Vurdering af læremidler i skolen

Præsentationer af emnet: "Vurdering af læremidler i skolen"— Præsentationens transcript:

1 Vurdering af læremidler i skolen
Fagenes mål og læremidler Jens Jørgen Hansen, Videncenter for læremidler og evaluering, UC Syd – Læremiddel.dk University College Syd,

2 Dagsorden Perspektiver på læremidler
Hvad er et læremiddel - læremiddelbegrebet Lærebogen - digitale læremiddelgenrer Læremidler i undervisningen Vurdering af læremidler Tendenser i lærermiddeludviklingen University College Syd, Titel

3 Hvorfor er læremidler vigtige?
Læremidler afspejler undervisningskulturen – hvordan formidles viden og stimuleres til læring Læremidler har potentiale til at reformere undervisningskulturen – nye måde at formidle og lære på Praksis mødes af mere og mere komplekse læremidler - hvordan kan vi forstå og begrebsliggøre dem – som et særligt design? – som brugsgenstande i undervisningen? University College Syd, Titel

4 Undervisningens hvad/hvorfor, hvem og hvordan
Vidensspørgsmålet Hvad skal eleverne lære? (nogen skal lære noget). Hvilken viden og hvilke færdigheder skal de tilegne sig? Hvordan skal viden og færdigheder beskrives – jf. beskrivelserne i ”Fælles Mål” Læringsspørgsmålet Hvem er de, eleverne? Hvilke forudsætninger har de? Hvordan tilegner de sig viden og færdigheder, som ”Fælles Mål” foreskriver? (nogen skal lære noget) Undervisningsspørgsmålet Hvordan skal jeg formidle stoffet til eleverne? Hvilke virkemidler og metoder har jeg – sprog, eksempler, projektarbejde, læremidler – og hvordan skal jeg undervise? (nogen skal tilrettelægge, gennemføre og evaluere hvordan de vil lære andre noget) University College Syd, Titel

5 Undervisningens tematiske indhold
Læremiddelbegrebet Undervisningens tematiske indhold Tekster, lyd, billeder, film, artefakter, der har et selvberoende tematisk indhold Kontekstuelle læremidler: Artefakter, redskaber, ressourcer, miljøer, hjælpemidler og infrastrukturelle omgivelser, der ikke i sig selv har nogen didaktisk intention Didaktiske læremidler: Bestemt didaktisk design, der tjener til håndtering af bestemte pædagogiske opgaver i en skolekontekst – lærebogen er prototypen University College Syd, Titel

6 Didaktiske læremidler
Indhold Læring: Hvordan skal eleven lære? Viden: Hvad skal eleven lære? Didaktiske læremidler Elev Lærer Undervisning: Hvordan planlægge, gennemføre og evaluere? University College Syd, Titel

7 Alinea Format 2 Viden: faglige temaer, struktur og progression
Kapitler/temaer Faglige områder Sommer I Danmark Addition Tivoli Statistik og kombinatorik Træer Substraktion Sørøvere Flytninger og ligedannethed Fødselsdag Multiplikation Kolonihaven Areal og omkreds Vild med dyr Titalssystemet Gårdbutikken Addition og substraktion Viden: faglige temaer, struktur og progression Undervisning: Introduktion og læring af nyt kernestof i faglige kurser Træning og faglig fordybelse i differentierede værksteder Praktisk arbejde i undersøgende og tværfaglige projekter University College Syd, Titel

8 Læringsdesign - piximodel
Behavioristisk design Kognitivt design Sociokulturelt design Viden Viden som en pakke – objektivt og fritstående Viden som individuel konstruktion Viden som interaktiv og socialbaseret konstruktion Formidling Systematisk vidensopbygning og progression Komplekse autentiske opgaver. Metoder til løsning af problemer Værktøjer og praksisfællesskaber Læring Tilegnelse af sekvenserede kundskabsdele gennem løbende øvelser - feedback Skift fra enkle til komplekse modeller og forståelse af generelle principper for et fagområde Deltagelse i praksisser i forskellige fællesskaber University College Syd, Titel

