Helbredsoplysninger i bilsagsbehandling

Helbredsoplysninger i bilsagsbehandling
Temadag den 6. november 2013 Helbredsoplysninger i bilsagsbehandling Kenneth Kibsgård Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Oplæggets hovedpunkter
Bilstøtte som rehabilitering Evnen til forsvarligt at føre bil Fremskaffelse af helbredsdokumentation Aktivitetsvurdering – eller gangtest Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Bil som kompensation Serviceloven: § 114. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad 1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil, 2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller 3) forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Kompensation Varigt nedsat funktionsevne Evne til at (nedsat mobilitet) have et job eller tage en uddannelse, til at færdes Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

International Classification of Functioning
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Kørekortbekendtgørelsen:
Evne til at føre bil Kørekortbekendtgørelsen: § 30. Kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af tilstrækkelig syns- og høreevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed. Stk. 2. De nærmere helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af kørekort fremgår af bilag 2. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Kørekortbekendtgørelsen:
Evne til at føre bil Kørekortbekendtgørelsen: § 30. Kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af tilstrækkelig syns- og høreevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed. Stk. 2. De nærmere helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af kørekort fremgår af bilag 2. Bilag 2: Syn Neurologiske sygdomme Hørelse Psykiske sygdomme eller svækkelser Førlighed Alkohol, narkotika, lægemidler Diabetes Nyresygdomme Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Nedsat mobilitet ctr. evne til at føre bil
Varigt nedsat funktionsevne, herunder nedsat mobilitet. Evne til at føre bil, herunder tilstrækkelig syn og hørelse og åndelig legemlig førlighed. Der kan i vid udstrækning kompenseres for nedsat legemlig førlighed, mens åndeligt nedsat førlighed er en væsentlig hindring. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Dokumentation af kognitiv funktion (Kørekortbekendtgørelsen)
System Kilde (Gr. 1) Syn: Synsstyrke, synsfelt, mørkesyn, blænding, kontrast, dobbeltsyn. Egen læge, øjenlæge. Neurologi: Kognitiv funktion, bevidsthed, anfaldsfænomener, motorik, sensation, balance, koordination. Neurolog. (Psykolog). Psykiatri, svækkelse: Kognitiv funktion (urskivetest, ordgenkaldelse). Egen læge, relevant speciallæge. Ved svækkelse skal der henvises til vejl. helbredsmæssig køretest. Medicin: Påvirkning af evnen til at føre bil (trekantmærket medicin). Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Dokumentation af helbredsforhold (Hjælpemiddelvejledningen 18.01.2012)
Pkt. 145: LÆ 105 – Journaludskrift, herunder epikrise LÆ 135 – Specifik helbredsattest *) LÆ 145 – Generel helbredsattest LÆ 155 – Speciallægeerklæring (særligt hvor der er tvivl om skånebehovet) ”…vil forlænge sagsbehandlingstiden og fordyre sagsbehandlingen …” *) Kan undtagelsesvis anvendes af andre end alment praktiserende læger i sager om hjælpemidler, hvis speciallægen/afdelingen kender borgeren. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Forklaring Helbredsforhold Funktion Helbredsdokumentationen skal kunne forklare den konstaterede funktion, herunder mobilitet. Eventuelle skånehensyn skal kunne begrundes i helbredsforholdene. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Prognose Helbredsforhold Funktion Der skal efterspørges en prognose for helbredsforholdenes påvirkning af funktionsevnen. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Det socialt-lægelige samarbejde 2011
Anmodningsblanketten Det sociale tema. Hvad borgeren selv har oplyst. Hvilke helbredsoplysninger, sagsbehandler allerede har. Spørgsmål, sagsbehandler ønsker besvaret. Svarblanketten Lægens svar på sagsbehandlers spørgsmål – om muligt. Lægens vurdering. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Helbredsdokumentation
LÆ 105 Journaloplysninger fra hospital LÆ 115 Journaloplysninger fra speciallæge/privathospital Internt arbejdspapir: Patientens aktuelle klager og den iværksatte behandling. Ofte ingen oplysninger om det endelige resultat. Ofte ikke tilstrækkelige funktionsoplysninger. Psykiatriske afdelinger forbeholdne over for LÆ 105. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

LÆ 125 Statusattest: Ingen patientkontakt. På basis af journalen. Det antages, at lægen er orienteret om borgerens aktuelle status. LÆ 135 Specifik helbredsattest: Patienten møder til undersøgelse. Et enkelt organsystem, fx dårlig ryg. LÆ 145 Generel helbredsattest: Patienten møder til undersøgelse. Mere omfattende helbredsproblemer, fx smerter og psykisk lidelse. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

