Sagsbehandling Oversigtsplancher.

Sagsbehandling Oversigtsplancher

Forvaltningsrettens baggrund A1-A5 Kravene til sagens udfald B1-B15
Sagsbehandling/Indhold Forvaltningsrettens baggrund A1-A5 Kravene til sagens udfald B1-B15 Kravene til sagens behandling De fire tværgående love og god forvaltningsskik Om FVL og god forvaltningsskik og OFL C1,a1-C1,a11 Om PDL og digital sagsbehandling C1,b1-C1,b60 Om Lov om retssikkerhed C1,c1-C1,c33 En sags forløb C1,d En kontrolsags forløb C1,e Officialmaximen C2,1-C2,4 Inhabilitet C3,1-C3,4 Notatpligt C4,1-C4,2 Vejledning C5,1-C5,2 Repræsentation C6,1-C6,3 Partshøring C7 Indsigt C8,1-C8,29 Tavshedspligt C9,1-C9,6 Begrundelse og klagevejledning C10,1-C10,7 Kontrol med forvaltningen D1-D2 Opgaver

Krav og regler Til forvaltningen Til private Politisk ansvar
Sagsbehandling/A1 Krav og regler Til forvaltningen Til private Politisk ansvar Ministeransvar Domstolskontrol, jf. grundlovens § 63 Ombudsmandskontrol Rigsrevision Legalitetsprincip/skøn Lighedsgrundsætning Proportionalitetsgrundsætning Magtfordrejningslæren Andre grundrettigheder Undersøgelsespligt Offentlighedslov Forvaltningslov Persondatalov Kontrollov God forvaltningsskik Aftaleretlige kutymer og regler Måske administrativt tilsyn Erstatningsreglerne

Sagsbehandling/A2 Grundloven § 3. Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. … § 82. Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov.

Fem områder i forvaltningsretten
Sagsbehandling/A3 Fem områder i forvaltningsretten De ansattes rettigheder og pligter Forvaltningens struktur Kontrollen Sagsbehandlingen Afgørelsens rigtighed

Hvilke danske retskilder findes?
Sagsbehandling/A4 Hvilke danske retskilder findes? Skrevne (eksempler) Uskrevne (eksempler) Grundlov Lov Anordninger (bekendtgørelser, reglementer, vedtægter) Tjenestebefalinger Vejledninger Den offentlige arbejdsgivers ledelse og fordeling af arbejdet Det offentliges erstatningsansvar Kommunalfuldmagt Anstaltsbeføjelser

Hvilke danske retskilder findes? (fortsat)
Sagsbehandling/A5 Hvilke danske retskilder findes? (fortsat) EU-retten EMK Andre traktater Traktater Forordninger Direktiver Beslutninger Domme Inkorporeringsloven Fortolkningsreglen Formodningsreglen Instruktionsreglen

Indholdsmæssige krav De statsretlige krav – kravet om hjemmel
Sagsbehandling/B1 Indholdsmæssige krav De statsretlige krav – kravet om hjemmel Den dommerskabte ret: Lighedstanker Rimelighed Forbud mod skøn under regel (hver sag skal vurderes konkret) Magtfordrejning Grundrettigheder

Legalitetsprincippet
Sagsbehandling/B2 Legalitetsprincippet En trin-lavere regel må ikke stride mod en trin-højere regel Altid hjemmel, og jo mere byrdefuldt et indgreb, jo tættere skal reglen være på Folketinget

Fortolkningsfaktorer
Sagsbehandling/B3 Fortolkningsfaktorer Reglens ordlyd Reglens forarbejder Formålet med bestemmelsen EU-retten, konventioner og andre internationale tekster Domspraksis Ombudsmandspraksis Overordnede forvaltningsmyndigheders praksis Myndighedernes egen praksis Konsekvensbetragtninger Forholdets natur

Elementer i det administrative skøn
Sagsbehandling/B4 Elementer i det administrative skøn Lovlige/ulovlige kriterier Obligatoriske/fakultative kriterier Relevante/irrelevante kriterier Hovedkriterier/bikriterier Afvejning af lovlige (relevante) kriterier

Afgrænsning af lovlige kriterier
Sagsbehandling/B5 Afgrænsning af lovlige kriterier Loven Interne regler Formålsbetragtninger Lighedsbetragtninger Menneskerettighedssynspunkter Almene betragtninger og grundrettigheder

Valg af retsfølge Forbud mod individuelle retsfølger
Sagsbehandling/B6 Valg af retsfølge Forbud mod individuelle retsfølger Procedurefordrejning Proportionalitetskrav Bestemthed

Dommerskabt ret Lighedsprincippet Rimelighedsprincipper
Sagsbehandling/B7 Dommerskabt ret Lighedsprincippet Rimelighedsprincipper Forbud mod skøn under regel Magtfordrejning

Grundrettigheder Grundlovens frihedsrettigheder
Sagsbehandling/B8 Grundrettigheder Grundlovens frihedsrettigheder Den europæiske menneskerettigheds-konvention Artikel 6 Artikel 8 Artikel 10 Andre konventioner

Ændringer af afgørelser
Sagsbehandling/B9 Ændringer af afgørelser Situationer: Annullation Ulovlige afgørelser Tilbagekaldelse Lovlige afgørelser Frafalde/ændre tilsagn og bindende forhåndsbesked

Annullation Retlig mangel Indholdsmæssig og/eller sagsbehandling
Sagsbehandling/B10 Annullation Retlig mangel Indholdsmæssig og/eller sagsbehandling Afvejes overfor: Tertiære momenter Begunstigede/bebyrdende afgørelser Svig og ond tro Tiden/partens indrettelse Myndighed selv, modsat remonstration, tilsyn og genoptagelse Ophævelse af retsvirkninger, EXTUNC/EXNUNC

Tilbagekaldelse Lovregulerede tilfælde: Proportionalitet:
Sagsbehandling/B11 Tilbagekaldelse Lovregulerede tilfælde: Proportionalitet: Forbud og påbud først Ved svig som udgangspunkt altid tilbagekaldelse

Tilbagekaldelse (fortsat)
Sagsbehandling/B12 Tilbagekaldelse (fortsat) Ulovregulerede tilfælde (alm. grundsætning): Konkret risikoafvejning: De samfundsmæssige interesser over for partens berettigede forventninger Særlig vægt på hensyn: Sundhed, sikkerhed mv. Mindre vægt på: Lovens formål Mindst vægt på: Hensynet til de offentlige kasser Skøn/retsbundne afgørelser

Tilbagekaldelse (fortsat)
Sagsbehandling/B13 Tilbagekaldelse (fortsat) Over for: Svig – god/ond tro Officialprincippet og vejledningspligten: Har myndighederne gjort hvad de skulle? Er der givet frister/proportionalitet? Kan der ydes kompensation/erstatning?

Frafalde/ændre tilsagn
Sagsbehandling/B14 Frafalde/ændre tilsagn Som udgangspunkt de samme elementer som i den almindelige grundsætning om tilbagekaldelse: Konkret afvejning af samfundsmæssige interesser over for hensynene til borgernes berettigede forventninger Forkert vejledning: Situationer hvor borgeren havde mulighed for at få en ydelse, tilladelse eller lignende Situationer hvor det ikke var muligt I øvrigt: Culpa? Økonomisk tab? Årsagssammenhæng?

Offentligretligt erstatningsansvar
Sagsbehandling/B15 Offentligretligt erstatningsansvar Betingelser: Ansvarsgrundlag (culpa) Bestemmende indflydelse på en handling/undladelse Tab (økonomisk) Årsagssammenhæng mellem ansvarsgrundlag/bestemmende indflydelse/tab Påregneligt Værnet interesse Betydning af medvirken (egen skyld)

Hvem er omfattet af FVL (og OFL)?
Sagsbehandling/C1,a1 Hvem er omfattet af FVL (og OFL)? Forvaltningsmyndighederne – og private for så vidt angår reglerne i persondataloven. Positivt: Forhold der afgør spørgsmålet: 1. Oprettet ved lov eller ved det offentliges foranstaltning? 2. Styring, kontrol, opgavernes karakter, økonomi mv. Negativt: Grundlovens § 3, ”Den udøvende magt”: Folketinget ikke omfattet: Lovgivningsprocessen Udvalgenes arbejde (Udvalget for PET og FE fx) Folketingets Ombudsmand Rigsrevisionen Statsrevisorerne Parlamentariske kommissioner

Hvem er omfattet? (fortsat)
Sagsbehandling/C1,a2 Hvem er omfattet? (fortsat) Domstolene ikke omfattet (dog gælder persondataloven): Rigsretten Højesteret, landsretterne, byretterne og Sø- og Handelsretten Den særlige klageret Arbejdsretten/boligretterne Tjenestemandsretten/den kommunale tjenestemandsret Kommissionsdomstole Procesbevillingsnævnet De private borgere ikke omfattet (dog kan persondataloven gælde): Selskaber (A/S, I/S mv. som fx DONG A/S, Røde Kors) Selvejende institutioner Private ankenævn A-kasser

”Den offentlige forvaltning”
Sagsbehandling/C1,a3 ”Den offentlige forvaltning” Myndighedsbegrebet Begrebet kommer frem i forbindelse med: Kompetencen. En opgave tildeles en myndighed ved: Lov eller bevillingslov eller forudsættes at eksistere Grundlovens § 14 om at flytte opgaver ved kgl. anordning (statsministeren) Administrativt ved delegation, eksternt eller internt

”Den offentlige forvaltning” (fortsat)
Sagsbehandling/C1,a4 ”Den offentlige forvaltning” (fortsat) Fordelingen af opgaverne sker efter hensyntagen til: Sagens art (”saglig kompetence”) Sagens stedlige tilknytning (lokal, regional eller central) Flere myndigheder i en kæde (”funktionel kompetence”) Inkompetence medfører ugyldighed som hovedregel Spørgsmålet om organet er omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven og offentligretlige grundsætninger Videregivelse af fortrolige oplysninger: samme myndighed eller til anden myndighed Aktindsigt: interne dokumenter eller afgivne eksternt til anden myndighed

Afgørelser + afgørelse: ÷ afgørelse: Forbud Faktisk forvaltning Påbud
Sagsbehandling/C1,a5 Afgørelser Traditionel systematisk opstilling + afgørelse: ÷ afgørelse: Forbud Faktisk forvaltning Påbud Tjenestebefalinger Tilladelse Det offentliges privatretlige dispositioner Dispensation Processuelle beslutninger Afslag Indstillinger og vejledende udtalelser Ansættelser/afskedigelser Afslag på genoptagelse

Afgørelser - personalesag
Sagsbehandling/C1,a6 Afgørelser - personalesag Typiske afgørelser: Typiske ikke afgørelser: ansættelse, forfremmelse og afslag herpå dagligdags ledelsesbeslutninger advarsler mv. rådgivning og vejledning af den ansatte disciplinære sanktioner tildeling og ikke-tildeling af lokalløn forflyttelse stillingsændringer afskedigelse forligsmæssig fratræden bortvisning tjenestemandspension svar på klager fra den ansatte krav om tilbagebetaling af løn

Parter i afgørelsessager
Sagsbehandling/C1,a7 Parter i afgørelsessager En væsentlig, direkte, retlig individuel interesse Er part De tvivlsomme Er ikke part Ansøgere Afledede interesser Anmeldere Personer til hvem krav, påbud eller forbud retter sig Naboer Vidner Registrerede Konkurrenter Generelt berørte Sambeskattede Berørte i miljøsager

Sagsbehandling/C1,a8 God forvaltningsskik En del af ombudsmandens bedømmelsesgrundlag, men først systematisk fra omkring 1975 ”God skik” i fx God advokatskik God databehandlingsskik Hos EU-ombudsmanden God administrativ praksis Som retskilde: næppe ugyldighed, men kritik Dynamisk begreb: gik delvis over i forvaltnings- og offentlighedslovene i 1987, og ”god databehandlingsskik” i 2000 Udvikles af forvaltningen selv, og delvis af ombudsmand og andre administrative kontrolorganer Bygger på almene normer, sund fornuft og fundamentale grundrettigheder

God forvaltningsskik kan inddeles i
Sagsbehandling/C1,a9 God forvaltningsskik kan inddeles i Venlighed: Krav til medarbejdernes opførsel og sprog Ikke ”hænge borgerne ud” Sætte sig i borgerens sted og overveje procedure Undgå misforståelser Hensynsfuld personalepolitik Åbenhed: Meroffentlighed og forholdet til informationsfriheden Aktiv information

God forvaltningsskik kan inddeles i (fortsat)
Sagsbehandling/C1,a10 God forvaltningsskik kan inddeles i (fortsat) Tillid: ”Rene hænder” Notatpligten Inddrage borgerne så vidt muligt Bred adgang til bistand God administration: Undgå fejl og sjusk Journal og orden Effektive arbejdsgange Restancekontrol

Sagsbehandling/C1,a11 Offentlighedsloven Gælder for ”al virksomhed”

Lov om personoplysninger
Sagsbehandling/C1,b1 Lov om personoplysninger Gælder for behandling af personoplysninger ved hjælp af edb og for manuel behandling af personoplysninger til registre Ophæver registerlovene og gennemfører EF-direktiv fra 1995 (L.281 i EF-Tidende 1995). Formålet med direktivet er 1) sikre privatlivets fred især og 2) fjerne hindringer for udveksling af oplysninger i EU Går på tværs af traditionelle danske skillelinier: omfatter fx både offentlige myndigheder og private i én lov

Lov om personoplysninger (fortsat)
Sagsbehandling/C1,b2 Lov om personoplysninger (fortsat) Berører vigtige spørgsmål i dansk forvaltning som fx officialmaximen: § 5, stk. 2-4 videregivelse af oplysninger: §§ 6-8 (har for fysiske personer overtaget forvaltningslovens plads) indsigt i oplysninger: § 31 partshøringsreglerne: § 29 Tillægger de registrerede flere rettigheder, fx krav på underretning: §§ 28 og 29 indsigelseret over for behandlingen: § 35 krav på at få berigtiget forkerte/vildledende oplysninger: § 37 kan sige nej til maskinelle afgørelser: § 39 kan klage til Datatilsynet: § 40

Sagsbehandling/C1,b3 Lovens struktur §§ 1 og 2 Lovens område § 3 Legaldefinitioner § 4 Lovens geografiske område § 5 Saglighedskrav og generelle principper §§ 6-8 Generelle hjemmelskrav efter oplysningstyper §§ 9-13 Specielle behandlingssituationer § 14 Arkiv §§ Kreditoplysninger §§ 26 a-c TV-overvågning § 27 Dataoverførsel til 3. lande §§ Den registreredes rettigheder §§ 41 og 42 Behandlingssikkerhed §§ Anmeldelser §§ Tilsyn §§ Erstatning og straf §§ Afsluttende bestemmelser

To grundlæggende spørgsmål
Sagsbehandling/C1,b4 To grundlæggende spørgsmål 1. 1. Er behandlingen omfattet? 2. Er saglighedskriteriet og principperne fulgt? 3. Er der hjemmel? 4. Har den registrerede fået sine rettigheder? 2. 1. Er sikkerheden i orden? 2. Skal der ske anmeldelse? 3. Kan oplysningerne overgives til 3. land?