9 Lærebogens kvalitet definerer den viden der skal læres
der er en tæt kobling mellem læreplaner, fagtekst, øvelser og opgaver lærebogen giver en fast struktur og styring af undervisningens forløb ofte på grundlag af en lærervejledning let for læreren at se hvad eleverne lærer og deres progression giver et bud på hvordan læreren metodisk kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen let at planlægge og tilrettelægge undervisning ud fra giver eleverne et overblik over det stof der skal læres  University College Syd, Titel

10 Digitale læremidlers kvalitet
Bruger-generet tilgang til læringstemaer. Vidensportal og værksted for vidensbearbejdning og vidensproduktion. Elastisk informationsverden, der har karakter af et åbent interaktivt læringsrum Eleven som interaktiv bruger: Eleven kan indtage rollen som medskaber og redaktør (udvælge læringstemaer) og eksperimenterede projektmager (bearbejde læringstemaer) Udlejring af klasserummet i andre læringsrum (hyperrum og projektrum) Fordrer en mere detaljeret planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen + fordrer driftssikre og stabile organisatoriske rammebetingelser – it-infrastruktur University College Syd, Titel

11 Kontekstuelle digitale læremidler
Værktøjer: indholdsuafhængige programmer for produktion, visning og bearbejdelse af skriftlige, visuelle og auditive produkter. Fx tekstbehandling, billedbehandling, multimedieprogrammer, mind-map-programmer, iwb mv. Kommunikations- og videndelingssystemer: infrastruktur for kommunikation, lagring og evaluering . Fx Skolekom, SkoleIntra mv. Kompenserende programmer til oplæsning, prædiktion og diagnose af fx staveproblemer. Fx: Adgang for alle, CD Ord og Staver.dk Web2-teknologier: Sociale netværk, kommunikation og videndeling: podcast, wiki og weblogs mv. University College Syd, Titel

12 Didaktiske digitale læremidler
Øvelsesprogrammer af bestemt læringsindhold til udvikling af bestemte færdigheder, fx færdighedsregning eller retskrivning. Fx Kommaøvelser, retskrivningsøvelser Åbne læringssystemer - didaktiseret og hypermedialt-opbygget tematisk indhold integreret med forskellige værktøjer. Fx Det digitale Skolebibliotek: og Danske dyr danske-dyr.dk/ Pædagogiske computerspil, den lærende skal agere i bestemte pædagogisk opbyggede situationer for at gestalte, forbedre eller gennemspille bestemte situationer Fx Drabssag Melved: drabssag.emu.dk og Velkommen på forsiden University College Syd, Titel

13 Undervisningens tematiske indhold
Datasamlinger (litteratur, film, billeder mv) og encyklopædier med søgefaciliteter og henvisninger. Fx Det kongelige bibliotek: University College Syd, Titel

14 Vurdering af læremidler
Klasserummets logik (Cuban 1986) De redskaber som lærere har integreret gennem tiden (fx tavler og lærebøger) skal være enkle, driftssikre, fleksible og responsive til lærerdefinerede problemer i forhold til den daglige undervisning. En lærebog er en brugsting og må bedømmes som sådan: Det vigtigste kriterium er nytteværdien. Hvis læremidlet ikke "nytter noget" (hjælper i mit arbejde eller fremmer elevernes læring), gider jeg ikke bruge det (Lærer) University College Syd, Titel

15 Læremidler indgår i forskellige kontekster
Uddannelsespolitisk kontekst Skolekontekst Professionskontekst Undervisningskontekst Læringskontekst Læremidlet som design University College Syd, Titel

16 Læremidler i undervisningen – en forståelsesramme
Læremidler som artefakt: kan både være forlagsproduceret og brugergenereret – didaktiske læremidler eller kontekstuelle læremidler Lærerens didaktiske værksted: Planlægning af undervisning under hensyn til formål, indhold, elever, rammer og læremidler Undervisningsrum og læringsmiljø Læringsrum – hvad sker der i hovedet på eleverne? University College Syd, Titel

