Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle

Præsentationer af emnet: "Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle"— Præsentationens transcript:

1 Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle
Hvad virker? ….og hvordan måles virkning?” – en forskningsvinkel på virkning af vejledning, opkvalificering, løntilskud og anden indsats til svagere ledige. Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle 14. Marts 2013 Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

2 Hvordan måles effekter? Evidens
Disposition Hvem er svage ledige? Den aktive indsats Hvordan måles effekter? Evidens Lodtrækningsforsøg Andre studier Opsummering

3 Hvem er svage ledige? Svag? ”Jobcenter”-terminologi:
Kært barn… Ikke-arbejdsmarkedsparat, udsat,… Kompetence og helbredsbegrænsninger ifht. at få job ”Jobcenter”-terminologi: Ledige med problemer udover ledighed Match-kategori 2, 3 ”Den brede tættekam”: Ledige med helbredsproblemer Langtidsledige (> 1 år) Ledige med ikke-vestlig baggrund Ledige med lavt kvalifikationsniveau Unge ledige uden uddannelse

4 Eksempel

5 Vejledning og opkvalificering Ordinær uddannelse
Aktiv indsats Vejledning og opkvalificering Ordinær uddannelse Virksomhedsrettet aktivering Samtaler Ikke altid god viden om hvad disse ting indeholder

6 Omfanget af aktiv indsats
Skift i 1994: Ønske om mere aktiv politik Balancerer generøst ydelsessystem? Kilde: DØRS E2007 Pr. 1. januar 2013:

7 Fordeling af indsatser
Tidligere meget vejledning og opkvalificering

8 Fordeling af indsatser
Nu fokus på virksomhedsrettet aktivering

9 Aktiveres de svage ledige?

10 Fordeling af indsatser
Kilde: DØRS E2012

11 Overordnet om virkning af aktivering
DØRS Forår 2007: Der bruges 15.8 mia på aktivering (i dag ca. 24) 2001: samlet nettotab på 3 mia. 1995, 1998: lille overskud hhv underskud Overskud primært pga motivationseffekt på 1,8 mia. Men… Motivationseffekter svære at estimere Begrænset viden om andre effekter: Fortrængning, lønpres for ordinært ansatte Virksomhedsomkostninger ved øget antal ansøgninger …

12 Hvordan måles effekter?
Kommune foretager pilotprojekt, fx mentorordning for unge på kontanthjælp 45% kommer efterfølgende i beskæftigelse? Er det en stor effekt?

13 Hvilke effekter måles? Effekt forstås her som sammenligning mellem deltagere i intervention med kontrafaktiske situation uden deltagelse: ”Hvordan går det aktiverede såfremt de ikke var blevet aktiveret” ”Hvordan ville det gå ikke-aktiverede såfremt de var blevet aktiveret” ”Hvordan ville det gå aktiverede såfremt de var blevet aktiveret anderledes eller på andre tidspunkter” Kontrafaktum kan aldrig observeres, så effekter kan aldrig observeres  Må estimeres

14 Hvordan måles effekter?
Skal danne estimat for kontrafaktum: kontrolgruppen Gyldne standard: Lodtrækningsforsøg A1, kompetencer motivation … Deltager I aktivering Beskæftigelse = B1 Effekt: B1 – B0 + A1 – A0 Ikke-deltager Beskæftigelse = B0 = B1 – B0 pga. lodtræk A0, kompetencer motivation …

15 Hvordan måles effekter uden lodtrækning?
Hvad er en god kontrolgruppe? Aktiverede inden aktivering? Alle ikke-aktiverede med samme karakteristika?

16 Kan aktiveredes arbejdshistorik bruges som kontrol?
Problemer Kan aktiveredes arbejdshistorik bruges som kontrol? Når vi bør sammenligne disse? Kan vi sammenligne disse? Kilde: DØRS E2007

17 Varigheden af ledighed er afgørende:
Problemer Varigheden af ledighed er afgørende: Giver ikke mening af sammenligne afgang på forskellige tidspunkter Kilde: DØRS E2012

18 Derfor: Standard… Sammenlign ledige deltagere med ikke-deltagere På samme tidspunkt i ledighedsforløb Med samme observerede karakteristika Uobserverede karakteristika? (selektion) (Metode: Matching eller varighedsmodeller)

19 Hvordan påvirker aktivering de ledige?
Typiske effekter: Kontrafaktisk forløb uden aktivering Sorterings- effekt

20 Danske lodtrækningsforsøg på beskæftigelsesområdet
Hurtig-i-gang I og II. Hurtig, intensiv indsats, forsikrede ledige Alle i gang Hurtig, intensiv indsats, langvarigt ikke-forsikrede Unge – godt i gang Intensiv indsats, mentor, unge match 1-2 Aktive – hurtigere tilbage. Hurtig, intensiv indsats, sygedagpenge …

21 Litteratur Vidensopsamlinger: Rosholm & Svarer (2011) Graversen (2012)
Virksomhedsrettet aktivering Graversen (2012) Virksomhedsrettet aktivering for udsatte Andersen & Pilegaard (2012) Indsatser for svage unge Arendt (kommende) Vejledning og særligt tilrettelagt opkvalificering Arendt & Pozzoli (kommende) Ordinær uddannelse

22 Resultater fra danske lodtrækningsforsøg

23 Lodtrækningsforsøg i 2005 for forsikrede
Hurtig i gang Lodtrækningsforsøg i 2005 for forsikrede Brev om forløb Afklaring + Intensive samtaler Fremrykket aktivering Mer-andel der overgår til selvforsørgelse Ugers ledighed

24 Hurtig i gang Positiv effekt for alle (forsikrede) ledige Effekten af den tidlige indsats ser dog ud til at være særlig stor for højtuddannede ledige Interviews indikerer at flere uddannede forsøger at få job for at undgå aktivering Stadig ikke set langtidseffekter eller forstået effekter

25 Indsats overfor svage ledige
”Alle i gang”, 2008 Målgruppe: Kontanthjælp- og starthjælpsmodtagere over 29 år med mindst 26 ugers ledighed Indsats: Ugentlige samtaler i 26 uger Problem: Mange fritages for indsats (20% ekskl. ferie) Er med i deltagergruppen (”intenderet indsats”) Dog stadig langt flere deltagere til samtale

26 Selvforsørgelse- og aktivering i 43 uger
Rosholm & Svarer, 2008 Merandel: stort set kun særligt tilrettelagte forløb og uddanelse

27 ”Økonomisk tab på 8.700 pr. ledig”
Effekten: ”Økonomisk tab på pr. ledig” NB: Selvforsørgelse inkl. uddannelse

28 Alle i gang – flere resultater
Opdelt på jobcentre (9): Én signifikant positiv effekt (gevinst: ) Mindre aktivering Én signifikant negativ effekt (tab: ) Mere aktivering Negative resultater kan skyldes fastholdelse under aktivering  kræver længere evalueringshorisont?

29 Alle i gang – for specifikke grupper
Arbejdsmarkedsparate Positivt, men ikke signifikant effekt Ikke-arbejdsmarkedsparate Negativ, men ikke signifikant effekt Køn, alder, tidligere selvforsørgelsesgrad: Ikke signifikant Ingen effekt på overgang til fleks, førtid

30 Unge-godt-i gang Målgruppe: Under 30 år. Matchgruppe 1-2. Fire grupper: Uden uddannelse, ikke-parat til uddannelse/job Uden uddannelse, ikke-parat til uddannelse Uden uddannelse, parat til uddannelse Med uddannelse Indsatser: Tidlig samtale, afklaring af læsefærdigheder Tidlige aktivering (senest efter 6 uger) Mentor for unge uden uddannelse Vejledning ifht. sundhed og velvære

31 Unge-godt-i gang - implementering
Målgruppe Indsats Unge uden uddannelse Tidligere, hyppigere samtaler, tilknyttet mentor (20%), FVU (5%) Som for alle-i-gang : Vanskeligt at implementere planlagt indsats for svagere ledige, her unge uden uddannelse Brug af mentor, FVU samt forebyggende, afklarende tilbud (fx psykolog, fysisk træning) langt under planlagt.

32 Unge-godt-i gang - Resultater
Effekt på uddannelse Effekt på selvforsørgelse Substitution? Påbegynder uddannelse 1 uge tidligere Udgangspunkt atter lavt: 18% efter 49 uger Effekt på selvforsørgelse atter mere negativ, når aktiveringsgrad større (fastholdelse)

33 Uddybende ”kvalitative” resultater
Jobcentre med gode resultater : Tillægger intensiveret indsats mening Helhedsorienteret tankegang ej kun beskæftigelse og uddannelse Tværfaglig indsats Ifht. uddannelse: stærkt fokus, UU-vejleder tidligt inddraget

34 Aktive – hurtigere tilbage
Intensiv indsats, forebyggende og afklarende samtaler overfor sygedagpengemodtager og fleksjobbere. Overordnede effekter Ingen effekt på selvforsørgelse Flere delvist rask-meldinger Nettotab Men kun evalueret over 50 uger

35 Andre analyser af samtaler for svage ledige
To danske studier: Tidligere, flere samtaler har ingen betydning for ikke arbejdsmarkedsparate

36 Hjælper ordinær uddannelse?

37 Ordinær uddannelse Overordnet: Betydelig fastholdelse,
Ikke altid programeffekter. Sum: Nettoeffekt Selv positive nettoeffekter kan ikke altid opveje omkostninger  Negativt nettoafkast. Hovedspørgsmål: Er langsigtseffekter fanget? Flere evalueret i op til 5 år efter indsats.

38 Dansk evidens for ordinær uddannelse: Tendens for svage ledige: ingen virkning
Ikke-forsikrede ledige: ét studie uden effekt (for indvandrere), (Rosholm m.fl.) ét med positiv effekt (DØRS E2012) Lavt uddannelsesniveau: Mindre negativ effekt for lavt-uddannede (DØRS 2007, Kjærsgaard) Negativ, ens, for alle (Munch & Skipper, Staghøj m.fl.) Helbredsproblemer: Ingen effekt for sygemeldte (Høgelund & Holm; Henning m.fl.)

39 Internationalt: Mere blandet
Modstridende viden for unge ledige: Tre studier med positiv effekt (England, Sverige, USA) Tre studier peger på et nul eller negativ effekt (to Finland, Østrig). Ledige med helbredsproblemer: To studier viser ingen effekt (Norge, Sverige) Et studie finder positiv effekt (Norge)

40 Hjælper vejledning og opkvalificering?

41 Vejledning og opkvalificering (ekskl. ord)
To danske studier Skipper 2010: Kontanthjælpsmodtagere, match 4-5, følges 3 år Clausen et al. 2009: Indvandrere i introduktionsprogram, følges 3 år

42 Vejledning og opkvalificering
INGEN af disse viser positive resultater! Kortvarig vejledning og afklaring Ikke-forsikrede indvandrere: Ingen effekt Match 4: Negativ, Match 5: Ingen Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb Match 4: Negativ, Match 5: Negativ Særligt tilrettelagte projekter Match 4: Negativ

43 Eksempel: Skipper 2010

44 Erfaringer fra udlandet
Jobsøgningskurser: Positiv for udsatte ledige med andre problemer end ledighed og for lavt uddannede. Kort opkvalificering: Korte tyske kurser (Traininsmassnahmen) med fokus på afklaring Positive effekter for alle, også på lang sigt.

45 Hjælper virksomhedsrettet aktivering?

46 Virksomhedsrettet aktivering (SFI 2012)
Udsatte ledige: Kontanthjælp, langtidsledige, problemer udover ledighed, ikke-arbejdsmarkedsparat Overordnede resultater: Stærk evidens for positive effekter på private virksomheder Moderat evidens for positive, mindre, effekter i offentlige sektor

47 Beskæftigelsesprojekter:
Specifikke indsatser Løntilskud: Clausen et al. 2009: Positiv effekt for indvandrere Jensen & Graversen 2010: Lille positiv effekt, særligt for ressourcesvage, som sjældent deltager Virksomhedspraktik: Skipper 2010: Negativ effekt (0, efter 1½ år) Beskæftigelsesprojekter: Graversen (2004): Positive effekter

48 Samlet

49 Hvilken rolle spille konjunkturerne?
Hårdere ”sortering”: flere svage ledige Giver det mening, hvis der ”ikke er job derude”? Men… der er jo stadig mange job… + Mindre fastholdelse + Arbejdsstyrken skal bevare kvalifikationer Så argument for skift i indsats, snarere end mindre Kilde: DØRS E2012

50 Afhænger effekten af konjunkturen?
Matchgruppe 2-3 (DØRS E12): Overraskende positiv? Ændret tid i ledighed

51 Afhænger effekten af konjunkturen?
Ufaglærte (DØRS E12): Ændret tid i ledighed

52 Men peger i samme retning: Aktivering virker sjældent for svage ledige
Opsummering I Begrænset evidens… Men peger i samme retning: Aktivering virker sjældent for svage ledige Primære undtagelse: Private løntilskud ét men: hvad med den balancerende motivationseffekt?

53 Evidens for en motivationseffekt?
Øget afgang til beskæftigelse inden indsats: Ja, for forsikrede Fremrykket aktivering (Geerdsen) Øget risiko for aktivering (Rosholm & Svarer) Men mindre for svage ledige Fremrykket kontaktforløb/ Brev med annoncering af indsats/sanktion (Hurtig i gang, Unge i gang) Øget sanktionering (Svarer, Ungeindsats)

54 Fremrykning af aktive periode (Geerdsen 2006):
Motivationseffekt Fremrykning af aktive periode (Geerdsen 2006): Men dette resultat er netop blevet ”udfordret” i ny SFI publikation (Graversen, 2012)

55 Virker det for svage ledige? Alle-i-gang/Unge-i-gang tyder ikke på det
Motivationseffekt Virker det for svage ledige? Alle-i-gang/Unge-i-gang tyder ikke på det Men alle over én kam AKF 2011: ”Når kassen smækker i” Kontanthjælpsmodtagere der sanktioneres finder ikke job, men forsørges i højere grad af venner/familie

56 Spørgsmål Modtager de ledige de rette tilbud?
Kan vi forbedre inddeling i behov? Hvem skal skubbes, hvem skal hjælpes/hvordan? Hvorfor er resultaterne for uddannelse ikke bedre? Er kurserne ikke af tilstrækkelig kvalitet? Virker motivationseffekten for svage ledige? Måske for nogen Er det bedst at drosle mere ned for aktivering af svage ledige?

57 Ekstra

58 Unge godt i gang - ekstra
Med uddannelse: Tidligere, hyppigere samtaler, tidligere virksomhedsrettet aktivering Flere i job (1 uges mere beskæftigelse efter 49 uger) Nettogevinst: 4.317