Sagsbehandling/C1,b5 Temaer og paragraffer Temaer og paragraffer af umiddelbar interesse for brugere/sagsbehandlere §§ 1-3 Hvornår gælder loven § 5 Grundbetingelserne §§ 6-8 Hjemmel for behandling/brug §§ Den registreredes rettigheder

Temaer Kendte temaer: Officialprincippet (§ 5) Videregivelse (§§ 6-8)
Sagsbehandling/C1,b6 Temaer Kendte temaer: Officialprincippet (§ 5) Videregivelse (§§ 6-8) Notatpligten (god dataskik) Inddragelse af parten (§§ 28 og 29) Indsigtsregler (§ 31) Begrundelser (kapitel 10 og forklare) Nye rutiner og temaer: §§ 28 og 29 (kvitteringsbreve) § 35 (indsigelse) § 37 jf. § 5, stk. 4 (blokering) § 39 (fra fransk ret)

Sagsbehandling/C1,b7 Hvad gælder loven for? Både forvaltningsmyndigheder og domstole og for private virksomheder, foreninger mv. § 1 og § 2, stk. 5 Gælder for ”behandling af personoplysninger”: § 1 indsamling registrering systematisering opbevaring tilpasning/ændring selektion søgning brug (fx i forbindelse med breve skrevet på pc) videregivelse/transmission overladelse samkøring blokering, slettelse og tilintetgørelse

Hvad gælder loven for i den offentlige forvaltning? (fortsat)
Sagsbehandling/C1,b8 Hvad gælder loven for i den offentlige forvaltning? (fortsat) Helt eller delvis ved hjælp af elektronisk databehandling og ikke elektronisk behandling til registre (er med andre ord medieafhængig / gælder ikke manuel sagsbehandling – se dog PDL § 1, stk. 3, om manuel videregivelse) Gælder for ”personoplysninger”: enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person, og for videregivelse af oplysninger om virksomhedens gæld til det offentlige Betragtning 26 om anonymisering

”Behandling” Tidligere: Registrering / opbevaring / videregivelse
Sagsbehandling/C1,b9 ”Behandling” Tidligere: Registrering / opbevaring / videregivelse Lovens § 3, 2: ”Enhver operation …” Direktivets artikel 2 B, f.eks. nu også: - Indsamling - Systematisering - Tilpasning/ændring - Søgning - Brug – også til breve, koncepter mv. - Samkøring/sammenstilling - Blokering/slettelse I Danmark blev følgende diskuteret: - Indsamling (flygtig behandling) - Intern brug (jf. FVL § 32) - Overladelse - Anonymiseringer

Sagsbehandling/C1,b10 ”Personoplysninger” Direktivets artikel 2 A og lovens § 3,1: - Ikke ”personlige oplysninger” - ”Personhenførbare”: nummerplader stemme fingeraftryk DNA mv. - Også skønsmæssige vurderinger (”uengageret”) - Også offentligt tilgængelige oplysninger - Identificérbar - Bipersoner (visse begrænsninger i §§ ) - Afdøde/fostre

Direktivets betragtning 26
Sagsbehandling/C1,b11 Direktivets betragtning 26 Beskyttelsesprincipperne skal gælde enhver oplysning om en identificeret eller identificerbar person; for at afgøre, om en person er identificerbar, tages alle de hjælpemidler i betragtning, der med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse for at identificere den pågældende enten af den registeransvarlige eller af enhver anden person; beskyttelsesprincipperne gælder ikke oplysninger, som er gjort anonyme på en sådan måde, at den registrerede ikke længere kan identificeres; adfærdskodekser i henhold til artikel 27 kan være et nyttigt instrument til at angive måder, hvorpå oplysningerne kan gøres anonyme og opbevares i en sådan form, at den registrerede ikke længere kan identificeres

Undtagelser Hvis regler med bedre beskyttelse i anden lov: § 2, stk. 1
Sagsbehandling/C1,b12 Undtagelser Hvis regler med bedre beskyttelse i anden lov: § 2, stk. 1 (Sundhedsloven, lov om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet og den finansielle lovgivning) Hvis behandlingen er beskyttet af informations- og ytringsfriheden (læserbreve fx): § 2, stk. 2 ”Rent privat brug” (familieadresser på pc’en fx): § 2, stk. 3

Undtagelser (fortsat)
Sagsbehandling/C1,b13 Undtagelser (fortsat) Domstolenes, politiets og anklagemyndighedens arbejde inden for strafferettens område ( rettigheder for den registrerede, dog indsigtsret, klageret og tilbagekaldelse af samtykke): § 2, stk. 4 Mediernes elektroniske registre: § 2, stk. 6 Arkiver med avisudklip til journalistisk brug: § 2, stk. 9 Journalister, kunstnere og forfattere: § 2, stk. 10 FE og PET: § 2, stk. 11

§ 32 a i FVL om digitalisering
Sagsbehandling/C1,b14 § 32 a i FVL om digitalisering Gældende ret før § 32 a: Borgeren bestemmer formen, forudsat det er teknisk muligt at modtage den I nogle tilfælde skal myndigheden stille krav, fx af hensyn til at sikre sig identiteten. Kan digital kommunikation så anvendes? Digital signatur, jf. § 13 i lov nr. 417 af 31. maj 2000 (avanceret, baseret på et kvalificeret certifikat og fremstillet ved hjælp af et sikkert signaturgarderingssystem) Formålet med § 32 a: Lette borgernes brug af IT i forhold til myndighederne og mellem myndighederne indbyrdes (ikke relationen myndighed – borger, endnu!) En ret, men ikke en pligt til at bruge IT ved henvendelser til myndighederne

§ 32 a i FVL om digitalisering (fortsat)
Sagsbehandling/C1,b15 § 32 a i FVL om digitalisering (fortsat) Derogation! § 32 a: Gælder for ”al virksomhed” IT og anden teknologi som video og lyd Ikke hjemmel til at udelukke andre former for kommunikation eller brug af IT Hjemmel til at fastsætte vilkår for brug af IT Format Kun bruge én adresse, mv. Brug af digital signatur Modhensyn Bevissikring Identifikation Administrative og økonomiske hensyn

Hvornår må behandling efter persondataloven finde sted?
Sagsbehandling/C1,b16 Hvornår må behandling efter persondataloven finde sted? Grundlæggende krav (§ 5): I overensstemmelse med ”god databehandlingsskik” / underretning, indsigt, lovlig og rimelig (se lovens kap. 11 om ”behandlingssikkerhed”) Kun indsamling til udtrykkeligt angivne og saglige formål (formålsbestemt). Fx ikke ”til administrative formål”. Senere formål? Kun relevante, tilstrækkelige og aktuelle oplysninger Fornøden ajourføring – berigtige usaglige eller vildledende oplysninger Oplysninger arkiveres, slettes eller anonymiseres når der ikke er behov for identifikation og Samtykke eller nødvendigt af hensyn til formål efter direktivet § 6 ff

§5, stk. 1 ”Rimelig og lovlig” (direktivets artikel 6)
Sagsbehandling/C1,b17 §5, stk. 1 ”Rimelig og lovlig” (direktivets artikel 6) ”Indsigt og underretning” (forarbejderne) Loyalitet (sagen om Experian A/S – j.nr ) Notere hvor oplysningerne kommer fra Sikkerhedsreglerne følges Ikke ”omgå” formål (”Tivoli-sagen” ) Videregivelse i strid med cpr-loven i strid med ”god skik” og PDL (”Kerteminde-sagen” ) Intern overvågning ( ) Pligt til at behandle indsigelser ( )

God databehandlingsskik
Sagsbehandling/C1,b18 God databehandlingsskik Behandling af oplysninger § 5. Oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik Behandlingssikkerhed § 41. Personer, virksomheder m.v., der udfører arbejde under den dataansvarlige eller databehandleren, og som får adgang til oplysninger, må kun behandle disse efter instruks fra den dataansvarlige, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. … Stk. 3. Den dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske Den dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Tilsvarende gælder for databehandlere. Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 3 anførte sikkerhedsforanstaltninger.

God databehandlingsskik (fortsat)
Sagsbehandling/C1,b19 God databehandlingsskik (fortsat) Behandling af oplysninger (fortsat) § 42. Når en dataansvarlig overlader en behandling af oplysninger til en databehandler, skal den data-ansvarlige sikre sig, at data-behandleren kan træffe de i § 41, stk. 3-5, nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, og påse, at dette sker Bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om ”Sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger som behandles for den offentlige forvaltning” …

Sikkerhed (bek. nr. 528 af 15.6.2000) Fysisk sikkerhed Organisatorisk
Sagsbehandling/C1,b20 Sikkerhed (bek. nr. 528 af ) Fysisk sikkerhed Organisatorisk Beskæftigelsesministeriets EDSH-projekt ( ) Borgerservicecentrene ( ) Gladsaxe-sagen ( ) Afskedigelsessagen ( ) Teknisk Videregivelse af adresser ( ) Et forbunds medlemsside ( )

§5, stk. 2 ”Til udtrykkeligt angivne og legitime formål (artikel 6 B)
Sagsbehandling/C1,b21 §5, stk. 2 ”Til udtrykkeligt angivne og legitime formål (artikel 6 B) FVL’s § 32 Legitime formål / saglige formål Senere anvendelse? Dom i UfR 2004/2204 Årsberetning 2002/63 Årsberetning 2001/37 (Århus Amt)

§ 5, stk. 3 Unødig ophobning af data Proportionalitetsprincip
Sagsbehandling/C1,b22 § 5, stk. 3 Unødig ophobning af data Proportionalitetsprincip ”Århus Amt” (2001/37) ”Sarbanes Oxley Act ( )

§ 5, stk. 4 Datakvalitet – kontrol og ajourføring
Sagsbehandling/C1,b23 § 5, stk. 4 Datakvalitet – kontrol og ajourføring Afhængig af oplysningernes karakter Modsvares af § 37 ”Skøn” og afgørelsessager ”Synkroniseringssagen” ( ) ”Berigtigelse af journaloplysninger ( ) ”Kommunal sag”, § 37 ( )

§ 5, stk. 5 Konkret vurdering
Sagsbehandling/C1,b24 § 5, stk. 5 Konkret vurdering Suppleres af særlovgivning – fx bogføringslovens 5 års-regel Arkivloven ”P-afgiften” ( ) ”Advarslen” ( )

Behandling efter persondataloven
Sagsbehandling/C1,b25 Behandling efter persondataloven A. § 6: De almindelige personoplysninger: ID-oplysninger, økonomi, kundeforhold osv. Behandlingens nødvendighed må vurderes i forhold til typen af behandling: registrering, videregivelse typen af oplysninger Forudsættes administreret således at der ikke uden samtykke registreres og videregives i videre udstrækning end efter tidligere registerlovgivning Udtrykkeligt samtykke (ikke nødvendigt i praksis) Nødvendig for aftale med den registrerede (fakturaer fx) Nødvendig for at overholde forpligtelse efter lov eller bekendtgørelse (nr. 3) Berettiget interesse (personale- og kunderegistre fx)

Behandling (fortsat) B: § 7 og § 8: De følsomme oplysninger:
Sagsbehandling/C1,b26 Behandling (fortsat) B: § 7 og § 8: De følsomme oplysninger: § 7: ”Rent private forhold” Behandlingens nødvendighed må vurderes i forhold til typen af behandling: registrering, videregivelse typen af oplysninger Forudsættes administreret således at der ikke uden samtykke registreres og videregives i videre omfang end efter tidligere registerlovgivning

Behandling (fortsat) B. § 7 og § 8: De følsomme oplysninger:
Sagsbehandling/C1,b27 Behandling (fortsat) B. § 7 og § 8: De følsomme oplysninger: § 7: ”Rent private forhold”(fortsat) Aldrig om politiske forhold der ikke er offentligt tilgængelige Udtrykkeligt samtykke Beskyttelse af vitale interesser og udelukket fra at give samtykke Oplysninger allerede offentliggjort af den registrerede selv Nødvendigt for at et retskrav kan fastlægges … (afgørelsessager, men ikke service) Forholdet til forvaltningslovens § 29 (gælder stadig og samtidig) Særlig regel om fagforeningsmæssige forhold (§ 7, stk. 3)

Sagsbehandling/C1,b28 Behandling (fortsat) B. § 7 og § 8: De følsomme oplysninger: § 7: ”Rent private forhold” (fortsat) Særlig regel om visse foreninger (§ 7, stk. 4) Nødvendig for forebyggelse af sygdom mv. (hvis behandlingen af oplysninger foretages af en person der har tavshedspligt) (§ 7, stk. 5) Strafferettens område (§ 7, stk. 6) Vigtige samfundsmæssige interesser – tilladelse fra Datatilsynet! (en snæver undtagelsesbestemmelse) (§ 7, stk. 7) Anmeldelsespligt til Datatilsynet (§ 43 ff)

Sagsbehandling/C1,b29 Behandling (fortsat) B. § 7 og § 8: De følsomme oplysninger: § 8: ”Andre rent private forhold”: strafbare forhold, væsentlige sociale problemer, familiestridigheder, skilsmisse og separation, adoption mv. – findes ikke i direktivet Behandling kun hvis nødvendig for varetagelsen af myndighedernes opgaver Videregivelse (både til private og offentlige): samtykke varetagelse af vigtigere hensyn (værdispring) nødvendig for en myndigheds virksomhed eller afgørelse nødvendig for opgaver for det offentlige De sociale myndigheder: Forvaltningslovens §§ (stk. 3) Anmeldelsespligt til Datatilsynet

Den registreredes rettigheder
Sagsbehandling/C1,b30 Den registreredes rettigheder Ret til oplysning om indsamling (§§ 28 og 29) På begæring ret til at få besked om indsamling (§ 31) Egen-acces (§ 31) Indsigelsesret (§ 35) Indsigelse mod videregivelse med henblik på markedsføring (§ 36) Indsigelse mod afgørelse på grundlag af elektronisk databehandling (§ 39) Berigtigelse, sletning og blokering (§ 37) Tilbagekalde samtykke (§ 38) Klage (§ 40)

Den registreredes rettigheder § 28
Sagsbehandling/C1,b31 Den registreredes rettigheder § 28 Oplysningspligt i forbindelse med indsamling hos den registrerede selv Pligt ved indsamlingen: Kontakt på indsamlerens initiativ Spørgeskemaer Ansøgningsformularer Uopfordrede henvendelser skriftligt, telefonisk eller personligt Kan gives i alle former (fortrykte blanketter, på ansøgningsskemaer, hjemmesider osv.). Notatpligt hvis mundtlig information

Den registreredes rettigheder § 28 (fortsat)
Sagsbehandling/C1,b32 Den registreredes rettigheder § 28 (fortsat) Information om: Den dataansvarliges identitet Formålet med behandlingen Øvrige relevante oplysninger for den registrerede: Modtagere, svarpligt, indsigt og berigtigelse Information efter § 28 ikke nødvendig Hvis den registrerede kender oplysningerne om rettighederne og den dataansvarlige og formålet med behandlingen Den registreredes interesse må vige for afgørende private modhensyn (§ 30) Afgørende offentlige modhensyn som sikkerhed, forsvar osv. (§ 30, stk. 2)

Den registreredes rettigheder § 29
Sagsbehandling/C1,b33 Den registreredes rettigheder § 29 Oplysningspligt i forbindelse med indsamling hos andre Pligten indtræder ved registreringen eller videregivelsen Ingen formkrav (notatpligt hvis mundtlig) Information om: Den dataansvarliges identitet Formålet Øvrige relevante informationer: modtagere, hvilken type oplysninger der er tale om, retten til indsigelse og berigtigelse

Den registreredes rettigheder § 29 (fortsat)
Sagsbehandling/C1,b34 Den registreredes rettigheder § 29 (fortsat) Information efter § 29 ikke nødvendig hvis den registrerede kender oplysningerne om rettighederne, den dataansvarlige og oplysningernes indhold registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastsat i eller ved lov viser sig umulig eller uforholdsmæssig vanskelig (proportionalitet) - hovedpersoner/bipersoner den registreredes interesse må vige for afgørende private modhensyn (§ 30, stk. 1) afgørende offentlige modhensyn som sikkerhed, forsvar osv. (§ 30, stk. 2)

Sagsbehandling/C1,b35 Persondataloven, § 30 § 30. Bestemmelserne i § 28, stk. 1, og § 29, stk. 1, gælder ikke, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv. Stk. 2. Undtagelse fra bestemmelserne i § 28, stk. 1, og § 29, stk. 1, kan tillige gøres, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser, herunder navnlig til: fortsættes…

Persondataloven, § 30 (fortsat)
Sagsbehandling/C1,b36 Persondataloven, § 30 (fortsat) statens sikkerhed, forsvaret, den offentlige sikkerhed, forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager eller i forbindelse med brud på etiske regler for lovregulerede erhverv, væsentlige økonomiske eller finansielle interesser hos en medlemsstat eller Den Europæiske Union, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, og kontrol-, tilsyns- eller reguleringsopgaver, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er et led i den offentlige myndighedsudøvelse på de i nr. 3-5 nævnte områder.

Den registreredes rettigheder §§ 31-34
Sagsbehandling/C1,b37 Den registreredes rettigheder §§ 31-34 Indsigtsret Krav på besked om hvorvidt oplysninger behandles Krav om identifikation og form? – Nej Krav på oplysninger om hvilke oplysninger formålet modtagere oplysningernes kilde Svarfrist på fire uger Gælder ikke hvis afgørende private eller offentlige modhensyn Kan undtages efter offentlighedslovens § 2 og §§ 7-11 og 14 (den interne proces)

Den registreredes rettigheder §§31-34 (fortsat)
Sagsbehandling/C1,b38 Den registreredes rettigheder §§31-34 (fortsat) Indsigtsret (fortsat) Statistik, forskning og domstolene undtaget Nyt krav efter seks måneder medmindre en særlig interesse kan fremføres Skriftligt svar på begæring som hovedregel

Den registreredes rettigheder §§ 35-40
Sagsbehandling/C1,b39 Den registreredes rettigheder §§ 35-40 Øvrige rettigheder Indsigelsesret (§ 35) Afgørelser om indsigelser er en konkret afvejning Hvis berettiget indsigelse, så ikke behandling Beslutningen er en afgørelse i forvaltningslovens forstand Forbrugeres ret til indsigelse mod videregivelse med henblik på markedsføring (§ 36)

Den registreredes rettigheder §§ 35-40 (fortsat)
Sagsbehandling/C1,b40 Den registreredes rettigheder §§ (fortsat) Øvrige rettigheder (fortsat) Ret til berigtigelse, sletning eller blokering af urigtige oplysninger (§ 37) Underretning til tredjemand der har modtaget de urigtige oplysninger Intet formkrav til begæringen Blokering Ret til at kalde et samtykke tilbage for fremtiden (§ 38) Indsigelse mod edb-behandlede individuelle afgørelser der bygger på vurdering af personlige forhold (§ 39) Ret til at klage (§ 40)

Folder om persondataloven
Sagsbehandling/C1,b41 Folder om persondataloven Information om dine rettigheder

Digital forvaltning en udfordring af de forvaltningsretlige krav
Sagsbehandling/C1,b42 Digital forvaltning en udfordring af de forvaltningsretlige krav

Sagsbehandling/C1,b43 Generelle udsagn De almindelige forvaltningsretlige krav gælder også når sagsbehandlingen går fra manuel til digital IT understøtter effektivitet og rationalisering – men de forvaltningsretlige krav må ikke overses Det er den enkelte myndigheds ansvar at overholde kravene – også selvom eksisterende IT-løsninger er utilstrækkelige

Autentiske kopier og bevaring heraf
Sagsbehandling/C1,b44 Autentiske kopier og bevaring heraf Pensionssagen fra Gentofte (FOB 1997, s. 198) Københavns Kommunes inddrivelse af ægtefællebidrag (FOB 2003, s. 686) EU-direktoratets svar på ansøgning om uddannelsesorlov (FOB 2001, s. 290)

IT-systemers søgemuligheder
Sagsbehandling/C1,b45 IT-systemers søgemuligheder Relevante sager skal kunne findes ud fra indholdsmæssige kriterier Egen drift projektet om politiets bødesager (FOB 2004, s. 569ff, særligt s. 571f og 622f) Universitetets manglende muligheder for at finde tidligere SU-sager (FOB 2006, s. 390)

Datering og afsendelse af breve
Sagsbehandling/C1,b46 Datering og afsendelse af breve Arbejdsskadestyrelsens datering og afsendelse af breve (FOB 2007, s. 399) Automatisk datering, kuvertering og afsendelse Automatisk datering og manuel afsendelse

Éntydige og tilstrækkelige registreringer
Sagsbehandling/C1,b47 Éntydige og tilstrækkelige registreringer O. j.nr om Ankestyrelsens ESDH-system ”Brevdato” –felt indeholdt brevmodtagelsesdato Modtagne breves datering registreres ikke Dokumentoversigt efter forvaltningslovens § 10, stk. 1, nr. 2, og offentlighedslovens § 5, stk. 1, nr. 2

Sagsbehandling/C1,b48 Underskrift af breve Arbejdsskadestyrelsens breve i afgørelsessager (FOB 2008, sag 1-1; se nyhed af 14. marts 2008 på Manuel underskrift eller (elektronisk) faksimile-underskrift Alle breve – også rykkerbreve mv. Hensyn: UfR Ø og /1H. et tjenstligt ansvar skal kunne placeres kontaterbart om afgørelsen er truffet af en kompetent medarbejder adskiller udkast fra endeligt dokument sikring mod fejlsafsendelse modvirker forfalskning Habilitetshensynet Ikke (udtrykkelig) stillingtagen i relation til breve som sendes i elektronisk form

Bredere problemfelter
Sagsbehandling/C1,b49 Bredere problemfelter 2 egen drift-projekter på områder som i høj grad administreres ved hjælp af store IT-systemer har afdækket et bredere problemfelt. 90 værnepligtssager (FOB 2003, s. 735ff) vejledningspligt notatpligt underretning af den registrerede efter persondataloven I visse tilfælde også tilsidesættelse af: officialprincippet begrundelsesreglerne kravet om klagevejledning

Bredere problemfelter (fortsat)
Sagsbehandling/C1,b50 Bredere problemfelter (fortsat) 75 bødesager (afdragsvis betaling, henstand og eftergivelse) (FOB 2004, s. 569 ff) Konstateret overtrædelse af: notatpligten underretning af den registrerede efter persondataloven begrundelsesreglerne kravet om klagevejledning kravene om bevaring af dokumenter, autentiske brevkopier samt underskrift af breve

Bredere problemfelter (fortsat)
Sagsbehandling/C1,b51 Bredere problemfelter (fortsat) Ikke muligt at dokumentere overholdelse af reglerne om: partshøring partsrepræsentation sagsoplysning begrundelse Ikke muligt at efterprøve hjemmelskravenes overholdelse (afgørelsernes lovlighed)

Et nyt inddrivelsessystem
Sagsbehandling/C1,b52 Et nyt inddrivelsessystem EFI – Et Fælles Inddrivelsessystem (O.j.nr ) Ombudsmandens henvendelse til Skatteministeriet i 2005 Skatteministeriets foreløbige svar Statusredegørelse fra Skat og ministeriet februar 2008 Møde med Skat oktober 2008

Elektronisk kommunikation til og fra forvaltningsmyndigheder
Sagsbehandling/C1,b53 Elektronisk kommunikation til og fra forvaltningsmyndigheder Henvendelser fra borgerne til forvaltningen 1.1. Har borgerne ret til at henvende sig til forvaltningen i digital form? 1.2. Kan forvaltningen kræve at borgerne kommunikerer i digital form? Henvendelser fra forvaltningen til borgerne 2. 1. Kan borgeren kræve at forvaltningen henvender sig digitalt? 2.2. Hvornår kan forvaltningen henvende sig digitalt til borgerne?

Har borgerne ret til at henvende sig til forvaltningen i digital form?
Sagsbehandling/C1,b54 Har borgerne ret til at henvende sig til forvaltningen i digital form? Udgangspunkt: Ja Modifikation 1: Gældende ret kræver en anden form end digital Særskilt hjemmel Almindelige bevismæssige hensyn Evt. digital signatur. § 13 i lov nr. 417 af 31. maj 2000 om elektroniske signaturer: ”Bestemmelser i lovgivningen, hvorefter elektroniske meddelelser skal være forsynet med signatur, skal anses for opfyldt, hvis meddelelsen er forsynet med en avanceret elektronisk signatur, der er baseret på et kvalificeret certifikat, og som er fremstillet ved brug af et sikkert signaturgenererings-system. Ved elektroniske meddelelser til og fra en offentlig myndighed gælder dette dog kun, såfremt andet ikke følger af lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.”

Borgernes ret til henvendelse i digital form (fortsat)
Sagsbehandling/C1,b55 Borgernes ret til henvendelse i digital form (fortsat) FVL § 32a: ”§ 32 a. Vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital kommunikation.” Eksempler på mulighed for digital henvendelse: Anmeldelse af arbejdsskader ( bkg. 950/2003 § 3, stk. 1-2, bkg. 559/2002 § 9 som affattet ved bkg. 162/2004 § 1, nr. 7, bkg. 644/2008 § 9) Anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af syge- og barselsdagpenge (bkg. 677/2006)

Sagsbehandling/C1,b56 Borgernes ret til henvendelse i digital form (fortsat) Modifikation 2: Myndighedernes mulighed for at kunne behandle digitale henvendelser Forarbejderne til FVL § 32a: ”Det kan derfor i alle tilfælde kræves, at borgeren i forbindelse med brug af digital kommunikation anvender et teknisk format, der indebærer, at borgerens meddelelser kan læses af myndigheden. En forvaltningsmyndighed må også være berettiget til at bestemme, at digitale henvendelser til myndigheden skal ske til en bestemt -adresse (der f.eks. kan være angivet på myndighedens hjemmeside).” (pkt i de alm. bemærkninger til lovforslag nr. L 72/ , 2. samling)

Sagsbehandling/C1,b57 Borgernes ret til henvendelse i digital form (fortsat) eDag2 ”Regeringen og de kommunale parter har iværksat eDag2, der skal sikre, at borgere og virksomheder ved brug af digital signatur senest fra den 1. februar 2005 kan kommunikere sikkert, med de offentlige myndigheder. Derudover skal myndighederne indbyrdes kunne udveksle dokumenter med persondata ved brug af digital signatur. … Den 1. februar 2005 var 92 pct. af alle myndigheder klar til eDag2” (Bilag til Regeringens IT-og telepolitiske redegørelse 2005, s. 5)

Kan forvaltningen kræve at borgerne kommunikerer i digital form?
Sagsbehandling/C1,b58 Kan forvaltningen kræve at borgerne kommunikerer i digital form? Udgangspunkt: klart NEJ! FVL § 32a og forarbejder ”Der er heller ikke hjemmel til at fastsætte bestemmelser, der udelukker andre kommunikationsformer end digital kommunikation (f.eks. ved at fastsætte, at borgernes henvendelse til en offentlig myndighed alene kan ske ved brug af digital kommunikation).” (de særlige bemærkninger til forslaget til § 32a) Modifikation: udtrykkelig hjemmel FOB 2002, s. 268 (obligatorisk elektronisk eksamenstilmelding ved KU havde ikke lovhjemmel og var derfor ulovlig)

Kan borgeren kræve en digital henvendelse fra forvaltningen?
Sagsbehandling/C1,b59 Kan borgeren kræve en digital henvendelse fra forvaltningen? Kun i den udstrækning forvaltningen lovligt kan kommunikere digitalt til borgerne!

