.m. – også i helt konkrete situationer.

34 Medfødte styrker/ Sociale relationer/ sårbarheder omgivelser
Erfaringer Vitaliseringsmodellen: Skemata: Positive (PS) og negative (NS) Leveregler: Funktionelle (FL) og dysfunktionelle (DL) (Måske udløsende hændelse) Aktivering af NS og DL = Livsudfordringer Forvrængning af enkeltsituationer Negative automatiske tanker (NAT) Krop Følelser Adfærd

35 Grundmodel i den Kognitive forståelse (bl. a. Beck, M. Mørch & N
Grundmodel i den Kognitive forståelse (bl.a. Beck, M. Mørch & N. Rosenberg 2005) Situation i omgivelserne Tanker Fysiologi, krop Følelser Adfærd

36 Det svære i samtalen! Bevare nysgerrigheden på ”trivielle” ting du har hørt 2000 gange før ”Du skal ikke vide – men få at vide….”

37 Det Rigtig svære i samtalen!
Undgå at problemløse! Farvel Mr. Og Ms. ”Fix-It”…

38 Sokratiske spørgsmål:
Undersøgende Nysgerrige Værdifri Fordomsfri Vejledende

39 Sokratisk Dialog En samtaleform der har til hensigt at få den unge til selv at formulere svar på sine problemer. Er udforskende, undersøgende og analyserende spørgsmål. Er spørgsmål der har til sigte at forandre og omstrukturere den uhensigtsmæssige tænkning/adfærd. Er ikke rådgivende = ”Hvis jeg var dig så..” eller ”Kunne du ikke…” Er ikke vurderende eller værdiladet = ”Du tager helt fejl når du tror” Omfatter ikke tolkning = ”Det handler vist mere om din mor…”

40 At motivere mennesker til forandring
Motivationssamtale Respekt for din viden Kræver Samarbejde Søger Frembringelse Autonomi (valgfrihed) Følelser i fokus Motivationen er der allerede Motto: ”Du er eksperten i dit liv” Traditionel rådgivning Jeg har ekspertviden Kræver Konfrontation Søger Undervisning Autoritet (intet valg) Information i fokus Motivationen skal fyldes på Motto: ”Hvis jeg var i dine sko”

41 Modstand og Ambivalens
Jeg vil og jeg vil ikke. (Stoppe med at ryge, drikke, begynde at motionere, spise sundt, passe min skole) ”Ja… men….” Ja – jeg vil gerne passe min skole. Men det er er svært, umuligt, jeg kan ikke komme op om morgenen, jeg synes også det er kedeligt, læreren er dum, de andre i klassen er trælse… Modstand mod forandring er ikke tegn på manglende motivation – men tegn på manglende tro på evnen til forandring.

42 …det helt afgørende er…
Man taler sammen om betydningen af en bestemt adfærd – alkoholindtagelse, stofindtagelse, overspisning, pengespil, tobaksrygning, slagsmål, pjæk… Med respekt og høflighed. Og ikke mindst med forståelse for, at den unge har grunde til at have sin ”problemadfærd”

43 Øvelse i grupper 45 minutter
Fokusperson: Vælg en ”dårlig vane” Vejleder: Indsæt på V skala hvor ps ligger i hhv. vigtighed og tro på egne evner Spørg ind til hvad der kan få tallene til at hhv. stige og falde Lav fordele/ulempe skema Vend tilbage til V skala og se om der er sket noget… I kan måske nå flere runder…

44 Arbejdspapir for gruppen
Overhold tiden: 35 min øvelse – 10 min evaluering/refleksion. Sørg for at skema-rytmen overholdes: 1: V skema 2: fordele/Ulemper. 3: Tilbage til V skema. Brug evt. motivationsnoter som inspiration Stop venligt ethvert forsøg på ”gode forslag” Notér de gode og åbne spørgsmål – og giv positiv feed-back til vejlederen

45 Modvilje til forandring
Husk på den baggrund den enkelte unge kommer med: Hvad er de ”vant til” ? Hvad har de aldrig oplevet? Hvad frygter den unge? Hvad er det værste der kan ske ved forandring? Hvad mister den unge?

