Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Økonomi mål og konflikter

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Økonomi mål og konflikter"— Præsentationens transcript:

1 Økonomi mål og konflikter
Side

2 Mål og konflikter i økonomien
Tal med Hanne om kap 8 og 9 i dansk politik og økonomi eller side 58 i basis samf Opgave: Redegør for punkterne på baggrund af bogen – beskriv punkterne med jeres egne ord – forklar hvordan der kan opstå ulighed mellem punkterne

3 Økonomisk mål Lav arbejdsløshed Ligevægt på betalingsbalancen
Undgå ressourcespild Overførselsindkomster Større skatteindtægter Ligevægt på betalingsbalancen Stort underskud udlandsgæld Rentefælde Stort overskud Hensyn til handelsparternes økonomi Lav og stabil inflation Høj inflation forårsaget af lønstigninger Forværre konkurrenceevne og betalingsbalancen Økonomisk vækst For at opretholde levestandarden Rimelig fordeling af samfundets goder Det er de bredeste skuldre der skal betale mest

4 Metoder i økonomisk politik
Konjunkturpolitik Primært på kort sigt Finans- og pengepolitik Strukturpolitik Primært på langsigt Forebyggende Erhvervspolitik Arbejdsmarkedspolitik Uddannelsespolitik eksempelvis forbedre mulighederne for opsparing

5 Mål for økonomisk politik

6 Målkonflikter Politiske ideologiske interesser Skattelettelser
Hvad er en rimeligfordeling Det offentlige forbrug Uddannelser i Verdensklassen Skattelettelser Øget forbrug – flere i arbejde Stigende Inflation Underskud på betalingsbalance

7 Teksten: den Internationale finansielle krise 2007-2009
Finanskrisen Teksten: den Internationale finansielle krise

8 Opgave:

9 De første krisetegn 2006 Renten begyndte at stige August 2007
Resultatet mange tvangsauktioner Tabet blev 6 trillioner dollar (40 % af USA's BNP) August 2007 BNP Paribas Bank (fransk bank) indefrøs subprime- fonde Internetbankerne led Den økonomiske stabilitet forsvandt September 2008 Investeringsbanken Lehman Brothers krakker Den globale økonomiske krise er realitet

10 Aktieindeks for USA Doe Jones indekset Det ældste aktieindeks i USA
Forskellige virksomhedstyper 30 største aktieselskaber i USA

11 Det amerikanske boligmarked
Boligmarkedet er baseret på Prime lån: Lån hvor renten stiger årligt Der tages nye lån i friværdien for at betale ydelserne Lånet forudsætter økonomisk vækst

12 Hvad udløste finanskrisen
Tre hovedårsager! Den makroøkonomiske politik Den finansielle sektor Svigt i kontrolinstanserne

13 Makroøkonomisk politik
Lempelig pengepolitik Rentenedsættelse – ved problemer Markedet tilvænnes til at centralbankerne klare problemerne Større risikovillighed hos markedsdeltagerne

14 Betalingsbalanceproblemer
Store forskelle på betalingsbalancen USA har et stort underskud Kina har et stort overskud USA fik finansieret underskuddet ved at udlandet købte amerikanske værdipapirer Lav inflation pga. billige varer fra Asien, for at undgå deflation må renten holdes på et lavt niveau

15 Den finansielle sektor - generelt
Banker og realinstitutter Står for formidling af indlån og udlån Mange år med høj konjunkturer Glemt: højt afkast – stor risiko stor aktivitet er nødvendigt for økonomisk vækst Ustabilitet opstår: Investorer der låner for at spekulere i værdipapirer Faldende kurser – resulterer i flere sælger værdipapirerne Kurserne falder yderligere Er der ikke dækning for et lån – skal det indfries