Kan forvaltningen lovligt henvende sig digitalt til borgerne?
Sagsbehandling/C1,b60 Kan forvaltningen lovligt henvende sig digitalt til borgerne? Digital kommunikation i det hele taget tilladt Udtrykkelig hjemmel Gyldigt samtykke Svar på digitale borgerhenvendelser Behandlings- og sikkerhedsregler samt tavshedspligt skal overholdes PDL kap. 4 (især §§ 5-8) (behandling) PDL kap. 11 (behandlingssikkerhed) Sikkerhedsbekendtgørelsen (bkg. 528/2000 udstedt efter PDL § 41, stk. 5) FVL § 27, jf. straffelovens § 152 (tavshedspligt) Ombudsmandssager i relation til Socialministeriets og en kommunes anvendelse af ukrypteret i børnesager

”Retssikkerhedsloven”
Sagsbehandling/C1,c1 ”Retssikkerhedsloven” Gælder især ved tvangsindgreb uden for strafferetsplejen som består i 1. Husundersøgelse 2. Undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre papirer Regulerer også forholdet til strafferetsplejen

Sagsbehandling/C1,c2 Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (Lov nr. 442 af 9. juni 2004) OVERSIGT Lovens anvendelsesområde (lovens kapitel 1) Gennemførelse af tvangsindgreb (lovens kapitel 2) Forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelsen af tvangsindgreb (lovens kapitel 3) Retten til ikke at inkriminere sig selv (lovens kapitel 4)

Sagsbehandling/C1,c3 Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter BAGGRUND – HISTORIK: Grundlovens § 72 Spørgsmål fra daværende folketingsmedlem Knud Thestrup til daværende justitsminister K. Axel Nielsen (Folketingstidende 1966/67 sp ) Betænkning nr. 1039/1985 om tvangsindgreb uden for strafferetsplejen Justitsministeriets 1996-redegørelse Lovforarbejder til en række love fra de senere år Praksis vedrørende EMRK Dansk retspraksis Retssikkerhedskommissionen Betænkning nr. 1428/2003 fra retssikkerhedskommissionen Lovforslag nr. 96/2003 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter Lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter

Retssikkerhedskommissionen
Sagsbehandling/C1,c4 Retssikkerhedskommissionen Kommissionens kommissorium Hovedproblemer Behov for tvangsindgreb? Fremgangsmåde ved gennemførelsen af tvangsindgreb - Judiciel kontrol? - Forvaltningslovens regler? - Andre regler? Anvendelse af oplysningspligten over for borgerne i forbindelse med mulige strafbare forhold - Forbud mod selvinkriminering? - Håndhævelse trods selvinkriminering? - Retsvirkninger af selvinkriminering

Lovhenvisninger Grundlovens § 72 (se D 33)
Sagsbehandling/C1,c5 Lovhenvisninger Grundlovens § 72 (se D 33) Skattekontrollovens §§ 6 og 14 (se D 33) Arbejdsmiljølovens §§ 76 og 82 (se D 33) Retsplejelovens §§ 730, 752, 794, 796 og 802 (se D 34) Straffelovens §§ 158 og 159 (se D 34)

1. Lovens anvendelsesområde
Sagsbehandling/C1,c6 1. Lovens anvendelsesområde 1.1. Gælder for den offentlige forvaltning (lovens § 1, stk. 1) - Samme afgrænsning som offentlighedsloven og forvaltningsloven - Hjemmel til at inddrage private (lovens § 1, stk. 4) 1.2. Gælder kun uden for strafferetsplejen (§ 1, stk. 1)

1. Lovens anvendelsesområde (fortsat)
Sagsbehandling/C1,c7 1. Lovens anvendelsesområde (fortsat) 1.3. Gælder for beslutninger om tvangsindgreb Husundersøgelse (lovens kapitel 2–3) Undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre papirer (lovens kapitel 2–3) Undersøgelse af andre lokaliteter (lovens kapitel 3) Undersøgelse eller beslaglæggelse af andre genstande (lovens kapitel 3) Brud på meddelelseshemmeligheden (lovens kapitel 3) Eftersyn eller anden undersøgelse af personer (lovens kapitel 3) Tvangsindgreb uanset samtykke, aftalte mv.

1. Lovens anvendelsesområde (fortsat)
Sagsbehandling/C1,c8 1. Lovens anvendelsesområde (fortsat) 1.4. GÆLDER FOR LOVBESTEMTE OPLYSNINGSPLIGTER (lovens kapitel 4) 1.5. Forholdet til anden lovgivning - Loven er en minimumslov - Fortrænger normalt modstående bestemmelser - Særlige EU-regler

2. Gennemførelse af tvangsindgreb
Sagsbehandling/C1,c9 2. Gennemførelse af tvangsindgreb (Lovens kapitel 2 §§ 2–8) (Benævnes i praksis ofte ”kontrolbesøg”) 2.1. Gælder for husundersøgelse eller undersøgelse af breve og andre papirer (lovens § 1, stk. 1)

2. Gennemførelse af tvangsindgreb (fortsat)
Sagsbehandling/C1,c10 2. Gennemførelse af tvangsindgreb (fortsat) Gælder således eksempelvis for: - Beboelseslokaler - Fabriks- og lagerlokaler - Baglokaler til butikker - Garager - Kahytsrum - Stalde og lader - Private notater, forretningspapirer, regnskaber, protokoller, logbøger o. lign. - Gælder både for dokumenter i papirform og elektronisk form

Sagsbehandling/C1,c11 2. Gennemførelse af tvangsindgreb (fortsat) Gælder eksempelvis ikke for: - lokaler med almindelig offentlig adgang (restauranter og butikker) - marker og haver - gårdspladser - byggepladser - transportmidler - prøveudtagninger - legemsindgreb - legitimationspapirer (pas og kørekort) - gælder ikke breve mv. under forsendelse

Sagsbehandling/C1,c12 2. Gennemførelse af tvangsindgreb (fortsat) 2.2. Gælder uanset om fysisk tvang anvendes 2.3. Gælder ikke i forholdet til myndighedens personale 2.4. Gælder ikke i forholdet mellem en offentlig institution og dens beboere 2.5. Gælder ikke i forholdet mellem offentlige myndigheder

Sagsbehandling/C1,c13 2. Gennemførelse af tvangsindgreb (fortsat) 2.6. Gennemførelse af tvangsindgreb Betingelser (lovens §§ 2–8) Proportionalitetsprincippet (lovens § 2) - mindre indgribende foranstaltninger ikke tilstrækkelige - indgrebet i rimeligt forhold til formålet med indgrebet

Sagsbehandling/C1,c14 2. Gennemførelse af tvangsindgreb (fortsat) Fremgangsmåden Udvidelse af forvaltningslovens afgørelsesbegreb - forvaltningsloven gælder normalt ikke for procesbeslutninger

Sagsbehandling/C1,c15 2. Gennemførelse af tvangsindgreb (fortsat) Følgende regler i forvaltningsloven gælder (lovens § 3 og § 5, stk. 2, nr. 2) - Inhabilitet (Forvaltningslovens §§ 3–6) - Vejledning (Forvaltningslovens § 7) - Partsrepræsentation (Forvaltningslovens § 8) i en udvidet form - Reglerne om partsaktindsigt (Forvaltningslovens §§ 9–18, bortset fra § 11) - Reglerne om begrundelse og klagevejledning (Forvaltningslovens §§ 22–26)

Sagsbehandling/C1,c16 2. Gennemførelse af tvangsindgreb (fortsat) Partshøringsreglerne i forvaltningslovens §§ 19–21 gælder ikke - i stedet gælder underretningsreglen i lovens § 5 Notatpligt ved tvangsindgreb (lovens § 4) - indebærer en væsentlig udvidelse i forhold til offentlighedslovens § 6

Sagsbehandling/C1,c17 2. Gennemførelse af tvangsindgreb (fortsat) Pligt til at udfærdige rapport om et gennemført tvangsindgreb (lovens § 8) - Obligatorisk hvis regler er overtrådt (§ 8, stk.1, 1. pkt.) - Skal udfærdiges snarest muligt (§ 8, stk. 1, 2. pkt.) - Efter begæring hvis regler ikke er overtrådt (§ 8, stk. 2, 2. pkt.) - En 14-dages frist (§ 8, stk. 2, 2.–4. pkt.)

Sagsbehandling/C1,c18 2. Gennemførelse af tvangsindgreb (fortsat) Forudgående underretning om tvangsindgreb (lovens § 5) Skriftlig underretning senest 14 dage inden gennemførelsen (lovens § 5, stk. 1–2) - brev, eller blanket

Sagsbehandling/C1,c19 2. Gennemførelse af tvangsindgreb (fortsat) Formkrav til underretningen (lovens § 5, stk. 2, nr. 1–4) - oplysninger om tid og sted - oplysninger om retten til partsrepræsentation, jf forvaltningslovens § 8 - oplysninger om hovedformålet med indgrebet (besøget) - oplysninger om det faktiske og retlige grundlag for indgrebet, jf forvaltningslovens § 24

Sagsbehandling/C1,c20 2. Gennemførelse af tvangsindgreb (fortsat) Ret til indsigelse mod tvangsindgrebet (lovens § 5, stk. 3) - Myndigheden kan fastsætte en frist på normalt ikke under 7 dage - Fastholdes beslutningen skal dette meddeles skriftligt og begrundes efter forvaltningslovens § 24 - Meddelelse herom inden eller senest samtidig med gennemførelsen

Sagsbehandling/C1,c21 2. Gennemførelse af tvangsindgreb (fortsat) Hel eller delvis fravigelse af den forudgående underretningspligt (lovens § 5, stk. 4–5) - Forspildelse af øjemedet - Hensynet til parten selv eller afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser - Hensynet til rigets udenrigspolitiske interesser, herunder EU - Øjeblikkelig gennemførelse påkrævet - Underretning umulig eller uforholdsmæssig vanskelig - Særregel om ”blandede” tvangsindgreb (kontrolbesøg)

Sagsbehandling/C1,c22 2. Gennemførelse af tvangsindgreb (fortsat) Formkrav ved fravigelse af underretningspligten (lovens § 5, stk. 6–7) - Senest samtidig med gennemførelsen skriftlig meddelelse svarende til normal forudgående underretning, dvs. bl.a. krav om angivelse af hovedformål og begrundelse efter forvaltningslovens § 24 - En yderligere begrundelse for fravigelsen, jf. forvaltningslovens § - I særlige tilfælde mundtlig meddelelse med en 14-dages frist, adgang til normal skriftlig meddelelse (med begrundelse)

Sagsbehandling/C1,c23 2. Gennemførelse af tvangsindgreb (fortsat) Legitimationskrav (lovens § 6) - Tvangsindgreb uden for myndighedernes embedssteder - Obligatorisk forevisning af legitimation - Fravigelse i særlige tilfælde Skånsomhed mv. (lovens § 7) - Så skånsomt som muligt uden beskadigelser eller ødelæggelser - Ikke gribe unødigt forstyrrende ind i virksomhedens arbejde - Ikke give anledning til unødig opsigt

3. Forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelse af tvangsindgreb
Sagsbehandling/C1,c24 3. Forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelse af tvangsindgreb (Lovens § 1, stk. 1 og 2, § 1, stk. 5 og § 9 (kapitel 3)) 3.1. Gælder for beslutninger om tvangsindgreb uden for strafferetsplejen 3.2. Gælder uanset om fysisk tvang anvendes

3. Forholdet til strafferetsplejen (fortsat)
Sagsbehandling/C1,c25 3. Forholdet til strafferetsplejen (fortsat) 3.3. Gælder i forholdet til myndighedens personale 3.4. Gælder i forholdet mellem en offentlig institution og dens beboere 3.5. Gælder i forholdet mellem offentlige myndigheder

Sagsbehandling/C1,c26 3. Forholdet til strafferetsplejen (fortsat) 3.6. Gælder for følgende tvangsindgreb: - Husundersøgelse - Undersøgelse af breve og andre papirer - Undersøgelse af andre lokaliteter - Undersøgelse af andre genstande - Brud på meddelelseshemmeligheden - Eftersyn eller anden undersøgelse af personer

Sagsbehandling/C1,c27 3. Forholdet til strafferetsplejen (fortsat) Gælder således eksempelvis for: - beboelseslokaler - fabriks- og lagerlokaler - butikslokaler - garager - kahytsrum - stalde og lader - private notater, forretningspapirer, regnskaber, protokoller, logbøger - gælder både elektroniske og papirbaserede dokumenter - andre lokaler ,med offentlig adgang, bortset fra egentlige opholdssteder for et offentligt publikum (f.eks. restaurationslokaler)

Sagsbehandling/C1,c28 3. Forholdet til strafferetsplejen (fortsat) Gælder således eksempelvis for: (fortsat) - gårdspladser - byggepladser - transportmidler - legemsindgreb, herunder visitation - undersøgelse af breve eller pakker, også under forsendelse - telefonaflytning - bagageundersøgelser GÆLDER IKKE LEGITIMATIONSDOKUMENTER BEREGNET TIL FOREVISNING, F.EKS. PAS ELLER KØREKORT

Sagsbehandling/C1,c29 3. Forholdet til strafferetsplejen (fortsat) 3.7. Anvendelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen (lovens kapitel 3 (§ 9) Tvangsindgreb uden for strafferetsplejen kan ikke anvendes: 1. Enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkt for en strafbar handling (lovens § 9, stk. 1) 2. Tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at skaffe oplysninger til belysning af strafspørgsmålet (lovens § 9, stk. 2) 3. Kan heller ikke anvendes over for tredjemand (lovens § 9, stk. 3) 4. Tvangsindgreb kan dog anendes med skriftlig samtykke på et frivilligt, specifikt og informeret grundlag (lovens § 9, stk. 4) 5. Ved meddelelse af samtykke skal de almindelige regler om fremgangsmåden for tvangsindgreb omfattet af § 1, stk. 2, (husundersøgelse eller undersøgelse af breve og andre papirer) i lovens kapitel 2 (§§ 2–8) iagttages (lovens § 9, stk. 4, 3. pkt.)

4. Retten til ikke at inkriminere sig selv
Sagsbehandling/C1,c30 4. Retten til ikke at inkriminere sig selv (Lovens kapitel 4 (§ 10)) 4.1. Gælder i forhold til lovbestemte oplysningspligter - Strafsanktionerede - Tvangsbøder - Anden gennemtvingelse - Processuel skadevirkning - Gælder både forklaringer og udlevering af oplysninger i henhold til påbud - Gælder ikke hvis alene ulovbestemt oplysningspligt sanktioneret ved processuel skadevirkning (dog: god forvaltningsskik)

4. Retten til ikke at inkriminere sig selv (fortsat)
Sagsbehandling/C1,c31 4. Retten til ikke at inkriminere sig selv (fortsat) 4.2. Gælder ved konkret mistanke om lovovertrædelse der kan medføre straf - Straf forstås i overensstemmelse med EMRK art. 6 - Gælder ikke politiets afhøringer - Gælder ikke for retsplejelovens vidneregler - Gælder ikke for tjenstlige forhør efter tjenestemandslovgivningen eller lov om undersøgelseskommissioner

Sagsbehandling/C1,c32 4. Retten til ikke at inkriminere sig selv (fortsat) 4.3. Ved konkret mistanke gælder oplysningspligten ikke - Oplysningspligten gælder dog hvis det kan udelukkes, at oplysningen kan have betydning for den formodede lovovertrædelse - Myndigheden skal vejlede om at oplysningspligten ikke gælder (lovens § 10, stk. 3, 1. pkt.) - Den mistænkte kan give skriftligt samtykke til at afgive oplysninger Samtykket skal meddeles på et frivilligt, specifikt og informeret grundlag (lovens § 10, stk. 3, 2. pkt. og § 10, stk. 4)

Sagsbehandling/C1,c33 4. Retten til ikke at inkriminere sig selv (fortsat) 4.4. Hvem gælder reglen for? - I forhold til enkeltpersoner eller juridiske personer (lovens § 10, stk. 1) - Ved juridiske personer sker der identifikation mellem selskab og ansatte - I forhold til andre end den mistænkte, om oplysningerne indhentet til brug ved behandlingen af andre spørgsmål end straf (lovens § 10, stk )

En sags forløb X X X X Sagen starter
Sagsbehandling/C1,d En sags forløb Sagen starter Kompetence (FVL § 7, stk. 2) - Orientering (PDL §§ ) - Undersøgelsesprincippet (PDL § 5) - Inhabilitet (FVL §§ 3-6) Indsigt og tavshedspligt - OFL kap FVL kap. 4 - PDL kap. 9 Afgørelsen meddeles X X X X Sagen starter Mødet med borgeren - Notatpligt (OFL § 6) - Vejledning (FVL § 7) - Repræsentation (FVL § 8) - Rettigheder efter PDL (PDL kap. 9) Sagen afsluttes Partshøring (FVL § 19-21) - Begrundelse (FVL § 22-24) - Klagevejledning (FVL § 25) - Afgørelsen meddeles FVL: Forvaltningsloven OFL: Offentlighedsloven PDL: Persondataloven

”Tvangsindgreb” GENNEMFØRELSE FORBEREDELSE Sagsbehandling/C1,e
Notatpligt (OFL § 4) Skånsomhed § 7 § 10 oplysningspligt ”Beslutningen” - Samtykke? - Mistænkes (§ 9) - Oplysningspligt (§ 10) Legitimation Jf. § 6 Undtagelser, jf. § 6, 2 FVL’s § 7 + § 8 Rapport v. overtrædelser: automatisk - ÷ overtrædelse: på opfordring Aktindsigt § 2 Proportionalitet evt. ”indsigelser” § 5, 3 begrundelse Fravigelse § 5,4 øjemedet forspildt hensyn til parter selv afgørende modhensyn ”udenrigs”forhold øjeblikkelig handlen underretning umulig/vanskelig - skriftlig meddelelse og begrundelse Inhabilitet (FVL §§ 3-6) ”Varsling” § 5, 1 FVL’s § 8 hovedformål tid og sted FVL’s § 24 Begrundelse og klagevejledning §§ 22-26

Sagsbehandling/C2,1 Officialprincippet Det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, at fremskaffe fornødne oplysninger om de foreliggende sager eller dog at foranledige, at private, navnlig parterne, yder medvirken til sagens oplysning (Punkt 199 i Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven, 1986)

Sagsoplysningens omfang styres af
Sagsbehandling/C2,2 Sagsoplysningens omfang styres af Det materielle retsgrundlag: (retsbundne og skønsmæssige afgørelser) Partsanbringender Eventuelle sagsoplysningsregler på det specifikke område Generelle krav til nødvendighed saglighed relevans aktualitet bevis

Oplysningsmidler Myndigheden selv Andre myndigheder Parten
Sagsbehandling/C2,3 Oplysningsmidler Myndigheden selv Andre myndigheder Parten Andre private Besigtigelse og husundersøgelse Privat bistand til sagsoplysningen

Generelle regler af særlig relevans for sagsoplysning
Sagsbehandling/C2,4 Generelle regler af særlig relevans for sagsoplysning Videregivelse / indhentelse af fortrolige oplysninger, PDL kap. 4 og FVL kap. 8 Behandling af personoplysninger, PDL kap. 4 Notatpligt, OFL § 6 Underretning, PDL kap. 8 Partsaktindsigt, FVL kap. 4 og PDL kap. 9 Partshøring, FVL § 19 Indsigelse og berigtigelse, PDL kap. 10

Inhabilitet Flere slags habilitetsregler der supplerer hinanden:
Sagsbehandling/C3,1 Inhabilitet Flere slags habilitetsregler der supplerer hinanden: – speciel habilitet: i forhold til en sag – generel habilitet: i forhold til funktioner/opgaver – almindelig habilitet: grundlæggende krav og forventninger – Myndighedshabilitet Grundlæggende hensyn – til sagens korrekte afgørelse – tillid til det offentlige Forvaltningslovens regler KUN om SPECIEL HABILITET Regler om habilitet i – andre love og retsforskrifter – almindelige retsgrundsætninger

Speciel inhabilitet – hvornår?
Sagsbehandling/C3,2 Speciel inhabilitet – hvornår? § 3: Omstændigheder der kan vække tvivl om upartiskhed (generel vurdering – tillidshensynet) Særlig personlig eller økonomisk interesse (partsinhabilitet) Slægtsmæssig tilknytning Tilknytning til selskab, forening mv. Deltager både i 1. instansen og i kontrol-/klageinstansen

Gælder dog ikke hvis… § 3, stk. 2:
Sagsbehandling/C3,3 Gælder dog ikke hvis… § 3, stk. 2: Der ikke er fare for at opgaverne påvirkes af uvedkommende hensyn som følge af: interessens karakter eller styrke sagens karakter den pågældendes funktion (generel risikovurdering) § 4: Substitution umulig, vanskelig eller betænkelig

Hvem afgør spørgsmål om habilitet?
Sagsbehandling/C3,4 Hvem afgør spørgsmål om habilitet? § 6, stk. 2: Myndigheden § 6, stk. 1: Pligt til at underrette sin foresatte/myndigheden snarest Konsekvenser § 3, stk. 3: Må ikke deltage i, medvirke i eller træffe afgørelsen i sagen Ugyldighed?

Sagsbehandling/C4,1 Notatpligt OFL § 6. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Stk. 2. Justitsministeren kan for nærmere angivne områder af forvaltningsvirksomhed fastsætte regler om opbevaring m.v. af meddelelser, der udfærdiges eller modtages ved hjælp af elektronisk databehandling. Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om notatpligt for nærmere angivne grupper af sager om udøvelsen af anden forvaltningsvirksomhed end nævnt i stk. 1.

Notatpligt (fortsat) Sager Afgørelser Mundtlig, eller på anden måde
Sagsbehandling/C4,2 Notatpligt (fortsat) Sager Afgørelser Mundtlig, eller på anden måde Faktiske omstændigheder af betydning Retssikkerhedslovens § 4 og § 8 Almindelig retsgrundsætning: Væsentlige ekspeditioner – fx også mundtlig information til borgeren om persondatalovens § 28 og § 29 God forvaltningsskik: Alle sager Bevissikring Praktiske hensyn

Sagsbehandling/C5,1 Vejledning FVL § 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed. OG Ulovbestemt retsgrundsætning

§ 7 Afgørelsessager Ingen formkrav til henvendelser
Sagsbehandling/C5,2 § 7 Afgørelsessager Ingen formkrav til henvendelser Tolkning, blinde og døve I fornødent omfang? Spørgsmål uden for sagsområdet Konsekvenser af fejl og mangler § 7, stk. 2: Videresendelse af skriftlige henvendelser Så vidt muligt? Virkning af fejl? Ulovbestemt retsgrundsætning: Al virksomhed

Sagsbehandling/C6,1 Partsrepræsentation FVL § 8. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov OG Almindelig retsgrundsætning om repræsentation

Partsrepræsentation (fortsat)
Sagsbehandling/C6,2 Partsrepræsentation (fortsat) ”På ethvert tidspunkt” Repræsentere: overtage sager Bistand: Parten stadig hovedpersonen HVEM kan bistå og repræsentere? Personlig medvirken? Kan afslås hvis modstående væsentlige offentlige eller private interesser personlig deltagelse fastsat ved lov Husk fuldmagt! Hvem skriver man til?

Sagsbehandling/C6,3 Fuldmagt Mit navn er: ________________________________________________________________ Min adresse er: _____________________________________________________________ Mit telefonnummer er: ________________________________________________________ Jeg giver fuldmagt til: Navn: ____________________________________________________________________ Adresse: __________________________________________________________________ Telefonnummer: ____________________________________________________________ Han/hun skal, i stedet for mig, tage sig af min klagesag hos ombudsmanden (være min ”partsrepræsentant”). Jeg ved at alle breve fra ombudsmanden bliver sendt til ham/hende, så længe fuldmagten gælder. Fuldmagten falder væk når ombudsmanden har afsluttet sin behandling af sagen. Jeg kan dog når som helst selv trække fuldmagten tilbage ved at meddele dette til ombudsmanden. Min klagesag handler om: _____________________________________________________ (Sted, dato) (Underskrift)

Partshøring I. Hovedregel – § 19, stk. 1 1. Pligt til at partshøre
Sagsbehandling/C7 Partshøring I. Hovedregel – § 19, stk. 1 1. Pligt til at partshøre Betingelser Undtagelser – § 19, stk. 2 1. Faktiske forhold 1. Ubetænkeligt 2. Væsentlig betydning 2. Fristoverskridelser 3. Til ugunst 3. Andres interesser 4. Parten ej bekendt 4. Offentlige interesser 5. Oplysninger undtaget fra aktindsigt 6. Umuligt eller ubestemt personkreds 7. Andre lovbestemmelser om høring mv. Generel undtagelse: § 20 II. Høring på partens initiativ – § 21, stk. 1 Undtagelse – § 21, stk. 2 III. Persondatalovens § 29

Indsigt Regler i offentlighedsloven Offentlighedsloven gælder for alle
Sagsbehandling/C8,1 Indsigt Regler i offentlighedsloven Offentlighedsloven gælder for alle Offentlighedsloven gælder for al virksomhed som udøves af den offentlige forvaltning Det er dog en betingelse at dokumentet har været led i administrativ sagsbehandling

Hvem kan få aktindsigt? Alle kan få aktindsigt
Sagsbehandling/C8,2 Hvem kan få aktindsigt? Alle kan få aktindsigt Forvaltningen skal ikke tage stilling til baggrunden for ønsket om aktindsigt Ansøgeren skal kunne identificere den sag eller de dokumenter han eller hun ønsker aktindsigt i (§ 4, stk. 3) Pressens særstilling (Justitsministeriets vejledning, pkt. 17)

Hvad kan man få aktindsigt i?
Sagsbehandling/C8,3 Hvad kan man få aktindsigt i? § 5: ”Retten til aktindsigt omfatter: alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de skrivelser, der er udgået fra myndigheden, når skrivelserne må antages at være nået frem til adressaten, og indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.”

Undtagelsen fra adgangen til aktindsigt
Sagsbehandling/C8,4 Undtagelsen fra adgangen til aktindsigt Sagstyper Dokumenter Oplysninger

Undtagne sager Sager inden for strafferetsplejen (§ 2, stk. 1, 1. pkt)
Sagsbehandling/C8,5 Undtagne sager Sager inden for strafferetsplejen (§ 2, stk. 1, 1. pkt) Sager om førelse af ministerkalender (§ 2, stk. 1, 2. pkt.) Sager om lovgivning indtil lovforslag er fremsat for Folketinget (§ 2, stk. 1, 2. pkt.) Sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste(§ 2, stk. 2, 1. pkt.) Sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste (§ 2, stk. 2, 2. pkt.) Dog ret til at få aktindsigt i oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. For chefer endvidere ret til at få aktindsigt i oplysninger om disciplinære reaktioner af advarsel eller derover, dog kun indenfor et tidsrum af to år efter at den endelige afgørelse er truffet (§ 2, stk. 3)

Undtagne dokumenter Interne dokumenter (§ 7)
Sagsbehandling/C8,6 Undtagne dokumenter Interne dokumenter (§ 7) Dog skal der gives aktindsigt i beslutningsdokumenter (§ 8, nr. 1) § 6-notater (§ 8, nr. 2) bevisoptagelsesdokumenter (§ 8, nr. 3) ”skuffecirkulærer” (§ 8, nr. 4)

Undtagne dokumenter (fortsat)
Sagsbehandling/C8,7 Undtagne dokumenter (fortsat) Fortrolige dokumenter: Statsrådsprotokoller, referater af møder mellem ministre og dokumenter der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder (§ 10, nr. 1) Brevveksling mellem ministerier om lovgivning, herunder bevillingslove (§ 10, nr. 2) Dokumenter der udveksles i forbindelse med at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed (§ 10, nr. 3) Myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af om retssag bør føres (§ 10, nr. 4) Materiale der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser (§ 10, nr. 5)

Ekstraheringspligt § 11, stk. 1:
Sagsbehandling/C8,8 Ekstraheringspligt § 11, stk. 1: ”Oplysninger i dokumenter, der er omfattet af § 7 og § 10, nr. 1-4, om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, skal uanset disse bestemmelser meddeles i overensstemmelse med lovens almindelige regler.”

Undtagne oplysninger Privatlivsoplysninger (§ 12, stk. 1, nr. 1)
Sagsbehandling/C8,9 Undtagne oplysninger Privatlivsoplysninger (§ 12, stk. 1, nr. 1) Forretningshemmeligheder, hvis det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed oplysningerne angår at begæringen ikke imødekommes (§ 12, stk. 1, nr. 2)

Undtagne oplysninger (fortsat)
Sagsbehandling/C8,10 Undtagne oplysninger (fortsat) Fortrolige oplysninger i øvrigt: Begrænsning af retten til aktindsigt nødvendig af væsentlig hensyn til: Statens sikkerhed eller rigets forsvar (§ 13, nr. 1) Rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner (§ 13, nr. 2) Forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning § 13, nr. 3) Gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen (§ 13, nr. 4) Det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed (§ 13, nr. 5) Private og offentlige interesser hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet (§ 13, nr. 6)

Forholdet til tavshedspligten
Sagsbehandling/C8,11 Forholdet til tavshedspligten Aktindsigt kan ikke afslås med henvisning til at der er tavshedspligt. Kun hvis der ved lov er fastsat en særlig tavshedspligt, kan tavshedspligt i sig selv begrunde afslag på aktindsigt (§ 14) Reglerne om aktindsigt er minimums-regler. Forvaltningen kan give mer-offentlighed hvis den ikke herved overskrider grænserne for tavsheds-pligten (§ 4, stk. 1, 2. pkt)

Sagsbehandling/C8,12 Sagsbehandling I afgørelsessager afgør den myndighed der i øvrigt skal træffe afgørelsen, om en begæring om aktindsigt kan imødekommes. I andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt af den myndighed der har dokumentet i sin besiddelse (§ 15, stk. 1) Er en begæring om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage, skal myndigheden underrette om årsagen og om hvornår myndigheden forventer at kunne træffe afgørelse (§ 16, stk. 2)

Sagsbehandling (fortsat)
Sagsbehandling/C8,13 Sagsbehandling (fortsat) Aktindsigten gennemføres ved udlevering af kopier eller ved gennemsyn på stedet. Som udgangspunkt har man krav på kopier (§ 16, stk. 1) Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den myndighed som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag aktindsigts-begæringen vedrører (§ 15, stk. 2) Skriftligt afslag skal ledsages af begrundelse (FVL’s § 22)

Partsaktindsigt efter forvaltningslovens kap. 4
Sagsbehandling/C8,14 Partsaktindsigt efter forvaltningslovens kap. 4 Reglerne gælder for parter Reglerne gælder i sager hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed

Sagsbehandling/C8,15 Hvem kan få aktindsigt? Den der er part i en afgørelse, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter (§ 9) Parten skal angive den sag hvis dokumenter han ønsker at blive gjort bekendt med

Hvad kan man få aktindsigt i?
Sagsbehandling/C8,16 Hvad kan man få aktindsigt i? Retten til aktindsigt omfatter Alle dokumenter der vedrører sagen, herunder genpart af de skrivelser der er udgået fra myndigheden når skrivelserne må antages at være kommet frem til adressaten (§ 10, stk. 1, nr. 1) Indførsler i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter (§ 10, stk. 1, nr. 2)

Indsattes ret til aktindsigt
Sagsbehandling/C8,17 Indsattes ret til aktindsigt OVERSIGT Hvilke sager omfatter § 9, stk. 4 ? ”Blandede” sager, f.eks. udgangskarantæne, disciplinærsager, konfiskation, bortvisning Aktindsigt med tilbagevirkende kraft ? Sager hos andre myndigheder, ved domstolene og hos Folketingets Ombudsmand EMRK art. 8 og meraktindsigt. Ombudsmandsprøvelse Forholdet til offentlighedsloven (§§ 2 og 6) Forholdet til kriminalforsorgens egne regler

Indsattes ret til aktindsigt (fortsat)
Sagsbehandling/C8,18 Indsattes ret til aktindsigt (fortsat) OVERSIGT (fortsat) Forholdet til persondataloven (PDL § 2, stk. 1, § 2, stk. 4, 2. pkt. og §§ 28–32 og 72, jf. § 32, stk. 5) Partshøringsbestemmelsen i FVL § 19 Partshøringsreglen i FVL § 21 Begrundelsesreglen i FVL § 24, stk. 3, 1. pkt.

Sagsbehandling/C8,19 Retten til aktindsigt § 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med. Stk. 2. Bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, begrænser ikke pligten til at give aktindsigt efter dette kapitel. Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke sager om strafferetlig forfølgning af lovovertrædelser, jfr. dog § 18.

Retten til aktindsigt (fortsat)
Sagsbehandling/C8,20 Retten til aktindsigt (fortsat) § 9. (fortsat)… Stk. 4. I forbindelse med varetægtsfængsling samt fuldbyrdelse af fængselsstraf og forvaring gælder bestemmelserne endvidere ikke sager om valg af varetægtsfængsel eller afsoningsinstitution, overførelse til andet varetægtsfængsel eller anden afsoningsinstitution, overførelse til anden afdeling i et varetægtsfængsel eller en afsoningsinstitution og udelukkelse fra fællesskab ……

Undtagelser fra adgangen til aktindsigt
Sagsbehandling/C8,21 Undtagelser fra adgangen til aktindsigt Sagstyper Dokumenter Oplysninger

Sagsbehandling/C8,22 Undtagne sager Sager om strafferetlig forfølgning (§ 9, stk. 3) (se RPL) Dog en vis mulighed for aktindsigt i afgjorte administrative straffesager, dog ikke dokumenter hos politi eller anklagemyndighed (§ 18) Sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste (§ 10, stk. 2), dog ret til aktindsigt i de dokumenter der vedrører den pågældendes egne forhold

Undtagne dokumenter Interne dokumenter (§ 12)
Sagsbehandling/C8,23 Undtagne dokumenter Interne dokumenter (§ 12) Dog skal der gives aktindsigt i beslutningsdokumenter (§ 13, nr. 1) § 6-notater (§ 13, nr. 2) bevisoptagelsesdokumenter (§ 13, nr. 3)

Undtagne dokumenter (fortsat)
Sagsbehandling/C8,24 Undtagne dokumenter (fortsat) Fortrolige dokumenter: Statsrådsprotokoller, referater af møder mellem ministre og dokumenter der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder (§ 14, nr. 1) Dokumenter der udveksles i forbindelse med at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed (§ 14, nr. 2) Myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af om retssag bør føres (§ 14, nr. 3)

Sagsbehandling/C8,25 Ekstraheringspligt Oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som alene er indeholdt i interne arbejdsdokumenter (§ 12, stk. 1) eller i fortrolige dokumenter (§ 14, stk. 1), skal uanset bestemmelserne i §§ 12, stk. 1, og 14, stk. 1, meddeles i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens kapitel 4.

Undtagne oplysninger Fortrolige oplysninger (§ 15)
Sagsbehandling/C8,26 Undtagne oplysninger Fortrolige oplysninger (§ 15) Retten til aktindsigt kan begrænses hvis partens interesse i at kende sagens dokumenter må vige for afgørende hensyn til den pågældende selv andre private interesser, offentlige interesser, herunder Statens sikkerhed eller rigets forsvar (§ 15, nr. 1) Rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner (§ 15, nr. 2)

Undtagne oplysninger (fortsat)
Sagsbehandling/C8,27 Undtagne oplysninger (fortsat) Forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning (§ 15, nr. 3) Gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen (§ 15, nr. 4) Det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed (§ 15, nr. 5)

Sagsbehandling/C8,28 Sagsbehandling Den myndighed som i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag, træffer afgørelse om hvorvidt en aktindsigtsbegæring kan imødekommes (§ 16, stk. 1) Er en begæring om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage, skal myndigheden underrette om årsagen og om hvornår myndigheden forventer at kunne træffe afgørelse (§ 16, stk. 2) Aktindsigten gennemføres ved udlevering af kopier eller ved gennemsyn på stedet. Gratis kopi hvis parten begærer det (§ 16, stk. 3)

Sagsbehandling (fortsat)
Sagsbehandling/C8,29 Sagsbehandling (fortsat) Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den myndighed som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag begæringen om aktindsigt vedrører (§ 16, stk. 4) Skriftligt afslag skal ledsages af begrundelse

Tavshedspligt Forvaltningslovens § 27
Sagsbehandling/C9,1 Tavshedspligt Forvaltningslovens § 27 For alle inden for den offentlige forvaltning Stk. 1: Hvilke oplysninger/hensyn – ej udtømmende Stk. 2: Tavshedspålæg, fortroligheds-stempling Stk. 3: Tavshedspålæg til folk uden for forvaltningen Stk. 4: Henvisning til straffelovens § 152 og §§ 152c-152f Straffehjemlen er straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3

Videregivelse (og indhentelse) af fortrolige oplysninger
Sagsbehandling/C9,2 Videregivelse (og indhentelse) af fortrolige oplysninger Personoplysninger: PDL § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40, jf. PDL § 1, stk. 3 (også manuel videregivelse) Andre fortrolige oplysninger, kun (tidligere FVL’s § 28, stk. 2-3) Samtykke Følger af lov eller regler fastsat i henhold til lov Af væsentlig betydning for at afgørelse kan træffes Ansøgningssager: FVL’s § 29

Sagsbehandling/C9,3 Ansøgningssager Ikke tilladt at indhente oplysninger om ansøgers ”rent private” forhold Dog tilladt: Samtykke Fastsat ved eller i henhold til lov Særlige modhensyn – til ansøgeren selv eller andre

FVL § 30 og statistik og videnskab
Sagsbehandling/C9,4 FVL § 30 og statistik og videnskab Fortrolige oplysninger udelukket indhentet til disse formål må ikke videregives til en forvaltningsmyndighed til anden anvendelse

§ 31 og samarbejdet mellem offentlige forvaltningsmyndigheder
Sagsbehandling/C9,5 § 31 og samarbejdet mellem offentlige forvaltningsmyndigheder Hvis berettiget til videregivelse, pligt til videregivelse på begæring hvis af betydning for modtagermyndighedens arbejde eller afgørelser.

§ 32 og forbuddet mod at ”snage”
Sagsbehandling/C9,6 § 32 og forbuddet mod at ”snage” Forbud mod at skaffe sig fortrolige oplysninger gennem arbejdet hvis ikke særlig begrundelse Sammenholdes med PDL § 5

Begrundelser Krav om begrundelser i forvaltningslovens §§ 22-24
Sagsbehandling/C10,1 Begrundelser Krav om begrundelser i forvaltningslovens §§ 22-24 Krav til indholdet af begrundelser i § 24 God forvaltningsskik Domstols- og klagemyndigheders praksis

Skriftlige/mundtlige afgørelser
Sagsbehandling/C10,2 Skriftlige/mundtlige afgørelser § 22: Skriftlige afgørelser Samtidig begrundelse ”Fuldt ud medhold” § 23: Mundtlige afgørelser Kan forlange skriftlig begrundelse 14 dage efter underretning

Begrundelsens indhold § 24’s krav
Sagsbehandling/C10,3 Begrundelsens indhold § 24’s krav Reelle begrundelser Relevante retsregler Ikke citeringspligt Uskrevne retsregler? Skøn: hovedhensynene Faktum: om fornødent de væsentlige oplysninger Begrundelsen kan begrænses, jf. forvaltningslovens § 15

Begrundelsens indhold. Andre krav
Sagsbehandling/C10,4 Begrundelsens indhold. Andre krav God forvaltningsskik: Partens argumenter Venlig og forståelig form Domstolskrav: Præcist! Korrekt

Sagsbehandling/C10,5 Klagevejledning § 25 I tilfælde hvor der skal gives skriftlig begrundelse også klagevejledning – hvis mulighed for at klage til anden forvaltningsmyndighed – hvis ikke fuldt ud medhold

Klagevejledning – indhold
Sagsbehandling/C10,6 Klagevejledning – indhold Angivelse af klageinstans Fremgangsmåde Tidsfrist (adresse, telefonnummer etc.) Konsekvens af fejl?

Sagsbehandling/C10,7 Bekendtgørelse

Kontrollen med forvaltningen
Sagsbehandling/D1 Kontrollen med forvaltningen Andre (højere) forvaltningsmyndigheder Nævn og råd Tilsynsmyndigheder (herunder statsforvaltningerne Domstolene Folketingets Ombudsmand Rigsrevisionen og Statsrevisorerne Folketinget Rigsretten EF-domstolen Andre internationale kontrolorganer (FN mv.) Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Ombudsmandens kontrol
Sagsbehandling/D2 Ombudsmandens kontrol Ombudsmandens kontrol går ud på at bedømme om der er sket tilsidesættelse af gældende ret, eller om myndighederne i forbindelse med deres opgaver eventuelt på anden måde har lavet fejl eller forsømmelser. Domstolene, Folketinget, selskaber og private personer er ikke offentlige forvaltningsmyndigheder. Ombudsmanden kan derfor ikke behandle klager over disse organer og personer. Ombudsmanden kan give tre svar på en henvendelse: Sagen undersøges nærmere. Klagen afvises fordi ombudsmanden ikke må undersøge sagen nærmere. Ombudsmanden vælger ikke at undersøge sagen.

Sagsbehandling Opgaver

Indhold 1. Hansen og hunden på Arbejdsformidlingen 2.
Sagsbehandling – opgaver Indhold 1. Hansen og hunden på Arbejdsformidlingen 2. Den uheldige embedsmand 3. Pjecen 4. Plejefamilien 5. Vindmøllen 6. Dommeren 7. Sendetilladelsen 8. Støtten 9. De 3 billboards

Hansen og hunden på Arbejdsformidlingen
Sagsbehandling – opgave 1 Hansen og hunden på Arbejdsformidlingen Hansen har været deprimeret efter han blev fyret fra sit job. Han drikker dagligt en del øl og ledsages hele tiden af sin hund. Til et møde i Arbejdsformidlingen møder han op, lettere påvirket og aggressiv, og ved hans side står den omtalte velvoksne schæfer. Hun er tilsyneladende i lige så dårligt humør som ejeren. Medarbejderen på Arbejdsformidlingen føler sig ikke tryg ved situationen og beslutter at bede Hansen om at gå! Er der truffet en afgørelse i forvaltningslovens forstand?

UfR ONLINE U.1988.731/2Ø Ø.L.D. 19. april 1988 i sag 7-221/1987
Sagsbehandling/Opgave 1/UfR ONLINE U /2Ø UfR ONLINE U /2Ø Ø.L.D. 19. april 1988 i sag 7-221/1987 (Vagn Rasmussen, Brydensholt, Henning Mogensen (kst.)). Niels Hundeven Kjær-Larsen mod Holbæk kommune (adv. Kaj Høj). Ordensregler for publikums adfærd på en offentlig institution. På et kommunalt bibliotek var det forbudt at medtage hunde, hvilket var tilkendegivet ved skiltning. En låner A gjorde gældende, at forbuddet ikke var gyldigt vedtaget og bekendtgjort. - Antaget, at en offentlig institution for at sikre institutionens ordnede funktioner kunne fastsætte almindelige forskrifter for publikums adfærd på institutionens område, og at der ikke gjaldt særlige forskrifter med hensyn til måden, hvorpå oplysning om sådanne forskrifter skal gives. Forbudet var alene båret af saglige hensyn til bibliotekets drift, og H's påstand om, at forbudet var ulovligt og ugyldigt, blev ikke taget til følge. [1] Landsretten bemærker: Det må antages, at den for driften af en offentlig institution ansvarlige, for at sikre institutionens ordnede funktion, kan fastsætte almindelige forskrifter for publikums adfærd på institutionens område, og at der ikke gælder særlige forskrifter med hensyn til måden, hvorpå oplysning om sådanne forskrifter skal gives. Idet det - uanset det oplyste om, at en række andre biblioteker ud fra deres forhold ikke har fundet et forbud mod at medtage hunde nødvendigt - yderligere må antages, at det i sagen omhandlede forbud alene er båret af saglige hensyn til bibliotekets drift, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge. 1. U , Poul Andersen: Dansk Forvaltningsret (5. udg.) s. 654, Erik Harder: Dansk Kommunalforvaltningsret I s. 274, Claus Tønnesen: Forvaltningsret s. 89 og Knud Berlin i U1917B.228.

UfR ONLINE U.2001.83H H.D. 18. oktober 2000 i sag II 557/1998
Sagsbehandling/Opgave 1/UfR ONLINE U H UfR ONLINE U H Bortvisning af muslim, der havde overtrådt forbud mod at bede på et bestemt sted på sin arbejdsplads, berettiget. A, der var født i Somalia, deltog i perioden fra maj 1995 til sommeren 1996 i en række kurser tilrettelagt for flygtninge. I august 1996 påbegyndte han et svejsekursus på et AMU-Center, og i september 1996 dannede han sammen med otte andre somaliere en gruppe, som alle deltog i bøn på et fælles gangareal ved kantinen. Da der opstod sammenstød mellem en dansk elevgruppe og A og de øvrige somaliere, tilkendegav centrets ledelse, at de ikke måtte bede på fællesarealer, men at de gerne måtte bede visse andre steder i centret, og at overtrædelsen af forbudet ville medføre bortvisning. Uanset dette foretog A på ny bøn på gangarealet, hvorefter han blev bortvist. Da bortvisningen ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af A's religiøse tro, blev centret frifundet for hans erstatningskrav.[1] H.D. 18. oktober 2000 i sag II 557/1998 1. FT 1995/96, till. A, s og 3544, Lorenzen, Rehof og Trier: EMK medkomm. (1994), s. 252 ff, 302 ff og 464 ff, Henrik Karl Nielsen, Rehof og Harlang: Antidiskrimination - lovgivningen med komm. (1997), s. 90 f, og ILOs ekspertkomités General Survey fra 1988 vedr. konvention nr. 111, s. 45 f.

Sagsbehandling/Opgave 1/UfR ONLINE U.2001.83H
Landsrettens bemærkninger: Ad sagsøgte Arbejdsministeriet: Ifølge lovgrundlaget for AMU-centre er den daglige drift henlagt til ledelsen af centret, der er en selvejende institution. De dispositioner, der er truffet i den foreliggende sag af forstanderen, som leder af den daglige drift, har været omfattet af denne kompetence. Arbejdsministeriet har ikke været inddraget i og har ikke haft nogen del i ansvaret for dispositionerne. Derfor frifindes Arbejdsministeriet. Ad sagsøgte AMU-Center Trekantområdet: Efter et alvorligt sammenstød mellem en dansk elevgruppe og sagsøgeren og andre somaliere, der udsprang af somaliernes religionsudøvelse i et delvis afgrænset rum på gangarealet ved centrets kantine, blev det over for den danske gruppe tilkendegivet, at der ville ske bortvisning, hvis der opstod tilsvarende episoder. Over for sagsøgeren og de øvrige somaliere blev det tilkendegivet, at de ikke måtte bede på fællesarealer, men gerne andre steder på centret, f.eks. i klasselokaler, værkstedslokaler eller garderober, og ligeledes, at overtrædelse af påbuddet ville medføre bortvisning. Uanset at sagsøgeren utvivlsomt har forstået tilkendegivelsen, herunder konsekvensen af en overtrædelse, foretog han på ny bøn på det nævnte gangareal. Han blev herefter bortvist. På denne baggrund kan de af ledelsen trufne beslutninger ikke anses som udtryk for forskelsbehandling af sagsøgeren på grund af hans religiøse tro, men alene som dispositioner, der skete med henblik på opretholdelse af den af hensyn til centrets funktion nødvendige ro og orden. Herefter frifindes AMU-Center Trekantområdet Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til modparten eller til statskassen. Højesterets bemærkninger. Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes.

Sagsbehandling/Opgave 1/FOB 2004.498
Resumé En dansk ambassade i udlandet traf beslutning om at nægte en dansk statsborger der modtog hjælp fra ambassaden i forbindelse med en sag, adgang til personligt fremmøde på ambassaden. Beslutningen blev truffet på baggrund af udsagn fra andre personer på ambassaden som den pågældende skulle have tilbudt at skaffe opholdstilladelse i Danmark mod betaling. Det fremgik endvidere af sagen at den pågældende ved en senere lejlighed, ligeledes mod betaling, skulle have tilbudt en anden at skaffe et visum til Danmark. Ombudsmanden vurderede at beslutningen om at nægte den pågældende adgang til ambassaden måtte anses for en afgørelse i forvaltningslovens og offentlighedslovens forstand, og kritiserede at ambassaden ikke havde overholdt notatpligten i offentlighedslovens § 6, stk. 1, og ikke havde overvejet partshøringspligten i forvaltningslovens § 19. (J.nr ).

Sagsbehandling/Opgave 1/FOB 2007.445
Besøgsforbud til gæst på plejecenter En kvindes mor havde i nogle år inden sin død været beboer på et plejehjem. I forbindelse med at kvinden besøgte sin mor, opstod der konflikter mellem kvinden og personalet vedrørende pasningen af moren. Konflikterne medvirkede til at plejepersonalets fagforening meddelte at dens medlemmer ikke længere kunne udføre tjeneste hos moren hvis der ikke blev fundet en løsning på konflikterne. Efter morens død fortsatte kvinden med at komme på plejehjemmet bl.a. som besøgsven for en af de andre beboere, og hendes besøg gav stadig anledning til konflikter. Dette førte til at borgmesteren i et anbefalet brev til kvinden meddelte at hendes tilstedeværelse på plejehjemmet var uønsket. Han henledte i den forbindelse kvindens opmærksomhed på straffelovens § 264 om personer der uberettiget skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted. Kvinden mødte alligevel op på plejehjemmet og blev i den forbindelse bortvist ved politiets hjælp. Kvindens mand klagede til det kommunale tilsyn der ikke fandt grundlag for kritik af kommunen. Han klagede herefter til ombudsmanden. Ombudsmanden kunne ikke kritisere at kommunen af hensyn til plejehjemmets drift anså det for nødvendigt at meddele kvinden at hun var uønsket på plejehjemmet. Det retlige grundlag for en sådan meddelelse kunne enten være en 1) henstilling med advarsel om politianmeldelse eller besøgsforbud, 2) politianmeldelse eller 3) besøgsforbud med hjemmel i anstaltsbetragtninger. Det fremgik af sagen at der ikke samtidig med meddelelsen til kvinden blev indgivet politianmeldelse. Det var uklart om meddelelsen herefter skulle opfattes som en henstilling med advarsel om politianmeldelse – jf. henvisningen til straffelovens § 264 – eller som et besøgsforbud. Ombudsmanden mente det var kritisabelt at det ikke klart fremgik hvad der var det retlige grundlag for meddelelsen. Det hjemmelsgrundlag som beslutningen var truffet på grundlag af, burde have været fremgået af meddelelsen. (J.nr ).

Den uheldige embedsmand
Sagsbehandling – opgave 2 Den uheldige embedsmand Petersen havde i flere år været ansat i en styrelse i Landbrugsministeriet. Igennem EU blev der oprettet et fælles kontor i Bruxelles. Kommissionen skrev til medlemslandenes landbrugsministerier at kontoret i Bruxelles skulle besættes med ansatte fra medlemslandene – én fra hvert land. Ministerierne blev bedt om at komme med navne på en kandidat til stillingen. Bruxelles oplyste at det i sådanne sammenhænge ville blive fast praksis at man ansatte den kandidat medlemslandet pegede på. Petersen var den mest oplagte kandidat fra Danmark, og alle var da også sikker på det måtte blive ham. Men på grund af nogle oplysninger om konens privatliv blev det ikke ham. Bagefter ville Petersen have aktindsigt. Kan Landbrugsministeriet henvise til at der ikke er tale om en afgørelsessag fordi Bruxelles er ansættelsesmyndigheden?

Sagsbehandling – opgave 3
Pjecen En styrelse vil udgive en pjece om sit arbejde og sine medarbejdere. Det er tanken at oplysninger om medarbejderne skal med sammen med deres billede. Hansen, der ikke bryder sig om sådanne forslag, høre om denne ide – og til personalechefen siger han: ”Jeg vil ikke være med – der er ingen borgere der skal se mit billede og vide hvem jeg er”. ”Det går nok”, siger personalechefen, og 2 måneder efter udkommer pjecen, med Hansens billede! Hansen sender et brev til ledelsen med sin protest. Ledelsen løser problemet ved igen at bede personalechefen tale med Hansen, og denne gang siger personalechefen: ”Det bliver bare sådan fordi vi vil ha’ det sådan”. Hansen forlader kontoret. Han er vred og tænker på hvad han skal skrive i en klage. Hvad kan han skrive?

Plejefamilien Familien Andersen havde i 7 år været plejefamilie for den 11-årige dreng Jonas. Jonas’ mor var meget dårligt fungerende socialt, og hun havde i flere år haft misbrugsproblemer. Jonas havde det efter 7 år hos Andersens meget fint – på trods af moderens forsøg på at mistænkeliggøre Andersen, og til sidst flyttede hun adresse og får den nye kommune til at acceptere at Jonas flytter til en anden familie i nærheden af hendes nye hjem. Bør Andersens betragtes som part i denne sag?

Vindmøllen Hans Jensen, som ejer en gård i Ringkøbing amt, ansøger om tilladelse efter planlovens § 35 til at opføre en vindmølle. Amtet imødekommer ansøgningen. Da byggeriet bliver påbegyndt, går det op for tre af Hans Jensens naboer hvad der er sket, og de fremsætter indsigelser. Den ene nabo, Jørgen Petersen, bor på et nedlagt husmandsbrug som ligger ca. 300 m væk fra vindmøllen. Mellem ham og møllen er der en bakke som vil skjule den nederste del af møllen. Vivi Jørgensen har et nedlagt skovløberhus hvor hun bor og driver et keramikværksted. Fra hendes hus er der 100 m til møllen. Da den står nord for hendes ejendom, kommer den ikke til at tage sol. Til gengæld skygger den delvis for udsigten fra hendes hus over et engareal. Hun skriver i indsigelsen at hun navnlig frygter støj- og lysgener. Volmer Petersen driver landbrug fra naboejendommen til Hans Jensens. Hans stuehus ligger 500 m fra møllen. Han har dog marker som ligger lige op til møllen som står 20 m fra skel til en mark som Volmer Petersen i mange år har brugt til ungkreaturer. Han er bange for at støj og lysglimt fra møllen vil gøre dyrene urolige og få dem til at bisse. Har naboerne rettigheder efter forvaltningsloven? I bekræftende fald hvilke? Hvilken retlig betydning får det hvis forvaltningsloven er tilsidesat?

Dommeren Dommer Hansen havde siddet som formand for kommunens børne- og ungeudvalg da det traf beslutning om at fjerne 2 børn fra deres hjem. Der var ikke tale om at forældrene havde gjort sig skyldige i overgreb el. lign. Det afgørende var at børnene samlet set ikke trivedes og måtte fjernes. Senere på året ville forældrene skilles, og de kunne ikke blive enige om forældremyndigheden til børnene. Der blev anlagt sag og hvem sidder som dommer – tilfældigvis Hansen! Kan han det?

Sendetilladelsen Et lokalradionævn rejste – efter at have læst i en lokalavis at en af lokalstationerne påtænkte at sende fra en anden by – sag om radiostationens sendetilladelse. Avisartiklen indeholdt detaljeret gengivelse af oplysninger fra stationens leder, både om baggrunden for de nye planer og om hvornår man agtede at starte i den anden by. Nævnet pålagde i den forbindelse radioen at indsende bånd for at nævnet kunne kontrollere at den omtalte plan blev iværksat. Nævnet inddrog stationens sendetilladelse selv om stationen opgav planerne om ændret sendested og programflade. Nævnet fandt efter at have gennemlyttet de indsendte bånd at stationen havde overtrådt et forbud mod at udsende spiritusreklamer. Burde nævnet have partshørt radiostationen inden pålægget om at indsende båndene, og inden afgørelsen om at inddrage sendetilladelsen blev truffet?

Støtten Flere ministerier var gået sammen om at støtte ”initiativer der kunne sikre et grønt Danmark” som det hed i lovens forarbejder. Jensen mente han havde en god ide – han ville lave en pjece der orienterede om de juridiske regler der kunne være af interesse. Han sendte derfor igennem sin advokat en ansøgning til fondens sekretariat samtidigt med at han i alt væsentligt fik pjecen produceret. Der går 3 uger og da han ikke får noget svar, ringer han ind og får fat i sagsbehandleren. Jensen får bekræftet at ansøgningen er modtaget og at han kan forvente svar om 3 uger – ”Joh, men kan man få støtte til oplysningsarbejde?” spørger Jensen, ”hvis man allerede har produceret pjecen?”. ”Ja, det kan du”, var svaret. ”Joh, men Jensen ville da gerne tale med fonden før den traf sin afgørelse”. Nøjagtig en måned efter denne samtale får Jensen sit svar. Det blev et nej for fonden mente ikke man kunne støtte en pjece der allerede var produceret. Efter nævnt begrundelse var der tilføjet ”sådanne afgørelser kan i almindelighed ikke indbringes for Miljøministeriet”. Jensen og hans advokat fik et møde i ministeriet, og der blev klaget over såvel fondens sagsbehandling som afgørelsen. Hvordan formulerede advokaten klagen?

De 3 billboards Det havde i lang tid irriteret Erhvervsforeningen ”Bedre By” at kommunen ikke sørgede for ordentlige og moderne skilte. Det gjaldt både de skilte der viste ind og ud af byen, og de skilte man havde i mange andre byer ved fx parkeringspladserne der viste hvordan byen fungerede, hvor man kunne finde strøg, indkøbscentre osv. I det hele trængte byen til at vågne op her, mente ”Bedre By”. ”Bedre By” indgik et tæt samarbejde med kommunens Afdeling for Miljø og Teknik, og det positive samarbejde mundede ud i et samlet projektforslag om ny skiltning: Byskiltene ved indfaldsvejene skulle fornyes, der skulle opsættes informationstavler ved indfaldsvejene, opsættes bykorttavler og endelig opsættes fire reklamesøjler, eller billboards – hver på 8 m2. Pengene til hele projektet skulle skaffes af to kanaler: dels ved en aftale med et privat reklamefirma der tilbød at dække anlægsudgifterne og det meste af driftsudgifterne. Tilbage blev alt i alt et mindre beløb på ca som kommunen skulle dække – ikke meget taget gevinsten i betragtning, mente også kommunens politikere der vedtog forslaget. På toppen af en bakke ved en af byens indfaldsveje havde møbelfirmaet ”Stilmøbler” placeret sin butik. ”Stilmøbler” var ikke medlem af erhvervsforeningen ”Bedre By”. Forbi kørende kunne tydeligt se møblerne i butikkens udstillingsvinduer, og indehaverne var ganske godt tilfreds med placeringen og økonomien. Kommunens Afdeling for Miljø og Teknik gik i gang; der blev underskrevet kontrakt med reklamefirmaet og de forskellige skilte blev sat op efter planen – og her altså også tre billboards i græsrabatten på det offentlige vejareal i bunden af bakken foran ”Stilmøbler”. På grund af skiltenes størrelse kunne de forbi kørende ikke længere se ”Stilmøblers” udstillingsvinduer. ”Stilmøbler” hyrede en advokat – hvis det var jer, hvordan ville I gribe opgaven an?

Sagsbehandling/Opgave 9/UfR ONLINE U.2008.1359V
Kommunes afgørelse om placering af reklametavler på vejareal ud for bolighus ugyldig på grund af manglende partshøring og indholdsmæssig mangel. Partsstatus. Forvaltningsret og Veje og vand 1.1. Kommune H udarbejdede et projektforslag om skiltning, informationstavler, bykorttavler og billboards ved indfaldsvejene til byen. Skiltene skulle reklamefinansieres af 4 billboards på 2,36 x 3,33 meter, der skulle placeres 70 cm over jorden og bl.a. placeres på et offentligt vejareal ved foden af en skrænt ud for bolighuset B. H underskrev i 2002 kontrakt om reklamefinansieringen med firmaet C. I juni 2005 klagede bolighusets advokat over opstillingen af 3 billboards ud for bolighuset. H meddelte advokaten, at H i henhold til vejlovens § 102, stk. 1, nr. 1, afslog at revurdere placeringen af de 3 skilte, idet skiltningen ikke var til gene for trafikken i industriområdet. Vejdirektoratet nægtede at realitetsbehandle klagen, og C ville ikke acceptere at flytte de 3 billboards. Vejdirektoratet nægtede at genoptage sagen, og ejeren af ejendommen, R, og lejeren, B, anlagde herefter sag mod H med påstand om, at H skulle anerkende, at afgørelsen om opretholdelse af tilladelse til opsætning af reklametavlerne var ulovlig og ugyldig, og H skulle tilpligtes at fjerne reklametavlerne. Til støtte for påstandene anførte sagsøgerne, at H efter forvaltningslovens § 19 skulle have partshørt sagsøgerne, og H havde ved tilladelsen efter vejlovens § 102 varetaget ulovlige hensyn, idet tilladelsen var båret af økonomiske interesser. Byretten frifandt H. Landsretten tog påstanden om ugyldighed til følge, idet H havde haft pligt til at gennemføre partshøring, før H traf afgørelse efter vejlovens § 102, stk. 1, og H havde ikke godtgjort, at partshøringen ville have været uden betydning. H havde ved placeringen af de 3 billboards haft pligt til at foretage en afvejning af H's interesse i placeringen over for appellanternes interesse som facadeejere. Der blev lagt vægt på, at skiltene alene havde kommerciel karakter og ikke nogen færdselsmæssig eller færdselssikkerhedsmæssig funktion. Afgørelsen led således af en indholdsmæssig mangel og var derfor også ugyldig af denne grund. Påstanden om fjernelse af skiltene blev herefter taget til følge. [1] 1. U V, U Ø, U /2 H og U H samt MAD Ø, U 1988B.220, Karsten Revsbeck: »Om forvaltningslovens partsbegreb« og John Vogter: »Forvaltningsloven med kommentarer« 3. udg. 2001, s. 84 ff. Om kommuners dispositioner over offentlige vejarealer se U H, hvor der er henvisninger til ældre afgørelser.

Rettens begrundelse og afgørelse: Sagsøgernes påstand 1 angår gyldigheden og lovligheden af Haderslev Kommunes afgørelse af 20. juni 2005, hvorved kommunen afslog at revurdere placeringen af de 3 reklametavler. Det fremgår af kommunens afgørelse, at den blev truffet på baggrund af en klage, som advokat Jan Malenda på vegne Birks Bolighus A/S indgav til kommunen den 10. juni Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at antage, at kommunen under den sagsbehandling, som førte frem til afgørelsen af 20. juni 2005, har tilsidesat reglerne om partshøring, eller at der i øvrigt skulle være begået sagsbehandlingsfejl fra kommunens side, som kan føre til, at afgørelsen er ugyldig eller ulovlig. Vedrørende sagsøgernes påstand 2 bemærkes, at Haderslev Kommune i 2002 indgik en samlet aftale om skiltningen i kommunen. Ud fra det materiale, der lå til grund for kommunens beslutning, har opstillingen af reklametavlerne ved indfaldsvejene været et væsentligt element i aftalen for Clear Channel Danmark A/S, hvilket tillige understøttes af, at selskabet den 7. april 2006 afslog at flytte de 3 reklametavler, der er opstillet på vejarealet umiddelbart op til sagsøgernes ejendom. Retten finder, at sagsøgerne ved opstillingen af reklametavlerne, der hver har et areal på ca. 8 kvadratmeter, er blevet så væsentligt og individuelt berørt, at der burde have været foretaget partshøring af sagsøgerne, inden kommunen traf afgørelse om at indgå aftalen med Clear Channel Danmark A/S. Det kan imidlertid ikke antages, at der, såfremt der var blevet foretaget partshøring, ville være kommet oplysninger frem af væsentlig betydning for kommunens afgørelse, og den manglende partshøring i 2002 kan derfor heller ikke begrunde, at kommunen tilpligtes at foranledige reklametavlerne fjernet. Retten frifinder derfor Haderslev Kommune. Sagsøgerne skal betale sagsomkostninger til Haderslev Kommune til dækning af advokatomkostninger. Retten har lagt vægt på, at sagens økonomiske værdi, der er anvendt ved beregning af retsafgift, ikke antages at overstige kr. I omkostningsbeløbet indgår der ikke moms. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Haderslev Kommune, frifindes.

Landsrettens begrundelse og resultat: Indledningsvis bemærker landsretten, at det må antages, at Haderslev Kommunes oprindelige tilladelse efter vejlovens § 102, stk. 1, nr. 1, til Clear Channel Danmark A/S' opstilling af de tre billboards ikke er truffet som en særskilt afgørelse, men fremgår af den samlede aftale mellem kommunen og Clear Channel Danmark A/S om reklamefinansieret byudstyr, jf. aftalens pkt. 1.1 og 1.2 samt bilag 1 til aftalen. Appellanternes påstand 1 omfatter på den baggrund ikke alene Haderslev Kommunes afgørelse af 20. juni 2005 om ikke at revurdere placeringen af de tre billboards, men også den oprindelige afgørelse om at tillade placeringen af de tre billboards det sted, de blev opstillet. Appellanterne har som henholdsvis ejer og lejer af den faste ejendom beliggende Sverigesvej 1 i Haderslev, der er facadeejendom i forhold til det sted, hvor de tre billboards er placeret, en væsentlig og individuel interesse i den præcise placering af de ca. 8 m2 store billboards. Appellanterne havde derfor partsstatus, jf. forvaltningslovens § 19, i sagen om Haderslev Kommunes afgørelse om at meddele tilladelse til placering af de tre billboards i medfør af vejlovens § 102, stk. 1, nr. 1. Placeringen af de tre billboards udgjorde en del af en større aftale mellem Haderslev Kommune og Clear Channel Danmark A/S om et samlet skilteprojekt for Haderslev Kommune. Der er imidlertid ikke grundlag for at antage, at netop den placering af de tre billboards, der blev en del af den endelige aftale mellem kommunen og Clear Channel Danmark A/S, ville være den eneste mulige placering, som parterne ville kunne blive enige om. Haderslev Kommune havde derfor pligt til at gennemføre partshøring af appellanterne om den påberåbte placering, jf. forvaltningslovens § 19, inden kommunen traf afgørelse i sagen efter vejlovens § 102, stk. 1. Haderslev Kommune har således ikke løftet bevisbyrden for, at en gennemførelse af partshøringen ville være uden betydning, da den placering, der faktisk blev et led i aftalen, som nævnt ikke kan antages at have været den eneste mulige placering. Haderslev Kommunes afgørelse af 20. juni 2005 om at opretholde den tidligere meddelte tilladelse til opstilling af de tre billboards er derfor ugyldig som følge af manglende overholdelse af pligten til partshøring af appellanterne forud for den oprindelige afgørelse om at tillade opsætningen af de tre billboards. Landsretten tager derfor appellanternes påstand om, at indstævntes afgørelse af 20. juni 2005 er ugyldig, til følge.

I forbindelse med vurderingen af, om der kunne gives tilladelse efter vejlovens § 102, stk. 1, nr. 1, til placeringen af de tre billboards ud for appellanternes ejendom, havde Haderslev Kommune pligt til at foretage en afvejning af kommunens interesse i placeringen af de tre billboards over for appellanternes interesser som facadeejere i forhold til det areal, hvor opstillingen efter forslaget skulle finde sted. Landsretten har herved lagt vægt på, at kommunens interesse i opstillingen af de tre billboards, der skulle anvendes til reklame med henblik på indtjening for Clear Channel Danmark A/S, alene var af kommerciel karakter. Der er således tale om skilte, der ikke har nogen færdselsmæssig eller færdselssikkerhedsmæssig funktion. De tre billboards har hver et areal på ca. 8 m2. Formålet med dem er i sagens natur at fange opmærksomheden hos dem, der færdes det pågældende sted. Uanset at der er en højdeforskel mellem placeringen af de tre billboards, der er placeret lavere i terrænet, og bygningen, der huser Birks Bolighus, finder landsretten, at Haderslev Kommune ikke har vægtet appellanternes interesse i et frit indblik fra de forbipasserende til Birks Bolighus tilstrækkeligt højt i forbindelse med tilladelsen til at placere de tre billboards det pågældende sted. Landsretten finder derfor, at Haderslev Kommunes afgørelse lider af en så væsentlig indholdsmæssig mangel, at afgørelsen også er ugyldig af denne grund. Landsretten tager derfor tillige appellanternes påstand om, at indstævnte tilpligtes at foranledige reklametavlerne fjernet, til følge. Haderslev Kommune skal betale sagsomkostninger for begge retter til Per Runge og Birks Bolighus A/S med i alt kr. Beløbet omfatter kr. til retsafgift i begge instanser, kr. til udgifter til advokatbistand i begge instanser og kr. til ekstrakt og materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens udfald og økonomiske værdi.

Sagsbehandling Oversigtsplancher.

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Sagsbehandling Oversigtsplancher."— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Sagsbehandling Oversigtsplancher.

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Sagsbehandling Oversigtsplancher."— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback