Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Det frivillige arbejde –grundstenen i fremtidens civile samfund? Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Det frivillige arbejde –grundstenen i fremtidens civile samfund? Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning."— Præsentationens transcript:

1

2 Det frivillige arbejde –grundstenen i fremtidens civile samfund? Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

3 Kilde: Danmarks Statistik Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Sikker vækst på 10 år Mængdeindeks

4 Tidsånden og vi mennesker •Turnaround efter dansen om guldkalven • i perioden 2003 -2007/8. •Nutidens Synder: Grådighed, praleri og vise sine mange materielle goder frem! •Nutidens Dyder: Ydmyghed, fornuft, retfærdig forbrug, velgørenhed og frivilligt arbejde. •Fokus på de ting, som gør en forskel for en selv og de mennesker, som man er i familie med, på arbejdsplads, eller yder et stykke frivilligt arbejde overfor. •Frivilligt arbejde er udtryk for overskud og medmenneskelighed i en globaliseret verden

5 Hvorfor frivilligt arbejde !  Man ved, at man gør en forskel for andre hvad enten det er værestedet, idrætsforeningen eller spejderarbejdet.  Man ved, at man yder en hjælp eller tjeneste til andre, som de ikke ville have fået !  Den enkelte frivillige oplever en umiddelbar gevinst / pay-back ved arbejdet -gladere brugere, børn og andre.  Livsglæde og lykke – de nære relationer, som tæller!

6 Det offentlige sociale arbejde  Love og regler om som sikrer et økonomisk sikkerhedsnet under det enkelte menneske  Kommunerne som udfører arbejdet i praksis  Opbygget efter rettighedsprincippet  Solidariske og kollektive princip, som sikrer at alle får den samme ydelse, behandling og tilbud  Dokumentation, kontrol for at godtgøre, at skatteborgernes penge bliver brugt rigtigt og effektivt.  Fokus økonomisk, praktiske, system

7 Den kommunale økonomi de næste 10 år  Riget fattes penge – sværest at få indtægter og udgifter til at balancere for de rige kommuner og nemmere for de fattige  Flere dagpenge, færre grundsalg og store udgifter til specielle socialområde (Børn, unge og voksne)  Krav om højere produktivitet og effektivitet  Flere ældre, flere services og færre på arbejdsmarked ( demografien) Indtægter  En hård kamp om midlerne de næste år

8 Det frivillige sociale arbejde  Mennesket først, så system, økonomi og så problemer  Man er et menneske, ikke et nummer, som skal igennem den procedure, som passer til den kasse, man er faldet ned i.  Man bliver mødt med fordomsfrit og uden kontrol af mennesker, som vil en det godt.  Det frivillige satser på at hjælpe mennesker de udfordringer de har socialt,ekstentiel og personligt.

9 Det frivillige arbejde frem mod 2020 Ministerens mål 50 %  I øjeblikket sker der en professionalisering af det frivillige arbejde  Center for Frivilligt socialt arbejde information, viden, og tilbud www.frivillighed.dkwww.frivillighed.dk  www.eyvolunteering.eu – EU 2011 frivillighedens år www.eyvolunteering.eu  www.Frivilligjob.dk www.Frivilligjob.dk  Det rekrutterer flere frivillige frem mod 2020  Mere konkurrence mellem job/foreninger

10 Kilde: Danmarks Statistik, 2010 Befolkningsudviklingen Danmark 2011-2021 Den Sølvgrå Tsunami i EU 27

11 Livets nye faser 020406080 0 2040 60 2000 1960 2030 Barndom Teenager Forældre Alderdom Unge De frie 1 Seniorer De frie 2

12 Generationer af brugere fra digitale analfalbeter til digitale indfødte Baby Boomers Den store under og efterkrigsgeneration: 40-tallister, 68-generation Fra mangel til overflod P-pillen, rejsegrammofon Født 1940-54 Generation Jones Nyopdaget generation stor generation, ”Jones”, fordi de er almindelige Stereoanlægget Født 1955-64 Generation X Nå-generationen Den lille efter p-pillen Selvcentrerede, selv- optagne, udadvendte Videoen Født 1965-77 Generation Y Den mindste generation Kvinder ud på arbejdsmarkedet Pc, mobiltelefon Født 1978-89 Generation Z Mellemkrigs­generation Stor familieværdier Projekt- og curlingbørn Digital natives Født 1990-2001 New Millenium Efter 9-11 generationen Kulturel homogen. 1. verdensborgergen. Wi–Fi (Wireless internet) Født 2002 -

13 Babyboomers født 1940-54  Den store efterkrigsgeneration – 68’erne. Født i en periode med mangel og afsavn.  Teknologi: p-pillen, TV og fastnettelefonen(mobilen)  Værdier: Solidaritet med alle = alle lige rettigheder og pligter, ikke individuelle forskelle, sidste loyale mod myndigheder og virksomheder.  Første brug det hele generation - Eat all of it, and leave nothing behind you.  Kommunikation - digitale indvandrere, helst en telefonsamtale og/eller et menneske, som forstår mig og kan forklare mig de komplicerede regler og systemer

14 •Mere bevidste og kyniske •Design, etik, idé.. •Vil ikke skilles, familieværdier og den personlige succes er familie, karriere og fritid i forening •Skaber den nye iscenesættelse via familien •Båndoptager det store gennembrud •Den gamle race på arbejdsmarkedet (A-kasse) •Penge, status og position – Arbejdsmarkedets op og nedture ….selv om de siger opgaverne og udfordringer er vigtigere end lønnen. •Samfundet og familien er det vigtige fællesskab ….

15 Generation X født 1965-77 •De første ønskebørn efter p-pillen, og første generation med fokus på enkelte individ •Teknologi: Videomaskinen – when it fits in. •Den personlige succes …Workaholics •Meningsfuldt arbejde til en høj løn og gerne arbejde meget (titel uden betydning) •Fleksible arbejdstider og resultater •Fællesskabet er dem selv/familien og harmony, helhed og hensyn på arbejdspladsen og i samfundet

16 Generations Jones og X •Bevidste og kyniske forbrugere og borgere ikke loyale mod virksomheder, myndigheder og foreninger •Det må gerne signalere de rigtige værdier, sundhed og familieliv –lige at gå til via nettet og personlig målrettet hjælp og informationer. •Vi er optaget af at være en del af de ”rigtige” fællesskaber i fritiden og på arbejde. •Kommunikation– nogle digitale og klarer alt over nettet, og andre mere som Babyboomers – kun hvis det er nemt og praktisk er indgangen til forbrug og indkøb via internettet •Metoder afhængig af alder, erhverv og livsfase

17 De unge

18 De unge Y´er og Zér Google it ! The digitale natives •Nyheder, informationer, shopping, chatting, computer games, download music og skabe egen musik og video dele det med andre digital natives •Informationssted nr. 1, helst via nettet, ikke telefon eller brev. They live out in cyberspace – helst world whide •Mobilen er den vigtigste genstand – platformen en sms er en gave, kontakt til omverdenen og venner •Det fedeste er at skabe egen musik, video, tøjstil, job mv. •www.YouTube.com – Broadcast Yourselfwww.YouTube.com •www.facebook.com – Twitters og andre netværkwww.facebook.com  Informationsoverload- stoler på venner og familie

19 Personal network and virtuality  Venner og fællesskabet – det vigtige i livet.  Hver digital native = stor personligt netværk -4-8 intime venner(mindst 1 gang om måneden) -30- 50 venner/bekendte fra skole, sport m.v. -Tidl. 100-200 MSN venner, nu op til og mere end 400 venner på Fjæsbogen/ Facebook  Fællesskab og venner skaber og  iscenesætter min identitet konstant  Ingen venner, ingen identitet og venner

20 Fremtidens værested? Alle under 40 år i 2020

21 Det polariserede samfund  Globalisterne: Den øverste del af samfundet med de bedste uddannelser, jobs - og levevilkår. Verden som legeplads.  Regionalisterne: Middelklassen nyder velstanden og den voksende demokratisering i denne gruppe. Verden, Danmark, og lokalområdet  Den nye underklasse – de lokale: Uuddannede, østarbejdere, immigranter og flygtninge. Mennesker uden uddannelse- mennesker, som lever på kanten og i bunden af vores samfund.

22 De mange brugere  Kommunikation og værdier er forskellige afhængig af generation mv.  Afstanden mellem den krævende middelklasse og de udsatte øges frem mod 2020  De udsatte kræver ikke og lever ofte et usynligt liv – men har det dårligt på mange niveauer  Meget forskellige metoder og strategier – men netop værestedernes tilgang til de udsatte er noget af det der virker –Lifecoach -

23 Kilde: Joel Kotkins

24 Synlighed fysisk og digitalt  Ikke kun for brugere, men også det vi kalder interessenter.  Kommunale politikere skal kende til det gode arbejde, budgetforhandlinger, ofte har de udsatte ingen stemme, når de er op imod forældre og Ældresagen.  Medier – sørg for at fortælle de gode historier fra lokalsamfundet  Jo mere global- jo mere behov for lokal belonging

25 Synlighed fysisk og digitalt  Rekruttering på det frivillige område sker typisk på baggrund af personlig opfordring.  Konkurrencen mellem de mange frivillige organisationer og der kommer flere til de næste 10 år  Det betyder, at det er vigtigt at I netop dokumenterer og fortæller om det dygtige og kompetente arbejde der sker i værestederne  Ellers løber andre med bevillinger og interesse!

26 Marianne Levinsen Kannikegade 18, 1.sal 8000 Århus C E: mlev@fremforsk.dk T: 86 11 47 44 M: 20 67 45 01@fremforsk.dk www.fremforsk.dk


Download ppt "Det frivillige arbejde –grundstenen i fremtidens civile samfund? Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google