16 Problematisk ændring i den finansielle sektor
Traditionel form for bankvirksomhed Udlån finansieres af indlån og egenkapital Bankens egenkapital skal være op til 8 % af udlånet Ny form for bankvirksomhed Bankerne sælger udlånene til et selskab Selskabet finansierer udlånet ved at sælge obligationer med sikkerhed i udlånene Obligationer er med kort løbetid For at få god kurs på obligationerne afgiver en bankerne en garanti Bankgarantien er 0,8 % af bankens egenkapital Bankernes udlån kan hermed øges i forhold til traditionel form for bankvirksomhed

17 Panik i den finansielle sektor
Bankerne i USA erkender: folk kan ikke betale ydelserne på lånene at de har behov likviditet i forhold til bankgarantierne de er nød til at lukke for udlån til andre banker Bankerne har omgået 8 % kravet risikoen for lånene har de selv udlånet var distribueret i et globalt finansielt marked lånemarkedet kollapser

18 Svigt i kontrolinstanserne
Rating-bureauerne Skulle sikre objektiv og uafhængig kreditvurdering af obligationerne Problem: Rating-bureauerne er betalt af de selskaber der udsteder obligationerne Centralbankerne Nervøs for stram finanspolitikken Politikerne Kapitalkrav til bankerne var for lille Pengeinstitutternes bestyrelser For tæt kontakt mellem direktion og ledelse

19 De danske banker Kendetegn for de danske banker, der er ophørt i perioden Stor vækst i udlån Stor indlåns underskud Store udlån til boligmarkedet Store udlån til enkelte selskaber

20 Løsning i Danmark Kort sigt Lang sigt Massive hjælpepakker
Bankpakke I og bankpakke II Statslig kapital der garanterer lån og indskud Formålet er at sikre stabilitet Lang sigt Ændret økonomisk politik Strammere finansielle krav til den finansielle sektor

21 Indblik i økonomien Artiklerne: Ud af luksusfælden. Weekendavisen 19. november 2010 og - Skåret ind til benet. Weekendavisen 19. november 2010

22 Hvordan opnås et indblik i konjunkturerne?
Analyse af makroøkonomiske nøgletal

23 Opgave

24 Makroøkonomiske nøgletal
Økonomisk vækst: Lav vækst: Problem i forhold til beskæftigelse Stor vækst: overophedning af økonomien Beregning ((BNP i faste priser 2009 – BNP i fastepriser 2008)/ BNP i faste priser i 2008)*100 Ledighed: Stor: spild af ressourcer, produktion og understøttelse Lav: stigende inflation, flaskehalsproblemer (Antal ledige / arbejdsstyrken)*100

25 Økonomisk vækst

26 Ledighed

27 Makroøkonomiske nøgletal
Inflation: Vedvarende stigning i varer og tjenester Lav og stabil inflation den bedste langsigtede strategi Inflationsrate: ((Forbrugerindeks 2009 – forbrugerindeks 2008) / Forbrugerindeks 2008) * 100 Forbrugerindeks: (Forbrugerindeks 2009 / Forbrugsudgift 2000)* 100 Kritik: kvaliteten af et produkt kan svinge, kun måle på forbrugsvarer, substitution af varer

28 Inflation

29 Forbrugerindeks

30 Makroøkonomiske nøgletal
Betalingsbalancen: Er udgifterne større end indtægterne i et land Eksport og import Høj konjunkturer i et land i forhold til udlandet vil øge importen og forværre betalingsbalancen Saldoen på betalingsbalancens løbende poster i mia. kr. Saldoen i procent af bruttonationalproduktet (Saldo på betalingsbalancens løbende poster / bruttonationalproduktet) * 100

31 Betalingsbalancen

32 Betalingsbalancen Opgørelse over alle økonomiske transaktioner mellem et land og udlandet Løbende poster Valutaindtægter Betalingsbalancens finansielle poster Viser hvordan et overskud anvendes eller et underskud finansieres Betalingsbalancen er opdelt i delbalancer Handelsbalancen Vareimport og eksport Tjenestebalancen Transport, rådgivning Overførelsesbalancen Overførsler på tværs af grænserne så som lønninger

33 Principskitse betalingsbalancen

34 Løbende poster

35 Løbende poster og nettogæld

36 Betalingsbalancen Finansielle betalinger Kapitalbalance
Offentlige lån - stat eller kommuner Private investeringer (investeringsforeninger og forsikringsselskaber) Kapitalbalance Viser landets samlede gæld Afhænger valuta og aktiekurser Nettogæld – udlandet ejer en stor del danske statsobligationer Tilgodehavender i udlandet

37 Vare og tjenestebalancen
Afhænger af Konjunkturudvikling Stor vækst – stigende import – fald i valutakursen Konkurrenceevne Bedre konkurrenceevne – større eksport - Styrke valutakursen Strukturelle forhold Ændring i ressourcegrundlag Olieudvinding vil styrke valutakursen Genforeningen af Tyskland svækkede D-marken

38 Kortsigtede svingninger på valutamarkedet
Forventninger og spekulationer Forventning om svækkelse vil kunne føre til en svækkelse i valutakursen Renteændring Øges renten – større efterspørgsel i landets valuta – øges valutakursen Centralbankens køb og salg af valuta

39 Forbedring af betalingsbalancen
Er devaluering en mulighed Nedskriver valutaen Importen mindskes – udenlandske varer bliver dyre Eksporten øges – det bliver billigere for udlandet at købe Kort sigt Forbedring af betalingsbalancen Lang sigt Øgede inflation

40 Finansiering af offentlig underskud
Pengefinansierring Øge pengemængden Inflation ustabilitet Lånefinansiering Udstede statsobligationer Større renteudgifter Større offentlige udgifter

41 Mål i den økonomiske politik
Ligevægt på betalingsbalancens løbende poster Underskud skal finansieres gennem Lån i valutareserven Gældsfælde Låntagning for at betale renterne skal undgås Handlefriheden mindskes med store lån Stor afhængighed Hvorfor ikke en målsætning om et stort overskud på betalingsbalancen? Det internationale hensyn overstiger - Andre lande gældsætter sig

42 Det økonomiske kredsløb
Side og

43 Det økonomiske kredsløb
Makroøkonomiens indbyrdes og afledte sammenhænge Sektorerne Husholdningerne Virksomhederne Den offentlige sektor udlandet

44 Opgave

45 Nationalregnskabet Oplysninger om den samlede økonomi
Udarbejdes af Danmarks Statistik Formålet er at finde svar på: Hvor stor er den samlede produktion i samfundet Hvor store indkomsterne er i produktionen Hvordan anvendes indkomsterne

46 Opgave

47 Eksempel fra Danmarks Statistik

48 Eksempel fra Danmarks Statistik

49 Eksempel fra Danmarks Statistik

50 Et ekstra kig på de offentlige finanser

51 Eksempel fra Danmarks Statistik

52

53

54 Nationalregnskabet Produktionsværdien BVT Bruttoværditilvæksten
Den samlede pris på de solgte varer der er produceret i et land Moms og skatter er inkluderet i produktionsværdien Subsidier (statstilskud) er trukket fra produktionsværdien Offentlige virksomheder medregnes BVT Bruttoværditilvæksten Produktionsværdien fratrukket indkøb fra andre virksomheder Den værdi som virksomhederne selv skaber

55 Nationalregnskabet BNP Bruttonationalproduktet
Nationens samlede produktion - udgifterne til rå- og hjælpestoffer Værditilvækst + moms og afgifter – produktionstilskud

56 Nationalregnskabet BFI Bruttofaktorindkomsten BNI
BNP – produktionsskatter + produktionssubsidier BNI BNP + løn og renter fra udlandet – løn og renter til udlandet

57 Problemer ved BNP/ BNI Eksempler: Udviklingslande Danmark Kina USA
Usikkerhed om udviklingslandenes produktion Bytteøkonomi Strukturelle ændringer Danmark Sortarbejde Høje skatter USA Sundhed og velfærd Naturkatastrofer Kina Fordelingen mellem rig og fattig (hvem tjener mest) Velfærdsfordelingen (økonomisk udjævning) Produktion på bekostning af miljøet En ikke bæredygtig produktion Sortarbejde

58 BNP

59

60 Alternative undersøgelser
Erhvervsstrukturen Primære, sekundære og tertiære erhverv Human Development index (HDI) FNs opgørelse viser et lands udviklingstrin Består af tre grundelementer Middellevealder Viden Andelen der kan læse og skrive Gennemsnitlig antal års skolegang Levestandard BNP pr. indbygger med forbehold for leveomkostningerne

61

62

63 Ginikoefficienten Udtrykker uligheden i indkomstfordelingen 0 – lige
0,22 Skandinavien 0,35 USA

64 Bæredygtigudvikling EU's syn på bæredygtighed
Økonomisk udvikling og beskæftigelse Fattigdom og socialudstødelse Det aldrende samfund Sundhed Klimaændringer og vedvarende energi Bæredygtig udvikling og forbrugsmønster Beskyttelse af naturressourcer Transport og arealanvendelse God offentlig ledelse Globalt fællesskab

65 3 samfundsøkonomiske markedsformer

66

67 Økonomisk politik Side 177-179 og 188-189
Mere eller mindre stat? ”Politikere og centralbanker har ingen plads verden” og Valutakrigen truer. Weekendavisen 15. oktober 2010, Fri som Fuglen i sit bur. Weekendavisen 15. oktober 2010 Og

68 Mål i den økonomiske politik
lav arbejdsløshed Ligevægt på betalingsbalancens løbende poster Lav og stabil inflation Økonomisk vækst En social rimelig fordeling af samfundets goder

69 Økonomisk politik Den økonomiske politik
Myndighedernes forsøg påvirke den samfundsøkonomiske udvikling Varetages af Folketinget og Nationalbanken Fokus: Udjævne konjunkturbevægelser Strukturelle ændringer

70 Vurdering af den økonomiske situation i Danmark
Beskrivelser, vurderinger og prognoser Danmarks statistik Finansministeriet Det økonomiske råd (vismændene) Nationalbanken De store banker Industrirådet Arbejderbevægelsen Erhvervsråd EU OECD

71 Økonomisk indgreb Overblik over Penge- og finanspolitiske tiltag:
Tidsfaktoren Virkningen af indgrebet Penge- og finanspolitiske tiltag: Lav rente kan ikke altid sætte gang i forbruge Nødvendigt at supplere med finanspolitik Bindinger eksempelvis fast valutakurs eller

72

73 Finanspolitik Finanspolitik:
Forsøg på styring af samfundets samlede efterspørgsel og aktivitets niveau Udgangspunkt: ændringer i statens udgifter og skatteindtægter Udmøntes: Den årlige finansloven De årlige aftaler med regionerne og kommunerne Finanspolitiske indgreb

74 Finanspolitikkens virkninger
Kontraktiv finanspolitik Skære i de offentlige udgifter Forøge beskatningen Formål Forbedring af betalingsbalancen Forhindre en overophedning af økonomien Ulempe Nedgang i beskæftigelse

75 Finanspolitikkens virkninger
Ekspansiv finanspolitik: Øge de offentlige budgetter Mindske skatten Formål Øge beskæftigelse Ulempe Forringelse af betalingsbalancen Inflationsrisikoen øges

76 Finanspolitik – EU samarbejdet
Koordination af Finanspolitik Stabilitet og vækstpagten Gælder lande der er med Euroen Konvergenskriterierne Lande der ikke er med i Euroen Formål (forebyggende): Der føres en ansvarlig finanspolitik i EU landene Redegørelse for finanspolitikken Forbud mod offentlige budgetunderskud på mere end 3 % af landets BNP Gæld på over 60 % af landets BNP

77 Konvergenskriterier

78 Offentlig budgetsaldo og gæld

79 Multiplikatoreffekten
Øges eksporten Større indkomster Flere i arbejde Flere skatter Større forbrug …. ..

80 Pengepolitik Pengepolitik:
Ændring i pengemænge, rente eller kreditvilkår Formål At sikre en lav stabil inflation At sikre stabil valutakurs i forhold til omverdenen At påvirke valutakurs og valutareserve At påvirke efterspørgsel og det økonomiske aktivitetsniveau

81 Pengepolitikkens virkninger
Kontraktiv pengepolitik Hæve renten Formål: Øge opsparingen Mindske forbruget (byggeri og bilkøb) Formindske nationalindkomsten Beskæftigelsen mindskes

82 Pengepolitikkens virkninger
Ekspansiv pengepolitik mindske renten Formål: Forøge nationalindkomsten Øge forbrug (byggeri og billån) Mindre motiverende at spare op Beskæftigelsen øges

83 Pengepolitik – EU samarbejdet
Danmark Fastvaluta kurs Pengepolitikken kan kun anvendes til at holde valutakursen fast Kan ikke anvendes til at ændre nationalindkomsten eller renten Opstår kapitalflugt hvor spekulanter sælger indenlandske værdipapirer Er centralbanken nød til at sælge af valutareserven Det kan blive nødvendigt for centralbanken at hæve renten

84 Nationalbankens mål Fastholdelse af kronekursen
746,038 kr. pr 100 Euro (+/- 2,25 %)

85 Valutakurssystemer Fastkurs Flydende kurs Individuel Styret flydning
Fastlåst kurs med tilladte udsving overfor en eller flere valutaer Flydende kurs Individuel Flyder selvstædigt Styret flydning Aktiv kursplejning

86 Valutakurssystemer

87 Rentedannelse Renten Prisen for at låne penge Penge skal forbruges
Der skal en kompensation til at udskyde sit forbrug Renten skal kompensere den faldende købekraft Høj rente Få investeringer Flere spare op Lav rente Flere investeringer Færre spare op

88 Nominelle rente og realrente
Prisen for at låne penge og den forventede prisstigning (inflation) Realrenten Prisen for at låne penge

89 Den danske rente Dansk rente=
Rente i euro området + forventet årlig nedskrivning af DKK overfor euro Er forventningerne til nedskrivningen tæt på 0 så nedskrivningen 0 Den danske rente afhænger af de renterne på internationale markeder Nationalbankens opgave: At opretholde fastkurs i forhold til euroen

90 Rentedannelse i Danmark

91 International rentedannelse

92 Rentedannelse På kort sigt På lang sigt
Kapitalstrømninger fra udlandet Kapitalflugt fra DK Nationalbanken må sælge valuta fra valutareserven Opkøbe dansk valuta Alternativ: Hæve renten (renten skal hæves så det svarer til faldet i kronekursen) Valutareserven stiger udover det forventede Renten sænkes af Nationalbanken Pengepolitiske virkninger Diskontorenten som sættes af centralbankerne Renterne justeres normalt efter denne Pengemarkedet På lang sigt Prisen for at låne penge og den forventede prisstigning (inflation)

93 Forskellige typer af renter
Nationalbanken fastsætter: Diskontorente (pengepolitiske rente) Andre rentetyper (afhænger af risiko) (følger parallelt diskontorenten) Indlånsrente Obligationsrenter Kassekredit Rente på SU-lån Rente på boliglån Rente på forbrugslån

94 Ekspansiv pengepolitik
Fast valutakurs

95 Ekspansiv pengepolitik
Flydende valutakurs

96 Ekspansiv finanspolitik
Flydende kurser

97 Pengepolitik eller finanspolitik?
Direkte indgreb Offentlige udgifter og investeringer Stærk redskab Flydende valutakurs Ekspansiv valutaen nedskrives – stigning i eksport og import – Forringelse af betalingsbalancen Kontraktiv valutaen opskrives – forbedring af betalingsbalancen Pengepolitik Indirekte indgreb Virksomhederne og husholdningernes forbrug Svagt redskab

98 Finanskrisen og konjunkturpolitik
Kraftig fald i BNP Produktion Beskæftigelse Investeringer Formuer Boligmarked Forbrug kapacitetsudnyttelse

99 Finanskrisen og konjunkturpolitik
Prognose om lav inflation Løsning Ekspansiv pengepolitik Rentenedsættelse USA % til ,25 % EU % til % Kraftig udvidelse af lånemuligheder for den finansielle sektor Opkøb af obligationer Ekspansiv finanspolitik (ca. 2 % af BNP) (kun muligt hvis landet havde en sund økonomi i forvejen) Bankpakker Støtteordninger (støtte til renovering) Øge offentlige investeringer skattelettelser

100 Finanskrisen og konjunkturpolitik
Resultat Staterne Stigende udlandsgæld Offentlige underskud

101 Arbejdsmarkedet Lønniveau Konkurrenceevne Betalingsbalancen
skatteindtægter overførselsindkomster

102 Ledighed og lønniveau

103 Dansk økonomis fremtid
Gruppearbejde Ud af luksusfælden. Weekendavisen 19. november 2010, Made in Dannevang. Weekendavisen 19. november 2010, Savner I hende? Weekendavisen 19. november 2010, Det tyske mirakel. Weekendavisen 19. november 2010, Jobflugten fra Amerika. Weekendavisen 12. november 2010, Irland beder om officielt EU om økonomisk hjælp Berlinske Tidende 22. november 2010 Og Grækenland: En Kold Græker. Weekendavisen 9. juli 2010

104 Arbejdsmarkedet i Danmark
Kendetegnet ved en høj erhvervsfrekvens 80 % Højt uddannelsesniveau - endnu Arbejder få timer Fleksibelt arbejdsmarked Nemt at afskedige medarbejdere Når der er lavkonjunkturer Tilpasning velfærdsordninger

105 Konkurrenceevne På kort sigt: På lang sigt:
Landets virksomheders evne til at konkurrere med udenlandske virksomheder Bytteforhold = (Prisindeks for eksportpriser / Indeks for import priser) * 100 På lang sigt: Danmarks evne til at klare sig Høje lønninger Fremgang i levestandard Uddannelsesniveau

106 Konkurrenceevne Lønkonkurrenceevnen
Udenlandsk lønstigning – dansk lønstigning – stigning i effektiv kronekurs

107 Udvikling i lønkonkurrenceevne

108 Gennemsnitlig timeløn 2009

109 Lønninger og arbejdstid 2009

110 Produktivitet

111 Konkurrenceevne - problem
Problem i forhold til måling af konkurrenceevnen Påstande om danske produkter Danskerne udvikler et bedre design Varerne er af en bedre kvalitet yder en bedre service Danske varer koster derfor mere

112 Konkurrenceevne Alternativ opgørelsesmetode: Undersøge markedsandelene

113 OECD's kommentar Strukturelle barrierer for dansk vækst

114 Problem for Danmark Konkurrenceevnen for Danmark Høje lønninger
Høj skat velfærdsstat

115 Globalisering Samfundsøkonomisk definition:
En geografisk spredning af produktionen af varer og tjenesteydelser Virksomhederne indgår i et netværk på tværs af landegrænser Internationale virksomhedsfællesskaber De nationale markeder er mere integrerede på tværs af nationalgrænser

116 Globalisering Globaliseringen første fase:
Startede med industrialiseringen 1850erne Liberalisering af international handel og kapitalbevægelser Fald i transport og kommunikationsomkostningerne

117 Hvorfor er der fokus på globaliseringen i dag?
Politiske forhold: Endnu større liberalisering af kapitalbevægelserne Toldsatserne er kraftigt reduceret Kommunistiske landes deltagelse i markedsøkonomien Adgang til markeder med store befolkninger og lavtlønnede arbejdskraft Teknologiske fremskridt Elektronisk kommunikation Internettet Lettere adgang til udflytte dele af produktionen

118 Inflation Inflation: Deflation: Hyperinflation
Generel stigning i prisniveauet Ændres langsom Med undtagelse af inflationschok: Energiråstoffer Olieprisen Kraftige lønstigninger Høj inflation Penge mister hurtigt deres værdi Større rente Færre investeringer Faldende eksport Stigende import Forværring af betalingsbalancen Lavere vækst Flere arbejdsløse ressourcespild Deflation: Når priserne vedvarende falder Hyperinflation En inflationsrate på 50 % pr. måned Pengepolitik: seddelpressen kører

119 Inflationskontrol Igangsætning af inflation Selvsvingsmekanismen
Inflationschok Samlet efterspørgsel Lønstigninger Selvsvingsmekanismen Forventningen om en højere inflation

120 Dansk Økonomi - historisk
Socialdemokratisk ledet regering Stigende energipriser (oliekriser 1973 og 1979) Høj ledighed, inflation og underskud på betalingsbalancen (generelt problem i Europa) Løsning: Øge det offentlige forbrug Øge eksporten og mindske importen – jævnlig devaluering Resultat: Forværring Socialdemokraterne overlader regeringen til de borgerlige

121 Dansk Økonomi - historisk
Konservativ ledet regering Løsning Bekæmper aktivt inflationen (gælder også USA og Storbritannien) Ændre valutapolitikken til fastkurs Afskaffelse af automatisk regulering af lønningerne Resultat Øget økonomisk aktivitet Lavere inflation Lavere rente Øgede aktivitet og beskæftigelse forværring af betalingsbalancen Økonomisk indgreb – kartoffelkurven (dyrere at låne til forbrug) Skattereform – mindsker rentefradraget Forbedring af betalingsbalancen Problem: mange tvangsauktioner - lavkonjunkturer

122 Dansk Økonomi - historisk
Socialdemokratisk ledet regering Løsning: Skattereform Mindsker indkomstskatten Aktivitet og beskæftige øges Offentlige finanser i bedring Stramninger af arbejdsmarked politikken Betalingsbalancen forværres Reducering af rentefradraget (Pinsepakken) Kriserne i Asien og Rusland IT boblen Terrorangrebet 2001 (Renten sættes ned i USA for at sparke gang i økonomien)

123 Dansk Økonomi - historisk
2004- Venstre ledet regering Løsning på lav økonomisk aktivitet Skattepolitiske lempelser (forårspakken) Rentefald (konjunktur fremgang i udlandet) Problem: Overophedning Indikator boligmarkedet finanskrise Løsning ekspansiv finanspolitik

124 Europa og Danmarks problemer
Ældrebyrden Andelen af folk over 65 stiger Den gennemsnitlige middellevetid øges Flere skal forsørges Mindre arbejdsstyrke Færre skatteydere Globaliseringen øger den internationale konkurrence

125 Ældrebyrden

126 Regeringens globaliseringsstrategi
Mål sikre konkurrenceevnen Et samfund uden store skel

127 Konkurrenceredegørelsen 2009
Problemer: Lav arbejdstid Dårlig integration Lav andel af udenlandsk arbejdskraft Lille andel af dygtige elever i folkeskolen Lille andel med videregående uddannelser i teknik, sundhed og natur For høj alder på færdiguddannede kandidater Højt prisniveau Stor miljøpåvirkning af kvælstof Lavt incitament for at arbejde i stedet for dagpenge Høje lønindkomster pr. produceret enhed

128 EU

129 Fans medlemskab


Download ppt "Økonomi mål og konflikter"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google