17 Vurderingsarenaer Læringsarena: at læremidlet stimulerer elevens læring Undervisningsarena: at læremidlet understøtter klasserummets logik og de pædagogiske opgaver som ligger i den pædagogiske interaktion – læreren kan handle med læremidlet + læremidlet er brugervenligt - let at bruge og let at forstå Professionsarena: at læremidlets didaktiske blik, dvs. forestillinger om fagsyn (hvorfor), fagindhold (hvad) og metoder (hvordan) korresponderer med lærerens didaktiske blik (praksisteori) Skolekulturel arena: at læremidlet understøttes af skolekulturen (den organisatoriske kontekst og tekniske infrastruktur) Uddannelsespolitisk arena: at læremidlet reflekterer uddannelsespolitiske målsætninger University College Syd, Titel

18 Vurdering af læremidlets design - videnskriterier
Hvilke vidensformer formidler lærebogen: - systematisk tilegnelse af faktaviden og færdigheder (kvalifikationer) - kompetencer til at bearbejde det faglige indhold - brug af faglig indhold i forhold til selvstændige undersøgelser og vidensproduktion? Er der en progression i kompleksitet (jf. Blooms taksonomi)? Hvilke faglige trinmål understøtter lærebogen? Er der trinmål, der ikke understøttes? Hvordan repræsenterer lærebogen faget? Kan læremidlet stå alene som grundbogsmateriale, eller skal der suppleres med andre materialer? Hvad er det faglige indholds egnethed i forhold til læseværdighed, læselighed og læsbarhed? University College Syd, Titel

19 Blooms taksonomi Kendskab
Kendskab er knyttet til at kunne genkende og til en vis grad gengive information. Beskrive, definere, genkende, skelne Forståelse Forståelse indebærer, at informationen kan fortolkes og reorganiseres. Beregne, demonstrere, forklare med egne ord, give eksempler Anvendelse Kundskaber skal kunne overføres til nye situationer eller problemer, som svarer til allerede kendte. Afprøve, afgøre, klassificere, konstruere, udnytte, vælge Analyse Nye og ukendte problemer skal kunne nedbrydes i delelementer. Finde, identificere, sammenligne Syntese Meddelt information kan sammenholdes med egne erfaringer, hvorudfra egen opfattelse formuleres. Abstrahere, foreslå, kombinere, konkludere, organisere, udlede Vurdering Der kan foretages en afvejning baseret på kriterier. Personlige holdninger kan indgå, men formuleres da klart som sådanne University College Syd, Titel

20 Undervisningsmæssige kriterier
Hvordan understøtter lærebogen lærerens planlægning af undervisningsforløb og -rum fx i klasserum, værksteder og projektrum. Understøttes bestemte undervisningsmål? Læringsmål? Hvordan understøtter lærebogen lærerens gennemførsel af undervisning? Hvordan dannes de pædagogiske forløb, herunder undervisningsdifferentiering? Hvilke evalueringsformer understøtter læremidlet – formative - summative? Hvad evalueres: undervisningens mål, elevernes læring? Hvilke evalueringsredskaber benyttes (logbog, opgaver, test, portfolio mv.)? Hvilke lærerroller opererer lærebogen med - formidler, facilitator, vejleder eller evaluator? University College Syd, Titel

21 Læringskriterier Hvad er lærebogens læringssyn (behavioristisk, kognitivt eller sociokulturelt), og hvordan kommer det til udtryk i læremidlets design? På hvilken måde skal eleven bruge lærebogen: reproducere indholdet i form af bundne opgaver undersøge og skabe vidensmæssige sammenhænge i form af emneforløb eller værksteder bruge lærebogen som grundlag for projektarbejder og selvstændig vidensproduktion? Understøtter lærebogen, at eleven søger viden uden for lærebogen og evt. hvordan? Hvordan og med hvilke værktøjer understøtter læremidlet elevens bearbejdelse af læremidlets viden og evt. produktion af ny viden? Hvordan kan lærebogens indhold, fremstillingsformer og æstetik motivere elevers læring? University College Syd, Titel

