Maleriforløb Kirsten Hyldahl 26.D.

Præsentationer af emnet: "Maleriforløb Kirsten Hyldahl 26.D."— Præsentationens transcript:

1 Maleriforløb Kirsten Hyldahl 26.D

2 Farvelære Primærfarver: Blå, Gul, Rød
Sekunderfarver: Grøn, Orange, Lilla Teritærfarver: Gulorange, Rødorange, Rødviolet, Blåviolet, Blågrøn, Gulgrøn. Komplementærfarver: Grøn – Rød, Orange-Blå, Violet - Gul

3 Farver - komplementærfarve: En farve der anbragt over for en anden, blandet af to primærfarver  på farvecirklen, fremtræder kraftigere eller lysere. Rød og grøn, blå og orange samt gul og violet er komplementærfarver. - lokalfarve: En bestemt genstands farve, set i dagslys og mod en hvid baggrund, uden omgivelsernes påvirkninger, som skygger og reflekser. - nuance: Den dominerende farve i en farveblanding eller i en blanding af en farve og hvidt, f.eks. "en blå nuanve" eller en "blålig hvid". - primærfarve: Blå, gul og rød. Farverne, hvoraf alle andre er frembragt, og som ikke kan blive opløst i andre farver. - sekundærfarve: En farve frembragt ved at blande lige dele fra to primærfarver. Blå og gul danner grøn, blå og rød violet og gul og rød orange. - signalfarve: Kraftig, iøjnefaldende farve, der danner stor kontrast til omgivende farvenuancer. - tone: 1) Den dominerende farve i et billede. 2) Denne farves forholdsmæssige lysstyrke eller mathed. - valør: Forholdet i et maleri mellem de tonale værdier, mellem farverne og mellem disse to elementer tilsammen.

4 Nonfigurativt maleri Det konkrete maleri: Det abstrakte maleri:
Ikke referende Stemning: farver som virkemiddel Individuelt hvad billedet kommunikere Det abstrakte maleri: Referende ”Titel” Kommunikere noget bestemt Symboler i abstrakt kunst: Dybde Tynde/lethed Balance Linjer – stram/blød Statisk/dynamisk bevægelse Spændinger mellem flader

5 Øvelser i 3-lags nonfigurativt maleri Mini-serie 1

6 Øvelser i 3-lags nonfigurativt maleri Miniserie 2

7 Øvelser i nonfigurativt maleri Miniserie 2

8 Nonfigurativt maleri

9 Nonfigurativt maleri med gouache og Neopastel
Vrede Glæde

10 Nonfigurativt maleri med gouache og Neopastel
Tristhed

11 Popart Enkelthed. Fokus på forbrugeren og samfundets udvikling
Realistisk Reklamer Kultur Skildre befolkningens dagligdag og en hyldest til forbruger-livet Modernismens formsprog er enkelt og har ingen dybde. Lenografi

12 Erfaringer med forskellige former for fedtfarve

13 Opgave i Pop art Stil: Pop art – stiliseret maleri
Emne: Transportmiddel Intro til pop art, visning af kunstens billeder Fotografere eller finde billede af transportmiddel Metode: overføre billedet på transparent Farvevalg – får givet overordnet palet – farveprøve Skitse – valg af egen palet Maleri på plade Fremlæggelse Ophængning - udstilling

14 Farveprøver til maleri

15 Maleri af fotografi

16 Kunstens billeder: Andy Warhol
Warhol bevægede sig fra reklame- og modeverdenen over i kunstverdenen i slutningen af 1950'erne. Gennem 1960'erne begyndte han at male berømte amerikanske produkter - herunder produkter fra Coca-Cola, samt suppeæsker fra Campbell. Han gik efterfølgende over til silketryk, idet han havde et ønske om ikke bare at afbilde masseproducerede genstande, men også at masseproducere kunsten i sig selv. Han lejede en hel stab for at kunne producere kunsten i The Factory. Warhol producerede desuden portrætter og reklamer på bestilling fra andre. Hans billeder har en klar inspiration fra reklame og tegneserier. Mange af hans værker drejer sig om USA og amerikansk kultur. Han malede penge, dollartegn, madvarer, kvindesko, kendte og avisudklip. Et kendetegn for Warhols malerier gennem 60'erne var repetition af motiver på store lærreder. Hans silketryk af Marilyn Monroe er et andet af hans mest kendte værker.

17 Eksempler på Andy Warhols værker

18 Elektronisk billedmanipulation, Popart – Photo Booth
Modeller: Kirsen Hyldahl og Tore Mortensen

19 Skitsen til farveøvelser.

20 Øvelser med farver Valørmaleri Varm kold 4 klang

21 Valør

22 4 klang

23 Varm - kold

24 Ekspressionistisk Maleri
Inspiration: Skriget af Edvard Munch 1893. Størrelse: 91 x 74 cm.

25 Figurativt ekspressionistisk maleri
Titel: ”Glæde”, 2009, Akrylfarver og neocolor Motiv: Figuren i forgrunden udtrykker glæde gennem sin dansende bevægelse Farvevalg: Jeg har brugt glade farver i de følelser som stråler ud af figuren. I baggrunden er der benyttet nogle lidt mørkere farver for at sætte fokus på personens ”udstråling.

26 Blomstermaleri - Iagttagelsesmaleri
Mal et lille maleri af en blomst efter iagttagelse. Vælg en blomst, din synsvinkel og beskæring. Skitsér med let hånd og akvarelkridt blomsten op på pladen. Vælg jeres naturalistiske blomsterpalet. Mal alle billedfladerne op: baggrund ogblomsten forskellige farveflader. Præcisér og nuancér dernæst de forskellige flader. Mal til sidst detaljer på maleriet.

27 Blomstermaleri - Iagttagelsesmaleri

28 Blomstermaleriets historie
Blomstermaleriet har en interessant forhistorie. I guldaldertiden optog man ikke kvinder på kunstakademiet. Det var i udpræget grad en uddannelse for mænd, hvilket sandsynligvis skyldtes, at man ikke ville udsætte kvinder for nøgne mandlige modeller. Ville kvinder lære at male, var de henvist til at betale for privat undervisning hos en mandlig maler. Det benyttede mange kvinder fra adelen og borgerskabet sig af. Og motivet ved denne undervisning kunne så være noget uskyldigt såsom blomster. Efterhånden droslede mændene i øvrigt så deres interesse for blomstermaleriet ned, hvorefter kvinderne tog over, og den tradition er forsat.

29 Kunstens blomsterbilleder
Vincent Van Gogh Blomster i en blå vase, 1887. 24 x 15 inches

30 Forenklet blomstermaleri – frit.

31 (Non)figurativt Ekspressionistisk Maleri
OPGAVE: INDIVIDUEL OPGAVE Maleri i serie på 2 plader/ lærreder eller på stor plade/ lærred Ekspressivt (non)figurativt maleri – evt. som combinemaleri Inspiration: Robert Storm Petersen: ”Kultur”

32 Lidt om den ekspressive malemåde
Opgør med den traditionelle akademiske skoling Det inspirerede øjeblik blev grundlaget for malernes skaben Impulsive forsøg, - resulterede i serier med samme motiv Voldsomme modsætninger Beskuer chokeres gennem farver og former Rene spektralfarver, fortrinsvis sat op som kontraster Fortrak de kraftige farver pga. disses styrke og intensitet Farverne bruges ikke naturalistisk, men er valgt efter deres følelsesmæssige og stemningsskabende effekter Bred penselføring, spatel, tyk lag maling – temperament kommer til udtryk i pinselføringen Figurernes former er stærkt forenklede Enkelthed og abstraktion – nødvendig konsekvens ny holdning til maleriet som følelsesmæssigt udtryk Billeder præget af dynamik, der forhindrede gentagelse af små detaljer Ekspressionisternes billeder er meget udtryksfulde pga. de slagkraftige virkemidler

33 Step by step - Processen

34 Step by step - Processen

35 Overvejelser over forløbet – Figurativt maleri
Jeg har forsøgt at skildre Ensomhed gennem mit ekspressive maleri Baggrunden: Himlen, er der brugt en farvepalet med 6 forskellige farver, for at give billedet en stemningseffekt. Mellemgrunden er udarbejdet med udgangspunkt i perspektivtegningens regler og vinduerne er lavet via diagonalteknikken. Derefter har jeg forsøgt at lave nogle lidt skæve linjer for at give billedet dynamik. Farverne er ikke naturalistiske, bygningerne er sorte og vinduerne er helt gule, komplementært til den gule har jeg brugt lidt violet i himlens rum.

36 Overvejelser over forløbet – Figurativt maleri
I forgrunden har jeg skildret en figur/ person, der ligesom baggrunden, skal udtrykke ensomhed. Der har jeg, inspireret af Storm P., malet personen således at hovedet hviler på hans hånd. Således udtrykker personen en negativ sindstilstand. Kroppen er malet i en violet, komplementært hertil er den nederste del af håndfladen malet gul. Ansigtet er malet en blanding af gul og grøn og skyggerne ved øjnene og læberne er malet komplementært til den grønne via den røde farve. Håret er malet orange som skulle stå komplementært til himlen som primært er blå. Grunden til at har brugt komplementærfarver i så vid udstrækning er blandt andet pga. genren og at jeg er inspireret at Storm P’s brug af disse farveholdninger.

37 Didaktiske overvejelser: Arbejde med ekspressionistisk maleri i FS.
Figurativt maleri: Eleverne kan have svært ved at skulle male forvrængede ansigter og forholde sig ikke naturalistisk til maleriet. Det stemmer ikke overens med hvad eleverne umiddelbart synes er flot malerarbejde. Nonfigurativt maleri: Eleverne kan have svært ved at male noget der ikke symbolisere temaet, f.eks. Hjerter i forbindelse med kærlighed. Men at de skal udtrykke sig kun via farver og pinselstrøg. Det kan være en god ide at arbejde med strøgenes betydning i forhold tilat udtrykke en følelese.

38 Eksempel på undervisningsforløb
Første gang: Dobbelt lektion Indhold: Induktiv fase: nonfigurativt maleri Øvelser med goache og farvekridt. Opgaven: 1. Male 4 farver; varm, kold, lys, mørk. 2. Tegn med farvekridt ovenpå bunde, mal følelserne; vrede, glæde, afslappethed og tristhed. Fokus på farverlære og linjernes udtryk Deduktiv fase: Sammenkobling med nonfigurative ekspressionistiske værker. Evt. Per Kirkeby, Kandinsky og Klee Kobling med figurativ ekspressionisme: Louis Soutler og Jon Gislason Kunsthistorie med fokus på den samfundsmæssige grund for ekspressionismens fremkomst Sammenligner ekspressionismen med andre stilarter, herunder naturalisme (komparativ metode) Mål: anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form

39 Eksempel på undervisningsforløb
Anden gang: Dobbelt lektion Indhold:Introduktion til billedarbejde med figurativ ekspressionisme (Louis Soutler) Tema: ”Glæde kontra Vrede” (eleverne vælger selv hvilken af følelserne de til arbejde med) Øvelse: krøltegning. Eleverne starter på at udarbejde skitser og farveprøver til deres maleri(er) Udarbejdelse af maleri(er) Eleverne må bruge akrylmaling, goache og farvekridt til udarbejdelsen Mål: fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form genkende enkle stilarter og formsprog fra forskellige historiske perioder og kulturer kommunikere i forskellige billedformer herunder maleri,…. anvende billedet som kommunikationsmiddel

40 Eksempel på undervisningsforløb
Tredje gang: Dobbelt lektion Indhold: Udarbejdelse af maleri Mål: kommunikere i forskellige billedformer herunder maleri,…. anvende billedet som kommunikationsmiddel Fjerde gang: Dobbelt lektion Indhold: Udarbejdelse af maleri(er) Evaluering: Ophængning og individuelle præsentationer af refleksioner over billedarbejdet Feed back Mål : undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form

41 Formsproglig analyse af plane billeder
Kirsten Hyldahl Pedersen

42 Opgaveformulering Med udgangspunkt i analyse af det valgte billede, at identificere og sætte begreb på de anvendte formsproglige virkemidler i billedet

43 Lidt om engle Juleengle er yndige, men de er i absolut mindretal blandt alle de stærke og dynamiske engle der findes i verdens religioner. Inden for buddhismen findes de åndelige væsener devaer, der støtter alt godt der gøres i verden. Hinduismen har ligeledes åndelige væsener. I islam spiller engle en betydelig rolle som budbringere fra Allah. Alle har to skytsengle der følger dem og optegner alt hvad de gør. For jøderne er engle Guds budbringere og hjælpere, der beskytter og straffer Israel. Også for mormonerne er engle Guds budbringere, men bl.a. profeten Mormon blev en engel efter sin død. Alle kristne kirker anerkender engle med baggrund i englene i Bibelen, men de opfattes forskelligt.

44 Lidt om engle Den romersk-katolske kirke har en udbygget teologi om engle. De er åndelige væsener skabt af Gud før menneskene og opdelt i De ni englekor. Her findes de syv ærkeengle Michael, Gabriel, Rafael, Uriel, Raguel, Sarakael og Remiel. De mest kendte udover dem er keruber og serafer. Alle mennesker har deres egen skytsengel. Engle er budbringere og hjælpere. En engel bebudede Jesu fødsel, engle beskyttede ham i ørkenen og engle kæmper mod satan i Johannes Åbenbaring. Men deres vigtigste opgave er at lovprise Gud. - Esajas' bog 6,1-4.Satan eller Lucifer er en falden engel der gjorde oprør mod Gud og blev forvist fra himlen. Derfor fristede han Adam og Eva i paradisets have. De ortodokse kirkers opfattelse er tilsvarende. De protestantiske kirker ser engle som Guds budbringere der kendes fra Bibelen og lægger ikke megen vægt på begrebet skytsengle.

45 Lidt om engle New Age opfatter begrebet engle helt anderledes. Her ses de som vejledere i personlig udvikling Der er mange berømte engle i kunsthistorien. I litteraturen er de berømteste John Miltons Det tabte paradis og Dantes Den guddommelige komedie. I ældre dansk litteratur optræder der mange engle. De er med i hele 12 af H.C. Andersens eventyr. I salmebogen findes englene ikke mindst i Martin Luthers Fra himlen kom en engel klar, Ingemanns lysets engel går med glans og i Grundtvigs Velkommen igen guds engle små.

46 Opgaveformulering Farvepalet: Baggrund – blå
Engel  gul, rød, orange og hvid Blå må indgå i englen hvis maleriet bliver for lag på lag agtig..

47 Overvejelser inden arbejdet
Kulturens billeder: Denne Engel er malet af Colleen Lane. Jeg vil i min fortolkning sætte fokus på det klassiske englebillede. Dvs. en meget let, lysende og hvid engel.

48 Processen

49 Min fortolkning af Colleen Lane’s engel

50 Maling benyttet til englemaleri
Engel. Cadmium orange Process yellow Kaminrød Titanium white Baggrund: Process Cyan

51 Frit efter van Gogh Kunstens billeder: Vincent van Gogh 1876
Størrelse: 21,125 in x 18,875 in Titel: ”Der Engel der liebe”

52 Frit efter Van Gogh Engel: Baggrund: Cadmium orange Process yellow
Kaminrød Titanium white Mars black Baggrund: Process Cyan

53 Didaktiske Overvejelser
I denne opgave tages der udgangspunkt i kunstens billeder, hvilket gør at eleverne nemt kommer til at arbejde med kunstens billeder. (perspektiv) I forhold til at fortolke billedet og male det med en begrænset farvepalet, får eleverne øjnene op for kunstnerens penselstrøg, samt farvebrug og kombination af farver. (udtryk) Forløbet ligger ligeledes op til undervisning om englenes rolle i forskellige historiske og kunstneriske sammenhænge. (indhold)

54 Billedanalyse af David Schnell’s Thermik
Udarbejdet ved hjælp af kompendiet: DE BILLEDSPROGLIGE VIRKEMIDLER

55 David Schnell’s Thermik

56 Komposition Komposition betyder at ordne dvs. det er et ordningsprincip, hvor der tages hensyn til de enkelte billedelementer, men hvor målet er at skabe harmoni. Dette vil ske i det følgende:

57 Aksesystemet Hvis man inddeler billedfladen, kan man se at maleriet er malet med udgangspunkt i aksesystemet. Her er det de diagonale akser som særligt skaber harmoni i billedet via modvægt.

58 Balance Balancepunktet skal være centrum, således afvejes masserne indbyrdes. I dette billede er der balance, da der på begge sider af den vertikale midterakse er brugt billedelementer som afvejer hinanden.

59 Rummet

60 Rummet Rummet er malet med udgangspunkt i øjenhøjden som dog ligger meget lavt, da vi står for enden af noget der minder om en vej. Thermik har benyttet sig af perspektivtegningens matematiske regler Ligeledes er der brugt gradienter for at give billedet dybe. Dette gælder bl.a. de grønne stilke, de røde og gule plamager i de øverste hjørner, samt de røde rektangler i høre side

61 Genkendelige former De genkendelige former som associere til virkelighedens verden er her de grønne græsstrå, blomsterne i himlen. Af geometriske former er der det vertikale rektangler i højre side, samt de horisontale rektangler for enden af vejen, hvilke associerer til bygninger

62 Bevægelse Billedet opfattes meget dynamisk, hvilket skyldes bevægelsen i billedet. Dette skyldes især at billedelementerne trækkes mod billedets forsvindingspunkt. Rette linjer og blomsternes enkelte hvirvelende placering skaber denne dynamik

63 Farver Thermik har benyttet sig af de 3 grundfarver, samt sekunderfarver. Således arbejder han med komplimentærfarver og disse har der specielt været fokus på. Yderligere er der og benyttet tertiær farverne og forskellige nuancer. Han har et vidt farvespil, hvilket også er med til at skabe dynamikken i hans billede.

64 Analysemetoder og landskabsbilleder

65 Komparativ analysemetode
Ekspressionistisk og Impressionistisk landskabsmaleri

66 Den komparative analysemetode
Impressionisme Ekspressionisme Impressionisme stammer fra det franske ord: impression og betyder indtryk Følelsesmæssigt indtryk Ekspressionisme stammer fra det latinske ord expression og betyder udtryk Følelsesmæssigt udtryk

67 Den komparative analysemetode
Impressionisme Ekspressionisme Malemåde og farver: Benytter blandede og ublandede farver Skildre lys - skygge Tæt på er malerierne slørede og flimrende, derfor skal de ses lidt på afstand Tydelige og ufærdige penselstrøg Malemåde og farver: Rene spartelfarver fortrinvis sat op som kontraster Fortrækker kraftige farve Farverne bruges ikke naturalistisk Farverne er valgt efter stemnings og følelsesmæssige effekter Bred penselføring, spatel, tykt lag maling Figurernes former er stærkt forenklede Dynamisk og udtryksfulde

68 Ekspressionisme, Emil Nolde, ”Efterårshav” 1910
Farve: Her benyttes komplementærfarver til at give maleriet styrke og intensitet. Penselføring: Brede penselstrøg, hvorigennem temperamentet kommer til udtryk Virkning: Voldsomme modsætninger – beskueren chokeres gennem farver og former

69 Impressionisme; Claude Monet, ”Åkanderne”,
Farve: Forskellige dæmpede nuancer, samt komplementærfarverne gul –violet og hvid til at skildre lysets glimmeren Penselføring: Tydelige strøg, hvilke underbygger kunstnerens ideer om at vise her og nu indtryk og effekter af virkeligheden Virkning: Umiddelbar sansning, idyllisk, roligt og skitseret

70 Impressionisme Impressionisterne var ofte ikke specielt interesseret i motivet, men mere i at skildre lyset forskellige tidspunkter på dagen, derfor malede Monet hans have mange gange, hvilket resulterede i en hel del ”åkandemalerier”.

71 Ekspressionistiske malere lavede ofte mange impulsive forsøg hvilket ofte resulterede i serier med samme motiv, f.eks. Edward Munchs, Skriget 1893. Ekspressionisme

72 Komparativ analysemetode
Impressionisme Ekspressionisme Poul Gauguin, Have i sne, 1891 Jens Søndergaard, Vinterdag 1926,

73 Hans Andersen Brendekilde
Biografisk Metode Hans Andersen Brendekilde

74 Biografi Han hed oprindelig Hans Andersen, men tog navn efter sin fødeby, Brændekilde på Fyn i 1884. Han er uddannet stenhugger, senere uddannet på kunstakademiet, På kunstakademiet mødte han L.A. Ring. I begyndelsen af 1880’erne malede de sammen på Fyn.

75 Han fandt sine billeder blandt landsbyens lavestestillede.
Akssamlerne 1883 Han fandt sine billeder blandt landsbyens lavestestillede.

76 Hans far var fattig husmand.
Han var selv en fattig kunstner i starten af sin karriere, men han kommer i kontakt med en gårdejer fra Rågelund. Han invitere Brendekilde til at bo på gården, sommeren I den periode boede der også andre kunstner på gården. De boede alle sammen så de kunne male realistiske billeder fra landet.

77 I løbet af 1880’erne bliver han en kendt kunstner.
Han får sine billeder med på store og vigtige udstillinger. Han udstiller bl.a. på verdensudstillingen i Paris med udslidt.

78 Udslidt 1889

79 Socialrealismen Tager parti for de svage i samfundet, de fattige, de udstøtte, syge og gamle. Socialrealisme ses i både 1500-tallet, 1700-tallet og i 1800-tallet. Den har størst betydning i 1800-tallet, hvor også Brendekilde maler. Man tillagde de udsatte en vis form for medlidenhed.