46 Forandringer kan kræve:
Snak om passende kompensationer (Hvordan man slapper af, belønner sig selv, falder i søvn uden f.eks. hash, alkohol, computerspil) Sikring af opmuntring og anerkendelse fra omgivelser eller den unge selv. Snak om fremtidige risiko situationer – ”Tilbagefaldsforebyggelse.” (f.eks. eksamen, kærestesorg, fester etc.)

47 Opstilling af Målsætning
Vigtige pointer fra vejledningssamtalen – hvad er du blevet klogere på? Tanker Adfærd Vigtige værdier Hvilke første skridt er aftalt? Hvad skal du gøre? Og hvordan? Hvornår skal del-målet være nået? Hvordan gik det? Hvad har du nu lært? Hvordan var det? Hvad ses nu som næste livsudfordring der skal arbejdes med? Hvad er første skridt?

48 Kognitiv Livsvejledning
Kognitiv Livsvejledning handler ikke om at udvikle positive urealistiske tanker hos den unge – og Kognitiv Livsvejledning er ikke terapi. Én af de centrale elementer i metoder er arbejdet med at udforske tænkningen, så den bliver mere nuanceret, realistisk og selvunderstøttende – Og samtidig tydeliggør de værdier og fremtidsønsker, men også vanskeligheder og bekymringer, den unge har. Arbejdsteknikkerne fra klassisk kognitiv metode indlejres i metoden for at dæmpe belastende symptomer, så den unge hjælpes til at kunne håndtere f.eks. ubehag ved angst, eller negative automatiske tanker om sig selv.

49 Kognitiv Livsvejledning
Målet er, at den unge får flere konkrete handlemuligheder ift fastholdelse i uddannelsen. At kvaliteten af den følelsesmæssige oplevelse bedres, og at de skridt der er afgørende for den ønskede fremtid bliver mere håndgribelige. Samtidig viser samarbejdet med et bredt udsnit af fagskoler, gymnasier, handelsskoler, folkeskoler og særlige tilbud til sårbare unge: At vejlederen skal opleve sig klædt på til opgaven. Mødet med sårbare og frafaldstruede unge øger risikoen for stress, frustrationer og måske udbrændhed hos vejlederen. Derfor ser vi det som en rigtig god ”investering” at udvikle en klar, tydelig og effektiv vejledermetode.

50 Alle undersøgelser og forskningsresultater indenfor det socialpædagogiske og det psykologiske område viser gang på gang – ...At de eneste målbare resultater peger direkte på, at en tillidsvækkende og positiv relation mellem den unge og den behandlende er årsag til positive forandringer i vanskelige ungdomsliv… Tak for denne gang. Og rigtig god arbejdslyst med vejledningsopgaven 

51 God læsning ”Kognitiv Terapi – modeller og metoder”. Merete M. Mørch & Nicole Rosenberg ”Health Behavior Change.” Rollnick, Mason og Butler. 1999 ”Kognitiv Terapi i Praksis.” Berge T og Repål A Akademisk Forlag. ”At overvinde socialangst og generthed.” Butler G Forlaget Klim

52 ”At overvinde lavt selvværd – en selvhjælpsguide på grundlag af kognitive adfærdsteknikker.” Fennell M (2002) Forlaget Klim. ”Løsningsfokuserede samtaler.” Jong & Berg ”Motivationssamtalen”. Miller & Rollnick. 2002 “Motivationel Interviewing”. Miller W. R. & Rollnick S. 1991 ”Behandling af stress, angst og depression uden medicin eller terapi.” David servan-Schreiber. Gyldendal 2004. "Mindfullness - Ansvar, selvindsigt og fuld tilstedeværelse" Charlotte Mandrup - forlag People Press