22 Læringskriterier Progression i elevens læring:
At få øje på det, man skal lære – fx genrekendskab Tillid til, at man kan lære det, man skal lære – fx at genreforhold kommer mig ved og ligger inden for min rækkevidde Erfaring med at anvende det lærte – fx at bruge genrekendskab både analytisk og produktivt Refleksion over egen læring – fx refleksionsark/målcirkel: det kan jeg, det kan jeg næsten, det har jeg svært ved. Kan eleven kan få overblik over læremidlets indhold, redskaber, faglige/pædagogiske intentioner og sine læringsprocesser? Understøtter læremidlet skabelse og fastholdelse af dette overblik? University College Syd, Titel

23 Tekst og tanke, 4. kl., dansk, Alinea 2007
Lær dig selv at kende som forfatter Hvornår synes du, det er sjovt at skrive? Hvad kan du bedst lide at skrive? Hvordan får du dine skriveideer? Hvad får du hjælp til at dine kammerater? Hvad får du hjælp til at din lærer? Hvad er du blevet bedre til? Hvad vil du gerne blive bedre til? Skriv dine svar i hæftet. Tænk over hvad du har brug for at øve dig mest på. Hvilke mål vil du stille op for dig selv? Diskuter med din lærer. University College Syd, Titel

24 Tendenser i læremiddelproduktion
Nyt læremiddellandskab: Forlagsproducerede > brugergenerede læremidler Lærebog > digitale læremidler Nye professionelle aktører University College Syd, Titel

25 Forlagsproducerede > brugergenerede læremidler
Emu’en Wikipidiaen Konvergens Brugergenerede > forlagsdistribuerede læremidler Textanalyse.dk > Tekstanalyse.systime.dk University College Syd, Titel

26 Nye aktører University College Syd, Titel

27 Tak for i dag! University College Syd, Titel

28 Lærebogens undervisningskategori – undervisningsmønstre
Faglig formidling Emne- eller værkstedsforløb Projektforløb På forhånd defineret fagligt indhold snævert forbundet med den viden, man forlanger af eleverne. Lærerdefineret emne eller værkstedsforløb med vægt på udvikling af elevens kompetence til selvstændig vidensbearbejdning, arbejdsform og formidling. Projektforløb hvor elever arbejder selvstændigt og aktivt i forhold til at forstå deres omverden, og hvor stofområder og arbejdsmetoder underlægges projektets intention. University College Syd, Titel

29 Teksters læseværdighed
Forholdet mellem tekstens indhold og dens relevans og aktualitet for eleven Relevans afhænger af: elevens erfaringsbaggrund, viden, interesser, identifikationsmuligheder og køn - svært at sætte på formel - elever er forskellige mht. udvikling, interesser og behov Relevans - primært ikke et spørgsmål om, at tekstens tematik er tilpasset eleven, men om dens æstetiske værdi kan udfordre elevens fantasi, nysgerrighed og lyst til at arbejde videre med teksten Læseværdighed er både et spørgsmål om, at eleven bør opleve teksten som læseværdig og at læreren har nogle forestillinger om, at elevens arbejde med teksten kan befordre et fagligt udbytte. University College Syd, Titel

30 Teksters læselighed Tekstens sproglige form i forhold til elevens udvikling Udgangspunktet er ikke kun om teksten har et let sprog, svære ord, lange sætninger, men om at teksten er læsbar – sproglig tilgængelig – i forhold til læseren En læsbar tekst er en tekst som læseren kan læse Vurdering: analyse af de sproglige egenskaber ved teksten: tekstens kommunikationsforhold, genre, komposition, fremstillingsformer, sætningskonstruktion og ordvalg, herunder også vurdering af tekstens lixtal. University College Syd, Titel

31 Teksters læsbarhed Tekstens visuelle fremtrædelsesform og tilgængelighed Teksten skal være så visuel tilgængelig som mulig – især for begynderlæseren Vurdering: analyse af tekstens typografi, layout, brug af illustrationer mv, og om det er brugervenligt i forhold til klassens aktuelle elever + vurdere tekstens tekniske kvalitet, fx hvis den indgår i bog, så skal den være robust nok til at kunne anvendes. University College Syd, Titel