FASEOPDELT SKOLE En videreudvikling af Holme Skole i forhold til at organisere undervisning og samarbejde.

Præsentationer af emnet: "FASEOPDELT SKOLE En videreudvikling af Holme Skole i forhold til at organisere undervisning og samarbejde."— Præsentationens transcript:

1 FASEOPDELT SKOLE En videreudvikling af Holme Skole i forhold til at organisere undervisning og samarbejde

2 Afvikling af gennemgang
Lokal baggrund for det nye tiltag Ny Folkeskolelov Den gode overgang og lærerskift Indskoling Mellemtrin Ældste klasser

3 HVORFOR DENNE FORANDRING?
Forslaget om at faseopdele Holme Skole er et videre skridt i at udvikle vores undervisning

4 Men også Et videre skridt i at udvikle vores samarbejdsformer, arbejdsformer og fleksibilitet Første tiltag var ” Den fleksible Skole” hvor teamsamarbejde, variation i rammerne og strukturen for undervisningen stod centralt.

5 Baggrund På nuværende tidspunkt er der opbygget en stor portion erfaring og ekspertise i lærergruppen med hensyn til teamsamarbejde fleksibilitet og skiftende skemaer På samme måde er elev- og forældregruppen fortrolige med de samme forhold

6 Nye Mål Når skolens ledelse og Pæd Råd derfor laver en yderligere specialisering af lærergruppen, er det dels for at bygge videre på de hidtidige erfaringer, men også tilføre undervisningen og organiseringen af denne samt arbejds- og samarbejdsformer et yderligere kvalitativt løft

7 NY FOLKESKOLELOV Revisionen af Folkeskoleloven har skabt et yderligere behov for at udvikle skolen, for bedst at kunne honorere de krav det politiske system stiller til folkeskolerne i forhold til: at hæve elevernes faglige udbytte af undervisningen de skærpede prøvekrav i stort set alle faget evalueringen af den enkelte elevs faglige og sociale udvikling

8 ANDRE KRAV TIL LÆRERNE Dette stiller store krav til lærerne om
at udarbejde individuelle handleplaner opstille mål for barnets sociale og ikke mindst faglige udvikling kunne evaluere og dokumentere den udvikling, der finder sted – både over for eleven, forældregruppen og de overordnede niveauer.

9 Blandt lærerne vil det blive tydeligt
At der sættes større fokus på det lærerne er uddannet til At der sker en videreudvikling af de erfaringer vi har gjort os med hensyn til organisering af undervisning og samarbejde At lærerne ved en specialisering vil opleve større sammenhæng mellem faglig viden, erfaringer og evaluering af undervisningen Arbejdspresset vil ændre karakter for lærerne

10 For eleverne bliver det tydeligt
At der bliver tydeligere forventninger til dem fra lærerne, børnehaveklaselederne og skolepædagogerne At lærerne besidder megen undervisningserfaring og viden i forhold til bestemte fag i bestemte aldersgrupper At lærerne har flere bud på hvorledes en given undervisning bedst organiseres Der kræves noget forskelligt af eleverne i den enkelte afdeling

11 Blandt forældrene vil følgende opleves
Følelser i klemme i forhold til lærerskift og overgange At de oplever, at lærerne signalerer større faglig viden og ekspertise i forhold til undervisningen i den enkelte afdeling At med den faglige fokusering, vil stilles større, men realistiske krav til den enkelte elev

12 TIDSPLAN FOR DE KOMMENDE ÅRS ARBEJDE
afdelinger samt en specialundervisningsenhed Der skiftes ud i lærergruppen efter 3. og 6. klassetrin. lærerskift foretages udfra individuelle forhold, klassers historik, eller ressourceforhold generelt.

13 Model for lærerskift Der tilstræbes et klart snit mellem de enkelte afdelinger, idet der dog altid tages hensyn til den enkelte klasses historik og særlige pædagogiske tiltag, der kan fremme en god overgang for klassen

14 Den gode overgang Ved hver overgang mellem to afdelinger drøftes nedenstående forhold. De tiltag, som den afgivende afdeling og skolens ledelse finder relevante at foretage iværksættes, idet der eksisterer følgende muligheder:

15 Den gode overgang Al viden der gennem årene er formuleret skriftligt i klasseportefølje, fagporteføljer, elevlogbøger om klassen, årgangen eller den enkelte elev er tilgængelig for den lærergruppe, der skal overtage elevgruppen

16 Den gode overgang Der afholdes hvert år klassekonferencer på alle klassetrin med deltagelse af ledelse og PPR hvor klassen generelt og de elever som lærergruppen ønsker at drøfte er på dagsordenen

17 Den gode overgang I overleveringskonferencer indgår overlevering af viden om klassen generelt, faglig karakteristik af klassen, særlig elevproblemstillinger, forældregruppen, årgangens arbejdsformer

18 Den gode overgang Den modtagende lærergruppe deltager i et fælles forældremøde før de overtager elevgruppen Der afholdes ved start i en ny afdeling et specielt forældremøde hvor den nye afdeling og dennes profil præsenteres, forventningerne til hinanden bliver afklaret, ligesom de sociale og faglige mål præsenteres

19 Den gode overgang Der afsættes en timepulje til afvikling af særlige forældresamtaler i forbindelse med lærerskift Afgivende og modtagende klasselærer inddrager klasseforældrerådet i at medvirke til en succesfuld overgang til den nye afdeling

20 Indskolingen En indskoling med særlig fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger, læse/skrivestart og mestring af forskellige arbejdsformer

21 Når børnene begynder Samarbejde mellem børnehaveklasselæreren og børnehaven Kommende klasselærer deltager i undervisningen i børnehaveklassen Sikre en god overgang således at vigtige informationer om det enkelte barn videreføres

22 Faglighed Læseløft 2-lærer timer
Tydelig læseprofil- hvor der bl.a. arbejdes med faglige redskaber for at følge det enkelte barns udvikling

23 Faglighed Relevante udfordringer for alle børn – uanset fagligt niveau
Tidlig indsats Differentiering af undervisningen

24 Arbejdsformer i indskolingen
Storylineforløb Arbejder årgangsvis på tværs af klasser Værkstedsarbejde, således at der både kan trænes selvforvaltning hos børnene, samtidig med at der gives mulighed for differentieret arbejde for børnene arbejde med en mindre gruppe af børn ad gangen

25 Arbejdsformer i indskolingen
Der arbejdes med at introducere basale IT færdigheder Arbejde med læringsprofiler Træne selvforvaltning, projektarbejdsform

26 Skole-hjem samarbejde
Højt informationsniveau mellem skole og hjem – gensidigt – jævnligt og hurtigst muligt når barnet viser tegn på mistrivsel Fælles holdninger til vigtige emner f.eks. lektier Informationsbreve

27 Skole-hjem samarbejde
Fokus på det enkelte barn og klassen som helhed Fokus på samtale og dialog Sikre at forældrene kender målene for undervisningen og hvorledes der arbejdes i klassen / på årgangen

28 Arbejdsformer i indskolingen
Fremme børnenes kendskab til hinanden socialt og fagligt samt vænne dem til holddeling Differentiere emner / faglige delemner f.eks. Læsning Børnene skal lære selv at være med til at strukturere deres dag

29 Mellemtrin Et mellemtrin med særlig fokus på kropslighed – praktisk / musiske fag – naturvidenskabelighed - nye arbejdsformer

30 Elevernes sociale udvikling
Præpubertet Øget selvstændighed Afprøvning af grænser

31 Den faglige udvikling Naturvidenskabelig fokus
Praktisk / musisk dimension Kost & krop Læsepolitik integreres i alle fag

32 Den faglige udvikling Fysiske udfordringer prioriteres højt
Perioder med fast læsetid Intensive undervisningsforløb med fokus på henholdsvis de naturfaglige områder, praktisk/musiske område, kompetencegivende fag.

33 Den faglige udvikling Bygge videre på elevernes IT kendskab fra 3. klasse Særlige kendetegn i håndarbejde, sløjd og hjemkundskab.

34 Udskolingen En udskoling med særlig fokus på faglighed, selvstændighed, ansvar og forberedelse til ungdomsuddannelserne

35 Elevernes soc. og fagl. udvikling
Øget selvstændighed Ansvar for egen læring Større frihed = større ansvar

36 Elevernes soc. og fagl. udvikling
Fokus på motion/sundhed Fagligt højt niveau Respekt for lærere og kammerater Der holdes en god tone

37 Arbejds- og samarbejdsformer
Faglige uger Både lodrette og vandrette holddannelser Samarbejde i forskellige grupperinger

38 Arbejds- og samarbejdsformer
Fælles regler Konsekvenser ved overtrædelse Fælles holdninger/forventninger