LÆ 155 Speciallægeerklæring Samlet redegørelse for sygdomsforløb og den iværksatte behandling inden for det pågældende speciale. De aktuelle klager, de objektive fund, ofte god funktionsbeskrivelse, sædvanligvis god beskrivelse af (funktions-)prognose inden for det pågældende speciale. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Som man spørger . . . Anmodningsblanketten NN søger støtte til bil (med særlig indretning i form af automatgear). Han begrunder ansøgningen med følger efter slagtilfælde. Han har venstresidig kraftnedsættelse og styringsbesvær. Jeg anmoder derfor om en kort redegørelse for lidelsens karakter, den gennemførte behandling og udsigterne til bedring. Hvilken betydning har lidelsen for NNs evne til at færdes til og fra arbejde/på indkøb/familie-besøg etc.? Er der udover de somatiske følger kognitive forstyrrelser eller andre helbredsforhold, der påvirker evnen til forsvarligt at føre bil? Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Som man spørger . . . Anmodningsblanketten NN søger støtte til bil med særlig indretning (automatgear og særligt pedalarrangement) efter højresidig femuramputation pga. dårligt kredsløb. Han har problemer med brug af protese pga. stumpsmerter. Er disse problemer bedst muligt behandlet? Kan han opnå bedre mobilitet? Han oplyser, at han er i behandling med trekantmærket medicin. Har denne behandling betydning for hans evne til forsvarligt at føre bil? Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Som man spørger . . . Anmodningsblanketten NN har invalidebil med særlig indretning pga. nedsat funktionsevne som følge af dissemineret sklerose. Ved ansøgning om udskiftning af bilen søger hun nu om installation af aircondition. Der blev for fem år siden under indlæggelse på neurologisk afdeling påvist dissemineret sklerose. NN benytter nu albuestok udendørs. Hun oplyser, at hendes funktionsniveau pga. sygdommen forringes svært i varme. Der ønskes derfor en vurdering af, om installation af aircondition er en forudsætning for, at NN vil kunne føre bilen. Er der kognitive forstyrrelser eller andre helbredsforhold, der påvirker evnen til forsvarligt at føre bil? Hvordan forventes hendes evne til at føre bil at udvikle sig de nærmeste år? Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Mobilitetsanalysen (gangtesten)
Formålet er at belyse borgerens evne til at færdes uden for hjemmet. Kan offentlig transport benyttes? Kan almindelig bil benyttes? Kan borgeren føre bil på forsvarlig måde? Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Vejledningen pkt. 149: Gangdistance, gangart, gangsikkerhed, vending, bæring, evne til at færdes på ujævnt terræn, på trapper – også høje trin. Evnen til at sætte sig og rejse sig. Bedres mobiliteten ved brug af ganghjælpemidler? Mobilitetens begrænsning: Smerter Åndenød Usikker gang (kraftnedsættelse, styringsbesvær, svimmelhed) Udtrætning Desorientering Dårlig hukommelse (husker ikke instruktioner) Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Bør gennemføres på standardstrækning, som undersøger kender: Forskelligt underlag, stigninger, trapper. Der tages tid med stopur. Vejrliget noteres. Pausers placering (tidspunkt og distance) og varighed (tid) noteres. Undersøger skal kende den foreliggende helbredsdokumentation. Sygdomsreaktioner (smerteangivelse, smertereaktioner, åndenød, usikker gang) noteres med tidspunkt og distance. Forstår borgeren given instruktion. Orientering. God idé at tale med borger undervejs. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Forklaring Helbredsforhold Effekt Lungelidelse, hjertelidelse Åndenød Neurologisk lidelse Ataksi, svh. Nedsat bevægelighed i lænderyg Besværet ind/udstign. Stivhed i led Nedsat funktion Manglende legemsdel Manglende funktion Nedsat kraft, styringsbesvær Nedsat funktion Nedsat kognitiv funktion Nedsat orientering, hukommelse, handlekraft Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Skånehensyn Helbredsforhold Skånehensyn Hjertelidelse Undgå infarkt, svigt Usikker gang Undgå fald Sår på amputationsstump Undgå forværring Neurologiske lidelser Undgå udtrætning Generaliseret smerte Undgå gennembrud Skånehensyn kan udtrykkes i en ”operativ gangdistance”. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Skånehensyn Vejledningens pkt. 152: Inflammatoriske ledlidelser Spasticitet Muskelsvind Dissemineret sklerose Polio, postpolio Parkinsonsygdomme Hjertelidelser Lungesygdomme Skånehensyn kan udtrykkes i en ”operativ gangdistance” – den distance, borgeren kan tilbagelægge uden at blive inkompenseret. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

International Classification of Functioning
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Deltagelse Tak Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Helbredsoplysninger i bilsagsbehandling

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Helbredsoplysninger i bilsagsbehandling"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Helbredsoplysninger i bilsagsbehandling

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Helbredsoplysninger i bilsagsbehandling"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback